5. januar 1905. Fra Kitty til Dagmar

Ms.4° 4318:A

Opplysning om brevet: Sendt fra Roma.

5/1 05.
Via BabuinoVia Babuino] I Roma, Italia. Gaten «Via del Babuino» går langs Piazza di Spagna og opp til Piazza del Popolo. 58.
Det er altsaa fars geburtsdag idag.

Kjære Dagmar!

Tusind tak for dit brev, som jeg først fik iforgaars, de gjemmer undertiden brever paa posten, godt nytaar for dig og dine, jeg husker ikke, om jeg har sagt det før. Ja maatte aaret bli bedre end det forrige for os. Du har ikke faat min julepresant, men jeg forstod, den maa HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), kunstmaler. ha glemt eller lagt tilside, eller den kan kanske ligge paa mit skrivebbord. Jeg havde ikke tid til at finde noget, hvorfor jeg la en 5 krone i en konvolut, la denne til Harriet paa det runde bord foran sofaen. Har hun ikke tat ^den, eller den er kommet væk, vil jeg nødig, at hun skal synes, hun har ansvar for den, du kan faa af hende 5 kroner af de penge, hun har, som er mine. Jeg husker ikke, om jeg skrev navn udenpaa den eller ei, der er vel kanske ikke ryddet efter min afreise, hvis du ser efter, er den der kanske, se paa nodebordet, for vi ryddet det store bord, da vi drak the oma om aftenen. Du maa ha vært forbauset over ikke at faa present, men du maatte da tro, der var misforstaaelse bagunder.

Tusind tak for dine ^present, hvis jeg ikke har takket, jeg havde ikke aabnet pakken, men tog den med til Auberts,Auberts] Andreas Aubert (1851–1913), kunsthistoriker og konen Vedastine «Veda», født Moe (1855–1933). si AagotAagot] Aagot Skavlan (1888–1960). Datter av Dagmar og Olaf Skavlan. mange tak for servietter eller hvad vi kalder den, den kommer vel med til pyd pryd her, den har for tiden en stor buket af gule rose staaende paa sig fra en hyggel hyggelig herre. Julaften var stille men hyggelig, nyttaarsaftenen var munter, jeg tænkte ofte paa eder, ja begge aftener, men kanske mest den sidste. Vi var 10 mennesker sammen, der var sammen skudslag, deilig mad, megen skøi, sang, spil paa mundharmonike, danske, norske, en svenske, de norske er altid de anførende, de kan mest løier. Thorne Thorne] Oluf Wold-Torne (1867–1919), kunstmaler. er #uudtømmelig, der var en danske, som havde gitar, men han sang med udtryk, hvilket er fælt kjedeligt og banalt, vi var alle malere eller malerfruer, og to kritikere. Jeg har oftere vært hos Bjørnsons,Bjørnsons] Bjørnstjerne og Karoline Bjørnson. igaaraftes og iaften vil jeg atter, for jeg skal ‹indføre for› MotzfeldtMotzfeldt] Ingeborg Motzfeldt, gift Løchen (1875–1946), fotograf og forfatter. og fru Gram,fru Gram] Gyda Gram, født Dahm (1851–1906), kunstmaler. igaar vilde jeg ha faat høre om politikken hjemme, men vi kom ind paa andre ting, saa jeg maatte opgi den. Aubert var der, Veda er ikke frisk desværre, jeg har faat saa saa saare fødder, saa jeg maa holde mig stille, det er kjedeligt, jeg gjør lidt, men maa beregne, hvor jeg kan bruge sporvogn, Auberts bor pokker ivold. Med huset dit, tror jeg, du har gjort ret, men hvem er D. O. Bull, men du kan vel altid sælge, om du faar, er det ikke alltid den ret men ikke alle finder sig i det? For din sundhed er dette meget bedre, du vilde ikke ha hat godt ‹hværken› af taarnt taarnet eller portnerværelset, ja for dere alle er dette sundere. Jeg har saadan lyst til at kunne faa Harriet herned, men det vil vel ikke kunne realiseres, hun burde komme ud engang til i sit liv, hun slider for meget og for ustanseligt paa sig, men der maa saa meget til. Jeg havdet det haab, at IngolfIngolf] Ingolf Axelsen Kielland (1862–?), ingeniør, forretningsmann. Fetter av Kitty og Dagmar. skulde kunne tænke på tilbagetalen, men helt anderledes lød hans brev desværre. Ikke tal herom, jeg maa vist helt opgi det, jeg ser ingen udvei, for alene kan jeg ikke, men jeg kan ikke la være at tænke paa det næsten altid, hvor hun vilde nyde alt her, bare det liv at gaa ud for at spise, det lette lette sorgløse, og saa alt det skjønne, en ser for hvert skridt. Men Dikker DikkenDikken] Trolig Dikken Zwilgmeyer (1853–1913), forfatter. kommer herned, hun bør, om hun kan, men hun bør ha følge, man føler sig let ensom uden det, jeg har jo truffet venner og kollegaer, som snille mod mig, de tar mig med i sine foreninger. Hun har kanske holl kollegaer, J. P. BullJ. P. Bull] Kan være Jacob Breda Bull (1853–1930), forfatter. er her, som hun kjender, jeg ser dem ikke. Thekla maa du hilse, Harriet, tante Christine,tante Christine] Trolig Christine Aall Kildal, født Lange (1825–1907). Søster av moren Christiane Kielland, født Lange. har alle faat kort fra mig? Jeg blir her saa længe jeg kan, her er godt at være, men nervøs er jeg enda. Lev saa vel du med dine og en hjertelig hilsen til eder alle fra

din hengivne søster Kitty

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.