Helga gik om med en centnervegtcentnervegt] centner: vektenhet tilsvarende 100 pund eller omkring 45 kg paa sit sind. Nu var hun aldeles sikker paa, det var synd hun gjorde. Provsten talte ved konfirmationsforberedelsen saa mystisk og uforstaaelig om det sjette bud.det sjette bud] «Du skal ikke drive hor». Luthers forklaring: «Vi skal frykte og elske Gud, så vi lever rent og tuktig i ord og gjerning og enhver elsker og ærer sin ektefelle.» Meningen var, at man ikke skulde holde af et menneske paa den maade, som hun gjorde det. Hun skjønte det godt nu. Men naar Agathon bad hende komme, saa havde hun saadan lyst; det var ligesom hun blev draget derop, og saa gik hun alligevel.
I det førsteI det første] I begynnelsen havde hun engang imellem havt det lige paa tungen at fortælle faderen, at hun havde forlovet sig. For hun kunde ligesom mere snakke med papa alligevel, fortælle ham alle smaating og saadant noget, som mama bare blæste ad. Men saa kom dette, at moderen havde sagt, at det var vanart at forlove sig, før man var konfirmeret, og nu var det jo aldeles umuligt at fortælle nogen det.
76Desforuden lo jo papa altid saa af Agathon og kaldte ham en Jean de France,en Jean de France] henvisning til Holbergs komedie Jean de France (1722), hvor Holberg harsellerer over unge menn som etter et utenlandsopphold tar med seg hjem fremmede moter osv. en opkomling og en simplexsimplex] simpel af en fyr. Helga huskede hvert eneste et af de opnavne, konsulen gav ham, naar han tilfældig kom paa tale i det Gjertz’ske hus. Og Jyde-Smith vilde vende sig i sin grav, hvis han saa, hvorledes sønnen styrede forretningen, – det havde papa ogsaa sagt.
Nei, hun turde umulig sige det! Umulig – umulig!
Undertiden syntes hun heller ikke selv, at Agathon opførte sig som de herrer, hun saa i sine forældres hus. Han kunde le saa høit og slaa sig paa knæet, og især naar han kom i affekt, kunde han bruge vulgære udtryk, som Helga ikke havde hørt uden af gutterne paa gaden.
Men det kom jo bare af, at han var saa knagende kjæk, tænkte Helga.
Saa kunde hun igjen falde i de ulykkeligste funderinger, naar hun tænkte paa forskjellen mellem moderen og gamle madame Smith.
Madame Smith, som stod i sin port med blaaforklæde over sin store mave og snakkede med alle kjærringer, som gik forbi, og mama oppe i sin landauerlandauer] firhjulet, tospent elegant kjøretøy med stang-lorgnetstang-lorgnet] brilleglass montert på en liten stang, til å holde foran øynene for sine fornemt halvlukkede øine, havde vist aldrig i sit liv seet madame Smith engang!
Aa, hvor det er vanskeligt og indviklet og rædsomt at leve, tænkte Helga.
Og saa dette armbaand, Agathon havde givet hende. Ikke turde hun have det paa sig, og ikke 77turde hun have det i sine gjemmer. Hun maatte bytte det fra den ene kjolelomme i den anden, hvor det laa og tyngede i det store etui.
Men alligevel elskede hun Agathon saa usigelig, over alle jordens grænser. Bare hun saa ham langt nede i gaden, gik der jo som et elektrisk stød gjennem hende. Hun kunde ligge og spekulere, efter at hun var kommet tilsengs: Aa, hvorfor skal kjærligheden være det deiligste og det rædsomste, som findes.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
I dag huskes Dikken Zwilgmeyer først og fremst for sine muntre barnebøker, særlig de såkalte Inger Johanne-bøkene. Hennes forfatterskap for voksne er av en annen karakter, her tar hun opp tematikk som dobbeltmoral, forsørgelsesekteskap og kvinners utsatte situasjon i og utenfor ekteskapet.
Romanen Ungt sind handler om den unge (ukonfirmerte) Helga Gjørtz. Francis Greve er Helgas lærer i siste klasse på folkeskolen, men han er også den som underviser henne i kurtisens hemmeligheter og gjør henne bevisst om hennes gryende seksualitet. Dette er en syndefallsmyte med omvendt fortegn: her er det mannen som frister kvinnen til å spise av kunnskapens tre. Etterpå blir som kjent ingenting som før.
Dikken Zwilgmeyer er en av de forfatterne som har bidratt mest til en moderne norsk barnelitteratur. Hun brakte norsk samtidsmiljø og gjenkjennelige norske barn inn i litteraturen.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.