6. januar 1884. Fra Kitty til Dagmar

Ms.4° 4318:A

Opplysning om brevet: Fragment, slutten mangler. 1 dobbelblad + 1 enkeltbl.

Paris 6/1 84

Kjære Dagmar!

Jeg fik din lille lap igaaraftes af Magda,Magda] Fredrikke Magdalene «Magda» Kielland (1855-1931). Kusine av Kitty og Dagmar. netop hvor Jonas LieJonas Lie] Jonas Lie (1833–1908), forfatter. var, saa jeg læste det strax op for ham. Han kan desværre ikke. Han har ikke noget og tør ikke love at have noget paa saa kort tid, det glædede ham svært, at de gierne vilde have noget og ærgrede ham at det skulde træffe saa, da han har saadan varm interesse. Saa sagde han, men spørg Bjørnson,Bjørnson] Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910), forfatter. men det turde jeg ikke paa egenhaand, saa han sagde, han vilde Bjørnson havde svaret nei, men #Lie vilde nu prøve en gang til, for han er saa ivrig for, at det maatte komme noget extra ind i tidsskriftet,tidsskriftet] Trolig til «Nyt Tidsskrift», grunnlagt av Ernst Sars og Olaf Skavlan i 1882. han tror, at man lurer paa at faa det undergravet. Lie har givet nylig et digt til «Ude og Hjemme»,«Ude og Hjemme»] «Ude og Hjemme. Nordisk Illustreret Ugeblad», dansk ukeskrift som utkom fra 1877 til 1884. som han ærgrer sig over. Sars’sSars’s] Ernst Sars (1835–1917), historiker. brev var endnu ikke kommet til ham. Jeg prøvede at lokke ham til at tro, at der inden dine 14 dage kunde komme en eller anden ting i hans hjerne, men han blev bare nervøs ved tanken om, at han skulde have det paa sig. De skulle ogsaa nu i disse dage flytte, saa der blir neppe ro for ham til noget. Vi havde igaar vor første foreningvor første forening] Skandinavisk kunstnerforening, navnet er ikke klarlagt, men omtales i Schulerud 1969, s. 363ff. i Runebergs atélier,Runebergs atélier] Walter Runeberg (1838–1920), finsk billedhugger, bosatt i Paris fra 1876 til 1893. den var ikke endnu, hvad den bør blive. Der blev bragt middag, og det tog en urimelig tid, før de fik det serveret, #opvartere gik ind og ud hele tiden, det blev svært dyrt uden at være extra, og saa blev det uryddige bord staaende midt paa gulvet og delte det ^værelset i to dele. StrindbergsStrindbergs] August Strindberg (1849–1912), svensk forfatter og konen Siri von Essen (1850–1912), svensk skuespillerinne. var der, han har et særdeles sympatisk ydre, mismodig men fintfølende, hun saa smaaligt ærgjerrig ud. Hun vil jo endelig til theatret, hvad hun mener med det, naar de har flere børn, og hun atter skal have en til, saadant er mig uklart. Med en mand, som jo er langt mer begavet end hende, og mange børn, synes jeg, man skulde gjøre et andet valg. Jeg er for emancipationen, men jeg synes, der maa vælges, man ^kan ikke baade faa i sæk og pose. Mændene har gjort det klogt, de faar alt, thi selv om en mand faar en kone, som er over ham i aand og begavelse, saa #skal hun alligevel underordnes for hans evner, en middelmaadighed skal frem og en storhed gaa under, selv om det praktisk er dumt, selv om de sulter derved. Kvinden skal være underdanig. Værre end værst vil det blive, hvis vi skulde komme ind i denne mændenes rethaveri.rethaveri] påståelighet. Kilde: NABO. Gid man i al taushed vilde aabne os udveier til valg af stillinger, saa vi i al beskedenhed fik prøve os frem, alt dette skrig er saa usundt for de mange ubefæstede halvtudviklede, og saa for de kloge forstandige kvinder. Jeg vil hermed ogsaa ‹antyde› Magda og sige, hvad jeg er komme til at tro om hende. At hun mer er et fint, elskværdigt menneske der som character staar uhyre høit, men aldeles ikke er kunstnerisk begavet. Hun har vist en stor #forstand, det kan ogsaa være, at jeg ikke er den, der bør bedømme forstand, fordi jeg synes, forstanden rækker saa lidet, naar den ikke kan hjælpes af fantasien eller aanden til videre forstaaelse udover. Jeg har tænkt mig, at det var, at hun ikke var kommet til at tale eller at hun ikke ret gad ligeover for os. Men igaar kom hun til at sidde ligeoverfor Bjørnson, han begyndte at tale netop om hendes ting, at bibelen og christendommen^læren ikke var at tro paa, jeg trak mig strax ud for at overlade hende marken. Men hun hører paa en saadan kort, tør maade, lidt som en skolepige eller skolemor spørger hun for hver anden sætning «hvad er saa det?» eller «hvad mener de med det?» eller hun tager fort og svarer, hvorved det viste sig, at #hun havde tænkt noget uhyre almindeligt, mens Bjørnson havde tænkt langt ud. Jeg ved ikke, om det er villien eller evnen, som mangler hende til at gaa ind i andres tankegang, men det gjør hun aldrig. Hun holder et lidet forhør, om den eller den er af hendes livs mening er de ikke det, ja saa er det færdig, hun bryder sig ikke et gram om at kjende andres. Dette er jo for et almindeligt menneske lovligt, hver maa følge sin smag, men for en, der skulde have trang til aandelig udvikling for selv senere at faa sig en stilling ved i kunstnerverdenen, er det saadant rart, gammelt fornuft standpunkt, hvis det ikke er mangel paa forstaaelsens evne. Jeg begynder at tro, at Magda ikke skulde søge nogen virkekreds, men være et godt charactermenneske helst gifte sig. Sømmes baade AnnaAnna] Anna Sømme (1855–?), kusine av Kitty og Dagmar. og LisbethLisbeth] Maren Elisabeth «Lisbeth» Bull Gran, født Sømme, (1857–1930). Kusine av Kitty og Dagmar.

‹…›‹…›] Slutten mangler.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.