XI

XI] Arbeidsmanuskriptet har ingen overskrift eller kapittelnumering.

Ørkenens Løve er Herre paa Tunet, stolt er dens Gang, vældigt dens Sprang.

Der blikker en Konge ud af dens Øine og stikker en Konges Apanage i hans Lab og Klør og det frygtelige Gab.

Han har at ta den in natura, saa langt Ørkenen rækker, og alle dens Dyr lever under en despotisk Forfatning, som er at tækkes Løven. – fra Markmusen op til Panter og Jaguar.

Det er ved de hellige Drikkesteder, den helst udtager sit Bytte, – der dens Undersaatter kan frygte og beundre dens kolossale Sprang. Og der, den kan være nærmest til at læske sin hede Tunge efter Kampen. Der, den bedstKampen. Der, den bedst] Arbeidsmanuskriptet: Kampen og skylle den i Ro og Fred, – der den bedst kan nyde, hvorledes dede] Arbeidsmanuskriptet: de alle skjælver for hans Majestæt og Vælde.

124Ørkenen ligger regnløs. Solen er høi og Dagen brændende.

Og i den mørke stjernefyldte Nat lister Dyrene sig hen til Kildestedet, – det eneste i milevid Omkreds.

Der er ingen Raad. Dyrene er tørstige til Døden. De maa frem, selv under Løvens lurende Øine, der lyser truende inde fra Mørket.

Og den holder Gjæstebud, – indretter sig med den ene smagelige Ret efter den anden.

Katteslægten fornægter ikke sin Natur, – fra Leken med den lille, til Døden pinte Mus, til Slagteriet, naar den suger Livet ud af de store Ørkenens Dyr.

Dens forvænnede Gane lader sig ikke nøie bare med en Kjødklump – den vrager et udgaat Hjerte. Den vil have Aandens grusomme Pirren og Pikanteri, høre Smerteskrigene og have Dødsangsten skjælvende mellem sine Klør.

Arbeidsmanuskriptet har her et overstrøket avsnitt: Dens Øyne lyser truende inde i Mørket.

Gjæstebudet varer til Majestæten er mæt og træt af Nydelse.

Ved Dagens første SkjærSkjær] Skjær af Lys brøler den, 125saa hele Skogen fyldes med Nattens Forfærdelse.

Og med stolt Værdighed og ringeagtende Skridt vandrer den bort, medens Dyrene lettet søger deres Vei fra Offerstedet.

– Men den vældige Løve, Ørkenens Skræk, blir ogsaa engang gammel!

I en af de sidste Kampe gik det ene Øre tabt og knak en Kindtand lige i Tigerens Gab.

Og nu sidst havde han feilet i Spranget paa en lumpen Puma.

Den, som blev mere forbauset over det, end nogen af hans Undersaatter, var ham selv.

Han udsendte Brøl paa Brøl udover Ørkenen.

Til Skræk og Advarsel var den sprungetTil Skræk og Advarsel var den sprunget] Arbeidsmanuskriptet: Det hjalp ikke, at han til Skræk og Advarsel havde sprunget op paa Ryggen af en Giraf, – et sandt Kongesprang! – Men Labben havde alligevel rammet anderledes end tilsigtet. Dens endnu ikke gjengrode ene Øie randt af sit Saar og blendede.

Og Dagene gikgik] Arbeidsmanuskriptet: randt og Aarene skred.skred.] Arbeidsmanuskriptet: skred –

126Og Løven laa irritabel og slikkede de Saar, der nu blev flere og flere.

Dens Færd blev vildere, dens Brøl mere tordenlignende, saa dumpe Ekkoer rystede Luften, og bragte Blodet til at stivne.

Den var kommet paa Natsiden. Det ene Øie vilde ikke gro, – var blindt. Men dens kloge Tanke sa’, at den blev iagttaget, – at det kneb om at skjule det.iagttaget, – at det kneb om at skjule det] Arbeidsmanuskriptet: iagttaget og maatte skjule det –»

Den vovede ikke længere at sætte over Indhegningen om Negerens Kraal,Kraal] sørafrikansk landsbyform som består av hytter i krets om en (kveg)plass (NAOB) og røve Kamel eller Okse og Faar. Den turde ikke mere blindt styrte sig i en Hjord af Bøfler eller Kvæg, eller anfalde QuaggaenQuaggaen] kvagga: utdødd sørafrikansk hovdyr i hestefamilien med gulbrun pels og striper på hode, hals og forkropp (NAOB) eller Gazelle eller Antilope.

Labben slog feil oftere og oftere. Uheldene faldt hyppigere og hyppigere. Tigeren udstødte Brøl i Udkanten af hans eget Land.

Det var det, at den sigtede galt, der æggede dens Raseri.Det var det, at den sigtede galt, der æggede dens Raseri.] I arbeidsmanuskriptet står denne setningen etter «oftere» i forrige avsnitt.

Seiren blev, nu Tænderne med Aarene løsnede, altid mere dyrekjøbt.

Og den kom, den Forsmædelsens Nat, da den VældigeVældige] Arbeidsmanuskriptet: Vældige Herre forsigtig luskende undgik 127de store Dyrs Kampgebet,Kampgebet] landområde (NAOB) og lagde sig paa Lur i Skogbrynet, – og Faar og Gjed og Abe ikke længere forsmaades.

Men saa blev Chancerne altid knappere for hans slunkne Mave.Men saa blev Chancerne altid knappere for hans slunkne Mave.] Arbeidsmanuskriptet: Men saa blev Chanserne for hans slunkne Mave altid knappere.

Dens tandløse Mund maatte have overkommelig Føde, saa han til sine Tider var nødt til at leve bare af Græshopper. Men de rappe Smaadyr blev ogsaa vanskeligeblev ogsaa vanskelige] Arbeidsmanuskriptet: blev mistænkelige og vanskelige at faa Tag i.

Dens Vei til Føden var ofte farefuld nok, som naar den vovede sig ind i Kraalen og strakte LabbenLabben] Arbeidsmanuskriptet: sin Lab efter et bortsat eller ophængt Kjødstykke, – men der var intet Raad!

Dens Hunger blev svær! …

Saa randt der en Sultens Idé op for den:

Kom han ikke til Dyrene, saa fik Dyrene komme til ham!

OgOg] Arbeidsmanuskriptet: Og^Men stor Forskrækkelsens Bæven opstod der,opstod der] Arbeidsmanuskriptet: opstod der da Panteren og Tigerkatten og Antilopen og GazellenPanteren og Tigerkatten og Antilopen og Gazellen] Arbeidsmanuskriptet: Dyrene et efter et standsede ved de tre vældige Palmer, og fik se Løven ligge der udstrakt og ubevægelig. Og 128medubevægelig. Og med] Arbeidsmanuskriptet: ubevægelig. De gjorde sig usynlige og med Blodet isnende af Rædsel, sneg de sig bort.

Men stadig maatte de hen og kige paany; og det varede længe, inden de vilde tro, at Løven var død.

De vovede sig først nær, da de havde sét Skygen dreie sig rundt om Palmerne fra Morgen til Aften.

Helt trygge var de ikke, før en høibenet Flamingo pludselig fløi hen og satte sig paa dens vældige Skraapande, og vadede i dens slidte graablevne Manke.

Dog, da Aftenskyggen og Mørket faldt paa, blødte en Schakal pludselig for dens Slag.

Men Smaadyrene var blet sikkre. Og Kaniner og Markmus og Græshopper og Padder og Smaafugl nærmede sig troskyldig.

Og nu drev den sin Jagt med Labben, som hug, og Gabet, som svælgede.

Den havde lumskeligenDen havde lumskeligen] Arbeidsmanuskriptet: ‹…› Han havde ^listeligen Renskriften: Den havde listeligen^lumskeligen oprettet sig en Fælde, hvor List maatte gaa for Kraft!hvor List maatte gaa for Kraft!] Arbeidsmanuskriptet: hvor Lysten maatte gaa for Kraften!

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.