Helga havde ligget vaagen til langt paa nat, men vaagnede alligevel tidligt.
Tænk, at jeg er forlovet, virkelig forlovet! Og hun blev liggende med halvlukkede øine og drømte Agathons kys og kjærtegn om og om igjen.
Men bare det ikke er synd, – hun reiste sig hurtig op i sengen. Det kan godt hænde, at det er synd at forlove sig, medens man gaar til konfirmation; da skal man jo tænke bare paa Gud!
Og hun havde ikke tænkt det mindste paa Gud i hele gaar hos provsten eller i hele nat!
Aldrig havde hun hørt tale om et eneste menneske heller, som havde forlovet sig, medens de gik til konfirmation! Hun havde ørene aabne hjemme og mellem veninderne, naar der blev talt om forlovelser; men aldrig hørte hun om nogen, der havde forlovet sig saa tidlig. Der var vist ingen anden end hun, der havde gjort det – kanske det var en stor synd!
65En dag talte forældrene ved middagsbordet om en ung pige af haandverkerklassen der i byen, som var skeiet ud og død i elendighed.
«Man kan jo forstaa det, naar man ved, hvilket vanartigtvanartigt] fordervet, umoralsk menneske, hun var alt fra barnealderen,» sagde konsulinden, «hun skulde jo havt flere forlovelseshistorier, medens hun gik til konfirmation.»
Der gik som et stød gjennem Helga, og alt blodet steg hende voldsomt til hovedet.
Der var det. Det var nok det, hun vidste, det var vanart at forlove sig, medens man gik til konfirmation. Hendes hjerte bankede heftigt, saa hun skjalv paa haanden. Kanske det var ligedan med hende som med den unge pige, forældrene havde talt om, hun, som havde syndet saa skrækkelig. Det var vist akkurat det samme, hun havde gjort, som Helga nu havde paa sin samvittighed.
Aa Gud – aa Gud!
Og tænk, forældrene vidste ikke om nogen ting.
Fik de vide det, saa kanske de forstødte hende, som den unge piges fader havde gjort!
Hun græd fortvilet, da hun mødte Agathon oppe i oreskogen om aftenen.
Hun vilde ikke mere være forlovet! – nei, hun vilde ikke – hun vilde ikke; men hun klyngede sig i det samme tæt op til ham og skjulte sit ansigt ved hans bryst.
Agathon lo. «Men er du gal, fløielspus, hvad gaar der af dig?»
Nei, hun kunde jo ikke fortælle Agathon alt det om den unge haandverksdatter, som var død 66paa et hospital af bare vanart. Det var noget i det, som ikke kunde tales om, – aa, hvor altsammen var forfærdeligt.
Men Agathon kyssede og klappede hende: «Fløielspus, da, – søde, lille fløielspusen min.»
Nei, hun kunde ikke give slip paa ham alligevel. Hun saa op paa ham med de lange øienhaar vaade af taarer:
«Ja, men er det ikke galt at elske saadan da?»
«Kjære dig da, det staar jo i bibelen sogar, at vi skal elske hverandre.»
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
I dag huskes Dikken Zwilgmeyer først og fremst for sine muntre barnebøker, særlig de såkalte Inger Johanne-bøkene. Hennes forfatterskap for voksne er av en annen karakter, her tar hun opp tematikk som dobbeltmoral, forsørgelsesekteskap og kvinners utsatte situasjon i og utenfor ekteskapet.
Romanen Ungt sind handler om den unge (ukonfirmerte) Helga Gjørtz. Francis Greve er Helgas lærer i siste klasse på folkeskolen, men han er også den som underviser henne i kurtisens hemmeligheter og gjør henne bevisst om hennes gryende seksualitet. Dette er en syndefallsmyte med omvendt fortegn: her er det mannen som frister kvinnen til å spise av kunnskapens tre. Etterpå blir som kjent ingenting som før.
Dikken Zwilgmeyer er en av de forfatterne som har bidratt mest til en moderne norsk barnelitteratur. Hun brakte norsk samtidsmiljø og gjenkjennelige norske barn inn i litteraturen.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
