Min adresse i Paris er altid Rue de l’université 19.Min adresse … 19] Påskrift øverst på første side.
Rochefort en terre. MorbihanMorbihan] Kommune/distrikt i Bretagne, Frankrike.
Kjære Dagmar, dette kommer vel nogle dage før din geburtsdag,din geburtsdag] 14. november. men saa faar du dog vide, at jeg tænker paa dig den dag med mine varmeste tanker og ønsker dig alt godt for aaret.
Det har været et tungt aaret tungt aar] Faren døde 7. januar og sønnen Einar 7. juni, rundt ett år gammel. det sidste, men du har endnu beholdt meget godt igjen at glæde dig ved og at se fremover til. Maatte du blive stærkere for det ny aar. Det er lidt vanskeligt at skrive her, men jeg vil dog gjerne drive det igjennem, saa blir brevet lidt adspredt, faar du undskylde. Jeg sidder i et kjøkken hvor mange gaar ind og ud, i spiseværelset er det for koldt fuldt af herrer og paa vort værelse er der for koldt, vi har regnveir, saa vi sidder inde. HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), kunstmaler. syr paa en kjole, blusemændblusemænd] Betegnelse på parisiske arbeidere, et begrep som oppsto etter den franske revolusjonen. Kilde: ODS. løber ind og ud, værtinden taler om mændenes høiere stilling end vi og #deri maa jeg af og til blande mig trods alt. Vi har timelange discussioner, men de fører ikke langt paa vei at discutere med en franskmand udgangspunktet er saa forskjelligt, at maalet aldrig heller kan blive det samme, men man lærer ialfald at forstaa sproget godt. Vi ere nu tre malere en ung herre og vi, med ham ere vi rent paa kameratsfod, og han er os til megen hygge, da han er som en midler mellem os og alle de halvdannede mennesker, som ei ved hvad en kunstner er. Det er trættende at være mellem mennesker, som ikke begriber, hvad man gjør eller hvad man er, de tror i regelen, at de staar langt over os, fordi de intet ved.
Det er ogsaa lidt vanskeligt at skrive, da man intet oplever her, den ene dag gaar som den anden, vi arbeider om dagen, kommer trætte hjem og spiser godt. Nu faar vi undertiden nogle retter, som begeistrer mig, ved #du, hvad det er, det er kobbunger,kobbunger] Strandsnegle/sjøsneglehus. de smaa sorteTegning av en strandsnegle står i teksten. og de lange sorte, de aller almindeligste vi har paa vore t stene ved kysten, de laves i en sauce, jeg har aldrig smagt noget saa deiligt. Naar jeg engang kommer hjem, vil jeg tvinge en eller anden husmoder til at prøve det, du vilde vist være den bedste, hvis du ikke har aflagt din mening at man dog maa prøve alt. Om ikke længe, haaber jeg, at vi skulle være vel installerede i Paris, der blir lidt koldt efter hvert, saa det holder ofte surt at staa op i halvmørke og kulde, gaa ned i et koldt kjøkken for at drikke sin cafe og saa trave ud, før solen staar op. Men deiligt er det med rimfrost over det hele nu, mens endnu de høstfarvede blade hænger paa trærne. Harriet maler inde i interieurerne, hun har det mindre koldt, men ogsaa meget mørkere, saa vi har hat sit at stride med. Jeg ved ikke endnu #om hvorledes vi skulle have det juleaften, hvis man kunde finde en eller to extra venner og kunde gjøre det koseligt for os, men der er for mange til det. Det blir vel saa, at vi blir buden til Runebergs,Runebergs] Walter Runeberg, finsk billedhugger, og konen Lina, bosatt i Paris fra 1876 til 1893. hvilket er extra hyggeligt, da der er børn, men endnu har vi intet hørt derom. Du ved, jeg havde tænkt lidt paa at reise til Allik,Allik] Kallenavn på broren Alexander L. Kielland. men det blir nu ikke noget af, jeg faar være glad, hvilket jeg ogsaa er, om mine penge strækker til at leve af. Det var lidt vanskeligt med det samme at opgive det, men i mange henseende er det meget bedre. Harriet vilde have vanskeligt for at komme alene gjennem den mørkeste tid af vinteren for hyggens skyld og øconomisk taget endnu mer. Det er en stor lykke at kunne bidrage til, at hun har et tilholdssted i Paris, nu da hendes søsterhendes søster] Inga Agathe Lunde, født Backer (1842–1915), sangerinne. Eldste søster av Harriet Backer. er borte, og det er jo for mig en lykke at have hende. Dette brev har ligget nogle dage, da det #var aldeles forsvundet, imens har vi faaet igjen det reneste sommerveir, saa jeg paa disse faa dage er blevet næsten færdig med mit arbeide her. Dog venter jeg om muligt til Harriet blir færdig, saa vi kunne reise sammen til Paris, nei vi standser nogle Dage for at hilse paa PelousesPelouses] Léon Germain Pelouse (1838–1891), fransk maler. Lærer for Kitty og flere norske kunstnere. i en landsby før Paris, det lovede vi, før de reiste. Saa viser vi ham vore ting og faar høre, hvad han synes, vi bør specielt arbeide paa i vinter. Vor maler her er ogsaa en elev af Pelouse, han er rigtig extra elskværdig, bestandig munter, bestandig rede til at gjøre os tjenester eller more os paa bedste maade. Han ser ikke ud til at kjede sig skjønt han er en ung Pariser, som er vant til cafélivet der og til adspredelserne paa boulevarderne ud paa natten #der gaar vi altid ‹tilkøis› ved kl 9 tiden. Vort daglige tilholdssted er et stort kjøkken, hvor byens herrer kommer indom og tager sig et glas, hvor byens sladder diskuteres, og her gives altid noget at berette, om det end for os kan synes lidt ubetydeligt. Du har vist MagdaMagda] Fredrikke Magdalene «Magda» Kielland (1855–1931). Kusine av Kitty og Dagmar. endnu derinde, det er udmærket for eder begge, hils hende og tante Thora.tante Thora] Thora Margrethe Kielland, født Bendz (1827–1902). Naar du skriver, fortæl lidt om om tante Christines,tante Christines] Christine Aall Kildal, født Lange (1825–1907). Søster av moren Christiane Kielland, født Lange. Hun ble enke 16. mars 1881. hvor bor de nu, og hvorledes har det det øconomisk, jeg har aldrig hørt om dem uden gjennem fru Birch,fru Birch] Ikke identifisert. som er snil, men saa sentimental at hun blir vrøvlet. Hun talte om dette onclesoncles] Peter Daniel Baade Kildal (1816–16. mars 1881). død og deres daarlige øconomiske stilling, som om det var rigtig et gode for tante. Da jeg ved saa vist, hvad sorg er en svær ting, synes #saadan tale mig altid grusom, og jeg har vedkommende mistænkt for at de taler og tænker saaledes, fordi de er bange for at uroes i sin egen tilfredse tankegang. Selv jomfru Garmanjomfru Garman] Ikke identifisert. har meget deraf, skjønt hun vitterlig er elskværdig og det nu næsten blot er en løierlighed hos hende. Hun siger ofte, ved du, Gud ske lov, jeg maa le, naar jeg tænker paa, vi talede om Paris, jomfru Garman spurgte om der var vakkre damer i Paris, jeg svarede ja det syntes jeg, dertil sagde hun med et lettende suk «Aa Gud ske lov du.» Syntes du ikke, Anna SømmeAnna Sømme] Anna Sømme (1855–?), kusine av Kitty og Dagmar. var blevet sød, naar hun bare ikke vilde falde tilbage til d sin aands dovenskab igjen, men det gjør hun vist allerede, der er vel intet at gjøre for det.
#Dette maa gaa i en flyvende fart, det er blot, at du skal se, jeg tænker paa dig din dag. Jeg har nyssens selv havt en geburtsdag, hvortil ingen uden Nicoline PeterssenNicoline Peterssen] Nicoline Ravn, født Gram (1850–1882). Gift høsten 1879 med Eilif Peterssen. tænkte paa mig, om et par aar blir det vel aldeles ingen, men saa gaar det jo altid, der ligger ikke meget sørgeligt i det, thi det er ikke, at man er glemt, men det er alligevel lidt vanskeligt at vænne sig til det. Altsaa dette brev er ei morsomt, skal gjøre det bedre næste gang, men svar nu snart. Sig mig engang, om du sidste jul fik noget fra mig, eller om SkavlanSkavlan] Olaf Skavlan (1838–1891), litteraturhistoriker. Gift med Dagmar i 1879. har gjemt det til ‹lig› tid, det var noget hvidt at have paa halsen, har jeg sagt dig at jeg har tilladt mig at beholde det teppe vi syede til fader, tillader du det. Hjertelig hilsen til Skavlan og dig fra din hengivne Kitty.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Christine «Kitty» Lange Kielland (1843–1914) var nest eldste barn i en søskenflokk på seks, bestående av tre sønner og tre døtre. Dagmar Kielland (1855–1931) var den yngste. Kitty reiste til Karlsruhe i Tyskland på nyåret i 1873 for å få undervisning i malerkunsten og var etter dette ikke fast bosatt i Stavanger. Dagmar ble værende fram til hun giftet seg 14. august 1879 med Olaf Skavlan (1838–1891), professor i litteraturhistorie.
Brevvekslingen som presenteres her, er på i alt 20 brev/fragmenter, alle eid av Nasjonalbiblioteket (NB). 15 av disse er skrevet av Kitty, mens 5 er skrevet av Dagmar. Søstrene skrev jevnlig til hverandre, i hvert fall fram til Kitty sent i livet ble for syk. Dessverre er ikke alle brevene bevart. At kun 5 av Dagmars brev til Kitty er bevart, kan nok skyldes at Kitty ofte flyttet og dermed ikke tok vare på alle brevene hun mottok. Brevbunkene som gjengis her er i ubalanse når det gjelder mengde mens de i virkeligheten antakelig var mer i likevekt.
Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.
Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.
Dagmar Skavlan, født Kielland, var søster til maleren Kitty L. Kielland og forfatteren Alexander L. Kielland. Hun vokste opp i den store Kielland-familien i Stavanger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.