Tremasteren «Fremtiden»

av Jonas Lie

Indledning

Nordland og Finmarken har ikke som Færøerne nogen Familie af Navnet «Havrækster», hvilket Navn betegner det, som er «ræket» eller drevet ind fra Sjøen. Men Begrebet tilhører dog i sin Grund Nordlands Poesi; Stedsnavne som «Rækvig», «Tømmervig» osv. bærer noksom Vidne derom.

Og, om man vil, er det et Fælleseie for hele Norden, i hvis historiske Liv det danner mangt et dybt Sjæbnedrag ligefra de dunkle Sang om Kong Skjold der kom til Danmark i en Harpe, Kraaka, der kom til Spangereid, og Leif, der paa Veien lod sine Høisædestøtter ræke ind til Island, indtil den Dag idag, da Havet tilfører Norge ved dets Tusinder Skibe en Rækved af Tidens Ideer fra alle Lande.

Naar Leif kastede sine Høisædestøtter overbord, var det visselig ikke udelukkende en religiøs Handling.

Med den første Landtagers omtænksomme Hu vilde han tage Mærke paa det ham til Brænde og Trævirke uundværlige Drivtømmers Vei for at komme paa det rene med, hvor paa Islands Kyst han efter dette vigtige Hensyn rettest burde sætte Bo.

Stedet blev «Reykjavig».

Ligesom den varme Golfstrøm fører Vrag og Rækved nordover, saaledes har Strømningerne i de menneskelige Forhold i de sidste Aarhundreder ogsaa sat indunder Nordlands og Finmarkens Kyster de forskjelligste Slags Vragtilværelser fra Livet sydpaa.

Disse Distrikter var en Tid den dansk-norske Stats 158Forvisningssted, dens Sibirien, for allehaande Forbrydere; – det var god Statsøkonomi dengang at søge Befolkningen formeret paa det Vis.

Fritagne for Militærudskrivningen har disse Egne ogsaa indtil denne Dag været et Fristed for de af Almuen sørpaa, som vilde unddrage sig den tunge Soldaterpligt.

En tykhovedet theologisk Kandidat kunde til Attestas vanskelig rejiceres dybere, end at han jo erklæredes habil til at ansættes i et «lidet Præstekald i Nordlandene». Naar en «konditioneret» Mand af en eller anden Grund var blet umulig i Livet sydpaa, satte Forholdenes Magt ham gjerne nordover, f. Eks. som Huslærer hos en Sorenskriver, Præst eller Handelsmand dersteds, – og paa et afsides, ensomt Sted i Nordlandene har vistnok mangen begavet Mand i Ubemærkethed henlevet Resten af et knækket Liv.

Flere af disse var underlige originale Figurer og særlig tilbøielige til Flasken. Som oftest var deres tidligere Historie ubekjendt eller dog kun Gjenstand for Formodninger.

Efter hele dette Opskyl af Mennesker, daarlige Præster, rømte Kassemangelsbetjente, eller Mænd af «brave Folk», der havde skrevet Falsk og skjulte sig for Bremerholm, fremmede Eventyrere, deriblandt franske Emigranter ligefra Huguenottiden, skibbrudne, indstrandede Sjømænd fra mange Nationer, deriblandt undertiden ogsaa Fruentimmer, – findes der nu blandt den nordlandske Almue mange fremmede Ansigtstyper og Navne, der tidt har en underlig fremmed Klang. De giftede sig ofte ind i Bondefamilier, og deres Børn sank snart fuldstændig ned i Almuelivets Glemsel.

Paa et Udskjær i Helgeland sidder et Par fattige Almuesfolk igjen med den gamle adelige Familie Benkestoks Signet – de er de sidste af Ætten, og i flere Familier bevares endnu Traditioner om en eventyrlig Oprindelse. Den, som reiser deroppe, kan høre noksaa romantisk klingende Fortællinger, ogsaa fra dette Aarhundrede.

159Mange af disse forsvundne Navne dukkede siden igjen op, – enkelte endog som Nordlands og Finmarkens større Handelshuse.

Disse fremmedlydende Firmaer skriver sig dog væsentlig fra Invandring efter Handelsforholdenes naturlige Medfør særlig fra den bergenske og danske Handel paa Finmarken.

*

I den Tid da Bergenserne eiede Eneretten til Finmarkhandelen, saavelsom senere i Aarene efter 1750, da denne Handel paa Grund af Misbrug forsøgtes drevet som dansk Regale, var især Køllefjord ved Nordkyn et blomstrende Sted.

Som Oplagssted for de finmarkske Produkter der hentedes af bergenske og senere danske Skibe; – som Havn for russiske Lodjer der laa og tuskede langs Kysten og som Nødhavn for fremmede Skibe i Hvidehavsfarten til Arkangel – herskede der altid meget Liv og Rørelse. Køllefjord stod dengang som Handelsplads uden Sammenligning over Vardø og det begyndende Vadsø.

Skjønt stadig dalende vedblev Stedet ogsaa at eie Betydning i den Periode, som fulgte efter, da Regjeringen, indseende sin egen Uformuenhed, overlod de finmarkske Handelspladse til private kjøbenhavnske Kompanier, der indtil Tiden opimod 1814 drev dem som «Faktorier» i Lighed med den islandske og grønlandske Handel.

Fortiden er Køllefjord kun et godt Fiskevær og Kirkested med en liden rødmalet Kirke, – den ældste i Finmarken. Levninger langs den vanskelige Strand efter borttagne Bygninger fortæller Stedets Historie.

Men i hine Dage herskede der ikke megen Lovlighed paa de Kanter af den dansk-norske Stat, og Overgreb saavelsom Undertrykkelser af alle Slags foregik ustraffet.

Tilstandens Usikkerhed forsøkedes ved de Forbrydere, som efter udstaaet Straffetid slap ud af Vardøhus Fæstning 160og nu skulde søge sit Brød paa egen Haand, samt ved de af Regjeringen op til Finmarken forviste.

Posten indtraf dengang kun en Gang om Aaret, og Efterretninger fra Udenverdenen fik man ellers kun leilighedsvis med de Skibe, som kom ind til Køllefjord eller Vardøhus, hvor Amtmanden residerede. Vardøhus Fæstning var en af den dansk-norske Stats Hovedstrafanstalter, og der laa da som nu Militærbesætning.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Tremasteren «Fremtiden»

Tremasteren «Fremtiden», eller Liv nordpå ble utgitt i 1872. I romanen beskriver Lie den nordnorske naturen og folkelivet, og tar særlig opp forholdet mellom det samiske og det norske.

Romanen ble skrevet mens familien Lie oppholdt seg i Roma i flere år tidlig på 1870-tallet. Alle utgivelsene fra denne tiden har det til felles at Lie ønsket å skildre folkeliv fra ulike landsdeler.

Se faksimiler av førsteutgaven fra 1872 (nb.no)

Les mer..

Om Jonas Lie

Jonas Lie regnes som en av «de fire store» i norsk litteraturhistorie og den moderne romanens far i Norge. Han har dessuten hatt stor betydning for utviklingen av romansjangeren i Norden.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.