KolbotnenKolbotnen] Kolbotnen/Kolbotten/Kolbotn er navnet på Garborgs plass ved innsjøen Savalen i Østerdalen. Fra sommeren 1885 var først en stue, etter hvert flere hus. Familien bodde der i perioder fra desember 1887 til 1896, senere mest om somrene. 16 Mai 1890
Kjære Harriet.
Paa Gaarden Straalberg kan Du faa Værelse med Kost for og 45 Kr. Maaneden (1.50 om Dagen).Gaarden Straalberg … (1.50 om Dagen)] Gården Strålberg tok i mot losjerende sommergjester. Seng med Underdyne kan faaes. Han ErikErik] Erik Erikssen Straalberg (1847–1938), gårdbrukeren på Strålberg, som også hadde lærerutdannelse. Garborg kalt ham «Gardsen». Kilde: Østigaard 1993:43. har leiet en Kokke fra Lille-Elvedalen,Lille-Elvedalen] Tidligere benevnelse på Alvdal, Nord-Østerdalen. saa Maden maa kunne bli spiselig. Han underhandler med nogle andre Damer, som har tænkt paa at bo der, men véd endnu ikke, om det blir noget af.
Paa selve Gaarden er der en gammel ‹svart› Peisestue, som maaske kunde males, samt en gammel Hex af en Bedstemor, som Du kommer til at like, og som maatte kunne være en god Model. Der er forresten to Bedstemøder; alle Mennesker blir saa græsselig gamle her. Vilde Du ha flere Modeller, var der vist Raad til ‹disse› – ogsaa #Unger. Stuen i Storbygningen (der, hvor Sommergjæsterne skal holde til) kunde Du male med SommergjæsterneSommergjæsterne] Garborg mener nok de som om sommeren losjerte på gården Strålberg. som Modeller; det kunde bli et humoristisk Billede; Titel: Sommerfrische in Norwegen.
Paa en anden Gaard i Nærheten er der ogsaa saadan en ægte østerdalsk Peisstue, som jeg indbilder mig maatte kunne males; der sidde ogsaa to urgamle Mennesker, som maatte kunne være Modeller, og som ikke har andet at bestille end at være sidde Model – og stelle med et Par Børnebørn.
En tredie Bondestue, vi har her i Nærheden, er rimeligvis for liden. Sæterstuerne er ogsaa i Almindelighed smaa. Men der er saa mange af dem, at noget maatte Du kunne finde. Nede ved Osen f. Ex (paa den anden Side af Sjøen) har jeg set Stuer, som ganske bestemt er store nok, og hvor den menneskelige Besætning (1 Kjærring med et større Antal Unger) maatte kunne opgive fornøden Staffage (det heder vel saa?). – Og saa har Du ovenikjøbet den mærkelige #Stue i Kolbotnen. Og vil Du male noget rigtig civiliseret, kan Du gaa til Prof GuldbergProf Guldberg] Cato Maxillian Gulberg (1836–1902), professor i matematikk og fysikk. Han hadde kjøpt en seterrett i 1878 og bygde seg hytte ved Finktrøvangen i sørenden av Savalen. Kilde: Vangen 2017:94. her lige over, eller til Chr. Schou,Chr. Schou] Christian Schou (1854–1909), bryggerieier, som sammen med broren Olaf Schou (1861–1925) eide en fritidseiendom i sørøstre hjørnet av Savalen. Tømmerhuset var tegnet av arkitekt Balthazar Lange og ble kalt «Osvangseter». Billedkunstneren Eilif Peterssen tilbrakte flere studiesommere her. eller til Apotheker MaschmannApotheker Maschmann] Antakelig Bernt Anton Maschmann (1835–1901), sønnesønn av apoteker Hans H. Maschmann som etablerte Elephantapotheket i Christiania. Sønnesønnene drev apoteket 1861–1898. Hans seterrett og hytte lå i Lomsjødalen. Kilde: Vangen 2017:94. – her er megen Kultur heroppe, skal jeg sige Dig. H Over hos Guldberg er der ogsaa en Sæterstue, som maatte være stor nok. En østerdalsk Velstandsstue kunde Du finde hos gamle Storthingsmand Mortensongamle Storthingsmand Mortenson] Morten Mortensen (1816–1910), politiker og gårdbruker. Han hadde gården Einabu i Folldal. Sønnen Ivar Mortensson-Egnund overtok gården i 1893. – eller om Du vilde male det store Kjøkken der.om Du vilde male det store Kjøkken der] Harriet Backer malte kjøkkenet på Einabu i 1920. Men det er saadan en FjerdingsveiFjerdingsvei] Eldre måleenhet, en kvart norsk mil, ca 2,8 km. fra Straalberg. (Naa, det er Velstandsfolk paa Straalberg ogsaa, Gudbevares – den næststørst Skatteyder i Bygden; men mere fjeldgaardsmæssigt).
Du husker, at jeg er absolut Lægmand i disse Ting; – hvad jeg synes er karakteristisk eller morsomt er maaske ikke derfor malerisk. Men at Du ikke skulde kunne finde ligesaa morsomme Ting her som nedi Bærum – det faar Du mig aldrig til at tro – aldrig i Evighed.
For ikke paa nogen Maade at narre Dig vil jeg udtrykkelig fremhæve, at Gaarden #Straalberg ligger temmelig trist – nede i en ‹Dal›, ved et lidet Tjern med høifjeldsmyrede Omgivelser; rundt om lave Aaser bevoxede med smaa Furuskog blandet med Bjørk. Men EinundfjeldetEinundfjeldet] Et fjellparti 1211 m.o.h. sør-øst for Garborgs plass. er vakkert, og gaar Du en Tur kan Du faa se en vakker Fos og en rigtig vild liden Dal, og paa Turen hid til os ser Du paa klare Dage to deilige Rundetopper. Og naar Du kommer saa langt, at Du ser SavalenSavalen] Innsjø. – og Trondfjeld –;Trondfjeld] Et markant fjell 1665 m.o.h., beliggende ett stykke mot vest fra Garborgs plass. der er ogsaa en meget pen og let Sætertur – og ret som det er staar man oppe i den øde Høifjeldenatur – som Du er forpligtet til at like.
Ja, her er meget, som er storartet og vakkert, og saa har vi en Luft, som der ikke findes Mage til i Nord-Europa, og en Arbeidsfred! Du hører ikke andet end Skogsusen, og saa synger jo EinundfossenEinundfossen] Foss i elva Einunna som i dag for det meste er tørrlagt grunnet kraftutnyttelse. sin troldske Vise dybt inde i Lia.
Vi vilde frygtelig gjerne, Du skulde komme! Liker Du Dig ikke, faar Du holde ud saa længe som muligt og saa reise igjen – fri Styds til Stationen.
Man gaar paa Isen over Sjøen endnu her; men nu begynder den at bryde op, og Bjørka staar og sprætter efter bedste Evne. Det er vidunderlig deiligt og fredeligt at sidde heroppe ved Peisen igjen – saa fjernt, fjernt fra alt Spektakel. Og saa vide, at man ikke skal reise igjen om et Par Dage! – Foreløbig bestiller vi ikke, andet end at sove. Mange Hilsener fra KjærrigaKjærriga] Hulda Garborg, født Bergersen (1862–1934), forfatter og kulturarbeider. og mig! Gid Du kom! Skriv snarest. Din ArneGarborgArneGarborg] Navnet skrevet uten mellomrom.
Følgende tekst er skrevet langs venstre og høyre marg side 4. Adressen foreløpig: Lille-ElvedalenLille-Elvedalen] Tidligere benevnelse på Alvdal, Nord-Østerdalen. Station. – Hvis Du kommer, bør Du helst vente til i Begyndelsen af Juni. Endnu er her ikke rigtig Vaar. – Nærmere om Veien etc. næste Gang – naar Du har bestemt Dig. Hils KittyKitty] Kitty L. Kielland (1843–1914), billedkunstner. og alle de andre pregtige Mennesker dernede!
Frøken Harriet Backer
SandvikenSandviken] Harriet Backer bodde i pensjon på «Walles hotel», i Sandvika i Bærum, i en periode etter at hun flyttet hjem til Norge fra Paris i slutten av juni 1888. Walles hotel lå der Rådhuset i Bærum nå har en forhage.
Drammensbanen
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Vennskapet mellom Harriet Backer og Arne Garborg startet da de møttes i Paris i 1885. Denne NB kilder-utgaven inneholder brevvekslingen mellom Backer og Garborg (som er bevart i Nasjonalbibliotekets samling), til sammen 52 brev/kort.
Korrespondansen mellom Backer og Garborg viser tydelig to kunstnere som var kompromissløse i sine kunstneriske arbeider, målbevisste og standhaftige, og ikke minst selvstendige i valg av uttrykksmåter.
Flere av begges brev begynner med en takk for et brev eller en annen hilsen, men mange av disse omtalte brevene er ikke kjent bevart. Med andre ord, de skrev nok flittigere til hverandre enn det de bevarte brevene tilsier. Særlig mangler det brev fra Garborg mellom 1893 og 1907.
Harriet Backer er først og fremst kjent for sine malerier med realistiske interiørmotiver. I tillegg var hun en dyktig portrettmaler. Hun var en utpreget kolorist og var opptatt av å gjengi lysets virkninger og fargeeffekter i rommene hun malte, enten dette var skapt av dagslys eller lampelys. Hun er særlig kjent for motivet Blått interiør (1883).
Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
