Paa Høiderne omkring Byen såas endnu kun for nogle Dage siden hvide Sneflekker. Vaaren og Aprillyset dirrede i Luften. Der kom Vinger og Reiselyst i Menneskene.
Paa Sandbanken samledes man for sidste Gang i denne Vinter. Og der svirrede med alskens afbrudte Stumper om Udfarter tilfjelds og tilsjøs.
… «Javist tegner jeg mig – og det for hele ti Aktier for at faa denne Folkesag til at gaa,» – udbrød Adler varmt. «Det er en ypperlig Idé, denne projekterede lokale, aabne ensporede Landsjernbane, som skal føre Feriekolonibørn, og jeg tænker ogsaa diverse 54andre Reisende, op i Fjeldluften. Der er nok af ubemidlede, som ikke har Raad til kostbare Sommerreiser.Sommerreiser] Arbeidsmanuskriptet: Sommerreiser. / «Men sig mig, Prosektor,» – han tog ham lunt ved Brystknappen.
Men jeg skammer mig rosenrød ved hvad der stilles i Udsigt, – en Høst af ti procent pr. Aktie.
Og sig mig, Prosektor,» – han tog ham lunt ved Brystknappen, – «hvordan staar saa jeg, Mennesket, mig med Barmhjertigheden og de Dele. Jeg har gjort en god Gjerning og oppebærer en stor Indtægt. Det maa vel være det dobbelte Bogholderi!»
«Spørg heller Observatoren om den Sag,» – lolo] Arbeidsmanuskriptet: svarede lo Prosektoren. «Han er aldeles begeistret for at kige ind i Tilværelsen. Han samler i denne Tid Aktier til et Verdens største Objektivglas, – endnu større end det, som bruges ved Lick-Observatoriet i Kalifornien.Lick-Observatoriet i Kalifornien] James Lick (1796–1876) testamenterte av sin store formue til et observatorium i California som skulle forsynes med verdens største kikkert. Bygget ble ferdigstilt i 1888 og overdratt Universitetet i San Francisco (jf. Salomonsen 1923, b. XV, 777) For min Person hjælper min astronomiske Videtørst sig fortræffelig med Briller Nummer syv. Ellers skal jeg indrømme Stadsfysikusen, at der gives dem, 55som beskylder Livet for at være fyldt med Dobbeltspil og Underfundighed.»
«Huf,» – sa Fru Bergendal, – «al den Sol, som skinner nu om Dagene, og saa filosofere om sligt! Der kommer Bergendal og jeg fra en Tur rundt om Havnen. I skulde sét for Liv!Liv!] Arbeidsmanuskriptet: Liv. – Seilskibe og Dampere, som alle vil ud … Og saa det lyse Hæng af Løvspræt opover Liderne! – Det gamle Adlerske Hus laa deroppe med Aftensolen i Ruderne. Vi kom rigtig til at tænke paa før, og nu det ligger der som Sjømandshjem.Sjømandshjem] Arbeidsmanuskriptet: Sjømandshospital Og paa Dem, Adler, som er født og baaret, og har Deres gamle Slægtshistorie der. Ja, nu er den Leg over, og De gaar hernede i Staden, og virker som dens Stadsfysikus og i saa meget indflydelsesrige Mand … Undskyld, at jeg kommer til at græde, – det er bare Vaarnerver. Men det er saa gribende at tænke paa alt, hvad De og Deres Forfædre har gjort deroppe!»tænke paa alt, hvad De og Deres Forfædre har gjort deroppe!] Arbeidsmanuskriptet: tænke paa! Renskriften: tænke paa! alt, hvad De og Deres Forfædre har gjort deroppe!
56«Aaja, aaja,» – sa Adler hen i Tanker. «Jo mere jeg – Sønnesønssønnen – har studeret mig ind i det alt, ser jeg, hvilke meningsløse Summer der er brugt til idel Æressyge og Forfængelighed! Og den meget omtalte store Godgjørenhed med Stiftelser etc, holder, i Ædrulighed og Sandhed, saa langtfra Maal med den enkle bramfri Maade, hvorpaa Barmhjertighed øves i vore Dage. Vor JustitsraadJustitsraad] fra eneveldets innførelse i Danmark-Norge 1661 betegnelse for høyesterettsdommere, senere en dansk-norsk ærestittel (SNL). af en Oldefar med sine Knæbukser og Skospændermed sine Knæbukser og Skospænder] Arbeidsmanuskriptet: med Knæbukser og Skospænder og «Emilies Kilde»Emilies Kilde] monument reist i 1782, ved Strandveien, nord for København pladskende i Parken blir saa liden, sét med vor Tids Øine.»
«Jaja, – pas Dem selv, De William Adler! Gaar der ikke en saadan gammel MecenatskikkelseMecenatskikkelse] Mesen: person som støtter åndelig virksomhet (litteratur, kunst, vitenskap) med (store) pengegaver (NAOB) igjen i Dem, saa,» – lo Fru Bergendal. «Bi bare, til De faar fornemt kridhvidt Haar! Deres Fantasi svæver altid over en eller anden god Gjerning.»
Man afbrødes ved at endel nye Gjæster traadte ind …
57«Hvilken Aften!» …
Man var begeistret, – havde havt en saa deilig Tur –Tur] Arbeidsmanuskriptet: Spadseretur
«Ligesom himmelske Kulisseforandringer i Aftensolen!»
«Og nu, den lille blege Messingmaane» …
– «Men det er da Maade med at faa Vind i Seilene, Ole Stjernø!» – slog Fru Observator Hænderne sammen, medens de hilstes. «Forholder det sig virkelig saa, at gamle Professor Walvik har sendt Bud efter Dem? – Og bare for vel et Aar siden» –
«Tog han Stipendiet og hele Udenlandsreisen fra mig, ja. Et Eksempel paa Livets Foranderlighed, Fru Wilse.Foranderlighed, Fru Wilse] Arbeidsmanuskriptet: Foranderlighed, ved De, Fru Wilse lo hunsa Stjernø Man kan kurere for alt; men ikke for Alderdommen, véd De.Alderdommen, véd De] Arbeidsmanuskriptet: Alderdommen, véd De, Fru Wilse Imidlertid beseirede jeg hans Nervesmerter dennegang, saa han fik Søvn. Man har jo Opium og Kloral og Morfin … og man anbefaler en god Samvittighed,» lo han. «Men jeg kunde ha Lyst til at raabe 58ud, – kom til mig, I, som ikke faar sove! – Jeg eksperimenterer i denne Tid med nervøs Søvnløshed, – synes, jeg skimter noget der.»
«Hvad siger I, – selve Professor Walvik!» raabte Fru Konstance.Fru Konstance] Arbeidsmanuskriptet: Fru WilseKonstance
«Ja, hvad skal der egentlig til for at slaa Hul paa denne Verdens Æg,» – lo Overlærer Bergendal. «ByenByen] Arbeidsmanuskriptet: Man glemmer ikke saa let det Mirakel, han gjorde, da han fik Primadonnaen ved Balletten til at danse igjen. Det er vel det, som har omvendt gamle Walvik ogsaa.»
«Stjernø har nu allerede flere mærkelige Nervekure at opvise,» bemærkede Observator.«Stjernø har nu allerede flere mærkelige Nervekure at opvise,» bemærkede Observator.] Arbeidsmanuskriptet: Der maa nu først og fremst være noget i Øjet,» bemærkede Observator. Og det tænker jeg, vi har faat stadfæstet ved flere mærkelige Nervekure, som Stjernø alt allerede har at opvise».
«Ole er en Troldmand. Genialt alt, hvad han rører ved,» – lød Gylches begeistrede Stemme. «Hans Huspraksis vokser Dag for Dag som en Myrild.»Myrild] gressbrann på en tørr myr (NAOB)
Adler sad urørlig med den halv uddrukne Kaffekop i Haanden. Sjælen i Smilet var bortfrosset, og hans smaa stikkende Øine skjød af og til et 59Gløt, næsten grønlig lysende indover Kredsen …Haanden … indover Kredsen …] Arbeidsmanuskriptet: Haanden, medens Snakket gik omkring ham. Sjælen i Smelet Sjælen i Smelet bortfrosset og Blikket stirrede tomt ud for sig.
«De har saa Ret,De har saa Ret] Arbeidsmanuskriptet: De har saa Ret. De har saa Ret kjære Gylche,» – udstødte han pludselig grelt. «Jeg har altid ment i mit Hjerte, at Stjernø var ganske anderledes begavet som praktisk Lægetalent end som abstrakt Videnskabsmand … Livet taler! –» Han blæste Cigarrøgen ud i Luften, medens hans BlikBlik] Arbeidsmanuskriptet: Øje svævede koldt speidende hen over Vennens Ansigt, velbehageligt, som om han havde afleveret en Kompliment.
«Saa Du. – Saa Du,» – lød det forundret fra Stjernø. «Det har jeg aldrig forstaat. Desto snillere har det været af Dig, at Du har interesseret Dig for mit.»interesseret Dig for mit] Arbeidsmanuskriptet: interesseret med mit
«Du skjønner nu vel, at jeg ansér Dig for en genial Kraft, der bare skulde været paa sin rette Hylde. Og saa maa vi glæde os fordi vi endelig har ham der … Ja nu færdes Du i bedste Solskin, 60kjære Ven,» – kom det med noget ophidset, skjælvende i Stemmen … «Og lever dertil som den geniale Undtagelse, der interesserer Fantasierne, langt over Hoderne paa den øvrige Lægestand, – vanker deroppe paa Videnskabens evige, isblaa Høider!» – fulgte det travesterende.travesterende] Travestere: parodiere (NAOB) – «Og Penge strømmer der ind …»
Arbeidsmanuskriptet har her to overstrøkne avsnitt: Ja de Pengene,» hviskede Hannie til fru Bergendal – De er deilige at faa kan du tro. Nu sidder vi jo i en hél Overflod. / Naa, saa er jo alt lykkeligt og vel som det skal være sa fru Bergendal.Doktor Stjernø stod uanfægtet og mysede, som han var lidt i Tvil om, hvad Adler egentlig mente.mente.] Arbeidsmanuskriptet og renskriften: mente …
Lidt efter sad de begge samtalende henne i Sofahjørnet. –
«Du kan jo banke saa stort, Du vil, paa din gamle arvede Snusdaase,» – mente Stjernø. «Og lad den være foræret OldepapaOldepapa] Arbeidsmanuskriptet og renskriften: Olderpapa af Kristian VI,Kristian VI] Christian 6 (1699–1746), konge av Danmark-Norge 1730–1746 – det var bare snusfornuftige Vitzer, Du trakterede med, William! Jeg vil sige Dig, at her er Du ude for noget, Du ikke forstaar. Der er Ting, som jeg – af Delikatesse kanske aldrig har betroet Dig. Men min Interesse for 61disse magnetiske Kræfter, som gjennem de flere Ungdommens Aar blev min, saa at sige, personlige Hypnose, har steget og steget som et Træ, der vokser, og med de modnere Aar formet sig som en uimodstaalig Trang til at faa disse Kræfter klarlagte og erkjendte i den objektive Videnskab.
Det, som før levede hos mig kun som Følelse og Gjætning, maamaa] Arbeidsmanuskriptet: maa jeg nu faa løftet op i Forstandens og den tilegnede Tænknings klare Lys.»
«Naa, – Du har sandelig forstaat at holde tæt, – alle de Aar, vi har kjendt hinanden,» – lød det kort fra Adler, medens han hvast knappede Frakken –
«Ikke har jeg, eller nogen anden, Anelse om, at Sagen var beslaat med slig en interessant underjordisk Sammenhæng, hvori din Ret og dit specielle Kald pludselig blir gjort saa mærkværdig indlysende …
Eller, skulde det være noget, den 62geniale Doktor sammensætter for Leiligheden, for at kraftiggjøre Ansøgningen i dette Aar, Du Ole,» – lo han, medens Blikket mysede paa Vennen.
«Er du gal, bindegal, Mand!» – klang Stjernøs joviale Stemme. «Men forsaavidt er der noget i det, Du siger, som ikke er Løgn. Og det er, at jeg nu gaar og slider og slæber fra tidlig Morgen til sénnattes for at tjene Penge, lumpne Penge, Du! – dem jeg gnider sammen og lægger op,lægger op] Arbeidsmanuskriptet: op og sender ned i Banken, til jeg faar saapas gyldne Vinger at fare med, som kan bære i tre, fire Aar … Blot altid Maalet isigte.»
Adler sad med kneben Mund og Øine, der næsten lyste, og studerede Ole; fastholdt med uimodstaalig Magt hvert Træk, hver Gestus. Hvert talende Udtryk, som før havde fængslet og fortryllet ham, og udgjort den originale morsomme Ole, – var nu som sluknet ud, – Manden kommet under Kritikens og det lurende Hads kolde Belysning.
63«Jaha – ja,» – sa han endelig tørt.sa han endelig tørt] Arbeidsmanuskriptet: lød det omsider sa han endelig tørt – «Skatlægge dit Klientel for, hvad Du ikke fik af Universitetet … Og dineUniversitetet … Og dine] Arbeidsmanuskriptet: Universitetet. Jeg skal indrømme, det er sindigt udtænkt. Og dine ny Idéer ellers, som Du har ivret for, jeg havde nær sagt, hvad skal –»
«De faar ligge der som skrigende Børn, der rækker Armene op efter Hjælp, til jeg engang kommer hjem igjen og har vundet den Klarhed, som er at finde.»
Henne paa den anden Side sad Fru Jutta Bergendal og Fru Hanny Stjernø dybt inde i huslige Anliggender.
– «Ikke sige op? – Ikke flytte? – fremdeles beholde den trange, snevre Leilighed!» – Fru Jutta saa sig om, som appellerede hun, først stum til den ene Side, og saa ikke mindre forbauset til den anden …
«Naar Konsultationsværelset er i Brug, synes jeg, I maa ha liden anden Raad end at transportere Gutten ind og ud igjennem Vinduerne.»
«Vi var saa beskedne dengang. Du kan aldrig tænke Dig det,» – smaalo 64Fru Hanny. «Vi maatte ta det billigste med Gjennemgang fra Konsultationsværelset. Men nu har vi leiet et Værelse ved Siden af, til Arbeidsværelse for Ole. Vi vil ikke indrette os for stærkt for Fremtiden.» Hanny kneb paa Læben med et bestemt Nik …
«Det er mig som staar paa det. Men nu iaften hørte Du vel Stadsfysikus,Stadsfysikus] Arbeidsmanuskriptet: Stadsfysikusen – og han er en virkelig Ven opigjennem Aarene – ivre saa rent afgjort for at Ole skal opgive Videnskaben; og da blir jeg saa urolig. For mig er det saa, at hvergang Ole siger, at vi skal flyve ud, blir jeg saa let og glad, at jeg føler mig som i en Ballon. Og hvergang de snakker om Praksis, blir jeg saa tung, saa tung, som bar jeg paa Bly … Det var engang! – Et Eventyr, véd Du – –
«Penge i Overflødighed, en prægtig Gut, Manden hævet til Skyerne,» – brast Fru Bergendal ud … «Saa nu maa da alt være lykkeligt og vel.»
65«Heisan! – Du mener ogsaa, at vi holder Flyttedag ind i GosenGosen] et rikt og fruktbart land (SNL). Jf. 2. Mosebok, 9, 25–26: «I hele Egypt slo haglet ned alt som var ute på marken, fra mennesker til dyr. Haglet slo ned alt som vokste på marken, og det knuste hvert tre. Bare i Gosen, hvor israelittene bodde, falt det ikke hagl.» Land,» – raabte Hanny. «Men vidste Du, Jutta, den stille Angst jeg stadig gaar i. Jeg synes, de ser paa mig allesammen og tænker, at det er for min Skyld, og efter mit Raad, vi blir herhjemme i det kjære Gosen. Vi er jo ifærd med at faa Anseelse, Stilling og Indtægter, – har snart naa’t tiltops …
Men om Natten ligger jeg i Mareridt og drømmer. Ole og Gutten og jeg er altid paa Reise. Ole sidderdrømmer. Ole og Gutten og jeg er altid paa Reise. Ole sidder] Arbeidsmanuskriptet: drømmer, at Ole og Gutten og jeg er paa Reise. Ole sidder paa Læsset og ser saadan dybt indadvendt paa mig, og den vakkre store Panden er badet i Sved …
Jeg gaar bestandigbestandig] Arbeidsmanuskriptet: altid med noget, som en ond Samvittighed. Og saa maa jeg hen til Gutten, som for at vaske mig ren. Han er jo saa himlende sød og deilig –
Nei, nu reiser Ole sig og ser paa Klokken,» – afbrød Hanny. «Saa skal han ud i Praksis, og jeg hjem til Lillegut.»Lillegut] Arbeidsmanuskriptet: Lillegutten
66… Henne ved Døren ventede Adler hende med Kaaben, hun skulde hjælpes paa, og nyttede Leiligheden til en liden Udtalelse –
«Tro bare ikke, at jeg vil raade din Mand til eller fra nogetsomhelst. Jeg har opdaget ham, og jeg har saamæn ogsaa været med paa at finhøvle og slibe ham, lige siden vi sad sammen paa Skolebænken, hvor han var de Par Aar yngre end jeg. Saa jeg maa vel regnes for hans ældste Ven. Jeg har kun i al Beskedenhed ment, at burde minde om, at nogen sand Lykke følger der sjelden med saadant hochüberschwenglicht,hochüberschwenglicht] (ty.) svært sprudlende der kanske ligger over eller udenfor éns Evner og Kræfter. Naar man saa faar den Livsgjerning, man i Overflødighed er begavet for, saa –
Jeg er vis paa, Du forstaar mig, Hanny, for det er igrunden dit gode, hyggelige, fredelige Hjem fremover Aarene, jeg tænker det kan gjælde.»
67«Aa nei, nei, kjære Adler! Jeg misforstaar ikke din gode Mening. Men som jeg kjender ham, saa véd jeg, at hans Forskning og Tænkning er hans Liv og hans Lyst. Alt andet vilde være en Ulykke for ham,Ulykke for ham] Strøket i arbeidsmanuskriptet. – som en udslukt Verden!»
Hannys Ansigt var taarevædet, da hun skyndte sig ud af Døren.
Gylche stod i egne Betragtninger og nikkede efter dem …
«Man føler gjennem al den Mands Væsen en uvægerlig Lue af indre Vished,» mumlede han.
«Har De lagt Mærke til de Hænderne,» – sa’ Fru Observator, – «saadan upraktiske og lidet vant til at ta paa Tingene. Det er som han haandterer alt for første Gang.»«Har De lagt […] første Gang.»] Arbeidsmanuskriptet: «Ja, – og de Hen Hænderne,» sa Fru Observator, – «har De lagt Mærke til dem – saadan upraktiske og lidet vant til at ta paa Tingen ‹…›som lig andre Folk. Det er bestandig som han haand‹…› han haandterer alt for første Gang.
«Sig lige saa godt med ét,» – kastede Adler lystigt ind, – «at han hver Dag kommer til Verden som et nyslaat, nypræget Guldstykke. – Jojo, Geniet, – vor kjære Ole, ja!»
68«Saa aandelig proper og ren!» udbrast Observator.
«Ja, føler jeg det ikke, som vor lille Vennekreds her ude paa Sandbanken ligesom har den Ære al føre dette store Barn frem,» – kom det fra hans Frue. «Vi græder, naar han ikke faar Stipendium, og er i vore moderlige Hjerter meget vrede paa Professor Walvik. Og vi er glade og stolte, naar han seirer og faar sin Ret.»
«Og jeg,» – sa Fru Bergendal, – «faar altid en Følelse af Fare, naar jeg ser ham. Det er som en Ørn, der kunde slaa ned i Kjøkkenet, og feie alting ud, et nyt Spørgsmaal under hver Grydefod, – ny Anskuelser i hvert Vingefang.»i hvert Vingefang] Arbeidsmanuskriptet: i Vingefanget
«Javist,» – faldt Adler ind, – «vælte den ganske Verden, som en Melkekop! …
Jeg sidder ret og tænker paa, i hvilken straalende Belysning den kommer, som først har faat fanget en Gnist af 69Enthusiasmen for sig. Det er som en Ildebrand, der fænger og fænger stedse videre og større …
Og nu glorificeres da vor Ven Ole! Vi er dog endnu kun en liden antændt Part, nogle i vort varme Venskab for ham hildedehildede] hildet: forblindet; villledet (NAOB) Venner. Han interesserer os –»
«Javist, han fortryller os!» skjød Fru Observator ind, hun var kommet helt i Hede.
«Naa ja, lad gaa!» – forlød det lidt haanligt fra Adler. «Maatte han ogsaa fortrylle Professorerne, naar han nu igjen søger Stipendiet, – og det for hele fire Aar, som han forlanger –
Ellers – læg Mærke til,» – blinkede han,blinkede han] Tilføyd senere i arbeidsmanuskriptet. og der kom en ubehersket Harcellas i Tonen, – «der klæber altid lidt latterligt ved Geniet.»
«Hvad der beviser dets ægte Guld,» faldt Gylche gravitetiskgravitetisk] gravitet: alvorlig, høytidelig verdighet (NAOB) ind.
«Og som her,» – fortsatte Adler mysendefortsatte Adler mysende] Arbeidsmanuskriptet: fortsatte Adler mysende og der kom en skærende Lyd i Stemmen, som naar man riper paa en Tavle. paa ham, – «kan lede Tanken 70paa den Overspænding i Troen, som kaldes Stivsind, og kanske minde lidt om en Frosk, der lægger sig paa Svøm over Verdenshavet.» Stemmen skurrede pludselig, som naar man riper paa en Tavle.Stemmen skurrede pludselig, som naar man riper paa en Tavle.] Strøket i arbeidsmanuskriptet, jf. tilføyelse tidligere i avsnittet.
«Hvad var det?» – mumlede Prosektoren inde fra Tobaksskaaden … «Tænder man en ny kulørt Lampe under Helgenbilledet? … Eller var det et Grundskud for egen Regning?» …
– Stadsfysikus havde faat en fliset Cigar iaften, – han spyttede og spyttede, – ligesom søgte og ledte. Af og til skjød et grønlig, næsten lysende Gløt fra de smaa stikkende Øine …Af og til skjød et grønlig, næsten lysende Gløt fra de smaa stikkende Øine …] Strøket i arbeidsmanuskriptet.
«Sjelden fanger Spaakone god Skjæbne,» – lød det omsider … «Men jeg har min hemmelige Angst for vor Ven, Ole Stjernø. Det være sagt mellem os Venner, – der er kommet noget forsprængt mystisk over ham, som kan bli’ ham en Fare i hans praktiske Virksomhed, og vil komme til at umuliggjøre 71ham som Videnskabsmand. Mystik, Stjernetyderi, Tegn og Varsler er desværre endnu ikke kommet ind i Videnskabens rationelle Klør … Han med sin uhemmede Indbildningskraft, og Publikum med sin skabende ditto holder paa at lave op noget, som Tiden atter uvægerlig vil sende sin kjølende Styrt over.»
Arbeidsmanuskriptet har her en overstrøket setning: Hans smaa stikkende øine skjød af og til et gløt nesten grønliglysende indover i Kredsen.«Ole Stjernø Mystiker!» – udbrød Gylche hidsig.
– «Den sundeste af de sunde,» – affeiede Wilse.
«Ja, mine Herrer,» – sa Adler med et resigneret Skuldertræk, – «jeg har igrunden længe sét det … Prøv ham kun, gaa ham lidt paa Livet, og I vil kanske erfare underlige Ting, – næsten lidt tragikomiske …
Og, – ikkesandt, Fru Bergendal,» – spøgte han, – «som man har Ret til at nyse, naar der er Forkjølelsesbaciller, saa har man Ret til at smile, naar der er Latterstof i Luften.»
72«Ja, hvad var en Hveps uden Braad?» – kommenterede Prosektor for egen Regning, – «en høist mat Figur. Og hvad en Morsomhed, uden et Korn af Ondskab» –
«Og hvad en Cigar uden Nikotin,» – supplerede Adler. «Maa jeg by Dem én, Prosektor.» Han rakte sit aabne Etui ind over Stoleryggen.
Prosektoren havde efter Vane forankret sig mellem Damerne, hvor han, at slutte efter Pauser og Udbrud, nok førte forargelig Tale.
… «Kan De sige mig,» – sa Fru Wilse ophidset, – «hvad Interesse De har af at lægge Dem slig, som en Slange, mellem os, og mærke allehaande Ord og Udtalelser, for at sætte dem om, og brillere med dem som Vittigheder.»
«Ja, Frue, jeg maa jo desværre bekjende,» – erklærede Prosektoren fromt, – «at egoistiske Hensyn ikke er udelukket. Naar jeg saadan vover mig 73ind mellem Damerne,Damerne] Arbeidsmanuskriptet: Fruerne saa er det i al Ydmyghed for at lære. Der véd ingen saameget om Livet og Verden, baade den over- og underjordiske, som en passe forstandig og tænkedygtig Kone …
Det er saa mangt, én gjerne vil ha Rede paa, – saa mange Spørgsmaal i Ægteskabssager. For Eksempel: – Manden tar sigFor Eksempel: – Manden tar sig] Arbeidsmanuskriptet: For Eksempel at en Mand tar sig for at være vittig, stadig stikke KonenKonen] Arbeidsmanuskriptet: hende med Naaler, – rent ud morer sig med det, – gjør det til en Sport. Hun lér med – til det allersidste, – siger ingenting; men faar pludselig galoperende Tæring. – Lad saa Manden gjætte sig til, hvad der kan ha været iveien» …
Han reiste sig pludselig og gik hen til Whiskybordet.
«Det er hans fikse Idé, dette om Konerne,» – hviskede Fru Bergendal til Konstance. «Der maa ha været noget mellem ham og hans afdøde Hustru. Han ender som oftest i Grublerier paa 74den Kant, naar han har faat tilstrækkelig Whisky» …
– Man gik noksaa forundret der, og snakkede og meddelte sig til hinanden i Anledning af dette sidste, Adler havde indbragt om Stjernø.Stjernø.] Arbeidsmanuskriptet: Stjernø …
Gylche sad rugende med Cigaren i Haanden, og det fortænkte Blik langt ud over dens Rækkevidde …
«Nei, nei, – udbrød han, – «en Mand med et saa sikkert Klarblik!» –
«Underlig dette,» – grublede Observator. «Adler er hans Ven fra Skoledagene. Og, naar en saa høit ansét og besindig Mand» –
«Jeg véd nu ikke rigtig, hvad Adler mente jeg,» – forhørte Fru Bergendal sig. «Er Ole blet overtroisk og ser Spøgelser?»
«Er her noget i Luften?» – stak Prosektoren Hodet ind mellem Damerne. – «Noget som en StrømkæntringStrømkæntring] overgang fra ebbe til flo; ny vending; strømning i åndsliv (NAOB) med Ole? … Jeg synes, jeg lugter Kristenmands Blod,» – snusede 75han. «Stjernø staar nok for en Bussemand.Bussemand] busemann: underjordisk vesen som man skremmer barn med (NAOB) Han er ikke emnet til at bli opædt af Spøgelser – buh–h –»«Er her noget […] af Spøgelser – buh–h –] Arbeidsmanuskriptet: – Noget som en Strømkæntring med Ole? – stak Prosektoren stak leende Hodet ind mellem Damerne. – «Stjernø staar nok for en Bussemand. Han er ikke æmnet til at bli opædt af Spøgelser – buh – Er her noget i Luften? Jeg synes, jeg lugter Kristenmands Blod snusede han … Stjernø staar nok for en Bussemand. Han er ikke emnet til at bli opædt af Spøgelser – buh–h – skræmte han
… Der spurgtes efter Stadsfysikus.
Kudsken var ude og forhørte, om han skulde hente ham og Fruen med VognenVognen] Arbeidsmanuskriptet: Trillen iaften?
«Sig, at vi gaar,» – sa Fru Konstance. – «William faar saa alligevel sin RidRid] ri: angrep; anfall (NAOB) af Medlidenhed med BrunenBrunen] Arbeidsmanuskriptet: hesten nu i Førefaldet, saa vi maa staa af og gaa, naar vi kommer til Bakken …
Og vi har jo det deiligste Maaneskin.» –
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Jonas Lies siste roman, Østenfor Sol, vestenfor Maane og bagom Babylons Taarn!, kom ut i desember 1905. Til denne tekstkritiske og kommenterte utgaven av verket har Petter Aaslestad utstyrt teksten med kommentarer og et omfattende variantapparat. I tillegg har han skrevet to fyldige innledninger om tilblivelse, kontekst, resepsjon, tekstkilder og tekstvariasjon.
Boken er delt i 15 kapitler. I omtrent halvparten av disse fortelles historien om hvordan den unge legen Ole Stjernø vekselvis blir dyrket, motarbeidet og mistrodd som forskertalent inntil han på slutten av romanen når internasjonal anerkjennelse. Den andre halvparten er korte «naturkapitler», plassert mellom hovedfortellingens kapitler, med mytisk eller eventyraktig innhold.
Mye av hovedhandlingen utspiller seg i «Sandbanken», en slags akademisk klubb, særlig med medlemmer av legestanden, der gamle venner med ektefeller møtes til avslappende samvær.
Jonas Lie regnes som en av «de fire store» i norsk litteraturhistorie og den moderne romanens far i Norge. Han har dessuten hatt stor betydning for utviklingen av romansjangeren i Norden.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
