II

II] Arbeidsmanuskriptet: Kapitel 1. Renskriftfragmentet: I

– Og paa en af denne svævende Klodes Punkter, hvor Menneskene havde indrettet sig en By, tændt sine elektriske Blus mod Kvældens indstrømmende Mørke og det endnu stjerneløse Nattedyb, – en stor Stad fuld af Pragt og Speilglas, der huser sit Fond af Menneskehedens Nervelys,Nervelys] finnes ikke i ordbøkene, kanskje en liesk neologisme? Imidlertid er ordet brukt i Indledning til indisk filosofi av Sri Ananda Acharya (Kristiania 1915). og hvori Tidstrømmen bryder sine Idéer –Speilglas … sine Idéer] Arbeidsmanuskriptet: Speilglas, som huser et så stort Fond af Menneskehedens Nervelys, at det agtes for en af Jordens Kulturcentrer –. (I renskriftfragmentet er teksten i utgangspunktet identisk med teksten i arbeidsmanuskriptet, men med overstrykninger og overskrivninger, identisk med teksten i renskriften.)

I denne By, hvor Tidens Opsang gik, som en Trosse, der heistes op og firedes ned, uafladelig durende det ganske Døgn, og hvor Morgenens Skjær mødtes med dæmpet elektrisk Lys,elektrisk Lys] konnoterer nok her i stort «det moderne» og «det luksuriøse». Kristiania fikk sine første elektriske gatelykter i slutten av 1892 (oslohistorie.no). – vaagnede hver Dag med sit ny, sin Begivenhed, sin Idé, der skulde udhamres og myntes i stort og smaat …

11Der afgav Aftenen nu sit sidste Bølgeskyl gjennem Aviserne. Restauranterne var fulde, og Ruderne sendte deres festlig straalende Glans ud over Menneskemyldret paa Fortogene, hvor øredøvende Raab fyldte Luften med et sidste Resumé af Dagen, medens Satsen i Trykkerierne alt stod halvfærdig til næste Morgens Kampagne.

Den oplyste Kvæld æsede sit Liv ud, medens mangesteds kun tynde Vægge skilte dem som lo, fra dem derder] Arbeidsmanuskriptet og renskriftfragmentet: som graat.

I dette Land og i denne By,I dette Land og i denne By] Arbeidsmanuskriptet: I det Land og i den By. Renskriftfragmentet: I dette Land og den By. sad der just denne Aften et Selskab af Damer og Herrer, nærmest tilhørende Lægestanden og den lærde Verden, – Folk, som var stødt paa hinanden i Studietiden eller i Dagliglivets Surr og var blet hængende ved.

Foreningen var aldrig døbt. Dens Navn «Sandbanken» var, saa at sige, skyllet op gjennem Aarene og havde gjort sig selv.sig selv] Arbeidsmanuskriptet: ikke nytt avsnitt etter «selv»

Der kunde man sidde og snakke og 12grave Evigheden ud med sin Theske. Ordet var frit, om ikke altid saa godt og værdifuldt;om ikke altid saa godt og værdifuldt] mangler i Samlede Digterverker, 1921, men er med i arbeidsmanuskript og renskrift (og altså også i førsteutgaven) men man fik udluftet Sjælen, naar den havde været for længe i Trivialiteten.Trivialiteten] Etter «Trivialiteten» har arbeidsmanuskriptet (s. 4b–5a) et helt avsnitt som ikke er tatt med i renskriften og den trykte utgaven: Udenfor de enkelte traditionelle Festaftener kunde Restaurationslokalet staa nok saa øde og tomt. Der stak kun mod Middag én og anden travl Dame ind, som skyndsomt gav sig til at overregne sine havte Torveutgifter, tog en Kop Kaffe og glemte sin Pose: Eller efter den Tid, Elektrisiteten var tændt, et og andet Mandfolk i Overfrakke og ind fra alslags Veir, der raadvild om han skulde spænde Kalosjerne af, forvissede sig om, hvem her kunde være at træffe iaften.

– De fleste af dem, som sognede til Sandbankens Menighed, var endnu i Arbeidets hede Alder, den ganske Dag optat af sin Gjerning, og trængte Afveksling, – til at bli kvit Tankerne, faa sig en opkvikkende Passiar med Damerne, som freidig trakkede paa deres Lærdom og Theorier, og leve og fornye sig igjen i menneskelige, dagligdagse Interesser.

«Ser De, Observator,» – afbrød Fru Overlærer BergendalFru Overlærer Bergendal] Arbeidsmanuskriptet: Fru Professor ^{AdjunktOverlærer} Bergendal ham,afbrød Fru Overlærer Bergendal ham] En typisk Lie-replikkanføring: Vi kommer midt inn i samtalen. Hva som blir avbrutt, blir ikke formidlet. Også bruken av «jo» antyder at dette er noe «alle» allerede vet, selv om vi som lesere nettopp har trådt inn i «Sandbanken», blant for oss til nå ukjente mennesker. – hun var jo Selskabets Enfant terrible,Enfant terrible] (fr., eg.: skrekkelig barn) person som stadig opptrer taktløst eller uklokt (NAOB) – «enten jeg klør mig paa Næsen, eller De sætter den lange Kikkert foran deres, saa ser vi lige langt ind i Guds Hemmeligheder.»

«H–m, Fru Bergendal» …

«Jeg spurgte engang gamle Professor Ribe jeg, om alt i Videnskaben var saa 13uryggelig sikkert. Men han lo og mente, at Sandheden ogsaa kunde være stik det modsatte. Saa pyt, siger jeg!»

«Ribe mener saameget han,Ribe mener saameget han] Arbeidsmanuskriptet: Ribe mener saameget Fru Bergendal. Han mener ogsaa, at Tilværelsen gjentar sig,gjentar sig] Arbeidsmanuskriptet og renskriftfragmentet: gjentar sig og gjentar sig saa at efter et vist Antal tusind Aar, sidder De igjen her i Sofaen, gift med Deres Overlærer.»Overlærer] Arbeidsmanuskriptet: Adjunkt ^Overlærer

«Aa, Du min stakkars Herman!» – raabte hun leende over til sin Mand. «Saa ulidelig kjedeligt. Tusinder Aar – her igjen!»

«Ole, – Ole,» – lød det pludselig i forskjellige Hilsener henimod Døren, hvor den unge Doktor Stjernø og Hustru viste sig.

De indtrædende var aabenbar velkomne, der stod som et friskt Veir om dem.

Ole Stjernø viftede med et Brev i Haanden …

«Naada … Naada?» … lød det nysgjerrigt fra to, tre Kanter.

«Jo, – en stor Efterretning! Min Nervetheori interesserer. Og dermed 14Udsigt til Stipendium … Fri for Praksis i ét à to Aar, – det eri ét à to Aar, – det er] Arbeidsmanuskriptet: i et helt Aar. Det er en hel Evighed. Man kan gjøre Mirakler i den. Det lader til at ha tændt i Parykkerne deroppe!»

Der steg et afdæmpet Haandklap og lavt Bravo fra forskjellige Pladser i Værelset:

«Ole, Ole, – el Ole!»

«For en Lug den Mand har! Her sidder de næsten allesammen saa haarslidte,» – lød den uforbederlige Fru Bergendals Stemme lydt igjennem.

To eller tre famlede sig uvilkaarlig op i Haaret.

«Tag det nu ikke netop til Dem, Observator Wilse,» vedblev hun. «Men det er jo Sandheden, man skal høre hel og fuld her ligesom ved Universitetet …hel og fuld her ligesom ved Universitetet] Arbeidsmanuskriptet og renskriftfragmentet: hel og fuld som ved Universitetet

Men, kjære lille Hanny,Hanny] Arbeidsmanuskriptet: Henny (navnebruken er inkonsekvent i manuskriptet) hvad gaar der af Dig?» raabte hun.Men, kjære lille Hanny … raabte hun] Dette kan også sees som en typisk liesk teknikk: samtalen fortsetter med et annet tema og med en annen person. «Du smiler saa sørgelig trist.»

Fru Bergendal satte sig ret op i Sofaen og trak hende hen til sig.

15«Jeg tænkte bare, hvem der altid kunde være saa munter og oplagt, som Du! Det er retnu tusind Aar, siden vi fik os en Latter hjemme hos os. At faa Ole med paa lidt Skøi, naar han gaar og klækker ud noget, det …noget, det …] Arbeidsmanuskriptet og renskriftfragmentet: noget, det! – Og han gjør ikke andet i denne Tid end klække og ruge omkaps med Hønsene.Hønsene.] Arbeidsmanuskriptet og renskriftfragmentet: Hønsene … Han stirrer paa mig med ØineØine] Arbeidsmanuskriptet: Øjnene som over en Fløite, og svarer ikke, – paaskjønner ingenting!»

«Sæt bare op et lystigt Ansigt, Hanny, saa kommer Moroen af sig selv.»

«Hm, Du, – naar én saa ganske nylig har grædt» …

«Hvad? – Hvad siger Du» –

«Du véd ikke, hvad det er at være gift med en Mand, som ikke forstaar sig paa Penge. Han feier det bare af med: Aah, Hanny, Du véd jo, vi blir Millionærer … Millionærer, – vi!Millionærer, – vi!] Arbeidsmanuskriptet: Millionærer!! – vi –. Saa er det bare dette Stipendiet, som er en Smule i Udsigt.»

Hanny havde næsten Taarer i Øinene. 16«Naa – aa!» Der gik pludselig et Lys op for Fru Bergendal … «Du er jo ganske bevæget. I venter kanske en liten? Saa–aah. Pyt! – Jeg synes, Du burde være ordentlig glad, og ikke gaa der omkring og gruble og spekulere. Og Du, som har en saadan Mand! Stod der noget paa, skulde Du se.»

«Millionerne begyndte at regne!» lo Hanny.

«Men Du sidder nu ikke her bare for at faa mig til at rose Guldklumpen din!» udbrast Fru Bergendal.

«Ja, det siger jeg Dem, Fru Stjernø,» – forsikkrede Stipendiat GylcheStipendiat Gylche] Arbeidsmanuskriptet: Amanuensis ^Doktor Bjerkaas ivrig, idet han bøiede sig over Sofaryggen, – «blir der engang Tale om en ProfessorpostProfessorpost] Arbeidsmanuskriptet: Stipendium en ny Amanuensisstilling i Fysik ^{Professorpost} i Psychiatri og Samfundssygdomme,i Psychiatri og Samfundssygdomme] Arbeidsmanuskriptet: i Psychiatri og Samfundssygdomme fra Universitetet saa tar jeg ikke Hatten af for nogen, men for Ole Stjernø viger jeg. Porten op for Geniet!»

«Jeg Professor!»Professor!] Arbeidsmanuskriptet: Amanuensis i Fysik! ^Professor! lød pludselig Stjernøs, med Lystighed smittende Stemme. «Nei, saalænge den Aandstyran lever, 17sørger han nok for at besætte alle Poster efter sit Hode, og i sin Aand. Og, dør han, saa gjør han Testamente, hvori han indsætter den ganske Rækkefølge af Meningsfæller og Yndlinge … Nei, vær vis paa det blir Dig, Adler,» – vendte han sig leende til ham. «Han har altid været indtaget i den gule Vesten din, naar han saa den skinne fra første Bænk i Forelæsningssalen,» – fulgte det yderligere løssluppet. «Og hans Villie blir eragteteragtet] (ark.) ansett som; ansett for å være (NAOB) hellig mindst i to Generationer.»

«Naa, naa, naa,» – roptes der. «Til Orden! Til Orden … Eller vi mulkterer Dig for din Mund, Stjernø.»

«Mulktere os!» – jamrede Fru Hanny.Fru Hanny] Arbeidsmanuskriptet: Fru Stjernø Hun var vant til at klare sin hensynsløse Mand ud af vanskelige Situationer … «Da kan jeg vrænge Lommen uden at finde et Øre. Nei, I faar nok finde paa noget andet, for Eksempel en Mundkurv. Ikke sandt, Adler?»

StadsfysikusStadsfysikus] Arbeidsmanuskriptet: Doktor Stadsfysikus] offentlig administrerende lege i (større) by (NAOB) Adler stod ved Bordet 18med et noget stivt Smil og slog gjentagende Asken af Cigaren.

«Hm, Hanny,» – nikkede han.«Hm, Hanny,» – nikkede han.] Arbeidsmanuskriptet: «Hm, Frue» – bukkede han. «En Vittighedskilde som Stjernøs bør man helst lade surre og gaa videre.helst lade surre og gaa videre] Arbeidsmanuskriptet: helst lade snakke og surre videre Der tør være Perler paa Bunden.»

Hans høie fornemme Skikkelse,Hans høie fornemme Skikkelse] Arbeidsmanuskriptet: Hans høie Skikkelse med det svedige Ansigt, antog et overlegent Udtryk.

«Ja, Stjernø er en Foraarsknop, som slaar ud og ikke kan for, at den endnu er grøn, nok saa grøn!» lo Fru Observator Wilse,lo Fru Observator Wilse] Arbeidsmanuskriptet: – Det kom lidt spydigt fra Fru Observator Wiese der var ængstelig for en mislykket Aften.

… «Tak skal Du ha, Stjernø,» – sa AdlerAdler] Arbeidsmanuskriptet: Doktor Adler noget forbeholdent. De mødtes henne ved Bordet, hvor de forsynte sine Glasser. «Du gav mig saa smukt Professoratet.Professoratet] Arbeidsmanuskriptet: Stipendiet Du mener, det annammes nok, selv om det er en Smule tilsmudset.»tilsmudset] Arbeidsmanuskriptet: besmudset

«Da har det aldrig faldt mig ind med en Tanke, at nogen anden end Du kunde komme i Betragtning der,»anden end Du kunde komme i Betragtning der] Arbeidsmanuskriptet: anden end Du kommer til at faa det – lød Stjernøs Svar i fuld Oprigtighed.

19«Paa Grund af mine passende Anskuelser, mener Du.»

«Javist, akkurat. Du glider derind saa selvfølgelig, som skabt og baaret til den. Du har den Professorposten saa sikkert som Frakken din!»

«Ja Tak, af de Grunde Du nys saa kammeratslig forkyndte.»

«Men, kjære Dig, vi faar da Lov til at spase og ta paa hinanden uden Handsker, her i vor egen fri Forening. Du har ganske andre Skaaler at øse ud over mig. Desuden, Du, jeg blir saa sint, hvergang jeg kommer til at tænke paa dette gamle Aandstyranni ved Universitetet, saa jeg brækker Galde og ser rødt … Naa, naa, naa, tag det da ikke ilde op! tilføyelse af FlipperneFlipperne] snippene (NAOB) dine, selv om det er lidt af de aandelige.»af de aandelige] Arbeidsmanuskriptet og renskriftfragmentet: af det aandelige

Adler mysede hen paa ham fra Glasset, han rørte i og smagte paa.

Pludselig slog han paa det, og den 20blege, høie, destingverede Mand saa sig om, indtil det blev stilt:

«Mine Damer og Herrer,» – nikkede han saa med Lune, – «vi véd vistnok alle af Erfaring i Livet, at der ofte følger en eller anden Storhedsdjævel med saadanne opstigende Begavelser som – lad mig her nævne vor fælleds, paa Hænderne baarne, Ven og Kammerat, Ole Stjernø. Jeg foreslaar, at vi drikker en Skaal for, at han længe maa faa beholde sin indvendige svarte Feier, saa vild og gal og utæmmet, som bare muligt! For det er Naturkraften, der har besat ham og laderNaturkraften, der har besat ham og lader] Arbeidsmanuskriptet: Naturkraften der har besat ham med sin Begeistring og lader ham snakke saare meget Vaas udaf sin Rus. Jo pynteligere og tammere, – det var jo saa det lød, – han blir, des mindre Initiativ, indtil han ogsaa engang sovner af i Professorstolen, med ny vrede Guder om sig.»

Glassene mødtes under Klinken og Bravo.

Stjernø søgte Adler med løftet Glas; men Adler havde alt sat sit hen.

21Observator Wilse stødte med Pegefingeren i Brystet paa Stipendiat GylcheStipendiat Gylche] Arbeidsmanuskriptet: Bjerkaas … «Ser Du, den kunde ingen anden gjort end en saa fin Mand som Adler! Der var en ordentlig Sprække at overdække efter Stjernøs Flaakjæftethed … Mærkelig Mand! … Du har vel hørt, at han i disse Dage har udstedt et nyt Gavebrev til de Adlerske Stiftelser. Man tog ikke Sagen varmt nok deroppe … Forpleiningen etc. …»Mærkelig Mand! … Du har vel hørt, at han i disse Dage har udstedt et nyt Gavebrev til de Adlerske Stiftelser. Man tog ikke Sagen varmt nok deroppe … Forpleiningen etc. …] Ikke med i arbeidsmanuskriptet, tilføyd i renskriften (nederst s. 8 og i toppmargen s. 9).

… «Jasaa – saa,» – Docent BjerkaasDocent Bjerkaas] Arbeidsmanuskriptet: Stipendiat Gylche Docent Bjerkaas] Senere i romanen (s. 108) gis Bjerkaas først tittelen «Dr.» og enda senere (s. 150) «Overlæge». Det er altså en slags naturlig utvikling av karrierestigen. Handlingen kan være vanskelig å plassere langs en tidsakse, men de endrede titlene får frem en tidens gang. kom stammende frem paa Gulvet, – «saa kunde der kanske bli Plads for at faa oplæst min Afhandling om ukjendte og uudforskede Theorier for de eksplosive Stoffe.»

«Hjælp, hjælp,» – raabte Fru Bergendal. «Vi maa stemme ham ned. Den, som vil høre BjerkaasBjerkaas] Arbeidsmanuskriptet: Gylche forelæse, rækker Haanden iveiret!

Nei, der ser De, Bjerkaas,Bjerkaas] Arbeidsmanuskriptet: Gylche de staar der alle med Haanden i Lommen.»

«Det Thema der!» – kom Stjernø 22hidsig til, «det interesserer mig i høieste Maade.»

Han havde alt aabnet Manuskriptet og stod med Hodet nede i det, da HannyHanny] Arbeidsmanuskriptet: Hennie rykkede ham i Frakken:

«Men Ole, Ole da» –

Fru Jutta Bergendal raabte aandsnærværende …

«Her spørges, om De kan præstere Deres gamle Kunst, Stjernø, at bære et fuldt Vinglas paa Hodet henover Gulvet?»

«Om jeg kan?» – sprat han op. «Kom an!»

Fru Bergendal rakte ham Glasset.

«Aah, aahaa! Jeg er saa bange for den nye Frakken din,» – fór Hanny leende hen.

Under stor Fare lykkedes Eksperimentet.

«Drik med Fru Adler,» hviskede Hanny, da hun tog imod Glasset.

… «Dette kun, Fru Konstance,» – udbrød Stjernø, «for at sige Dem, at 23jeg holder af Dem, saa jeg gjerne kunde staa paa Hodet for Dem. Det er ikke for intet, vi har siddet paa Skolebænken sammen, William og jeg –»

Resten svandt bort i Støien og de lystige Udbrud nede ved Døren, hvor ProsektorProsektor] overordnet lege ved anatomisk eller patologisk institutt (NAOB) JerwisJerwis] Arbeidsmanuskriptet: Jervel traadte ind …

«Neida, neheida,» – raabte han bukkende og bukkende, eftersom han vandt frem i Stuen. Det ærtende Lune lyste ham ud af Øinene …

«Kommer desværre tilbage igjen til Dem, Fru Bergendal, som den samme forstokkede Materialist som sidst, vi disputerede. Dissekerkniven den –»

Han trak opgivet paa Skulderen.

Damekredsen udvidede sig pludselig under et samstemmigt «Fy!»

«De maa ialfald indrømme, at Deres Materialisme er som det visne Figentræ. Det bringer intet nyt!» – ivrede Fru Bergendal.

«Noget nyt. Noget nyt!» – repeterede Prosektoren.repeterede Prosektoren] Ikke med i arbeidsmanuskriptet «Den Nyhedsfeberen 24er da en incurabel Sygdom i vor nervøs-hysteriske Tid …

Nyeste nyt,» – fulgte det saa frækt, – «er at man kan maale Hjertekraften hos nyfødte Børn. Og efter den Styrke, hvormed den driver Blodet gjennem Legemet, kan man forudsige, hvad den lille Fyr, – Moderens Drøm og Haab,» – bukkede han, – «kan naa i denne Verden, efter Gradestregen paa Instrumentet, – fra en Napoleon eller Nelson, og nedover til Svaglinge, der er fødte til at smøre Hasersmøre Haser] flykte; stikke av (NAOB) og kovendekovende] fullstendig endre mening (NAOB) i al sin Gjerning.

Er ikke det noget nyt?» Hans Blik svævede over Fru Bergendal.

«Og sidst var Hjertet et Pumpeværk, og Kjærligheden bare plus og minus Elektricitet, der tiltrak hinanden!» – raabte Fru Hanny over til Ole, i Erindring om forrige Gang, da der holdt paa at gaa Ild i Debatten.

«Det er vel det, at han er Enkemand og barnløs,»Det er vel det, at han er Enkemand og barnløs] Arbeidsmanuskriptet: Det er vel bedst ^det, at han er ugift ^{nu er Enkemand og barnløs} – undslap det Fru Observator 25eftertænksomt.eftertænksomt] Renskriften: betænktsomt ^{eftertænksomt} «Tingen er endnu ikke gaat over hans Hjerte. Der skal mindst to skrigende Børn til, før de naar til at bli hørt af en saadan lærd Herre. Det er, som de har levet paa den anden Side af Livet. De skal opdrages, ser Du.»

«Store Barn igrunden,» – lo Hanny. «Før maatte de jo være Helte, der løftede os op paa Sadelknappen, og myndige Herrer, man bare havde at bøie sig for … Ellers, Du Augusta, tror jeg, at den inderste Følelseden inderste Følelse] Arbeidsmanuskriptet: den inderste Følelsen er, at vi i Stilhed undrer os over hinanden, – Mændene over Konerne, og Konerne over Mændene. Vi tilhører alligevel hver et fremmed Land, om vi end kan hvile os under det andet Lands Palmely.»

Prosektor JerwisJerwis] Arbeidsmanuskriptet: Jerwel gjorde sig den ene Tur efter den anden hen til Whiskybordet, og kom stadig mere rød og frydefuld tilbage.kom stadig mere rød og frydefuld tilbage] Tilføyd senere med annen penn i arbeidsmanuskriptet.

«Javist undrer de sig over hinanden,» – faldt han pludselig ind, – «og udspeider 26hinanden og sanker Vaaben til deres Væsens inderste Strid – naar Luften fyldes med det før utænkte – Grusomhedens Lyst i Menneskebrystet … Det lød saa smukt dette Udtryk: undre sig over hinanden,» – mumlede han nikkende, – «overdækker saa deilig Virkeligheden. Jeg offrer en Skvæt af mit Glas for de fromme Mænd, som betragter Tingen videnskabelig» …

Han henfaldt til at stirre i Glasset, som det kunde være et Akvarium …

«Naar der bare ikke var dem, som tog Tingen lidenskabeligt! – koste, hvad koste vil, – enten Du eller jeg! Aah, hvor de forstaar at pine og martre hinanden.»

«Hvad Du, hvad Jutta!Jutta] Arbeidsmanuskriptet: Augusta ^Jutta Han ser mig godt ud til at være skadebrændt selv,» – hviskede Fru Observator.

«Se nu bare Adjunkt Essen,» – vedblev Prosektoren med Øinene spørgende først paa den ene og saa paa den anden. «Det faldt somsaa paa den anden. «Det faldt som] Arbeidsmanuskriptet: saa paa den ene og saa paa denanden … Det skulde jo være et saa lykkeligt Ægteskab og var dDet faldt som en Bombe over Byen, da det hed, at han pludselig havde tat 27Livet af sig … Han? – den bedst situerede Mand, og i det lykkeligste Ægteskab? Men det kunde dog være et Mysterium at løse, hvorfor Manden havde hængt sig lige i Sovekammerdøren, saa Konen maatte støde paa ham, da hun kom hjem.»

«Fy, fy, fy,» – lød det gysende fra Fruerne.

«Ja, undskyld, mine Damer.Damer.] Arbeidsmanuskriptet: Damer … Jeg paastaar intet, – tillader mig kun at stirre i det.»

Han strakte pludselig Hals, og det snedige Øie mysede speidende:

«Hvad … Hvad beha…Hvad … Hvad beha…] Arbeidsmanuskriptet: Hv… Hvad beha, – Er det ikke Hummer, de serverer der paa Fadene?»

Prosektoren greb ilsomt sit Glas og forsvandt opover.

«Tænke sig, Du Augusta,»– udbrød Fru Bergendal, – «han var saa tynd og mager, – bare Skind og Ben i Konens Regjeringstid. Og nu, rund Mave og Mad.og Mad] Arbeidsmanuskriptet: og Mad – bare Mad Han er slaat om fra Kjærlighed til Gourmanden.»Gourmanden] person som skjønner seg på god mat og vin og spiser mye (NAOB)

28Man placerede sig nu om et hyggeligt Aftensbord, hvorpaa alskens gode Sager.

«Nytrukket Torsk er unægtelig en Delikatesse, Fru Stjernø,»Fru Stjernø] Arbeidsmanuskriptet: Fru Bergendahl ræsonnerede Jerwis.Jerwis] Arbeidsmanuskriptet: Jerwell «Men det er røget Ørret ogsaa! Og man kan kun forsyne sig med én af Delene …

Jeg siger, det er Ynk at maatte resignere paa en saadan Herlighed!» – klagede han, idet han lod Fadet gaa sig forbi. «Det for mig bestemmende er, at ingen kan anrette Torsk saa lækkert som Værten her i Sandbanken.»

«Isch, det er ordentlig ækelt at høre Dem tale saa begeistret om Mad!» – udstødte Fru Bergendal.

«Tja, hver sin Trøst, Frue!»

Fade bares om, og Knive og Gafler støiede under et Jag af Opvartere.Fade bares om, og Knive og Gafler støiede under et Jag af Opvartere.] Arbeidsmanuskriptet: Knive og Gafler støiede, og Fade bares om under et Jag af Opvartere.

… «Men kjære Hanny, kan Du ikke engang spise lidt af den kolde Rypen,»den kolde Rypen] Arbeidsmanuskriptet: den kolde Rype – nødede hendes Mand hende, halvt hviskende over Bordet.Bordet.] Arbeidsmanuskriptet: Bordet …

«Forstaar Du det, Augusta?» – sa Fru 29Bergendal betænkt … «Kan ikke spise saameget som et Rypeben, – men reiserreiser] Arbeidsmanuskriptet: reise til Udlandet for et helt Aar –!»

«Forefindes ikke nogetstedsForefindes ikke nogetsteds] Arbeidsmanuskriptet: Forefindes der ikke nogensteds En, som heder Lykkens Pamphilius?»Lykkens Pamphilius] person som alltid har lykken med seg; heldiggris – faldt Stjernø ind. «Jeg føler mig som ham ikvæld! Og for en Lykkens Pamphilius, Fru Bergendal, er ingenting umulig. Tro De bare, han greier det nok!

Ser Du, William,» – hviskedehviskede] Arbeidsmanuskriptet: udstødte han fortrolig han fortrolig til sin Ven, idet han dreiede sig halvt paa Stolen mod ham, – «Stipendiet kom saa forfærdelig beleiligt … Er det ikke mærkeligt, hvor forskjellig man føler det med Modet, eftersom én har eller mangler Penge?

… Igaar havde det været mig en Umulighed at tilstaa Dig, hvor lav Vandstandenlav Vandstanden] Arbeidsmanuskriptet: Daarlig Pengeaffærene ^{lav Vandstanden} stod hjemme i Huset. Jeg forsikkrer Dig, for tolv Timer siden var jeg en levende Hare. Og nu, jeg kan næsten ringle med Stipendiet i Lommen! …

Ja, ja, – saadant er jo at betragte som en af de Sultens Kriser, Videnskaben 30by’r sine Dyrkere, og som ikke er at ta’ Hensyn til.til.] Arbeidsmanuskriptet: til … Hanny klager over, at jeg negligerer min Praksis; det andet gir ikke Penge, siger hun. Hun lokker med, at jeg maa skabe Penge først, saa kommer Tid og Fred for Forskningen bagefter …

Ganske kvindelistigt sagt, – hvad?

Men jeg faar nok bedre vænne mig til at se min Hanny graate. En Videnskabsdyrker maa ikke være for kuldskjær!»

William Adler sad med sit smukke Smil og Blikket noget stenagtigt, medens han lod sig slæbe med, og saa sig draget længere og længere ind i Heden af sin Vens Fortrolighed.

«Naar man har saa megen Tro at bære ind i sin Lade, saa kommer den Smule Penge nok ogsaa drattende fra Himmelen,» – lød det, som han stille maalte ham.

«Netop. Netop, – i Medfør af selve Verdenshusholdningen,» – ivrede Ole. 31«Den, som faar en Idé at forsvare, benaades ogsaa med Midlerne, – finder dem, – uventet ja! Men i Naturens Ordning forudsat og lagt tilrette …tilrette …] Arbeidsmanuskriptet: tilrette.

Men en Skeptiker, som Du, finder heller ingenting – selvfølgelig,» – drev han lystig paa. «Og derfor har en slu Natur sørget for, at Du fødtes med Penge. De daler ikke ned over dit Hode, om Du kom aldrig saa stærkt i Knibe. Du ber nemlig ikke om dem paa en ideel Troendes rette Vis,»Troendes rette Vis,] Arbeidsmanuskriptet: Troendes rette Vis, – det kan jeg se på dig det – lød det løssluppent.løssluppent.] Arbeidsmanuskriptet: løssluppent …

Adler viftede sig stærkere og stærkere over Ansigtet for den stærke Hede.for den stærke Hede] Arbeidsmanuskriptet: for Sveden og den stærke Hede Han var blegHan var bleg] Arbeidsmanuskriptet: Hans Ansigt var blegt og Holdningen reserveret.

«Ja, Du er jo et privilegeret Menneske,»Ja, Du er jo et privilegeret Menneske] Arbeidsmanuskriptet: Din megen Tro haver frelst dig – Ja du er et privilegeret Menneske. Den utelatte setningen kan ha svake allusjoner til «Din tro har frelst deg» Lukas 7:50. sa’ han med et ironisk Blink i Øiet og reiste sig fra Bordet.

«Men Tak for ikvæld! – Lad os nu gaa hjem, Konstance!»

Der blev almindeligt Opbrud.

Prosektor JerwisJerwis] Arbeidsmanuskriptet: Jerwell vaklede noget som i Sjøgang, da han stilede bortover for at faa Overfrakken paa …

32Han bemærkede i den Anledning de Solons vise Ord,Solons vise Ord] Solon fra Athen regnes som en av de sju vise menn i det gamle Hellas 620 – 550 f.Kr. Han er kjent for å ha uttalt: «La ingen kalles lykkelig før han er død. Fram til da er han bare heldig» (Wikipedia) at ingen skal prise sig lykkelig, før han er vel iseng! Den glatte Gade laa derude mange til Fald …derude mange til Fald …] Arbeidsmanuskriptet: derude i Natten mange til fald.

Flere og flere lavede sig nu til at bryde op.

Og ud fra Entrédøren paa Sandbanken myldrede en Stund efter et livligt Følge, der her ved Udgangen havde et sidste Ord at sige eller tilraabe hinanden.

Man snakkede og skyndte sig og trængte sig frem, – bad om Ild til Cigaren, havde Hast for Kulden.

Et Par af Herrerne tog straks Têten, Læger, for hvem det presserende gjaldt at naa frem inden sidste Sporveistid, for at kunne aflægge et belovet Nattebesøg ved Sygesengen.

Selskabet spandt sig stedse længere ned over Fortogene, indtil den ene efter den anden skyggeagtig forsvandt inde i Sidegaderne, og Rækken tyndedes …

Træerne i Alleen stod sorte og tynde og bladløse i den døsig oplyste Nat.

33Stipendiat GylcheStipendiat Gylche] Dette er eneste gang i dette kapittelet at arbeidsmanuskriptet er i overensstemmelse med renskriften hva angår navnet Gylche. Det kan virke som om renskriften har laget to personer ut av én. Gylche heter i arbeidsmanuskriptet i dette kapittelet konsekvent Bjerkaas, unntatt i dette siste eksempelet. fulgte Adler og Fru Konstance hjemover, idet han paa det mest enthusiastiske underholdt dem om Ole og hans Geni.

Da han endelig dreiede af til sin Gadedør, undslap der Adler et Lettelsens Suk …Suk …] Arbeidsmanuskriptet: Suk: –

«Jeg havde en Fornemmelse, som han hele Tiden gik i Benene paa mig. Du forstaar dog, at Fyren er en Karikatur, Konstance? Jeg forlystede mig med at se hans Skikkelse paa Sneen yderligere forlænget og forstrakt i hans Jag efter at være aandelig paa Moden, og tude med de andre Ulve om Ole Stjernø og hans store Fremtidsmuligheder.»

«Ja, er det ikke akkurat ham jeg har gaat og tænkt paa hele Veien,» – udstødte Fruen.

«Saa? – Hvad Du? – Synes Du kanske, han var –»

«Om jeg synes –»

«Aa, man maa ikke være for ømfindtlig, Konstance,»Konstance] Ikke med i arbeidsmanuskriptet. – sa han koldt.

34«Naa, – jeg synes, Du nok saa net fik Vesten knappet om Dig,» – lød det indigneret.

Adler standsede pludselig og saa hende bleg ind i Øinene:

«Den gule Vesten, Du, tør bli ham en Nessusskjorte» …Nessusskjorte» …] Arbeidsmanuskriptet: Nessusskjorte … Hr. Ole Stjernø bør ikke stole for fast paa det stipendiet …» Nessusskjorte] destruktiv, plagende kraft eller påvirkning (NAOB)

De skridtede tause ved Siden af hinanden, medens den kolde Nattetaage lagde sig tungere og tungere dækkende for Udsigten.

«Du glemte selvfølgelig at sige Farvel til Hanny», – brast han uventet ud. «Det er vore Venner dette, ser Du, – saagar vore bedste Venner. Han betrode mig sit intimeste, vrængte sin ganske Sjæl for mig …

Saa vi maa gjøre Gjengæld, Konstance!»Konstance!»] Arbeidsmanuskriptet: Konstance!^» – Husk det, – husk altid det!»

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.