Krabvaag

av Regine Normann

[2]

39Kvelden efter var der tillyst bønnemøde hos Per-Nilsa Karen paa Raen klokken syv.

Det var skumring. Mæt og træt stod broder Tallaksen ved vinduet og saa udover det lille fiskevær. I den svindende dag gled hus og ur sammen under det kolde, svarte fjeld paa begge sider af vaagen, som mod nordvest aabned sig bredt til havet. Øer og holmer skjermed og tog af for sjøen, saa der var lun og tryg havn for de godt og vel femten storbaade, som drev vinterfiske i Krabvaag. Men nu var det den dødeste tid af aaret, og havnen laa stille og blank og speilte lys fra hytterne rundt om, efter hvert som der tændtes og lysstrimerne skar ud gjennem utildækkede vinduer.

Han hadde vandret om i disse hytter idag og talt med folket. Forvist var der stor sjælenød, ensligt og indestængt, som her var; men større forekom ham fattigdommen at være. Om han slog sig til ro her en tid, kunde det ikke bli tale om at kræve et lidet offer til ophold og reiseudgifter, dem han maatte bestride selv, da han ikke var lønnet i noget selskabs tjeneste. Han fik heller komme igjen under vinterfisket, thi herren har forordnet for dem som forkynder evangeliet, at de skal leve af evangeliet.

Paulina kom ind for at stelle med ovnen.Paulina kom ind for at stelle med ovnen.] Her var en gjenstridig at overvinde, der en bedrøvet at trøste og tilfreds med sit dagsverk gikk han nu mæt og træt om i stuen med hænderne i bukselommerne og nynned paa en af sine vækkelsessange / «Blir dig dagen for lang / syng din fiskere sang / og drag garnet med kraft / nok engang.» | Paulina kom for at stelle med ovnen. M Hun satte sig paa huk og brød torventorv] (-en), rester av omdannede myrvekster brukt til brensel; torvhaug, der man skar, rauket, muet og sætet torv, hørte med til en vesterålsgård; torvhaugen gjerne plassert opp mot utmarka; torv vanligste brensel i Vesterålen rundt 1900; se Fjærvoll 2000, s. 78–80, Johnsen 2000, s. 69–71, Sæther 2000, s. 72–77 i smaabeter og la indpaa glørne. Og rød og forlegen sad hun i ildskjæret uden at turde se op, for hun var sikker paa, han vidste det, hun hadde tænkt paa under mødet igaar.

Lysningen fra ovnen spilled over hendes gyldenblonde haar, og han gik bort til hende, strøg hende over det og spurte lavt: «Elsker du Jesus, søster?» Hun reiste sig forvirret med graaten i halsen. Men han la hendes brændende kind ind mod sit bryst og gjentog spørsmaalet. Hun sansed neppe, hvad han sa, følte bare kjærtegnet af hans bløde haand og varmen fra hans pudede legeme. Saa med et trykked hun ansigtet tæt ind mod vesten, og hulkende skrifted hun ham sine synder.

Han blev ved at stryge hende over haar og kind. Mumled indimellem: «Tak kjære gud»Mumled indimellem: «Tak kjære gud»] (…) og mumled nu og da et «tak herre Gud», saa et «lader os bede» M, til hun var færdig. Da knælte de ned i det flakkende ovnskjær. Han bred og mægtig, hun tynd og skjælvende, halvt lænet over stolen, de knælte ved, og halvt ind mod ham, der laa med armen om hendes hals.

Under bønnen grebes hun af en sød fryd, en hellig løftelse, fordi hendes synder nu forlodes hende, og da han efter bønnen trykked sine kjødfulde læber mod hendesUnder bønnen grebes hun af en sød fryd, en hellig løftelse, fordi hendes synder nu forlodes hende, og da han efter bønnen trykked sine kjødfulde læber mod hendes (…)] Under bønnen grebes hun lidt efter lidt af en sød fryd og da broder Olsen efter bønnen i det han citerede Paulus «Hilser hverandre med et broderlig kys», trykkede sine kjødfulde læber mod hendes (…) M i et langt broderligt kys, var det som om 40frelseren selv hadde givet hende brudgomskysset, og stille gik hun ud af stuen.

– – – – – –

«Sig, hvo ereere] (v.), flert. pr. av være de,
som frelst fra synd og ve
for herrens trone
syngende vi se se –»

«Paulina, ka staar du der og heng etter? Sjaa tel aa kom’ dæ’ i fjøsen, saa du kan bli ferdi’ tel bønnemødet –»

«Hvide klæder bærer de
toettoet] (v.), pret. av toe: vaske; tvette; toe sine hender (etter Matt. 27, 24): «si seg, være skyldfri, fraskrive seg ansvaret for det som kommer til å skje» (RO) i lammets blod –»

Det var Per-Nilsa Karen, som sang. Hun holdt paa i spiskammerset med at veie talgen til lysestøbningen.Hun holdt paa i spiskammerset med at veie talgen til lysestøbningen.] Per Nilsa Karen stod ute i spiskammeret og stelte med noget talg. Hun sang med høi røst under arbeidet, vel vidende om, at han der inde hørte hvert ord. «Disse ere de, som i sin ungdom rød / kom til sin frelser som han trolig bød. / Jesus gav dem hvilen sød, / toet i lammets blod.» M Sauetalgen laa fin og hvid i en stor klump for sig. Det blev mange pene lys af den klumpen og endda nok til at støbe over nogen af de bedste kotalglysene.kotalglysene] best. flert. av kotalglys (-et), lys laget av talg fra ku, av dårligere kvalitet enn talg fra sau

Det knirked i stuedøren, broder Tallaksen traadte ud til hende.

«Gud velsigne din sang og din flid, søster! – Jeg maa sende en sæk tøi hjem med skibet imorgen – –»

Blikket ledte over hylder og bænker. «Herren har nok rigelig overgydtovergydt] part. av overgyde, her: overrisle; overstrømme dig med sine gode gaver. – Mine smaa æder det tørre brød, men gud være lovet for alt!»Herren har nok rigelig overgydt dig med sine gode gaver. – Mine smaa æder det tørre brød, men gud være lovet for alt!] Herren har nok velsignet din flid, søster, men mine smaa æder tørt brød. M

Hun skjæved op paa ham med hodet paa skakke og sukked –

Det var vist altfor ofte tørt brød her i huset ogsaa. Unnadrottenunnadrott] (-en), avkastning av fedrift; det som dyreholdet har kastet av seg økonomisk; i sin håndskrevne ordliste har RN ført opp som synonymer avdrott, budrott, sommerdrott, med forklaringen «hva kvæget gir av sig en sommer, kvægets avkastning» (RNs priv.ark., UBTØ) i sommer skulde ingen bli fed af, og ihøst hadde de maattet slagte ned baade smaat og stort, for høiet raadned i saaterne.saaterne] best. flert. av saate (-a el. -en), kjegleformet haug av høy; høysåte vanlig i Bø-dialekten – Saa talg var det eneste fede, som fandtes i hendes hus for tiden.(…) ihøst hadde de maattet slagte ned baade smaat og stort, for høiet raadned i saaterne. – Saa talg var det eneste fede, som fandtes i hendes hus for tiden.] «(…) i høst har vi maatted slagte ned kreaturene for høiet slog aldeles feil. Talg er nok det eneste fedt jeg kan rose mig af har. » M

«Aa signe dig, søster,Aa signe dig, søster] Aa tak kjære søster M jeg tar gjerne mod talg.» – Dermed greb han den store, hvide sauetalgklumpen og gik straalende med den ind i nystukammerset.

Per-Nilsa Karen maabte efter ham. «Den helvedesbrand – Gud forlade mi synd! – tog han ikkje den bedste talga mi!»den bedste talga mi] al talgen min M

*

41Den kvelden overgik broder Tallaksen sig selv. Han vilde se disse mennesker, som til daglig gik døden under øinene i sin kamp for livsopholdet, bøiet iknæ for herren. Om det hadde han anraabt i en brændende bøn for alles øren. Ikke til sin ære og forherligelse, men til hans, som har sagt: «Glæder eder ikke over, at aanderne er eder underdanig; men glæder eder over, at eders navn er skrevet i livets bog.»

Hans ydmyghed tog dem mere end de mange ord. Den tvang til graat, og efterat rørelsenrørelse] (-en); 1) det å være rørt; 2) sinnsbevegelse (NOB), her: religiøs sinnsbevegelse først hadde aabnet sindene for hans forkyndelse, hadde han dem i sin vold, saa inden én selv vidste hvordan, laa de i bøn.

Snøftende og famlende ba de fleste, men dog høit og uden blygsel. Stumper af katekismen, salmer, skriftsteder og udenadlærte bønner blandedes med klager og rop fra ens egen pinte sjæl. Men nogle graat bare.

Hos de talende som hos de tiende var broder Tallaksen. Hans fede ansigt skinte, og han rakte armene ud og jubled et tak og lov for hvert vidnesbyrd. De nølende opmuntred han, forsagte knælte han hos, intet syntes at trætte ham eller gjøre ham fattig paa ord.

I undren sad de,I undren sad de] Stor blev bevægelsen M da han tog Paulina ved haanden og fortalte om hendes vidunderlige omvendelse. Her pegte han paa hende som førstegrødenførstegrøden] best. ent. av førstegrøde (-en el. -a), avlingen som høstes inn først, her: de første som blir omvendt; jf. bib. Ords. 3, 9; Jer. 2, 3; 1 Kor. 15, 20; Jak. 1, 18; Åp. 14, 4 (IB) af herrens høst blandt de unge i Krabvaag, en deilig Jesu brud!

Blyg, med nedslagne øine stod hun og lytted til glæden i sit bryst, indtil hjertet blev for fuldt, og hun seg iknæ og priste sin brudgom og herre, som hadde kjøbt og renset hende med sit blod. Aldrig, nei aldrig vilde hun forlade ham, hvad saa verden vilde byde hende. Sit liv, alt hvad hun eied skulde hun ofre ham, og intet skulde skille hende fra ham.

Og de hørte paa hende i aandeløs taushed, og mer end én taare sildred ned i mændenes skjeg. Mellem graat og latter bredte broder Tallaksen sit lommetørklæ med keiser Wilhelm i midten over hendes haar. «Kvinder skal vidne med bedækkedebedækkede] perf. part. av bedække, her brukt som adj.: tildekkede hoveder i forsamlingen,»Kvinder skal vidne med bedækkede hoveder i forsamlingen] Kvinderne skal bede med bedækked hoved i forsamlingen M hvisked han.

Per-Nilsa Karen gjemte ansigtet i sine hænder. En arm, fattig, haabløs synder var hun. Saa rent haabløs syndig! Hendes ed og hendes vrede over talgen sved samvittigheden. – Ikke saa, at hun hadde kjendt det slig fra først af, tvert om, da syntes hun, hun var i sin gode ret. Men eftersom bønnemødet skred frem, og hans store hellighed og gudsfrygt aabenbaredes, grodde angeren i hende. Og da broder Tallaksen opmuntrende hvisked 42til hende: «Bed ogsaa du, søster!» var hun nær ved at skrige sin synd ud. Men skyhed for at blotstilleblotstille] (v.), gjøre forsvarløs; legge åpen; røpe; blottstille seg: «prisgi sin person til omgivelsenes dom» (NOB) sig for naboerne holdt hende tilbage.

Hun vidste ikke om Paulinas omvendelse, og efter datterens vidnesbyrd skjønte hun, at hun som mor burde takke gud. De andre vented det sikkert af hende.

Langsomt agte hun ned af stolen og titted bort paa broder Tallaksen, om han blev hende var. Da var det, det skede, hun aldrig senere kunde glemme. Han stod og klødde sig bagpaa halsen og lod til at kjende efter noget med fingeren.

«Det er luslus] en lus M fra skindfælden!» Det var, som om nogen sa det lige ved hende. Hun blev isende kold. At den skammen skulde timestimes] (v.), vederfares; bli til del (NOB) hende!At den skammen skulde times hende!] At en slig skam skulde ramme hende. M Hvad maatte han tænke? Det kribled i hende sinnet mod ham, skræppekaren, som hadde voldt hende den tort.tort] (-en), krenkelse; skam; ubehagelighet (NOB) Hadde hun ham her, hun skulde ha sagt ham sandheden, den forbandede farken.fark] (-en), landstryker; fant; kjeltring

Men broder Tallaksen, som saa hendes ordløse kamp, knælte ved hendes side, og med armen om hendes nakke takkede han høilydt gud for alle de velgjerninger, der var bleven ham tildel i denne rigt benaadede søsters hus.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Krabvaag

Krabvaag : skildringer fra et lidet fiskevær ble utgitt i 1905 og er Regine Normanns debutroman. Verket er en realistisk samtidsroman bygget opp rundt en tragisk kjærlighetshistorie.

Fortellingen har mange likhetstrekk med Normanns egen livshistorie, og hun har tydelig brukt elementer fra oppveksten i Nordland i romanen. Hun skildrer det harde livet til en gruppe mennesker i et fiskevær i Nord-Norge. Dag etter dag blir de utfordret av fattigdom og naturkrefter. Samtidig tynges de av krav fra handelsmenn og lekpredikanter.

Romanen ble godt mottatt og gjorde Regine Normann kjent som «Nordlandets dikter».

Les mer..

Om Regine Normann

Regine Normann var den første kvinnelige forfatter fra Nord-Norge som slo igjennom i norsk litterær offentlighet. Forfatterskapet omfatter romaner, fortellinger, eventyr og sagn.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.