Sangerprotest

De Kunstlærde tale og skrige i Rad
Paa høie poetiske Klasser,
Og rynke paa Næsen og spotte Alt, hvad
I Sukkerbrødsformen ei passer.
Om Digterbegeistring docere de tørt,
Og Musen de tvinge i Fiskebeensskjørt.

Snart slibe og forme de klassiskt og glat,
Snart sværme de høit og romantiskt;
Men Alting i snorlige Gader blier sat
Og stivner til Slutning pedantiskt.
Geniet regne de ud med Tal
Og holde sig kun til den tomme Skal.

Maa Phantasiens dristige Ørn
Indrette sin Flugt efter Bjælder?
Skal Aandens frieste, skjønneste Børn
Sorteres og gjemmes i Kjelder?
Skal Sjælens søde, drømmende Sang
Afhaspes mekaniskt som Lireklang?

Vor Tid har et mægtigt, et eget Ord:
Dens Frihed brød Seklernes Lænke.
Frit Bonden vil pløie sin Faders Jord –
Frit Manden vil handle og tænke.
Skal Sangeren, Stjernen i Friheds Rum,
Da ene til Blokken staae smeddet krum?

Nei Brødre! I Alle med Sangens Mod,
Det kan vi, det vil vi ei taale.
Vi slutte et Forbund, vi staae imod,
Lad Sværmen kun spotte og skraale!
Hvad gjælder? man døver, man kuer os ei:
Det Ægte bryder sig selv en Vei.

Hvem Guderne engang sit Bedste gav:
Den klingende, hellige Lyre –
Ham skjænkte de ogsaa ved Siden af
Et Plekter til Sangen at styre.
Har nogen nødig en tillært Kunst,
Da fandt han aldrig Apollos Gunst.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.