Østenfor Sol, vestenfor Maane og bagom Babylons Taarn!

av Jonas Lie

XIV

XIV] Ingen kapitteloverskrift i arbeidsmanuskriptet.

Det lyste ud fra Sandbanken ikvæld. Alt stod færdig og pyntet til Fest –

Fest for Ole Stjernø.

«Havde vi bare havt Manden selv her!» – udbrød Overlæge Bjerkaas, han stodhan stod] Arbeidsmanuskriptet: han var blevet lidt fet med Aarene og stod og talte med Doktor Kvisling.Kvisling.] Arbeidsmanuskriptet: Kvisling … – De var af de første Gjæster, der var kommet.

«Ja disse Nervetheorier de er nu blet hans Nordpolen!» nikkede Kvisling … «Naar jeg tænker paa de tre, fire Aar, han ranglede og skranglede i Karjol paa Landeveiene, baade Dag og Nat, deroppe i Landdistriktet. Og saa nu, han diskuteres i alle europæiske Tidskrifter, hvilken kolossal Kraft der er nedlagt! … Man saa intet i ham herhjemme, 147før Udlandet havde stemplet ham. Ikke et Stipendium kunde han opnaa.»

«Aa ja,» – mente Overlægen, – «vi gamle Venner saa dog ganske godt og tog aldrig feil af ham. Men Universitetet er jo ikke for at trække frem ny Kapaciteter …

Og, min kjære Kvisling,» – Bjerkaas faldt ned i en lav fortrolig Tone, – «det synes, som Professor Adler har tat gamle Walvik i Arv i det Stykke. For, skjønt Ole Stjernø er hans gamle gode Ven, saa kan han ikke faa sig til at tro paa hans Geni. Og man gjør bedst i ikke at underholde ham med den Materie,» hviskede han …

– – «Jaja,» – sa Bibliothekar Vigten til Adjunkt Ringdal, idet de slentrede opover Gulvet, – «ingen kan gjøre for at der plumper et Geni ned i éns By! –By! –] Arbeidsmanuskriptet: By. Det maa have sine Fødselsveer,sine Fødselsveer] Arbeidsmanuskriptet: sine nødvendige Fødselsveer – bare holde ud, ikke slippe Troen paa sig selv.»

148«Seiglivet som en Kat, mener, der baade stenes og druknes,» – lo Adjunkten.Adjunkten.] Arbeidsmanuskriptet: Adjunkten …

– – «Jeg maa si’, her ser bra ud iaften,» –her ser bra ud iaften,» –] Arbeidsmanuskriptet: her ser bra ud,» raabte Fru Bergendal, da hun kom ind i Salen, og saa sig om. Hun var blet lidt sværere med Aarene, og kanske ogsaa myndigere …myndigere …] Arbeidsmanuskriptet: myndigere.

«Det er ordentlig, som Berømmelsen vifter gjennem de gamle Sandbanksflaggene …Sandbanksflaggene] flagg: her kanskje i betydningen «bredt havstykke», jf. innledningen

Men nei, – ne–i–» hun rystede paa Hodet. «Stjernøs BilledeStjernøs Billede] Arbeidsmanuskriptet: Stjernøs Billede med Egekrandsen maa over paa den anden Side. Den gode Takt tilsiger det …

Aa, faa det ordnet i en Fart, Paul Vigten!

Der, ja der,» anviste hun. «Man maa jo gjøre det hyggeligt for sine Medmennesker» …

– «Kommet fortidlig som sædvanlig?» – hilste Fru Observator. «Jeg skal sige Dig, Jutta, jeg har den Ulykke, at naar jeg spør Wilse, hvad Klokken er, 149saa svarer han –’astronomisk eller Byens?’ – Og saa véd jeg hverken op eller ned.»

«Du forstaar, Augusta, her er farlig Grund iaften,» – hviskede Fru Bergendal. «Professoren placerer sig jo altid i den hyggelige Hvælving ved Muren. Og vi kan da min sæl og sandten ikke lade Manden sidde der den hele Aften og stirre paa Ole Stjernø, i bengalsk Belysning,bengalsk Belysning] belysning/ild med sterkt farget (særlig hvit eller rød) flamme brukt ved fyrverkeri eller til effektfull belysning på en teaterscene (NAOB) med Egekrans om! Han faar Galdefeber,Galdefeber] febersykdom i fordøyelsesorganene, med oppkast av gallefarget slim (NAOB) – Galdefeber, Augusta! … Det er ikke saa let at bevare Humøret, naar man ser sin Ven stadig stige høiere og høiere i Ballon» …

«Jaja,» – kom Bergendal til, – «hvad vilde den Mand ikke ha git for at bli favnet af en eneste oprindelig Tanke, han kunde trække Trøien af sig for … Mig er det altid, som Hjertet koger i ham under det stille blege Ansigt, og jeg spør’ mig ofte selv, hvor de varme Øine og det freidige Opsyndet freidige Opsyn] Arbeidsmanuskriptet: det blomstrende Ansigtfreidige Opsyn er blevet 150af? – Han varvar] Arbeidsmanuskriptet: var engang et Hjertemenneske!»

Arbeidsmanuskriptet har her (s. 54a) et overstrøket avsnitt: – Og der var de Professoren og Fru Konstance. Han med skinnende hvidt Haar, rank og statelig men med noget forbidt ved Kjakerne. rank

– Og der kom de, Professoren og Fru Konstance. Han med skinnende hvidt Haar, rank og statelig som altid; men med noget forbidt ved Kjakerne.rank og statelig som altid; men med noget forbidt ved Kjakerne.] Arbeidsmanuskriptet: rank og statelig men med noget energisk forbidt ved Kjakerne

De elektriske Lamper lyste ned paa ærbødige, mere eller mindre formelt hilsende.

Man fik ligesom en Trang i Benene til at reise sig.

Og som Professor Adler indtog sin vante Plads ved Hvælvingen i Muren, hilstes der ogsaa paa lang Distance. Man vilde nødig forsømme Leiligheden til at vise, at man var med i Ringen.

«Jeg véd ikke jeg,» – udgjød Professoren sig pludselig med et langt Pust til Fru Overlærer Bergendal, – «men slige Sandbanksfester skulde man jo engang blive færdige med! Bare holde paa de lune gamle Sammenkomster. Tiden er gaat over dem! – Naar jeg tænker paa Festens Gjenstand, 151vor gamle Ole, som saa mærkelig igjen er dukket op af Tidens Hav! – Og det samme Sandbanken, der nu illuminerer, lod ham passere Kvældene heroppe, uden at han drev det høiere end til at blive Luft for deres Øine. Jeg synes, vor lille Societet her afgir to noksaa modsigende Stempler.»

«Huf ja», – sa Fru Bergendal, – «det er ondt at tænke paa. Her gik han i lange Tider dybtdybt] Arbeidsmanuskriptet: riktigdybt fortrykt.»

«Fortrykt!» – hug Adler i, – «fortrykt, sa De? Jeg synes ikke jeg netop husker ham saa. Men De mener virkelig» –

«Kuet ja,» – udfyldte Fru Bergendal.

«Kuet og fortrykt?» – gjentog Adler.

«Vist ja. Aa, hvor jeg ser dette store tunge resignerede Ansigt! – der laa som Trykket af en Verden i det.»

«Og det saa De? Hm, ja. Han gik her og ventede paa, at man skulde udraabte ham til en Storhed,» – udbrød Adler haanlig. –

152«Og de Øine, – husker De Øinene, Frue, – som Knivsegge! Det var Villien til at udrydde alle andre, der laa i dem. –

Ogsaa er det vel neppe endnu fastslaat i Himlens Raad, at ikke MandenManden] Arbeidsmanuskriptet: Stjernen Renskriften: StjernenManden igjen kan dale,» – lød det hen i Tanker …

– «Saa har vi da engang noget at feste for, Professor!» – kom GylcheGylche] Arbeidsmanuskriptet: Docent Gylche hen og hilste. «Sandbanken har Ære af, at den saadan forkynder det store udover Landet …

Geniet har kanhænde sine Veie, sine skjulte dybe Love,»Geniet har kanhænde sine Veie, sine skjulte dybe Love] Arbeidsmanuskriptet: Geniet har sine Veie, sine skjulte dybe Love kanhænde – vedblev Gylche med Fingeren paa sin store bebrillede Næse. «Det maa hærdes gjennem Modsigelsen,Modsigelsen] Arbeidsmanuskriptet: Modsigelse dukke sig ned i Hverdagslivets Smaalighed. Der er en Naturens Proces, som tvinger det til at gaa tilbunds i sig selv, – gi’ sit Hjerteblod! – For éns naturlige Menneske er ikke oplagt til at præstere den Vare» …den Vare» …] Arbeidsmanuskriptet: den Vare … Det heder jo at det er ‹…› at Forargelsen kommer. Men vé den ved hvem den kommer.» / «De mener … De mener, ….

Adler kastede Stolen tilbage med et heftigt Ryk –

153«De mener … De mener,» – stottede han, – «at Ole Stjernø er blevet saa gjennempløiet,«De mener … […] gjennempløiet] Arbeidsmanuskriptet: «De mener … Det ‹…› blevet gjennempløiet, / De mener … De mener … stottede han at Ole Stjernø er blet saa gjennempløiet at hans Aker er beredt … He, he, – at alle disse – he, he, Forhindringer kun har bygget ham Broen til –

Aah, Fantasier,» – slog han det heftig afvisende hen.slog han det heftig afvisende hen] Arbeidsmanuskriptet: slog han det hen med et afvisende Smil Han tændte Manillacigaren og røgte, stærkt vippende med Foden.

– Prosektoren kom og svandt med sine Hornlygter, der ud over Kvælden stedse blev mere dunkle.

Han gik med Ole Stjernøs Triumf i Blodet, hemmelighedsfuld og stum, af og til standsende en og anden med et stort forstaaende Blik –

Arbeidsmanuskriptet har her (halve s. 55b) tre overstrøkne avsnitt.

«Ja, hvor maa ikke vor høitstaaende Ven, Professor Adlers Hjerte banke iaften!» nikkede han i Forbigaaende til Overlæge Bjerkaas …nikkede han i Forbigaaende til Overlæge Bjerkaas …] Arbeidsmanuskriptet: nikkede i forbigaaende til Observator.

… «Der er – der erDer er – der er] Arbeidsmanuskriptet: Der er – der er nogetslags Dynamit, som sprænger og bryder Vei til Sandheden! mine Damer,» – udbrød han,udbrød han] Arbeidsmanuskriptet: forlød det som han nedlod sig i Kredsen –

154«Foragt ikke Dissekerkniven. Den kan bringe mærkelige Ting for Dagen. Men, til en fast Haand hører et intellektuelt Øie,» – blinkede han lunt.blinkede han lunt] Arbeidsmanuskriptet: fulgte det, som han tilfreds gned sig i Hænderne

Man vekslede Blikke, han kunde blive farlig …

«Sidder De ikke her som en hemmelig Politiopdager, der er stolt ovenpaa en god Fangst,» – udbrød Fru Wilse kontant.

«Ja ja ja, – en Dykker! – baade over- og undervands,» – bedyrede han –bedyrede han –] Arbeidsmanuskriptet: nikkede han.

«Og, hvad er det, man søger efter, De,» – kom det tungsindig stirrende. – «Greie, Greie paa sig selv og dette forhaspedeforhaspede] Arbeidsmanuskriptet: forhaspede, flokede Samfund …»

– – Der blev som en Uro i Værelserne. Blomster og Opsatser bares ud og ind … Det mærkedes, at Aftenens Festmaaltid nærmede sig. –

Professor Adler lagde varsomt forsigtig sin anden Manilla hen paa Kanten af Askebægeret, og blev siddende og stirre distræt hen for sig …

155Der ude i Salen jublede de og var glade … Men svart, bare svart paa hans Konto.

Hans Liv var ikke lykkeligt, nei! Han taalte ikke at tænke paa det, – det kvalmede, bød imod.imod.] Arbeidsmanuskriptet: imod …

Men stirre og stirre ind i det maatte han.

Der voksede en næsten djævelsk Bitterhed op i hans Sjæl –

Han kunde gaat paa Knæ og bedt om Tilgivelse hos alle mulige Magter, – kun ikke til –

Men sæt nu, at han imorgen læste i Aviserne, at Ole Stjernø var ude af Sagaen, – en Dampskibsulykke – Jernbaneuheld –

Var man da glad, – lykkelig, – lettet – som i de gamle Dage?

Han rystede tungsindig paa Hodet –

Tomrum – bare Tomrum – – –

Han reiste sig pludselig.

«Men, kjære Overlærer,» – brød han ud. «Jeg spør og jeg spør, – 156gjør man intet for at organisere Festen? Hvem sørger forHvem sørger for] Arbeidsmanuskriptet: Hvem skal sørge for Telegram til Stjernø? – Eller skal man overlade de yngste og nyeste Medlemmer at nedmale sin Lyrik?overlade de yngste og nyeste Medlemmer at nedmale sin Lyrik?] Arbeidsmanuskriptet: overlade de nyeste at nedmale sin Lyrik Medlemmer at nedmale sin Lyrik.

Jeg foreslaar at jeg paatar mig den Sag, – besørger den straks jeg kommer hjem …

Ja, kjære Venner,» – forlød det gemytlig,forlød det gemytlig] mangler i arbeidsmanuskriptet – «jeg beklager, at jeg ikke yderligere kan deltage i den smukke Fest. Min Forelæsning paa Universitetet imorgen Formiddag forbyder det kategorisk … Kan kun ønske Dem en hyggelig Aften.»

Det føltes som en Lettelse, da Adlers nikkende og hilsende forsvandt ud af Døren, – som nu først kunde Festen begynde.

*

Og tause sad de saa i Slæden, Professoren og Fru Konstance.

157Et Par Gange sank han sammen i et dybt Suk.

Fruen spurgte ikke. Hun kjendte denne Slut paa hans ensomme Betragtninger nu gjennem flere Aar …

Og saa travede Hesten, og ringlede Dombjelderne neppe hørlige i den graakolde stjerneløse Aften.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Østenfor Sol, vestenfor Maane og bagom Babylons Taarn!

Jonas Lies siste roman, Østenfor Sol, vestenfor Maane og bagom Babylons Taarn!, kom ut i desember 1905. Til denne tekstkritiske og kommenterte utgaven av verket har Petter Aaslestad utstyrt teksten med kommentarer og et omfattende variantapparat. I tillegg har han skrevet to fyldige innledninger om tilblivelse, kontekst, resepsjon, tekstkilder og tekstvariasjon.

Boken er delt i 15 kapitler. I omtrent halvparten av disse fortelles historien om hvordan den unge legen Ole Stjernø vekselvis blir dyrket, motarbeidet og mistrodd som forskertalent inntil han på slutten av romanen når internasjonal anerkjennelse. Den andre halvparten er korte «naturkapitler», plassert mellom hovedfortellingens kapitler, med mytisk eller eventyraktig innhold.

Mye av hovedhandlingen utspiller seg i «Sandbanken», en slags akademisk klubb, særlig med medlemmer av legestanden, der gamle venner med ektefeller møtes til avslappende samvær.

Les mer..

Om Jonas Lie

Jonas Lie regnes som en av «de fire store» i norsk litteraturhistorie og den moderne romanens far i Norge. Han har dessuten hatt stor betydning for utviklingen av romansjangeren i Norden.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Følg Bokselskap i sosiale medier

Instagram      Facebook
Bluesky          X

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.