11. januar 1880. Fra Kitty til Dagmar

Ms.4° 4318:A

Opplysning om brevet: Fragment, slutten mangler. 1 dobbeltblad.

Paris 11/1 80
Rue la CondanineRue la Condanine] Gaten er feilstavet. Skal være Condamine, beliggende nord for jernbanestasjonen Gare Saint-Lazare. 6‹2›.2-tallet skrevet over enten 0 eller 6. Hun bodde tidligere i nr. 66 i samme gate.

Kjære Dagmar, et hjertelig godt nyt aar til eder begge og tak for det forgangne. Det er rart at jeg ikke har skrevet al denne tid, det har ikke været grunden at jeg ikke skulde have tænkt paa dig, men grunden har været, at jeg har vidst dig saa lykkelig. Det høres mulig besynderligt, og kanske er det ukjærligt, men naar en ved, at en ^anden er saa aldeles lykkelig, forekommer det, at man skriver saa uvæsentlig om ikke forstyrrende for den anden, og er man saa selv høist uoplagt, saa bliver der intet af det. Øt Ofte har jeg tænkt paa dig og blevet varm om hjertet ved at vide dig vandre glad og let om i dit hus, friskere end du har været paa længe og med lykke i dit indre, ja maatte I faa have det længe, længe saaledes. Det maa være en forunderlig følelse at føle sig lykkelig som fast stilling ikke ifølge en tilfældig omstendighed, men rodfæstet i hele #tilværelsen og fordoblet ved at have være to om alt.

Du gjør altid i dine breve undskyldning naar du skrive om dig selv, men da jeg finder, at det er hensigten med breve at faa høre hinanden, saa vil jeg nu gjøre det. For øieblikket sidder jeg i mit værelse ved to lys, jeg har trukket bordet helt hen til ovnen, om du finder dette ikke smukt skrevet, saa er det, fordi jeg for varmens skyld har lagt beinene ind i et rum i ovnen og derfor holder skriveriet paa mine knæer. Her er forresten meget bedre med kulden, man kan arbeide og leve, omend en høiere temperatur vilde være god. Den værste uhygge er over, det var en tid, da det forekom mig næsten uudholdeligt, det gaar nu, omend det aldrig kan blive mer end saavidt, at det er udholdeligt. Hele livet her er saa ukoseligt som intetsteds ellers, at man ofte ikke ved om ikke enhver anden paa jorden har det bedre, mit værelset er hyggeligt, men betjeningen saa daarlig aldrig lægges her i for mig, næsten intet #gjøres, saa spiser jeg ved siden af, hvor de skjændes næsten ved hver middag, og nu da jeg forstaar alt, er det saa pinligt at høre alle de uforskammedheder de slynge imod hinanden. Mit atelier er noget langt borte, men hyggeligt og der har jeg en eierinde af huset, som er noget af det sødeste jeg har seet, jeg har jo aldrig ellers noget med hende, det var noget nud med opsigelse af atelieret hvori hun var saa mageløs elskværdig. Du kan vide, det er kjedeligt at have tre opholdsteder, intet blir hjemligt, ja naar skal man faa noget hjemligt, det er det som gjør det saa sørgeligt, at man ser det fremover og fremover bestandig saaledes. Det er nok saa, at hvis jeg engang kommer til at tjene noget, saa har jeg raad til at gjøre mig det comfortablere, og det vil jo forbedre det uhyre, men saa blir man vel ogsaa gammel og mindre elastisk og mindre istand til at slutte, ‹sig› altid til nye venner igjen, endnu kan jeg det og med varm begeistring ogsaa.

#LundesLundes] Inga Agathe og Herman Lunde, søster og svoger til Harriet Backer. Bosatt i Paris fra 1877. og HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), kunstmaler. er jo mit faste holdepunkt, nu har de desværre skarlagensfeber deroppe, saa jeg en tid ikke gaar, der, thi da blir jeg udestængt fra alle andre. Vi vare julaften der og havde det extra hyggeligt, 3 danske herrer, en norsk, Asta NørregaardAsta Nørregaard] Asta Nørregaard (1853–1933), kunstmaler. og jeg, efterpaa gik vi i flere kirker og hørte musik. Nytaarsaften var uhyggelig og ensom, jeg havde gaaet til Lundes, da sygdommen begyndte saa heftigt, at det trængte til at se nogen af og til, da fru Lundefru Lunde] Inga Agathe Lunde, født Backer (1842-1915), sangerinne. Eldste søster av Harriet Backer. var meget ængstelig, derfor turde jeg ingen steder gaa og sov alene hjemme ligesaa nytaarsdag. Nu i de sidste dage har jeg seet andre mennesker, nylig var jeg hos Runebergs,Runebergs] Walter Runeberg, finsk billedhugger, og konen Lina, bosatt i Paris fra 1876 til 1893. hvor jeg lider mig svært godt, det er af mine nye venner, som jeg rigtig har glæde af, vi sympatiserer i saa meget, og de ere saa overordentlig elskværdige mod mig. Ingen af mine bedste venner fra ifjor er her, CollettCollett] Frederik Jonas Lucian Bothfield Collett (1839-1914), kunstmaler. savner jeg særdeles meget, SkredsvigSkredsvig] Christian Skredsvig (1854–1924), kunstmaler. er her, det er altid morsomt at se ham, om det emd [sic., skrivefeil for end]. blir sjeldent. Malere har jeg ikke saa meget med, en ung handelsmand Seipen ung handelsmand Seip] Ikke identifisert. har være mig netop

‹…›‹…›] Slutten mangler.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.