KORRESPONDANSE TIL STIFTAVISEN [HENRIK IBSEN: DE UNGES FORBUND]

40Kristiania, 6te Oktbr. 1869.
(Kristianssands Stiftavis 8. okt. 1869.)

Ugens største Nyhed, Hr. Redaktør, er Henrik Ibsens «de Unges Forbund». Af den store Kreds, Digteren ved sine sidste epokegjørende Arbeider har samlet om sig, er denne forlængst bebudede Bog bleven ventet med saa meget større Spænding, som den fra Skuespillernes Leir, hvor den har været omdelt til Indstudering, er bleven omtalt i de mest lovprisende Udtryk – ja som Ibsens største Mesterstykke! I Mandags var den først udstillet i Bogladerne, og paa Lørdag er maaske Oplaget allerede udsolgt. Jeg vilde tilføie nogle Ord om det første Indtryk, Bogen ialmindelighed har gjort herinde, men er bange for, at Publikum i Kristianssand med sine direkte DampskibsforbindelserKristianssand med sine direkte Dampskibsforbindelser: til Danmark, der skuesp. ble trykt muligens allerede kan have læst og fordøiet Nyheden; – det sidste er nu iethvertfald ikke Tilfældet her, og jeg maa derfor saa meget mere reservere mig en Korrektion af Bemærkningerne, naar Opførelsen har kastet et klarere Lys over Stykkets hele Ensemble.

ScribesScribe: Eugene S., fr. dramatiker (1791–1861) Stykker have jo sit største Værd deri, at Personerne der fremtræde blottede for al Idealisering, saaledes som de til hverdags tænke og føle, og ved at læse Ibsens nyeste, kommer man uvilkaarlig til den Tro, at det er Digterens Hensigt her ganske at slaa ind paa den samme reale Vei i Digtningen. Til den Ende har han da ogsaa tilfulde sparet paa de lyse Farver i sin Tegning af Personer og Forholde; thi med Undtagelse af«Selma» og de næsten kun paa Personlisten figurerende«Thora» og«Ragna» og maaske Doktoren er Resten af Personerne i større eller mindre Grad moralsk usle og intellektuelt arme. Om «de Unges Forbund» end i somme Scener og i enkelte Personer med næsten fotografisk Lighed fremstiller Træk af socialt Liv og politisk Trafik i vort Land, saa mangler det dog i sin Almindelighed altfor meget den livagtige Sandhed i Skildringen, som har skaffet de Scribeske sin fortjente succes. Trods de mange ofte synaalspidse Vittigheder og det mangesteds fiffige sceniske Arrangement, savnes dog Franskmandens livlige, afvexlende Dialog og tekniske Fuldendthed langt mere i dette Stykke end i flere af de foregaaende af Ibsens Arbeider; men fremfor alt: den altid gode Tendents, der gjør, at man med fuld Interesse og Sympathi følger Handlingens Udvikling i Scribes Arbeider, er her alt for tvivlsom og ituskaaret af Udfald mod alt og alle, til at man med nogen egentlig Nydelse kan læse Bogen tilende. Mange af de her paapegede Mangler vil dog maaske en god Udførelse og den derved erhvervede inderligere Forstaaelse af det hele bortviske. Det almindelige 41Indtryk af Bogen her i Byen er altsaa, at «de Unges forbund» meget har skuffet Forventningerne. Ligeoverfor de hjemlige Forhold ialmindelighed synes Ibsen desværre fremdeles at være betagen af en Bitterhed og Uvillie, som har bundet alt det positive i hans Digterliv og sluppet alt det negative løs. Jeg hørte forledes en liden faktisk Anekdot, som godt illustrerer hans Sindelag lige overfor Fædrelandet. Under sit Ophold i Stockholm i Sommer var han paa en Restauration sammen med endel svenske og norske Officierer, og Talen kom da paa Norge og norske Forhold. Her udtalte Ibsen sig saa nedrivende og haanlig om sit Fædreland, at Svenskerne begyndte at forlade Selskabet, og de gjenværende, Digteren indbefattet, udplæderede Sagen med tørre Næver. – Ogsaa han kan altsaa sige, han har kjæmpet for sit Lands Skyld! Gamle Ueland har man gjettet paa, og det neppe med Urette, skal være den underliggende Type for hans «Lundestad». Ganske curiøst er det, at Stykkets Hovedperson, naar han svinger sig op i Pathosen, altid taler i Bjørnsonske Ordelag.

*

Theatret har været godt besøgt i den første Maaned af Sæsongen, og med den store Tilvæxt af Indbyggere, Kristiania Aar for Aar erholder, vil der vel altid existere en saa stor Stok af det almindelige Publikum, som uden esthetiske Fordringer søger derhen for paa vant Vis at faa nogle Timers Adspredelse, for at se og sees af andre, at der ikke resikeres tomt Hus, om Direktøren gjør aldrig saa slet Valg af Stykker og er aldrig saa uskjønsom i Fordelingen av Rollerne. Der har især hersket megen Misfornøielse med Optagelsen af et Par vidtløftige kjøbenhavnske Piecer og Øhlenschlägers forlagte «Hagbarth og Signe», hvor desuden Titelrollen, som netop ligger under Fru Gundersens Fag, var givet den temmelig talentløse Frk. Soelberg. Af Debutantinder ventes to i denne Sæsong; af originale Stykker har jeg hørt nævne, foruden Ibsens, en Tragedie af – Dølen,en Tragedie af … Dølen: Vinjes Olaf Digre, skr. 1864, tr. 1927, kan ha vært innlevert til bedømmelse ved teatret. som dog viste sig at være aldeles umulig.

*

Om Statsraadskiftet har der været talt en hel Del op og ned, men selv «Journal officiel» (Morgenbladet) har nok endnu ingen sikker Besked at give. Da Akers Sorenskriveri blev ledigt, blev det paastaaet, at dette skulde være en Retræt for enten Manthey eller Meldahl; men da nu Birch-Reichenwald har meldt sig, maa han altsaaaltsaa] rettet fra: altsa (trykkfeil i papirutgaven) have faaet Tilsagt om det. Ellers dukker Rygtet fra i Vinter op igjen, «da Kongen kom med Ihlen» til Kristiania, at der paa højere Steder fremdeles skal ønskes en Søofficier ind i Ministeriet. Isaafald skulde altsaa BrochStatsraadskiftet … Broch: den fyldigste framstilling av denne saken i Jens Arup Seip: Ole Jakob Broch og hans samtid, 1971, s. 399 ff. ikke længer faa Anledning til at vække Mishag paa Horten, hvor saavel Officierer som Arbeidere skal have faaet meget imod ham. Med sine strenge Fordringer til strikte og punktlig Pligtopfyldelse og sin energiske Reformering af det sømilitære Væsen gaar han vel Dhrr. Officierer, som ikke have været stort vante til saadant, vel haardt paa Klingen, og Arbeiderne ere misfornøiede med, at 42Daglønnen er bleven noget nedsat og Arbeidstiden samlet, saa de ikke længer har sin kjære «Mellemmadsfrist».

Laanet til Kristiania-Drammensbanen gik det som bekjendt slet med, men der skal for Tiden arbeides stærkt for at faa vor Kommune til at overtage Garantien for det hele Laan, hvorved altsaa Byen vilde faa et Renteansvar af 30–40.000 Spd. aarlig. Der klages af Handelsmændene for Tiden over Flauhed i Forretningerne, og Bankerne have Overflod af Penge. Der skal ogsaa herske temmelig megen Arbeidsløshed og man frygter større til Vinteren. Dog bygges her stærkt i denne Tid især i Strøget mellem Universitetet og Vor Frelsers Gravlund – de fleste Huse opføres af Bygningsentreprenører paa Spekulation, og de udmærke sig derfor ikke altid ved den størst mulige Soliditet. Karl-Johansgade bliver efterhvert mere og mere Byens Hovedpulsaare i Hensende til Handel og Trafik; de fleste ældre Bygninger omdannes til 3–4 Etages Palladser med Butiker i 1ste Etage, hvor Vinduerne bestaar af 3–4 Alen Høie Glasruder.

Efterat Kurvkonernes Alliance med Tryntyrken for nogle Dage i høi Grad havde formindsket Torvetrafiken, er den nu forlængst i fuld Gang som før; men Priserne paa de Husholdningsartikler, hvormed man om Høsten forsyner sig, ere meget stive endnu. – Aaret skal heromkring trods den Smule Frost før Modningen give et udmærket Udbytte baade i Hø og Korn; Poteter noget mindre, men dog godt. – Emigranttrafiken, som før i Aaret gav Gade- og Bryggelivet herinde en ganske egen Karakter, er nu næsten ophørt; dog passerer endnu i Regelen en 30–40 Stykker om Ugen over til den anden Verden, og det Befordringsselskab, som især har vundet Sogning, er Henderson Brothers, Agenter for et Glasgowerselskab, der baade yder Passagererne god Behandling ombord og skaffer dem en særdeles hurtig Befordring paa sine fortrinlige Fartøier. En del af disse, saasom «Scandinavia», har oprindelig været bygget og udrustet til Kapere for Sydstaterne under den amerikanske Krig.

Forresten ved jeg intet af Interesse at meddele Dem, Hr. Redaktør, uden at «Dagbladet»«Dagbladet»: avisen begynte å komme ut 2. jan. 1869 stadig gaar sikkert, om end smaat fremad. Det skal nu have 11–1200 Abonnenter. Om «Norsk Folkeblad» er det vel ogsaa at haabe, at det vil kunne sutinere, efterat det har begyndt en ny «skyldfri» Tilværelse. Rigtignok vil man sige, at dets udenlandske Kreditorer ikke vil slaa sig tiltaals med sine 3½, men gaa løs paa Bjørnson qva Bladets Garant for det manglende; men da denne Institution ikke hører hjemme hos os, har det vel intet at betyde. – Den ledige Post som Universitetsbibliothekar siges at skulle tilfalde enten Adjunkt Siegw. Petersen eller Bureauchef Heiberg; Amanuensis Batzman, som vel ellers kunde menes at være nærmere, skal have forspildt sine Udsigter ved sin Befatning med Aftenbladet under Storthingstiden(!) – Idet jeg søger Undskyldning 43for den magre Korrespondance i denne paa Nyheder magre Tid, for bliver jeg, Hr. Redaktør, Deres altid aarvaagne

Kristian.

P.S. I Aften ser jeg af Aviserne, at Ibsen er bleven Ridder af Wasa(!). Hans Stykke skal allerede frem om 9–10 Dage.

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.