Der fulgte en egen graa øde Morgen. LuftenMorgen. Luften] Arbeidsmanuskriptet: Morgen; og Luften stod ligesom stille og tung i Værelset.
Ole selv flyttede mekanisk fra Kontorstolen hen til at staa ved Vinduet lange Tider, Øie for Øie med den ordløse Tanke, at al Vei blev stængt for ham. Det var som Livets Spændstighed var sprængt, – alt Haab lukket ude.
Hanny gled sagte ind og ud i nogen huslig Gjerning uden at deres Øine mødtes.
«Ja, saadanne Mandfolkehjerter!» – udbrød hun endelig, som fra en hel Tankegang …
«Du gaar kanske ovenikjøbet om med 130et dybt Hjertesaar!Hjertesaar] Arbeidsmanuskriptet: Hjertessar, sørger over Skuffelsen. Jeg tænkte, at vi var kommet saa langt paa Formiddagen, at Du forstod den store Ting, at vi nu véd,véd] Arbeidsmanuskriptet: véd hvor Fienden stikker. Og Gudskelov Du, – Gudskelov, Ole, Du skal ikke mere slide Armene af Dig, ved evig og altid at ro mod Strømmen.
Mens Du er sentimental, er jeg baade harm og glad.sentimental, er jeg baade harm og glad.} Arbeidsmanuskriptet: sentimental, er jeg harm og forbitret er jeg glad, og lettet!
Jeg kan jo ikke vide, hvad der foregaar i dit underlige Hode. Men idag er jeg lettet for dette Venneforhold,Venneforhold] Arbeidsmanuskriptet: Ven-neforhold og Fosterbroderskab som jeg aldrig forstod og aldrig kunde faa mig rigtig til at tro paa; men som skulde eiealdrig forstod og aldrig kunde faa mig rigtig til at tro paa; men som skulde eie] Arbeidsmanuskriptet: aldrig riktig forstod; men som skulde eie en saa stor Ret i vor Stue.»
«Det er hvad jeg skal gjøre, Hanny,» fløi han op …op …] Arbeidsmanuskriptet: op. «Der ligger disse fem, seks unyttige Aarene og bare gisper efter at faa ny ditto af mit Liv, til jeg blir graahaaret og ude af Aktionen.
Her har jeg trasket om i denne By, som i et Slagteri – og er blet nedslagtet, saa tit Fæet – som var jegsom var jeg] Arbeidsmanuskriptet: som var jeg Du – gav Anledning.
131Undrer mig bare, om der er blet noget igjen af mig!»
Han stod der med en Følelse, som maatte han over til en anden Verdensdel. Eller hvad vedkom ham nu den Stad, som havde snydt og narret og brutaliseret ham i dybeste Forstand for hans Livs Virke?
Der laa Byen i den graa Formiddag med dens Trafik i Gaderne og paa Havnen, og al dens anspændte Kraft og Arbeide i alle Retninger, – men, hvad vedkom det ham – – –ham – – –] Arbeidsmanuskriptet: ham nu.
Hanny sad og syde Ørelapper i Odds Vinterhue. Hun var flyttet ind paa Kontoret idag, – der skulde ikke være synderlig Afbrydelse af Patienter at vente …
«De vil alle sige, at jeg gaar klædt som Smaapige, Mor. Og jeg er Gut!» – lød det halvt grædende, halvt sint protesterende fra Odd, i Anledning af Ørelapperne.
«Naar Du faar Frosten sviende i Ørene, vil Du sige noget andet, Gutten min.»Gutten min] Arbeidsmanuskriptet: Odd
132«Jamæn Mor, – jamæn Mor,» – stottedestottede] stotret (RMO) han i Nød efter Udveie … «Der gaar ingen andre med saadanne svære, stygge. – De har klippet dem af, alle Gutterne paa Smaaskolen.»
«Hvad mener Du med det?»
«Jo, Mor, nu husker jeg, at baade Anders Dahl og Nikolai Berg har faat Lov af Morene sine til at gaa uden Ørelapper. Nogen Gutter har ogsaa selv revet dem af, det kunde jeg se paa dem. Saa det er bare jeg som» – begyndte han at stortude.
Der hørtes et eget Kremt henne fra Faderen. Han mysede og studerede smilende sit Afkoms Snarraadighed.
«Udveie ja,» – mumlede han. «De ligger ikke altid saa ligetil som for Dig, Odd.»
«Hør nu Gutten min!»Gutten min] Arbeidsmanuskriptet: OddGutten min – kaldte Hanny. «Kom hidhen. Det er ikke sandt det Du siger. En Gut, som vil være en rigtig Gut, maa aldrig lyve, ikke lure sig til noget ved at sige det, som ikke er sandt.»
133Men saa kommer jeg jo til at gaa med Ørelapperne da,» – sa Odd mistrøstig.
«End, om Du nu fik lægge Ørelapperne op i Huen din og bare vrænge dem ned, naar Du fryser.»
«Sagens Vanskeligheder hævet ved et Kompromis,» – sa Ole.
«Ja Du, mon ikke Verden gaar mest med Kompromisser,» – nikkede Hanny.
«Fire og hale, mener Du. Ørelappen op, naar han skal være Kar og vise sig, og ned, naar han kommer graatendes hjem med Frost i Øret …»Øret …] Arbeidsmanuskriptet: Øret.
*
Ole havde tat sig en lang Middagshvil, syntes Hanny.syntes Hanny] Arbeidsmanuskriptet: syntes Hanny, som hun gik ind paa Kontoret til hamda hun kom inde paa Kontoret, mødte han hende. Han skulde da ud i Praksis …Praksis …] Arbeidsmanuskriptet: Praksis.
«Jeg mener, Odd faar slippe Ørelapperne, Du,» – mødte han hende med et vist Humor,Humor] humør (NAOB). Uttrykket «med et vist Humor» forekommer flere ganger i Lies forfatterskap. da hun kom ind paa Kontoret …
134«Han har gjort god Tjeneste idag. Alt det Du sa’, Hanny,sa’, Hanny] Arbeidsmanuskriptet: sa idag, Hanny, alle dine Moral‹…›regler – saa sandt jeg aligevel her jeg har ligget og grublet, at Odd havde ret. Alle din alle dine Opskrifter og Moralregler, saa fandt jeg alligevel her jeg har ligget og grublet, at Odd havde Ret. Saasnart de stødte paa selve Livet, saa splintredes og forduftede de –splintredes og forduftede] Arbeidsmanuskriptet: splintredes desplintredes og forduftede
Gutten skalskal] Arbeidsmanuskriptet: skal slippe Ørelapper, om jeg saa selv skal sprætte dem af! …af! …] Arbeidsmanuskriptet: af!
Jeg siger Dig, Hanny, Odd har bjerget Huset! Kan vi saavist stadig gaa frem under hans moralske Fane.»Fane.] Arbeidsmanuskriptet: Fane …
«Kjære Ole, Du ser ud, som Du har gjort en Opfindelse til at flyve bort over Hustagene.»Hustagene.»] Arbeidsmanuskriptet: Hustagene – samente Hany Renskriften: Hustagene, –» mente Hanny.
Han gik frem og tilbage og fløitede …
«Jo ser Du, hvor Magten er saa overvældende, faar man flytte lidt paa Moralen og bruge List,bruge List] Arbeidsmanuskriptet: bruge List, forlød det – gjøre som Løven, naar den blir gammel, anstille sig død.
De maa faa et Træben at bide i, forstaar Du.
Det maa jo være min sølle videnskabelige 135Trang, der forarger dem …der forarger dem …] Arbeidsmanuskriptet: som forarger dem. Saa dukker man under, forsvinder, – flytter paa Landet og driver som praktiserende Læge … Paa Loftet med Videnskaben og alle Høitidelighederne!
Det skulde da undre mig, om en tre, fire Aar oppe i et eller andet godt Strøg ikke skulde bringe os saa mange Penge, at vi kunde grunde en Udenlandsfart paa det …det …] Arbeidsmanuskriptet: det.
Men Vanens Magt er stor.er stor] Arbeidsmanuskriptet: er stor Du Mener Du ikke, jeg nær var paavei til William med Idéen, saa vant jeg er til at krænge min Sjæl for ham,» fulgte det bittert.
«Nei men Ole! jeg synes dette er saa udmærket, – saa lykkelig fundet. Du kunde faaDu kunde faa] Arbeidsmanuskriptet: Du faar læse og studere i Ro og praktisere og tjene Penge …Penge …] Arbeidsmanuskriptet: Penge. Og saa har vi igjen en hel Fremtid for os!
Det er netop til Adler Du skal gaa, – lige til Adler!»
«Det grøsser i mig, naar jeg tænker paa at træffe ham igjen, – se ham 136ind i Øinene … Men det maa tages, jo før des bedre …»«Det grøsser […] des bedre …»] avsnittet mangler i arbeidsmanuskriptet
HanHan] Arbeidsmanuskriptet: Ole var alt i Farti Fart] Arbeidsmanuskriptet: ifærd med at faa Reisetøiet paa.
Arbeidsmanuskriptet har her (s. 48a) et avsnitt som er utelatt i renskriften/førsteutgaven: Hanny havde ikke sét ham i slig Fart paa lange Tider. Det var, saa det lyste af«Men Ole, Ole,» – raabte Hanny ned ad Trapperne efter ham. «Glem nu ikke, at Løven maa være død, – stendød!»
Arbeidsmanuskriptet har her (s. 48a) to overstrøkne avsnittt:– Det var med Hage og Kjæve energisk spændt, som StevntræetStevntræet] stavn: et fartøys for- eller akterende (RMO) paa en Isbryder, at Ole Stjernø idag med raskeraske] Arbeidsmanuskriptet: springende Skridt tog den vante Snarvei, fra Alléen gjennem Haven, til Adlers Hus.Haven, til Adlers Hus.] Arbeidsmanuskriptet: Haven
Han var kommet gjennem Entréen ind i Stuen, og sad og ventede paa, at Stadsfysikusen skulde komme fra Kontoret.
Øinene faldt paa det gamle koselige Brysselertæppe,Brysselertæppe] vevet gulvteppe av ull (NAOB) der altid havde forekommet ham som Topmaalet af Lunhed.
Men idag traadte alle Figurerne frem, stive og haarde som Rævesakser …Rævesakser …] Arbeidsmanuskriptet: Rævesakser.
Selv gik han saamæn ogsaa paa Ræveklør!Ræveklør] Arbeidsmanuskriptet: Revepoter
Og disse bekvemme rullende Stole, 137der listet sig lydløst og blødt over Tæppet, og i Skumringen kunde slaa Halvkreds om Ovnsmundingen, – de radede sig nu alle op til Forundringsstole. DerDer] Arbeidsmanuskriptet: Der var kanske skabt og udgaat et helt Arsenal af Byens Stikord og oplavede Meninger!og oplavede Meninger] Arbeidsmanuskriptet: og lavet Meninger paa
Nu hørte han Adlers knirkende Skridt i Salen indenfor. De forandrede sig pludselig til langsomme nær Døren.
Ole kjendte, hvorledes Blodet steg ham til Brystet. Venskabet laa der nybrustent,nybrustent] Arbeidsmanuskriptet: nybrudtnybrustent] brusten: brutt i stykker; bristet (NAOB) – endnu som et varmt Lig.
«Staar der noget paa,» – hilste Adler. «Du pleier ellers ikke at komme paa denne Tid af Dagen. Men velkommen er Du som altid!»altid!] Arbeidsmanuskriptet: altid.
Ole bare undrede sig over, at han ikke før havde hørt dette unaturlige i Stemmen, – dette skullen være freidigt i Velkomstraabet.
«Ser Du, Adler, naar jeg kommer i uvant Tid, saa er det, fordi jeg kommer med uvante Tanker.»
138«Hm, – hum. Du véd, kjære gamle Ven, at dine geniale Tanker og Idéer ikke egentlig – ja, hvad skal jeg sige,» – Adler kløde sig i Nakken, – «netop er født under de lykkeligste Himmeltegn.»
Der fløi noget ubehersket op i Oles Ansigt …Ansigt …] Arbeidsmanuskriptet: Ansigt.
«Jeg har bare git et Stykke Liv for det,» – brast det ud af ham.brast det ud af ham.] Arbeidsmanuskriptet: mumlede hambrast det ud af ham
Adler smilte eget.Adler smilte eget.] Arbeidsmanuskriptet: Der steg et eget Smil op i Adlers Ansigt.
«Og jeg kommer,» – fortsatte han koldt, – «for at sige Dig,«Og jeg kommer,» – fortsatte han koldt, – «for at sige Dig,] Arbeidsmanuskriptet: Jeg kommer sa Ole for at sige Dig at jeg omgaas med den Plan at flytte op paa Landet nogetsteds, – grunde mig en Praksis der. Denne Eksistens her, paa denne ene Meie, blir mig tilslut forfor] Arbeidsmanuskriptet: altfor usmagelig.»
«Hva – Hva!!» –
Der gik en stærk Farveskiftning over Adlers Ansigt. Han tog en rask Gang over Gulvet og kom tilbage igjen …
«Du finder ikke Kampen her svarer Regning, nei!» Det var med et Glimt af Haan, at han stirrede ham i Øinene.
139Ole tog Blikket til sig næsten generet over den andens Frækhed.
Adler stod og saa ud for sig og tyggede paa Læberne …
«Men naar, naarMen naar, naar] Arbeidsmanuskriptet: Sid ned, sid ned, kjære Ven. Men naar, naar har Du fattet denne Plan, – spurgte han uforstaaende.
«Planen er fersk nok,» – lo Ole. «Endnu vaad som en nytrukket Fisk. Og saa kommer jeg for at faa Raad. Med dit Kjendskab til Landet kan Du anvise mig et skikkeligt Distrikt.»
«Javist. Javist,» – raabte Adler lettet. «Jeg vil endnuendnu] Arbeidsmanuskriptet: lige i denne Aften gaa ned i medicinsk Selskab og forhøre og slaa op i Bøgerne …
Men sid ned. Sid ned, kjære Ven! – Tag Dig en Cigar medens vi snakker.»
Oie syntes, han skalv paa Haanden, da han bød ham Kassen.
«Det er jo egentlig en hel Evighed, siden jeg hørte, hvor Landet ligger for Dig?» optog han detdet] Arbeidsmanuskriptet: det igjen interesseret.
«Og Hanny Du, hun er ogsaa fornøiet med at bli Doktorfrue ude paa 140Landsbygden? …ude paa Landsbygden? …] Arbeidsmanuskriptet: paa Landet. Og Odd, lille Gudsønnen!lille Gudsønnen!] Arbeidsmanuskriptet: min Gudsøn. Det blir ordentlig et Savn efter ham. Prægtig Gut,Prægtig Gut] Arbeidsmanuskriptet: Prægtig Gut, du – listig Fyr, – et udviklet Hode» …Hode» …] Arbeidsmanuskriptet: Hode.
Adler blev helt oprømt.Adler blev helt oprømt.] Arbeidsmanuskriptet: Adler var kommet i det bedste Humør. blev helt oprømt.
«Det blir jo altid en anden Virksomhed for Dig … NotereVirksomhed for Dig … Notere] Arbeidsmanuskriptet: Virksomhed, – notere Vind og Veir, passe paa Vildgaasen og Trækfuglene,» – lød det indgaaende hjerteligt.lød det indgaaende hjerteligt] Arbeidsmanuskriptet: lød det med indgaaende Hjertelighed
«Ja, Du faar huske mig med Tidskrifter og udenlandske Blade, naar der er noget i Videnskaben,» – plumpede Ole i.
Adler vak pludselig til og saa paa ham med et Blik, spørgende og mistænkeligt.
«Jeg faar nu se til at hygge mig med Bygdens Folk,» – prøvede Ole at rette paa det …det …] Arbeidsmanuskriptet: det. «Jagt og Sport, – ta op Barndomserindringerne.»
«Deilig oppe i en saadan stille Bygd,» – nikkede Adler. «Hver Aarstid igrunden med sin Skjønhed, – indtil Vendekredsen triller rundt. Istedetfor Gas 141og Elektricitet lyser Stjernehvælvet … Larmen og Striden og Rivihjelet.Rivihjelet] person som er rask og drivende dyktig til å arbeide (NAOB) fra Staden høres ikke der – Og midt i Ensomheden durer Mystiken af en ubrugt Fos» …Fos» …] Arbeidsmanuskriptet: Fos«Deilig oppe […] Fos» …] I arbeidsmanuskriptet er rekkefølgen på setningene i dette avsnittet byttet om.
Han snakkede og snakkede, spurgte og raadede.
«Naar mener Du at flytte, Ole?»
«Snarest, snarest ske kan. Bare Du vil finde Distriktet.»«Snarest, snarest ske kan. Bare Du vil finde Distriktet.»] Arbeidsmanuskriptet: Snarest, snarest bare ske kan – Du blot vilde finde Distriktet.
«Men Du maa ha en varm Skindpels, – Forværk til at reise med! Jeg har – nei, jeg maa ind og snakke med Konstance om det altsammen» …
Arbeidsmanuskriptet har her (s. 49b) et overstrøket avsnitt: Ole raabte fra Døren, at han havde Een saadan selv –Stjernø vandrede hjemover under de mest modstridende Tanker og Følelser.
Hanny havde sét ham komme langt henne i Gaden og stod nu i største Spænding og ventede ham i den aabne Entré.
«Naa, Ole. – Naa Du?»
«Joda. Joda!» – lo han op til hende. «Manden vil hjælpe os fra Byen paa al Vis, – smøre Grønsaape under Meierne» …fra Byen paa al Vis, – smøre Grønsaape under Meierne» …] Arbeidsmanuskriptet: fra Byen ogpaa al Vis, smøre Grønsaape under Meierne.
142Han trak hende ind af Døren …
«Men ellers Du, – jeg grunder og grubler, og mere og mere blir det, som jeg rives ind i en Strømhvirvel, hvor alt gaar rundt.
Jeg opsnappede, som jeg {sic}jeg {sic}] Arbeidsmanuskriptet: han kom ind i Stuen, et Samvittighedens Angstblik, hvori der spøgte baade Basilisk og Marmendil,Marmendil] liten havmann (NAOB) – og et Smil, som han ligesom garderede sig med til alle Sider. – Hvad kunde det være, jeg vilde paa denne usædvanlige Tid af Dagen?
Han har kanske gaat mangen Gang slig i Uro, naar jeg kom didop.»
«Tænk hvilket Menneske,» – udbrød Hanny harmfyldt, – «forfølge Dig fra Stilling til Stilling! Du maatte ikke faa komme frem. Han har deltat i alle vore Planer og Haab, som en Ven, – og saa git dem Dødsbiddet. Jeg taaler ikke at se ind i det!
Hans Gavmildhed og sociale Stilling har jo gjort det let nok for ham at faa Dig trykket ned,»
Arbeidsmanuskriptet har her (halve s. 50a og s. 50b) mange overstrøkne avsnitt med slutten på kapittel 12. Det overstrøkne er fullt av innskudd – også i margene – og en del av skriften er vertikal. På s. 51a kommer de samme avsnittene i en mer renskrevet form.143«Nei, nei, – ikke bare det, Du,» – protesterede Ole. «Hans naturlige Hjertelighed og Elskværdighed gi’r hans Ord Vægt. Han blev saa velmenende og varm idag, at jeg et Par Gange holdt paa at forglemme mig. Tilslut bød han mig TulupenTulupen] tykk, sid og vid kappe for menn, særlig av skinn (NAOB) sin. Men da skyndte jeg mig afsted!»
«Vi skal vel ovenikjøbet komme til at takke ham,» – lød det fra Hanny.
«Manden er rig paa god Villie han!» – nikkede Ole. «Men alligevel er det saa langt fra Løgn det andet …andet …] Arbeidsmanuskriptet: andet. Menneskenaturen er saa sammensat.» Naar man begynder at se ind i det, blir Luften fuld af dem, hvis dybeste NydelseNydelse] Arbeidsmanuskriptet: Glæde det kanske er at forfølge sit Offer til sidste Vrid …Vrid] Arbeidsmanuskriptet: Vrid i Døden.
Men tænk Dig bare, om jeg skreg det ud, at her har jeg levet forfulgt og jaget af, – jeg havde nær sagt, Byens bedste Mand … Hvor man vilde le og grine! Det skulde ikke vare længe før man ophøiede mig til Byens gale Doktor.»
«Slige Mandfolk er saa kloge og fulde 144af Hensyn,» – bed Hanny i. «De lader sig gladelig tie ihjel.»
«Menneskenaturen er saa sammensat, Du,» – grublede Ole. «Tre Fjerdedele af William er der reelt Stof i, det garanterer jeg. Men den fjerde, hvad den huser, det er Gaaden! …Gaaden! …] Arbeidsmanuskriptet: Gaaden! Han sidder fast i Urgrunden … Naturmagten raader.»
«Han har jo følt, at Du harhar] Arbeidsmanuskriptet: har havt Evner der, hvor han ikke har,har] Arbeidsmanuskriptet: havde og inderlig misundt Dig,» – forsikkrede Hanny.
«Kan nok hænde, det er noget saadant, Du,» – nikkede Ole …Ole …] Arbeidsmanuskriptet: Ole.
«Det smigrer mig. Det smigrer mig!mig!] Arbeidsmanuskriptet: mig, Du! – Jeg havde saa smaat vænnet mig til at tro, at alt mit var bare Tanker, – løse Tanker … Jeg begynder at faa mit gamle Mod igjen …
Jeg vilde ikke ha undværet dette» … grublede han henne fra Sofahjørnet … «Har sét det her, som gir Udgangspunktet for meget» …
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Jonas Lies siste roman, Østenfor Sol, vestenfor Maane og bagom Babylons Taarn!, kom ut i desember 1905. Til denne tekstkritiske og kommenterte utgaven av verket har Petter Aaslestad utstyrt teksten med kommentarer og et omfattende variantapparat. I tillegg har han skrevet to fyldige innledninger om tilblivelse, kontekst, resepsjon, tekstkilder og tekstvariasjon.
Boken er delt i 15 kapitler. I omtrent halvparten av disse fortelles historien om hvordan den unge legen Ole Stjernø vekselvis blir dyrket, motarbeidet og mistrodd som forskertalent inntil han på slutten av romanen når internasjonal anerkjennelse. Den andre halvparten er korte «naturkapitler», plassert mellom hovedfortellingens kapitler, med mytisk eller eventyraktig innhold.
Mye av hovedhandlingen utspiller seg i «Sandbanken», en slags akademisk klubb, særlig med medlemmer av legestanden, der gamle venner med ektefeller møtes til avslappende samvær.
Jonas Lie regnes som en av «de fire store» i norsk litteraturhistorie og den moderne romanens far i Norge. Han har dessuten hatt stor betydning for utviklingen av romansjangeren i Norden.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
