Kolbotten,Kolbotten] Kolbotten/Kolbotnen/Kolbotn er navnet på Garborgs plass ved innsjøen Savalen i Østerdalen. Fra sommeren 1885 var først en stue, etter hvert flere hus. Familien bodde der i perioder fra desember 1887 til 1896, senere mest om somrene. Lille ElvedalLille Elvedal] Tidligere benevnelse på Alvdal. 1.2.89.
Kjære Medforløste.
Nu har jeg meget at takke for; – men hvis Du tror, at ikke ogsaa huskede Din Fødselsdag og gratulerede Dig med den (i Aanden) samt tænkte paa at skrive, – saa tar Du storlig feil.
Din Fødselsdag er den eneste, jeg husker (bortset fra min egen og Kjærringas),Kjærringas] Hulda Garborg, født Bergersen (1862–1934), forfatter og kulturarbeider. og jeg husker den, fordi det ogsaa er Oskar den andens – eller jeg husker Oskar den andens, fordi det ogsaa er Din.Din Fødselsdag … Oskar den andens … Din] Harriet Backer og den svensk-norske kongen Oscar II hadde fødselsdag 21. januar. Naturligvis husker jeg den aldrig i Forveien, saa at jeg som en høflig og velopdragen Mand kunde møde op paa rette tid med min Gratulation; men naar Dagen er der, vil der lit hende et og andet #som bringer mig til at tænke over, hvad for en Dag mon dette er, – og saa gjør jeg (i mit Hjerte) Afbigtgjør jeg (i mit Hjerte) Afbigt] å gjøre avbikt: ydmykt å erkjenne sin skyld og be om forlatelse. Kilde: NAOB. for min Glemsomhed og gjør Gratulationsvisit eller skriver Gratulationsbrev – «i Aanden».
Men i Aar den 21de Jan. var det virkelig min Hensigt og Beslutning at feire Dagen ved at skrive Dig et ordentligt Gratulationsbrev i Virkligheden. Jeg vilde ogsaa have udført denne min Hensigt. Men hvad sker? Kjærringa blir nødt til at fly paa Bygda og laane Salt akkurat den Dag; følgelig blev jeg nødt til at sidde om ganske Dag og være Barnepigevære Barnepige] Han passet deres eneste barn, sønnen Arne Olaus Fjørtoft Garborg, kalt Tuften, som ble født 25. mai 1888. (hvilket jeg ellers kun er i mine Fristunder), og følgelig blev der ingen Brevskriving af, trods min faste Hensigt og Beslutning. Undtagen i Aanden altsaa.
Om jeg faar lov at gratulere nu, ved jeg ikke; det maatte være efter den Grundsætning, at den Prosit, som kom sent osv. –den Grundsætning, at den Prosit, som kom sent osv.] Del av sitat fra Kierlighed uden Strømper av Johan Herman Wessel. Det forsetter slik: «er bedre enn aldeles ingen».
Men fordi jeg altsaa i Aar som sedvanlig har vist mig som en mindre vel opdragen Herremand, er det, som Du #skjønner, ikke uden Forlegenhed, at jeg takker for Dit lange og hyggelige Gratulationsbrev. Jeg har en levende Følelse af at være blit behandlet over Fortjeneste. Imidlertid – glad blev jeg nu ved at se, at Du huskede paa mig lel; og til næste Aar skal Du se, jeg skal være flinkere. (Med det samme vi holder paa med Fødselsdage: naar har KittyKitty] Kitty L. Kielland (8. oktober 1843–1914), billedkunstner. sin?)
Jeg fik Brev fra Kitty og LiesLies] Thomasine og Jonas Lie.Brev fra Kitty og Lies] Brevene var sendt fra Paris. Lies brev er datert 19. januar 1889 og er bevart i Garborgs brevsamling, NB Brevs. 140. ogsaa paa min mindeværdige 25de (da jeg fylder det 38de Aar – Gudbedre mig), saa jeg for Øieblikket har noksaa god Besked om Forholdene ude i Verden. Tænk Kitty maler Atelieret der nede – som nu er malt rødt og altsaa rimeligvis rent anderledes end jeg kan tænke mig det. Det er uklart hvilket verk hun arbeidet med, om det ble fullført. Og JonasJonas] Jonas Lie (1833–1908), forfatter. er paa Jagt efter Stof til en ny Bog – d.v.s. Stoffet er vel snarere paa Jagt efter ham; storartede Kræfter i den Skald!
Lille ElisabethElisabeth] Elisabeth Lie, gift l’Orsa (1876–1958), datter av Thomasine og Jonas Lie. skriver til mig og indbyder mig til at abonnere paa #et Blad, som hun agter at udgive og det skal koste 10 ctm.ctm] centimes, fransk myntenhet. maanedlig og hede «Speideren».et Blad, som hun agter at udgive … «Speideren»] I et brev datert 3. april skriver Jonas Lie til Arne Garborg at bladet ikke utkom da Elisabeth hadde vært syk. Kilde: NB Brevs. 140. MonsMons] Mons Lie (1864–1931), forfatter. Sønn av Thomasine og Jonas Lie. skriver paa noget humoristisk (som skal være morsomt); ErikErik] Erik Møinichen Lie (1864–1931), forfatter og pressemann. Sønn av Thomasine og Jonas Lie. er af og til ude i Avisen, ser jeg; – det kan man kalde en literær Familie! – Jeg tror Mons kommer med noget godt jeg.
– Forresten – alt dette her ved Du naturligvis meget bedre end jeg; det var altsaa noget andet jeg skulde skrive om.
Jeg er uhyre glad over Dine Udtalelser i Sædelighedsspørsmaalet, jeg har holdt paa at tro, at jeg maatte være gal, siden jeg fandt disse Tanker saa soleklare og selvfølgelig, medens Alverden forresten syntes at finde dem ikke saa meget som et Svar værd engang. Og selv gode Venner syntes jeg var uklar (og uvorren). Rent ud taknemmelig er jeg fordi Du har skjønt, at min Hensigt ikke nærmest er at sætte op en Theori, saadan og saadan skal det være; jeg har jo min Theori, Gudbevars, udarbeidet et langt Stykke fremover; men skal en 2saa uhyre Sag ordnes, maa vi gi os i Arbeide med den allesammen (med den og dermed da ogsaa med Arbeidersagen); og det sker ikke, før det bestaaendes Smerte (for at bruge Dit Ord) er blit levende i alle, som i det hele kan føle den.
Det meste af hvad B BB B] Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910), forfatter. siger en saadant, som neppe nogen kan falde paa at bestride. En hel Del er saare godt. En Del Tull er der, og noget, som er stygt (han er glad i den Ting, at mange Kvinder maa nøie sig med et Halvliv i Arbeide for andre; han vil ha det saa); men den hele BogBog] Gjelder boken Engifte og mangegifte. Et foredrag af Bjørnstjerne Bjørnson. I 1888 ble foredraget trykt, i serien «Bibliothek for de tusen hjem». er gruværdig fredsommelig. Det, som for mig var det morsomme ved den, var, at naar han skal prøve paa at foreslaa noget, som skulde kunne før ud af den bestaaende Forvirring, – saa kommer (naturligvis!) han ogsaa til Ægteskabet, han vover sig bare ikke saa langt udpaa, at han behøver at dta de andr nødvendige Konsekvenser (ɔ:ɔ:] ergo; det vil si det, som maa til, for at Ægteskaberne #virkelig skal kunne fortrænge Prostitutionen). – Men Du skal se: en god Dag kommer alle Mennesker og siger, at de naturligvis aldrig har ment noget andet end det, som er forkyndt f. Ex. i «Fri Skilsmisse»;«Fri Skilsmisse»] Fri Skilsmisse. Indlæg i Diskussionen om Kjærlighed som utkom i slutten av november 1888. Dette var en samling med Arne Garborgs artikkelinnlegg i moraldebatten. var det ikke andet? vil De sige – det var jo ikke saa forskrækkelig mærkværdigt! – Smlgn Alfred Ipsen i Ny Jord. Alfred Ipsen (1852–1922), dansk forfatter, ga tilsvar til Arne Garborg i det danske radikale tidsskriftet «Ny Jord», som ble utgitt ialt 3 bind, 1888–1889. Tilsvaret er trykt i bind 2, s. 129 samt en replikk s. 340.
«Den historiske Fremgangslinje» er fra Mangegifte til Engift, siger B.B. Det er vist svært sandt; jeg har aldrig hørt nogen bestride det. Men der er en historisk Fremgangslinje, som er enda sikrere, og det er den: fra Umyndighed til Frihed! fra Stats- og Præstestyrelse etc, til det, at Individerne greier sine Affærer selv. Nu skulde det være Moro at spørge B B engang, om han virkelig tror, at der er noget i Veien for, at de to Fremgangslinjer kan støde sammen? Saaledes nemlig, at vi faar Monogami i Kraft af Frivillighed – ɔ: virkeligt Monogami? – – Men den store B. B svare mig ikke længer.
#Jeg tror ikke Mændene er saa svarte som de skildres – i Grunden da. Det er ilde med dem faktisk – ialfald svært ofte; men det er, tror jeg, for en uhyre stor Del Forholdenes Skyld. Der blir saa liden virkelig Hygge i Livet, at de af bare Kjedsomhed og Leihed slaar sig paa Surrogat‹erne›, som de (regelmæssig) sletikke er saa glad i. Deres Sympathi for Engifte er derfor kanske større end det ser ud til; men et er vist –: skal man holde dem fast i Engifte, maa man saaminsandten ikke forsmaa Kjærligheden! – Noget andet existerer der ikke, som kan bringe en Mand til at være tro. – Med Dere Damer er det altsaa anderledes; men det vil jeg si Dig –: Hundetroskaben vil vi ha ud af Dere! – Dere skal være tro – men ikke af Trældomsaand; Dere skal – som Mændene forresten – være det i Frihed.
– Ja, nu maa Du møde god op paa Pariserudstillingen!Pariserudstillingen] Verdensutstillingen i Paris 1889, åpen fra 5. mai til 30. oktober. Backer var representert med to malerier I mit Hjem og Interieur fra Eggedal og vant sølvmedalje for disse. Maleriene er begge i offentlig eie, med litt andre titler: Chez moi 1887, innkjøpt av NG i 1890 fra Backer, inventarnr. NG.M.00356. Lekseoverhøring 1888 eies nå av Lillehammer Kunstmuseum, mottatt som gave i 1958. Inventarnr. LKM.000007. Jeg vil haabe, Dere tar Dere ordentlig sammen til det Stævne. Jeg forstaar #mig ikke noget paa det; men det er jo saa, at vi med Ære kan ta Konkurrencen op? – Ja Kunst kan være fattig, men den er vist ærlig? Og det er Sagen.
Tak for dit Referat fra HøstudstillingenHøstudstillingen] Statens Kunstudstilling, oftest kalt Høstutstillingen, åpnet lørdag 22. september 1888. Backer skrev om utstillingen i brev datert 2. november 1888. (har jeg svaret paa dit Brev eller har jeg bare gaaet og skrevet Svaret «i Aanden»?) Jeg tror aldeles blindt paa Din Dom i de Dele, og jeg blev glad ved at høre, at Udstillingen ikke var saa daarlig som det kunde se ud til efter Aviserne. (Det er uforsvarligt af Aviserne at bære sig saadan ad; lad os huske, at vi sidder med et Storthing og en Regjering, som er istand til alt!!)
Jeg skulde nok ha Moro for at se dig i Fattigstuen – et besynderlig fremmedt Element midt opi Armodsdommen og Slidet. – Min Bog skal fortelle en Historie om, hvordan Kvinder har det, naar de under de bestaaende Forhold skal arbeide sig selv frem; hvis den blir god, skulde den faa selv gammeldags Folk 3til at spørge sig selv, om det er værdt at være saa bange for at gaa videre med at forbedre Vilkaarene for Kvinden. Forresten – den kommer til at berøre saa meget; jeg ved ikke rigtig, hvad den hovedsageligst kommer til at «sige»; – det kan nu ogsaa være det samme, bare sig kunde faa Liv i den. – Kjærringa hjælper mig naturligvis – ellers vilde jeg vil ikke ha vovet mig i vei; det skal da ogsaa bli min eneste «Kvinderoman.» –min eneste «Kvinderoman.»] Romanen Garborg arbeidet med var Hjaa ho Mor som kom i salg i mars 1890. Den dansk-norske utgaven med tittel Hos Mama ble utgitt parallelt.
Hvad vi spiser? Vi spiser forskjellige Slags Graut samt Pølse, Sild, Labskaus (eller «Gratin»), Steg, Erter, kogt Kjød, hjemmelavet Brød, Do.Do.] ditto Fladbrød, om Sommeren Ørret, om Vinteren tildels Torsk og Flyndre, som sendes i frossen Tilstand fra Trondhjem, alskens Melkemad, Bouillon, Brødsuppe, Sødsuppe, Kjødsuppe – – uf nei; jeg husker ikke altsammen; men altsaa Husholdningsmad af alle Slags. Du skulde komme op og prøve Kosten en Stund! Men saa er det det, at om Sommeren #da det er den bedste Turisttid, er det den daarligste Madtid, saa for Madens Skyld maatte Du helst komme om Vinteren og allerhelst for Jul (da det ogsaa er mindst koldt). Men til Sommeren maa Du komme for Turens Skyld samt for at se, hvor vakkert her er; – og saadant et Interiør som Du kunde faa! – skjønt det fik du bedre borti Svartholmen.Svartholmen] Svartholmen eller Svarthugu, en plass på en stor øy i innsjøen Savalen, ikke langt unna Garborgs plass. Her bodde Anne og Ola Viken. Kilde: Østigaard 1993. Eller hvis Du vilde slaa Dig paa Sæteromantik – vi har en Masse Sætre opomkring Ørene paa os, ægte, renskurede Østerdalssætre med ægte renskurede Østerdalsbudeier; – hvorfor i al Evighed skulde ikke en moderne Kunstner kunne male (naturalistisk) Sæterpoesi?
Ja dette her er Alvor; Du skal tænke paa det. – Jeg er omtrent sikker paa, at vi kommer til at være her ialfald langt udover Sommeren. Logi kan faaes i Massevis lige i Nærheden; Du kan faa min Stuemin Stue] Sommeren 1888 fikk Garborg satt opp et mindre hus til skriverstue på sin eiendom Kolbotn. ogsaa, hvis jeg er færdig med at skrive.
#GuttenGutten] Sønnen Arne Olaus Fjørtoft Garborg, kalt Tuften, født 25. mai 1888. Han var Garborgs eneste barn. er naturligvis frygtelig morsom og frygtelig deilig og frygtelig forstandig; hans eneste Feil er, at han ikke har faaet Tænder, skjønt han nu gaar i sin niende Maaned. Han er urimelig glad i den Saubukken, han fik til Jul (Du har vel faat den vesle Takkeskrivelsen) og spiser Smørrebrød, Steg, Spegesild, Sødsuppe og diverse. Han siger Papa og Mama, men mener ikke noget med det endnu; det første Ord han da var «godt godt, godt», som han sa, hvergang han fik Flasken; det mente han hellerikke noget med. Forøvrigt laver han en Masse nye Ord og er en frygtelig Maalstræver. Ellers er han en stor Skøier, og Planen er, at han skal bli Verdens størst Musiker, Verdens største Skuespiller, Verdens største osv. osv., eller ogsaa bli den første Rydningsmand her paa Kolbotten; for med mig blir det vel ikke noget af. – Det skulde forresten være Moro, hvis han fik voxe op og ha Helsa.
Ja nu faar det være nok. Tusind Hilsninger fra hele Familien. Din hengivne ArneGarborgArneGarborg] Navnet skrevet uten mellomrom.
Frk. Harriet Backer
Walles Hotel SandvikenWalles Hotel Sandviken] Harriet Backer bodde i pensjon på «Walles hotel», i Sandvika i Bærum, i en periode etter at hun flyttet hjem til Norge fra Paris i slutten av juni 1888. Walles hotel lå der Rådhuset i Bærum nå har en forhage.
Drammensbanen
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Vennskapet mellom Harriet Backer og Arne Garborg startet da de møttes i Paris i 1885. Denne NB kilder-utgaven inneholder brevvekslingen mellom Backer og Garborg (som er bevart i Nasjonalbibliotekets samling), til sammen 52 brev/kort.
Korrespondansen mellom Backer og Garborg viser tydelig to kunstnere som var kompromissløse i sine kunstneriske arbeider, målbevisste og standhaftige, og ikke minst selvstendige i valg av uttrykksmåter.
Flere av begges brev begynner med en takk for et brev eller en annen hilsen, men mange av disse omtalte brevene er ikke kjent bevart. Med andre ord, de skrev nok flittigere til hverandre enn det de bevarte brevene tilsier. Særlig mangler det brev fra Garborg mellom 1893 og 1907.
Harriet Backer er først og fremst kjent for sine malerier med realistiske interiørmotiver. I tillegg var hun en dyktig portrettmaler. Hun var en utpreget kolorist og var opptatt av å gjengi lysets virkninger og fargeeffekter i rommene hun malte, enten dette var skapt av dagslys eller lampelys. Hun er særlig kjent for motivet Blått interiør (1883).
Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
