Agathon havde den eftermiddag været beskjæftiget paa kontoret og gik lige derfra op i heien for at møde Helga.
Han sad der én time, to timer, nei, ingen Helga! Saa gik han veien bortover og kastede speidende blikke ned til Vik. Det var saavidt han skimtede det store, blaa tag dernede, saa frodig var birkeskogen, men ikke en lyd dernedenfra var at høre; tyst og stille allevegne.
Fanden, – saa var hun vel blevet forhindret ikveld. Han snurrede sin spradestokspradestok] elegant spaserstokk rundt som et hjul, plystrede en melodi af «Carmen»Carmen] Georges Bizets opera Carmen fra 1875 og tog en benvei hjem gjennem vissent græs og smaasten, stadig plystrende.
Hans moder mødte ham alt i gangen, og der fik han med én gang paa staaende fod det hele at vide.
Madame Smith sparede ikke sin søn; hun gav ham i drøie ord konsulindens hilsen, Anna Eriksens 101andel i historien og hans opførsel i det hele. «Lad den skidt jentungen fare, hvad skal vi med hende? Det er daarligdom det hele. Det er fantfant] elendighet, fattigdom og skidt i forretningen, og ellers ved Gud og hvermand i byen af hvad stof alt, som bærer Gjertz-navnet, er gjort af.»
Der var en aare i Agathons tinding, som svulmede op og bankede. «Hvor er hun?» sagde han hæst. Madame Smith nikkede op ad trappen. I to sprang var han inde paa Anna Eriksens værelse.
Hun stod bøiet over en kiste med tøi og vendte et kridthvidt ansigt om mod ham, da han traadte ind.
«Hvad vil du?» sagde hun lavt.
«Hvad jeg vil!» sagde han brutalt, «jeg vil se dig hængt.» Og der flommede skjeldsord, bitre, saarende ord over hans læber. «Jeg skjønner dig nok,» sagde han, «du vil have mig selv, du er gal af forlibelse,forlibelse] forelskelse dit naragtige, gamle menneske, du er. Vi kunde brugt dig til fugleskræmsel i haven her alle disse aar, saa havde du da gjort nogen nytte for hus og mad!»
Hun strakte hænderne ud mod ham: «Agathon, spar mig! lkke mere!»
Men Agathon var blevet rasende. Han trampede med benene: «Og du har taget lykken fra mig, du, som det ikke er værd at spytte paa engang!» Han stormede ud.
Den nat tog Anna Eriksen sig afdage paa loftet. Hun hang der under den gamle, morskne tagbjelke i sit bedste skrud. En kornblaa silkekjole, hun 102endnu aldrig havde brugt, og store, hvide roser i haaret.
Hvad mening hun havde med at pynte sig saaledes, vidste ingen, og det vil blive en gaade til dagenes ende. Det var maaske en vemodig, fantastisk tanke om en bryllupsklædning. Maaske hun ogsaa, efter at Agathon havde forladt hende, var blevet helt sindssvag. Der stod i hendes testamente, at hun vilde lægges i en hvid ligkiste. Hvad hun mente dermed, blev der ogsaa studeret paa, men ingen tog hensyn til det. Hun kom i en sort kiste som alle andre.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
I dag huskes Dikken Zwilgmeyer først og fremst for sine muntre barnebøker, særlig de såkalte Inger Johanne-bøkene. Hennes forfatterskap for voksne er av en annen karakter, her tar hun opp tematikk som dobbeltmoral, forsørgelsesekteskap og kvinners utsatte situasjon i og utenfor ekteskapet.
Romanen Ungt sind handler om den unge (ukonfirmerte) Helga Gjørtz. Francis Greve er Helgas lærer i siste klasse på folkeskolen, men han er også den som underviser henne i kurtisens hemmeligheter og gjør henne bevisst om hennes gryende seksualitet. Dette er en syndefallsmyte med omvendt fortegn: her er det mannen som frister kvinnen til å spise av kunnskapens tre. Etterpå blir som kjent ingenting som før.
Dikken Zwilgmeyer er en av de forfatterne som har bidratt mest til en moderne norsk barnelitteratur. Hun brakte norsk samtidsmiljø og gjenkjennelige norske barn inn i litteraturen.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
