Helga laa vaagen i sin seng med øinene vidtaabne, stirrende du i mørket.
Jo, det var det bedste for hende dette, hun følte sig tryg ved at være Sveums forlovede; ikke noget af alt det oprivende, som da hun var forlovet med Agathon. Den ene dag havde jo Agathon og hun elsket hinanden saa grænsesløst, men naar han saa den næste dag ikke kjærtegnede hende saa meget som dagen før, troede hun straks, at han ikke elskede hende mere, saa blev hun fortvilet og surmulede. Og saa blev han fortvilet. Det var aldrig ro, enten høit oppe i skyerne eller dybt nede i afgrunden.
Og aldrig en tanke paa Gud den hele tid.
Nei, dette var bedre, aa, saa usigelig bedre. Nei, hun kunde aldrig slippe Sveum mere.
Men hvor leit, at han snakker saa lidet, og han, som dog har saa mange dybe tanker. Og gid han vilde pudse sine tænder; ja, jeg kysser ham nu aldrig alligevel.
135Hun havde ikke været ude at spadsere alene, siden de igjen flyttede til byen. Hun havde været bange for at møde Agathon. Men saa den sidste aften før hendes afreise til udlandet maatte hun ud og sige farvel til Sofie Carlsen, hendes gamle barndomsveninde, der var syg og holdt sig inde. Hun havde ikke gaaet mange skridt fra huset, før der var nogen, som indhentede hende. Han maatte have passet hende op.
Det var Agathon.
«Saa du skræmte mig,» sagde hun uvilkaarlig.
«Som jeg har ventet paa dig,» sagde han, «staaet herudenfor aften efter aften. Helga, hvorfor har du ikke svaret paa mine breve?»
«Breve,» sagde Helga overrasket, «jeg har ingen breve faaet.»
Agathon plystrede en lang, forstaaelsesfuld melodi.
«Helga, du er jo min pige alligevel; for du mente da ikke noget med det brev, du skrev, Helga?»
«Jo.»
«Hvad, – hvad mener du, er vi ikke forlovet mere, Helga?»
«Nei, nei, Gud er vred paa os. Vi var skyld i hendes død, som dræbte sig.»
«For noget tøv, – det gale menneske.»
«Jo, jeg tror det, og man skal ikke handle mod sin samvittighed, siger –.» Hun holdt paa at sige pastor Sveum, men hun tog sig i det.
Han næsten tvang hende til at tage veien opover 136mod kirkegaarden, hvor de gik mere ugeneret. Havtaagen laa tæt over byen helt herop til kirken mellem de store lønnetrær. Veien var vaad og klissen af de nedfaldne, gule blade. Borte ved gjerdet var det lange, visne græs dyngvaadt af taagen.
«Jeg er næsten gal, saa elsker jeg dig.»
Hun blev staaende med ryggen mod kirkegaardsgjerdet, han lige klods foran hende.
«Jeg har dit løfte, Helga,» sagde han næsten truende.
«Jeg er ræd dig; nei rør mig ikke, jeg vil ikke.»
«Hvad mener du?»
«Jeg, – jeg er forlovet med en anden.»
«Forlovet med en anden?»
«Ja.»
«Hvem med, – med hvem, siger jeg?»
«Det har jeg ikke lov at sige endda.»
«Du skal sige det, – med hvem?»
«Med pastor Sveum.»
«Ha, ha, ha» – han svingede sig rundt paa hælen – «ha, ha, ja undskyld jeg ler, Helga, velbekomme dig, ha, ha, det er en nydelig elsker, du der har faaet.»
«Jeg vil ikke elske saadan,saadan] rettet fra: saaden (trykkfeil) som du mener mere.»
«Puh, du kjender ikke dig selv, naar du snakker saadan; men ved du, hvad du er, du er en hjerteløs kokette, det er du det. Var det ikke dig, som trak mig til dig kanske, negt om du kan, Helga.»
137Hun lagde albuerne paa kirkegaardsgjerdet og begyndte at græde. Hvorledes var alt dette kommet. Det var ikke længere siden end ifjor sommer, før Greve kom til byen, da vidste hun ikke noget om, at alt dette fandtes i verden.
«Jeg beder Gud tilgive mig,» hulkede hun.
«Aa, den gudeligheden varer vel ikke længe,» sagde Agathon brutalt; «men«men] rettet fra: men (trykkfeil) hvad staar jeg her og spilder ord efter; farvel, du vordende fru Sveum, velbekomme dig den glæde!»
Han gik fort opover.
«Jeg vil jo bare gjøre det, som er rigtigt,» jamrede hun, – – «men indi mig vil jeg elske, jeg ogsaa, grænsesløst vil jeg elske.»elske.»] rettet fra: elske. (trykkfeil)
Hun græd sine unge, hede taarer.
Den næste morgen reiste Helga Gjertz til et tysk pensionat for at være borte i to hele aar.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
I dag huskes Dikken Zwilgmeyer først og fremst for sine muntre barnebøker, særlig de såkalte Inger Johanne-bøkene. Hennes forfatterskap for voksne er av en annen karakter, her tar hun opp tematikk som dobbeltmoral, forsørgelsesekteskap og kvinners utsatte situasjon i og utenfor ekteskapet.
Romanen Ungt sind handler om den unge (ukonfirmerte) Helga Gjørtz. Francis Greve er Helgas lærer i siste klasse på folkeskolen, men han er også den som underviser henne i kurtisens hemmeligheter og gjør henne bevisst om hennes gryende seksualitet. Dette er en syndefallsmyte med omvendt fortegn: her er det mannen som frister kvinnen til å spise av kunnskapens tre. Etterpå blir som kjent ingenting som før.
Dikken Zwilgmeyer er en av de forfatterne som har bidratt mest til en moderne norsk barnelitteratur. Hun brakte norsk samtidsmiljø og gjenkjennelige norske barn inn i litteraturen.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
