Sandviken 3/8 91.
Opplysning om brevet: 1 dobbeltblad.Kjære Dagmar, hjertelig tak for Dit brev, det er kanske alt lidt længe siden jeg fik det, men jeg har i denne tid havt en af mine sygeture, som jo altid tar en uge væk. Gid Du maatte faa friskere livsmod og lidt glæde til at tage paa livet, naar Du kommer tilbage igjen. Sorg og savn er tunge ting at bære paa, og det er vist næsten bare ondt for dig at tænke, at der skal kunne komme livsglæde igjen, men den maa til, for at en skal holde videre ud fra dag til dag.Sorg og savn … dag til dag] Mannen til Dagmar, Olaf Skavlan døde for litt over to måneder siden; 30. mai 1891. Fra først af er jo børnene en velsignet hjælp, men livet maa nu leves for ens egen skyld, og det vil Du nu komme til. Er der et liv efterpaa, saa maa jo det have brug for al den uvikling en kan faa sig. Jeg kom til at tænke paa det, fordi jeg huskede paa, at alle for at trøste Dig henviste Dig paa, at Du havde børnene at leve for, men jeg tror ikke noget menneske bør bare leve for andre, jeg tror, at ens eget jeg er det vigtigste for en selv, det ens første pligt. Moderen er jo det bedste for #for[sic.]. børnene, men jeg tror ikke, hun bør være deres tjenerinde, jeg tror, hun bør kreve og opretholde fuld ret for sin egen menneskelighed, og egentlig faar hun bare da et indhold, som hun igjen kan meddele dem af. Dette er ingen tale til Dig det er egne betragtninger, fordi jeg synes, at mødre saa ofte stanser sin egen udvikling derved, at de til alle tider skal være tilsvars for børnene, som da faa lov at forstyrre moders hjerne ved uafladelige afbrydelser. Jeg tror nu, at det er meget bedre for børnene, at de henvises til at gaa med sine egne tanker og funderinger, det maatte vi i vor barndom meget ofte gjøre, nu skal alle børn svares øieblikkelig paa alt. Du har det deiligt, at Du kan gaa deroppe i den frie natur og finde ensomme steder at gjemme Dig af paa, gid Du vilde tage Dig mange saadaane friture ikke bare for at hvile i sorgen, men ogsaa for at føle, at der er meget rigdom igjen paa jorden baade den som er, og den som Du ikke har tabt. Du har jo med og i SkavlanSkavlan] Olaf Skavlan (1838–1891), litteraturhistoriker. havt saa meget baade af den indre rigdom og af det, som udover findes i hele udviklinger i verden. Fordi Du havde meget, maa Du ogsaa savne meget. – Jeg er ikke videre, jeg slider mig gjennem lidt arbeide dagligt, men det er uden al nydelse, for det er bare med halv kraft, #og saa hviler det saa besværligt paa mig, at jeg jo intet ved om, hvorledes jeg vil ordne mig i den nærmeste fortid fremtid. Jeg har noksaa meget smerte nu, i det hele er livet, som det er, lidet værdt at leve, det har denne sommer lært mig. StrømStrøm] Hagbarth Strøm (1854–1912), lege og senere professor i kirurgi. er borte, saa jeg greier mig alene, men det er ækelt at føle, at jeg er saa lidet frisk, at jeg egentlig trænger at vide, at jeg kan faa fat i doctor, det er noksaa vanskeligt at være uden. Det er en afmægtig og ubehagelig følelse.
Herud flytter imorgen oncle Jacoboncle Jacob] Jacob Otto Lange (1833–1902), stortingsmann. Bror til moren til Kitty og Dagmar. og Thekla.Thekla] Aagot Thekla Lange, født Bøbert (1840–?). De har været en tur til Stavanger, Hardanger og Bergen, og har moret sig udmærket. De boede en nat og dag hos Alliks,Alliks] Broren Alexander L. Kielland og konen Beate, født Ramsland. hvor de fandt sig uhyre vel og er aldeles bedaaret af, hvor vakker Stavanger er, ‹indseiling›, omegne og vort gamle hus, de kunde ikke forstaa, at vi ikke havde skræppetskræppet] skræppe = skryte, tale høyt om. Kilde: ODS. mer af det. Tilfældet vilde, at oncle Berntoncle Bernt] Bernt Otto Lange (1832–1899), tollbetjent. Bror av moren til Kitty og Dagmar. skulde som toldmand følge med et turistskib ind til OddeOdde] Eldre navn på Odda, tettsted i Hardanger. og derfra til Bergen, oncle og Thekla reiste da med der og inviterede Emilie ogsaa med. I Bergen besøgte de JaneJane] Axeliane «Jane» Christiane Zetlitz Holm, født Kielland (1852-1913). Søster av Kitty og Dagmar. paa landet, og de havde faat ræt tilovers for Holm,Holm] Danchert Krohn Holm (1844–1905), lege. Gift med Jane, født Kielland. da han havde været saa snil og naturlig, de syntes børnene bare saa søde.
#Det er hyggeligt at de kommer herud, men jeg er lidt bange for at jeg efter hvert skal se for mange folk, nu bor ogsaa Mons LieMons Lie] Mons Lie (1864–1931), forfatter. i sidebygningen her, og Anna Sindig[sic.].Anna Sindig] Trolig Anna Sinding, født Nielsen (1855–1914). Gift med maleren Otto Sinding. flytter ud til ‹Mareskous›. Magda og EilifMagda og Eilif] Magda, født Kielland og Eilif Peterssen. kom idag fra en lang tur paa Falkensten, det er ufatteligt for mig, at Eilif havde ro til at gaa og drive der i over en uge, bare gaa og dagdrive imellem bare damer, mens hans arbeide stod her og ventede. Tante Lisbeth har været lidt daarlig ligget en uge og været hvid efter det, hun kommer sig jævnligt, men tør ikke reise til Mammi den lange vei, tante har inviteret Anna SømmeSømme] Anna Sømme (1855–?), kusine av Kitty og Dagmar. til vinteren, hun vil gjerne komme efter jul. – Husker Du oncle Bernts datter Janna, hun er død af tæring. Asta der er forlovet med en mand hvis far har en forretning i Zulu, hvor en kjæresten nu før reiser, og Asta skal komme om to aar. Nathalie og manden gik det bedre nu, de skulde nu tage sit barn hjem, som har været hos Emilie. HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), kunstmaler. ser jeg næsten ikke nu er det tre uger siden hun var hernede. Werner WerenskioldWerner Werenskiold] Werner Werenskiold, sønn av Erik og Sofie Werenskiold, født 1883, hadde vært svært syk. kommer sig udmærket godt, hvis det bare er at stole paa. Det er nat og jeg maa krybe i min seng. Lev nu vel da, kjære søster, hils alle Einar,Einar] Einar Skavlan (1882–1954), jurist, journalist, m.m. Sønn av Dagmar og Olaf Skavlan. IngarIngar] Ingar Skavlan (1885–1944), jurist. Sønn av Dagmar og Olaf Skavlan. og Aagot.Aagot] Aagot Skavlan (1888–1960). Datter av Dagmar og Olaf Skavlan. Din hengivne Kitty.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Christine «Kitty» Lange Kielland (1843–1914) var nest eldste barn i en søskenflokk på seks, bestående av tre sønner og tre døtre. Dagmar Kielland (1855–1931) var den yngste. Kitty reiste til Karlsruhe i Tyskland på nyåret i 1873 for å få undervisning i malerkunsten og var etter dette ikke fast bosatt i Stavanger. Dagmar ble værende fram til hun giftet seg 14. august 1879 med Olaf Skavlan (1838–1891), professor i litteraturhistorie.
Brevvekslingen som presenteres her, er på i alt 20 brev/fragmenter, alle eid av Nasjonalbiblioteket (NB). 15 av disse er skrevet av Kitty, mens 5 er skrevet av Dagmar. Søstrene skrev jevnlig til hverandre, i hvert fall fram til Kitty sent i livet ble for syk. Dessverre er ikke alle brevene bevart. At kun 5 av Dagmars brev til Kitty er bevart, kan nok skyldes at Kitty ofte flyttet og dermed ikke tok vare på alle brevene hun mottok. Brevbunkene som gjengis her er i ubalanse når det gjelder mengde mens de i virkeligheten antakelig var mer i likevekt.
Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.
Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.
Dagmar Skavlan, født Kielland, var søster til maleren Kitty L. Kielland og forfatteren Alexander L. Kielland. Hun vokste opp i den store Kielland-familien i Stavanger.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.