Der laa Vasken guldrén og hvid, og ventede paa at lukkes ind i de forskjellige Gjemmer.
Hanny var blevenbleven] Arbeidsmanuskriptet: blevet stikkende istikkende i] hengende fast i (ROB) at gruble og regne midt under Arbeidet.Arbeidet.] Arbeidsmanuskriptet: Arbeidet …
En Tanke skjød op i hende …hende …] Arbeidsmanuskriptet: hende.
Hun skyndte sig hen og tog frem Sparebankbogen fra PiedestalskuffenPiedestalskuffen] pidestall: firkantet skapmøbel som på toppflaten har plass til en prydgjenstand (NAOB) og studerede den nøie.
En Papirstump fyldtes med Tal …
Minen blev mere og mere urolig og gav tilsidst Plads for en dyb Haabløshed –
Nei, der var ingen anden Raad, hun maatte ind og snakke med Ole.
80Stjernø sad i sit vakkert udstyrede Kontor, fordybet i Arbeide.
«Hør nu, Ven min,» – kom det forknyt, – «hør nu, Ole, – Du skulde«Hør nu, Ven min,» – kom det forknyt, – «hør nu, Ole, – Du skulde] Arbeidsmanuskriptet: «Sig mig Hør nu, Vennen min,» – kom det for‹…› forknyt, Du skulde vel ikke ha et lidt større Beløb tilgode? – saadan stikkende halvglemt hos nogen af dine Patienter? – Tænk Dig om. Er der ikke Familier, Du kan ha Regninger paa, fra din Overflødighedstid, som Du kalder det?»
«Aa, snik snak! man glemmer ikke sligt. Du vil skrabe Gryden, forstaar jeg – haaber paa Skoverne.»Skoverne] Skove: (tynn) skorpe som setter seg fast i bunnen eller på siden av et kokekar ved koking eller inntørking (NAOB)
«Ja, det er Husleien, forstaar Du, – nu om fjorten Dage.»
Han saa op, endnu ikke rykket helt ud af sin Tankegang.
«Saa blir det vel ikke andet Raad da, end at vi faar ty til vor Helligdom og Skat – Sparebankbogen,» – sa hun nedslagent, – «ta ud istedetfor at sætte ind.»
De saa hinanden pludselig i Øinene. – «Det er, som der er kommet en ond 81Vætte ind i Spillet, – brast han ud, – «nogen, – noget?
Jeg véd ikke, hvordan det er fat jeg! Men alle disse Skuffelser og bestandige Skuffelser i den senere Tid –
Ja, for det er ikke behageligt at komme til en Patient, som manman] Arbeidsmanuskriptet: jegman har tilsét, og saa, under mange pene Udtalelser og alskens Fusk, lader énén] Arbeidsmanuskriptet: migén forstaa, at de har antat en anden Læge, – som det hændte mig forleden Dag.
Og nu glipper Posten som Havnelæge ogsaa!» – Han slængte et Brev, der laa foran ham, ind paa Pulten, og reiste sig heftig …
«Det blir dog altfor komisk dette! – faa saagodtsom Havnedirektørens Løfte Onsdag, og saa denne af Forlegenhed og daarlig Samvittighed svedende Skrivelse idag» …
Han drev op og ned –Han drev op og ned –] Tilføyd mellom linjene i arbeidsmanuskriptet: Han drev op og ned paa Gulvet …
«Jeg vil over til William. Er der nogen, som kan gi’ mig Lys i den Sag, maa det være ham. Hans Bror, 82Konsulen,Konsulen] Arbeidsmanuskriptet: Skibsrederen. Renskriften: SkibsrederenKonsulen. Dette er en av de ytterst få overstrykninger som finnes i renskriften. er indforlivetindforlivet] fortrolig med; ha god kjennskap til (NAOB) i alt dernede …dernede …] Arbeidsmanuskriptet: dernede –
Og, Hanny,» – vendte han sig pludselig helt jovialt om paa Gulvet, – «Folk som vi, der har andre Maal end de almindelige, maa finde sig i at se Vrangen af Verden. Det er akkurat det, Du lærte i Skolen, Aktiv og Passiv –
Adiø, – Adiø.» –
Hans bløde Hat skimtedes lige efter i Forbifarende ned af Trappen.
«Stort Barn,» – smilte Hanny. «Han gjør som Flyvefisken, hæver sig over Sorgen …
Men neimæn om Du, Odd, nogengang tar feil af at le og at græde!»
Hun trykkede og haandterede Gutten, nok saa varmt, som et Udbrud for Humøret.
Der ringedes paa Entrédøren …
«Nei kjære Adler, er det Dig?» – lød det overrasket. «Og nu netop gik Ole opover til Jer.»
«Naada, Du Pjok, vil Du ikke kjendes 83ved din egen Gudfar,» – hilste han, da Gutten, efter en liden Betænkning, strøg henover Gulvet igjen, til sine Soldater.
«Pokkers kjæk Gut, Du Hanny. Bare nu den Holdning, hvormed han efter moden Overveielse behagede at vende mig Ryggen … Stikker en kommanderende General i ham …ham …] Arbeidsmanuskriptet: ham.
Jeg er naturligvis en daarlig Gudfar, som ikke indfinder mig med en Kage i Lommen, – hvad jeg har at ta’ mig ad notam til en anden Gang.
Saa Du? – Ole er gaat opover til mig,» – fulgte det lidt efter. «Var det noget specielt, han vilde mig?» – kom det saa ligegyldigt.
Hans Blik dvælede mere og mere prøvende paa hende, medens hun lod ham bie paa Svar.
«Aaja,» – brød hun ud, uvilkaarlig overvældet af alt det, Dagen havde ført med sig. «Det er jo det … Det er jo det» … Stemmen blev næsten 84uhørlig, – «at paa det sidste synes ingenting at ville gaa for os … Aa, det er saa Synd i ham! – at han ikke skal kunne naa til at komme ud i Verden, som hans Begavelse trænger, og han saa brændende ønsker …at han ikke skal kunne naa til at komme ud i Verden, som hans Begavelse trænger, og han saa brændende ønsker …] Arbeidsmanuskriptet: Alt det at han ikke skal kunde naa til at komme ud i Verden, som hans Begavelse trænger, og han saa brændende ønsker … har slidt og slæbt nu i over tre Aar for at kunne sætte sin Plan om et Udenlandsophold igjennem ikke skal kunde naa til at komme ud i Verden, som hans Begavelse trænger, og han saa brændende ønsker … Siden Stipendiet nægtedes for anden Gang har her været bare sort i sort –sort i sort] Arbeidsmanuskriptet: sort i sort at se i
Vi er jo lige lystige og uforknytte, paastaar vi. Men Ole graver sig fortest mulig ind i sin Arbeidshule, naar han kommer hjem saadannaar han kommer hjem saadan] Arbeidsmanuskriptet: naar han saadan kommer krænket og saaret til Hjerteroden. Han siger, at han undertiden har en Følelse af, at man vil gjøre ham til noget særlingeagtig, som der skal smiles af.»
«Saa det – biter paa ham, havde jeg nær sagt, – gaar ind paa selve Humøret –. Virkelig Du? – Han var dog ellers uvorn nok foran denne Verdens Dravater.Dravater] harde tørner (NAOB) De maatte opfanges en gros, sa’ han …
Naa saa, – der var ikke større Hold i det, – blot saadan et Kraftord 85til at slænges i os og imponere med …
Din Mand maa vel ikke egentlig opfattes som en Karakter,opfattes som en Karakter] Arbeidsmanuskriptet: opfattes som nogen Karakter – hvad, Du Hanny.» – Han mysede næsten saarende paa hende … «Bevars, man kan være meget andet, og en stor Mand for det!»for det] Arbeidsmanuskriptet: for det! – kremtede han spøgte han
«Karakter, – Karakter?» – blaaste hun. «Man kan da ikke lægge samme SkrædderalenSkrædderalen] 1 alen (i Norge) = 0,6275 meter (NAOB) paa alle. Han, som ikke lever for andet, end at søge Klarhed paa alt det, som gjærer i ham.ham.] Arbeidsmanuskriptet: ham … Hans rastløse Tanke hviler aldrig … Det er bare Synd, Adler, skrigende Synd, at en saadan længtende Sjæl skal holdes i Bur.
Før var det, som Ole var Lykkens Yndling, et Søndagsbarn med Vind i alle Seilene. Men nu føles det rent, som vi havde en ond Trolddom imod os, – som der kogtes Seid mod ham nogetsteds.Seid mod ham nogetsteds] Arbeidsmanuskriptet: Seid mot Ole Ja virkelig er det ikke slig,» – lo hun.
86«Men kjære Adler, undskyld at jeg klager. Det er, som man engang maa ha Luft! – Og nu, jeg har faat lettet mig, skynder jeg mig ud for at skaffe os en Kop Formiddagskaffe.»
Adler sad igjen med et næsten hoverende Smil. Der sad noget af Pinens Lyst i Trækkene.Der sad noget af Pinens Lyst i Trækkene.] Setningen mangler i arbeidsmanuskriptet, i renskriften er den tilføyd mellom linjene.
Blikket vandrede dvælende fra Gjenstand til Gjenstand, stille forsigtig som paa Tigerklør, med et stedse voksende forhærdet Udtryk.
Pludselig rev han sig ligesom ud af detUdtryk. / Pludselig rev han sig ligesom ud af det] Arbeidsmanuskriptet: Udtryk, indtil han pludeslig rev sig ud af det Renskriften: Udtryk. N.L. Pludselig rev han sig ligesom ud af det og vakvak] skvatt op, og hans Øine havnede velgjørende ved Guttens Leg. Den optog ham mere og mere, saa han efterhaanden vendte Stolen halvt rundt, og høist interesseret bøiede sig og saa til med Albuerne mellem Knæerne, nær ved paa et eller andet Vis at gribe ind.
«Hvad er det Du glaner saa efter, Gudfar,» – lød med ét Guttens Stemme.
«End om jeg forærte Dig en stor 87ÆskeEnd om … Æske] Arbeidsmanuskriptet: Hvad siger Du, om jeg forærer Dig en stor Æske med Soldater, Du, – saa mange, at Du kunde sætte dem ud over helehele] Arbeidsmanuskriptet: halve Gulvet.»
«Ja, men jeg vil være General!»
«Kan Du ride da?» …
Gutten bare maabede paa ham.
«Ja for en General maa kunne ride, véd Du. Han er i Spidsen for dem allesammen og rider fortest.»
Odd saa endnu tvilende paa sin Gudfar:
«Følger han ogsaa med i Æsken?» – kom det endelig, før han bestemte sig til at rykke nærmere.rykke nærmere] Arbeidsmanuskriptet: rykke sin Gudfar nærmere
«Ja,Ja] Arbeidsmanuskriptet: Nei – men vil Du op at ride, saa skal jeg lære Dig det.»
Og saa gyngede Odd stoltelig og høist fornøiet paa Gudfars Fod. Der forlangtes bare mere og mere.
«Saadan en nydelig Gut,» – mumlede Adler, da han igjen med et Tag i hans Bluse løftede ham op paa Foden, og atter fik Fart i Gyngingen, saa Gutten skreg af Glæde.
88«Slig en Pokkers bedaarende liden Herre kunde som ingenting ride sig gjennem denne vanskelige Verden,» – lød det oprømt … «Det er Murat,Murat] Joachim Murat (1767–1815) var konge av kongedømmet Napoli fra 1808 til 1815; han var svoger til Napoleon. – le beau Sabreur,»le beau Sabreur] (fr.) den vakre sverdmann, kallenavnet til Murat kom det høist anerkjendende.
«Naar Gudfar bare ikke blev træt, Du, saa skulde vi huske ordentlig op under Loftet.
Nu faar Du sidde paa mit Knæ lidt og leke med Urkjeden. Siden tar vi os en Ridetur igjen …igjen …] Arbeidsmanuskriptet: igjen.
Du er jo af de Smaagutter, som sletikke liker Sukker, Du,» – henkastede hanhan] Arbeidsmanuskriptet: Gudfarhan lumsk ligegyldig.
Odds Ansigt forraadte en indre Udveisløshed, der endelig bryggede op til et –
«Du har jo ikke tat noget med Dig heller!»«Du har jo ikke tat noget med Dig heller!»] Arbeidsmanuskriptet: «No –» «Og Du har jo ikke tat noget med Dig heller,» – trøstede han sig
«Ja bi nu lidt til Mor kommer indind] Arbeidsmanuskriptet: kommer ind igjen med Kaffebrættet.»
Her lyste pludselig en Udsigt for Odd:
89«Sukkerskaalen, Gudfar,» – sa han fortrolig. «Men Du maa gi mig, Mor vil ikke.»
«Hode paa Fyren, – skjønner aabenbar, hvad en Gudfar vil sige,» smilte Adler … «Hei – husk op i Taget.op i Taget.] Arbeidsmanuskriptet: husk, – Hannibals Soldater taalte baade Varme og Kulde,» – begyndte Gyngingen igjen.
«Høiere – endnu høiere» – lød det hidsende fra Odd.
Men med ét gik det langsomt, og Gudfar hverken saa eller hørte.
Det var disse Øine, Gutten satte til, naarnaar] Arbeidsmanuskriptet: hvergang han rigtig vilde faa Fart, – dette underlig dybe, blanke Skjær, der kunde bli saa hvast, – akkurat som Faderens, naar hans Energi brød frem.
Adlers Fod vuggede nu ganske langsomt to, tre Gange, før han braat satte Gutten fra sig.
«Nei, nei,» – afværgede han, da Odd vilde op paa hans Knæ.
«Nei da, nei da, hører Du ikke, Gut,» – fulgte det endnu skarpere.
90Saadanne smaa Herrer vil tyrannisere hele Huset, Du Hanny,» – lød det, da hun kom ind af Døren.
«Men saa er og blir det dog den bedste af alle Statsforfatninger,» – lo hun. «Man kan ha saa meget og mangt at staa i. Men slig en tyrkisk vildt regjerende Herre, som ikke vil vide af andre Sorger og Ærgrelser end sine egne, – ja, han hjælper én saa deilig over meget, Du.»
«Aaja, – Sorg og Sorg er to Ting, Hanny!to Ting, Hanny!] Arbeidsmanuskriptet: to Ting. Noget vil jeg sige, man faar i Medfør afi Medfør af] som følge av; i henhold til; i overensstemmelse med (NAOB) sit Kald eller personlige Væsen, og det faar tages mandigst eller kvindeligst mulig. Og andre kommer drivende paa os som Ulykker indenfra vort Følelsesliv, eller udenfra som Meteorstene fra Himlens Bund. Man maa være klar paa dette, synes jeg, og ikke føle sig som nogen Undtagelse.»
Han saa paa hende med smaa pighvasse Øine under Laagene.
«Huf ja, Du Adler, Meteorsten! … 91Det er noget saadant – blevet stenet, jeg næsten synes, vi har gjennemlevet i disse to, tre Aar.»
«OleOle] Arbeidsmanuskriptet: OleDin Mand er jo saa egen,» sa’ Adler betænkt. «Folk og Patienter forstaar ham ikke. I Livets Skole ophører man snart at udvikle sine Originaliteter; men Ole StjernøOle Stjernø] Arbeidsmanuskriptet: Ole er – det vil Du vel erkjende, Hanny, – under al denne Prisen af hans Gaver, blevet noget af et forkjælet Barn. Man fatter heller ikke rigtig, at han gaar her som et anerkjendt Geni, uden at ha gjort noget. Det var vel vi, hans gamle Venner og Beundrere, der bar ham for enthusiastisk op …op …] Arbeidsmanuskriptet: op.
Der skal noget til at komme paa ret Kjøl igjen, Du. Men en Begavelse som din Mands vil uvægerlig faa sin Plads,» – lød det opmuntrende.
Hanny trykkede Haanden mod Brystet. Hver hans Bemærkning faldt som Pidskeslag …Pidskeslag …] Arbeidsmanuskriptet: Pidskeslag. Derimot begynner neste avsnitt med ellipse: («… Og det var Adler» osv.).
OgOg] Arbeidsmanuskriptet: … Og det var Adler, som yttrede dette 92i god Tro, deres ældste og bedste Ven!
HunHun] Arbeidsmanuskriptet: Hanny følte, hvorledes Barometret for Bedømmelsen af Ole sank og sank for hver Yttring.
Og Adlers Mening var Dannelsens øverste …
Hun bød ham Kaffe med skjælvende Haand og god Mine; men undgik derunder at se ham i Øinene.
Og saa gik Passiaren, – noget for muntertmuntert] Arbeidsmanuskriptet: muntert og leende til at være helt naturlig, og mest om Gutten, – indtil Stadsfysikusen, i lystigste Humør, skyndte sig hjem til sit Kontor.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Jonas Lies siste roman, Østenfor Sol, vestenfor Maane og bagom Babylons Taarn!, kom ut i desember 1905. Til denne tekstkritiske og kommenterte utgaven av verket har Petter Aaslestad utstyrt teksten med kommentarer og et omfattende variantapparat. I tillegg har han skrevet to fyldige innledninger om tilblivelse, kontekst, resepsjon, tekstkilder og tekstvariasjon.
Boken er delt i 15 kapitler. I omtrent halvparten av disse fortelles historien om hvordan den unge legen Ole Stjernø vekselvis blir dyrket, motarbeidet og mistrodd som forskertalent inntil han på slutten av romanen når internasjonal anerkjennelse. Den andre halvparten er korte «naturkapitler», plassert mellom hovedfortellingens kapitler, med mytisk eller eventyraktig innhold.
Mye av hovedhandlingen utspiller seg i «Sandbanken», en slags akademisk klubb, særlig med medlemmer av legestanden, der gamle venner med ektefeller møtes til avslappende samvær.
Jonas Lie regnes som en av «de fire store» i norsk litteraturhistorie og den moderne romanens far i Norge. Han har dessuten hatt stor betydning for utviklingen av romansjangeren i Norden.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
