Brevveksling 1879–1905

av Kitty L. Kielland, Dagmar Skavlan

30. august [1892]. Fra Kitty til Dagmar

Ms.4° 4318:A

Opplysning om brevet: Uten år. 2 dobbeltblad. Antatt år er satt ut fra innholdet: Kitty malte dette året et portrett av doktor Gade, samt at Ove Høegh Gude dette året flyttet fra Stavanger til Haugesund.

Kjære Dagmar, der er gaat svært meget længre tid, før jeg svarer end jeg havde tænkt. Det er saa rart med det, om aftenen er jeg for træt til at skrive og om dagen gaar det i et kjør. Her et fælt veir, saa det er en stor møie og meget slid, man maa passe paa hvert minut, da det kan være muligt at faa gjort noget. Det blir vist umuligt at faa noget færdigt til høstudstillingen, men det gjør mig mindre, naar det bare blir godt, hvad jeg gjør, og det er just saa svært i saa ustadigt veir.Det blir vist umuligt … veir] Kitty hadde to malerier på Statens Kunstutstilling/Høstutstillingen i Kristiania, katalognr. 61 «Før Operasjonen» og katalognr. 62 «Fra Jæderen», begge var til salgs. I de korte gode stunder blir saa lidet gjort for hver gang, saa at det store hele sammenhæng kommer vanskeligt ind. Jeg er frisk og sjæleglad over at kunne arbeide, saa jeg blir ikke som ellers saa helt trykket, om det ikke gaar, livsglæden er mig en saa ny følelse at jeg kan leve paa den. Her er overmaade vakkert, og her er motiv for mange aar. Jeg bor på en stor bondegaard med 13 kjør, 3 hester og 50 høns; 8 børn i huset, men de generer mig ikke og folkene er snille, maden er ikke hotelkost, men den gaar an.

#Forleden uge var jeg inde i Stavanger for at male færdig mænderne paa doctorbilledet, de blev forresten ikke færdige, da modellen, doctor Wyllerdoctor Wyller] Trolig Thomas Christian Wyller (1858–1921), stadsfysikus i Stavanger. havde saa lidet tid. Ganske uventet kom JaneJane] Axeliane «Jane» Christiane Zetlitz Holm, født Kielland (1852–1913). Søster av Kitty og Dagmar. derhen, HolmHolm] Danchert Krohn Holm (1844–1905), lege. Gift med Jane, født Kielland. og hun skulde et par dage paa Jæderen, han blev derude, og Jane kom ind til byen. Men desværre tror jeg ikke hun fandt sig vel, vi var alle Holm med i et stort familieselskab paa Ledaal,Ledaal] Herskapelig bolig eiet av familien Kielland. I dag en del av Museum Stavanger. der var der vist forefaldet noget mellem Holm og Allik,Allik] Kallenavn på broren Alexander L. Kielland. for som gjorde, at Jane hele tiden efterpaa gik med et bededagsansigt. Jeg var jo inde for at male og svært nervøs, fordi jeg gik og ødede min tid, mens jo herude ventet meget arbeide, som skulde gjøres. Saadant fatter ikke Jane, hun synes, at ens familiefølelser skal herske over det andet, saa have hun halv lovet sig til Finnes Finnes] Assa og Henrik Finne med familie. paa besøg, men da hun kom og saa, at jeg boede i hotel, vilde hun heller det, men havde ikke mod til ligeend at sige det, men reiste til Jæderen med den besked, at jeg skulde ordne det jeg sagde da til at Assa,Assa] Axeliane Christine Zetlitz Finne, født Kielland (1838–1924). Kusine av Kitty og Dagmar. at vi fik dele Jane, saa hun havde hende to og jeg to dage, med det saa Jane ogsaa misfornøiet ud, men ‹havde nu› jeg foreslaaet, at hun slet ikke skulde komme til Finnes, og de var blevet fornærmet, saa havde hun vel været end mer misfornøiet. Jane er lidt ‹rolpet› i det, at hun vil have #alting med, men selv ikke resikere noget for at ordne det efter sin smag. Vi var en middag hos AlliksAlliks] Broren Alexander L. Kielland og konen Beate, født Ramsland. Jane, Wenche, MagdaMagda] Fredrikke Magdalene «Magda» Peterssen, født Kielland (1855–1931). Gift med Eilif Peterssen i 1888. og jeg, det kunde jo været saa koseligt, men Jane var saa tung som bly og saa ud som en martyr. Jeg formoder, at Allik har været utekkelig med Holm, jeg spurgte aldrig, hvad det var, men Jane maatte ikke have tat det paa den maaden, derved taber man alt og vinder intet. For min part gjør det intet, om hun holdet et dydstryk paa mig, jeg forstaar hende, og jeg tror bare i all ro, at min livsanskuelse kan er lige saa god som hendes, saa jeg ærgrer mig lidet, men ligeover for Allik er det bindegaltbindegalt] helt feil, fullstendig galt. Kilde: ODS. For ham staar alt saadant som ækelt selvgodt snurperi, hvad det aldeles ikke er, saa de kommer rent fra hinanden. Saa plager Jane sig uafladelig med, at hun synes BeateBeate] Beate Kielland, født Ramsland (1850–1923). Gift med Alexander L. Kielland. ikke er venlig, at Jane føler sig fremmed i huset, til alt det svarede jeg, at alt det det , ved vi jo, en kan da ikke uadfladelig lade sig forstemme, thi saa mister man evnen til at rette paa det fra sin side. Saa gik hun og masede om, at hun havde set Allik drikke et glas sherry, Allik er saa slank, saa pen og ung, som jeg ikke næsten husker han, han holder daglig diæt, men ved særegne leiligheder drikker han lidt, kan han holde det saa, der tror jeg, at det er det bedste. Jeg har aldrig maset med ham, men jeg har dog faat ham til at skrive til Wetlesen og det tyder paa, at der er alvor i hans mening at ville holde sig god nu. Jeg synes, man maa være ret frem dum for at tro, at ulykkelige #og beklagende miner virker godt paa Allik, nei han tror paa den, der viser ham tillid. Jeg synes saa synd i Jane, hun vil uafladelig se sort paa hvidt ans ens sødskendekjærlighed, og naar der gaaer 14 dage, uden at hun ser det, saa tror hun, den er uddød, og hun sidder ensom igjen med følelsene. Jeg vilde saa gjerne havt Allik ind til jubilæumsfesten for 25 aarige studenter,jubilæumsfesten for 25 aarige studenter] 25-årsjubileum som student ved Universitetet i Kristiania. havde tilbudt han reisepenge og at bo og faa frokost i mit logi, (han gjør det ikke), det forstod jeg, at Jane syntes var den rene letsindighet af mig. Da jeg forklarede hende, at jeg troede, Allik led under at være blevet borgermester istedetfor digter,blevet borgermester istedetfor digter] Alexander L. Kielland ble utnevnt til borgermester i Stavanger 12. desember 1891. saa skjønte hun ikke, hvad jeg mente, og at jeg troede, Allik vilde for alltid havt godt af engang til at føle sig som den berømte mand, der var en ære for sit kuld af studenter, saa vidste hun ikke, hvad jeg mente. Jeg har aldrig talt med Allik om det, at han er borgermester, men i et brev herved, hvor han omtaler noget svært taabeligt, Magda havde sagt til ham om det, og som ærgrede ham saa fra en som var gift med en kunstner og lever omgit af kunst sier han:; «om hun kom hen til en, der fra digter var dalet til Borgermester, fra Luftens frie Fugl til en Gaardshane, om hun kom til mig og sagde, jeg Stakkels Ven, jeg forstaar Dig, jeg synes, Du bærer det godt – ved Du, hvad hun sagde om det, at jeg var blivet Borgermester; hun sagde indtrængende og med Visdom, Ja ved Du, jeg synes ikke det er nogen særdeles stor Forfremmelse! for dig.»

#Hele den samtale har Magda fortalt mig om, og hun var svært fornøiet med den, jeg var forbauset over meget af det, hun havde sagt, men da jeg dengang troede, at det havde virket været godt, saa sagde jeg intet om mine tanker. Jeg begriber ikke, at det ene menneske forstaar det andet saa lidet, saa det i venlighed siger, hvad der mest kan saare, der var enda meget værre, for dette var jo bare lidt uovertænkt, ting, som maatte direkte saare. Vel er Allik saar og mistænksom, men han faar saa drøi kost af og til, synes jeg, da, der selv føler som kunstner, men dette siger jeg ikke til ham. Beate er forresten snil og høflig med mig, jeg tror, hun endelig ser, at Allik vil det absolut saa, og det glæder ham svært, jo oftere jeg kommer der. Med sine nærmeste er Magda en trofast helt, hun er drivkraften til det gode der, men det og hendes egen persons pleie tar, tror jeg, efterhvert al hendes varme og snevrer ‹…› hende af. Overdreven sundhedspleie, tror jeg, udtørker ædlere videregaaende følelser, det er nu blevet min kjæphest, men det er bestemt saa. Man gjør det saa længe saa bekvemt som muligt for sig selv og sidder i en lænestol og tænker venligt paa andre, til man glemmer, at man aldeles intet gjør for andre, intet som kan komme i kollision med ens ubekvemmelighed og sundhedspleie, og efter hvert saa føler man sig tilfreds hermed og synes, at de andre bare gjør ansvarsløse dumheder, naar de ikke betænker og anskuer alle forhold, før de gjør en god gjerning.

#Den som har bevaret lidt frisk letsindighed ved siden af sin grundighed, det er Lisbeth,Lisbeth] Maren Elisabeth «Lisbeth» Bull Gran, født Sømme, (1857–1930). Gift med Gerhard Gran. Kusine av Kitty og Dagmar. det er en nydelse at være sammen med hende og Gran.Gran] Gerhard von der Lippe Gran (1856–1925), litteraturhistoriker. De tænker videre og lerrere, de grunder sig ikke fast i det daglige livs omsorg, Lisbeth havde ikke hus og ikke pige, da hun nu reiste til Bergen og faa eller ingen penge, da de havt brugt op baade laan og eiendom paa sin tur, men pyt, du kan da vide, jeg faar hus, med pige er det værst, men det ordner sig nok. Og naturligvis har det ordnet sig til hendes tilfredshed. Anna Anna] Anna Sømme (1855–?), kusine av Kitty og Dagmar. er mer apatisk end før, men hun ser tilfreds ud og holder regnskabet derude, som ikke er saa let, de skal komme ud med lidet. Der er saa fuldt altid paa Sølyst,Sølyst] Eiendom beliggende på en øy med samme navn, rett nord for Stavanger sentrum. Overdratt til Jabob Sømmes tre sønner i mai 1890. at alt det gamle er væk, Lili er forresten bare sød og snil, og hendes lille pige er særdeles yndig, hun blir lagt ned paa maven med et papir foran sig, og der tegner hun lange stunder. Nu har lille Ester og Jonas’s smaapiger dyssenteri saa de har været meget daarlige, Ellen selv havde ogsaa faat det, da jeg sidst var i byen.

Jacob SømmeJacob Sømme] Jacob Sømme (1862–1940), kunstmaler. Fetter av Kitty og Dagmar. er paa Skudesnæs og maler. AndreasAndreas] Andreas Sømme (1849–1937). og MarensMarens] Maren Sophie Sømme, født Berner (1858–1946). mindste pige Johanne MargretheJohanne Margrethe] Johanne Margrethe Bull Sømme, gift Borchgrevink (1890–1932). er et rart lidet barn, hun finder selv ud melodier og spiller eders skala op og ned med begge hænder og bruger bare de #de tre fingre paa hver haand, saa spiller hun en Frelsesarmé melodi. Ikke et menneske har vist hende noget eller foreslaat hende at spille, hun kalder selv, at nu maa hun øve sig, efter størrelsen at dømme er hun vel mellem 3 og 4 aar. Andreas har det vist noksaa vanskeligt, men de ere modige og ser altid fornøiet ud. Oncle AxelOncle Axel] Axel Christian Kielland (1827–1894). Eier av Holme-Egenes. ser extra godt ud, sidst søndag var jeg sammen med dem hos Alliks, og da spillede vi kort til 11½ om aftenen og oncle var lige brav efterpaa. Johane Gude[sic.].Johane Gude] Johanne Catrine Kastrup Gude, født Sømme (1846-1930), gift med Ove Høegh Gude. Kusine av Kitty og Dagmar. er noksaa skral, hun misunder mig næsten at jeg er saa frisk eller rettere ønsker det samme. Han maa søge noget andetsteds, han har længe truet med Haugesund, jeg sagde engang til ham, at jeg troede, han tabte i familielykke mer, end han vandt i indtægt, om han gjorde det,Han maa søge … gjorde det] Om Ove Høegh Gude (1839–1918), jurist. Han ble utnevnt til sorenskriver i Karmsund (Haugesund) i november 1892. jeg tror virkelig det gjorde et indtryk paa ham, Johanne vilde vist ikke kunne udholde heller det end strengere klima. Sidst tænkte han paa gamle Thommessens Sorenskriveri Gvarv i Telemarken, og det tilskyndede jeg svært, der skal være saa deiligt og gaarden saa god. Store Kitty Store Kitty] Christiane «Store Kitty» Gynther Schram Kielland (1839–1922). bygger hus og vil nu endelig have Jonas med sig, men baade hun og Assa er umulige mennesker, det er ufatteligt, at de virkelig hører til slægten. Det er nok ikke godt med Assa, men hun har ikke været rent gal, naar jeg har sæt hende.

#FinneFinne] Henrik Finne (1836–1906), jurist. Gift med Assa, kusine av Kitty og Dagmar. har engang for en tid siden fundet hende ravende og rent balstyrig og da tog han hende og trak hende med sig ovenpaa, flyttede saa selv ud af soveværelset for mange uger, forbød at de maatte have andet end selters paa bordet. Men alt det er nu forbi, han drikker visselig for meget selv, den mand tror jeg ikke paa, skjønt han er egentlig hyggelig og sympatisk. Men dengang gik han til KittyKitty] = Store Kitty, se over. og sagde, at han aldrig havde vist det om Assa, og spurgte, om vi andre vidste det. Det lyder utroligt, jeg synes, han maa have været fuld selv ofte for ei at se det. Se saa, nu har Du gjort en familietur.

Jeg synes, det høres meget morsomt Dit landliv og Dine medboende, hvis de ikke er reist, saa hils fru Weise,fru Weise] trolig feil for «fru Wiese». om hun husker mig fra Sandefjord for 100 aar siden. Jeg tror, at jeg tror, at man lever videre og skulde det være noget, som holdt en forbindelse fra her til der, saa maa det jo være kjærligheden.

Idag er det maanedsdagen efter EinarsEinarEinars] Einar Skavlan (1882–1954), jurist, journalist, m.m. Sønn av Dagmar og Olaf Skavlan. geburtsdag,Einars geburtsdag] 30. juli 1882. gid han nu havde kunnet holde sig fri for anfald, han kan jo voxe det af sig, selv om det enda hænger ved. Bare lad ham ikke komme til at regjere over Dig, det er ikke sundt for et barn, og det er uskjønt. Lad ham skjønne, at om han husker bedre og derfor kan rette paa Dig i smaa ting, saa er det, fordi dit hoved er fyldt af tanker, som ligger over hans evne, ikke fordi at han er klogere. Hils dem alle tre hjerteligt og dig selv fra Din hengivne søster Kitty.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brevveksling 1879–1905

Christine «Kitty» Lange Kielland (1843–1914) var nest eldste barn i en søskenflokk på seks, bestående av tre sønner og tre døtre. Dagmar Kielland (1855–1931) var den yngste. Kitty reiste til Karlsruhe i Tyskland på nyåret i 1873 for å få undervisning i malerkunsten og var etter dette ikke fast bosatt i Stavanger. Dagmar ble værende fram til hun giftet seg 14. august 1879 med Olaf Skavlan (1838–1891), professor i litteraturhistorie.

Brevvekslingen som presenteres her, er på i alt 20 brev/fragmenter, alle eid av Nasjonalbiblioteket (NB). 15 av disse er skrevet av Kitty, mens 5 er skrevet av Dagmar. Søstrene skrev jevnlig til hverandre, i hvert fall fram til Kitty sent i livet ble for syk. Dessverre er ikke alle brevene bevart. At kun 5 av Dagmars brev til Kitty er bevart, kan nok skyldes at Kitty ofte flyttet og dermed ikke tok vare på alle brevene hun mottok. Brevbunkene som gjengis her er i ubalanse når det gjelder mengde mens de i virkeligheten antakelig var mer i likevekt.

Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

Les mer..

Om Kitty L. Kielland

Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.

Les mer..

Om Dagmar Skavlan

Dagmar Skavlan, født Kielland, var søster til maleren Kitty L. Kielland og forfatteren Alexander L. Kielland. Hun vokste opp i den store Kielland-familien i Stavanger.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på X
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.