I.

I de sidste Dage har jeg tænkt og tænkt paa Nordlandssommerens evige Dag. Jeg sidder her og tænker paa den og paa en Hytte, som jeg boed i, og paa Skogen bag Hytten, og jeg giver mig til at skrive noget ned forat forkorte Tiden og for min Fornøjelses Skyld. Tiden er meget lang, jeg faar den ikke til at gaa saa hurtigt som jeg vil, skønt jeg ikke sørger over noget, og skønt jeg lever det lystigste Liv. Jeg er vel tilfreds med alt, og mine tredive Aar er ingen Alder; for nogle Dage siden fik jeg tilsendt et Par Fuglefjære langvejs fra, fra et Menneske, som ikke skyldte mig dem, men to grønne Fjære i et kronet Arkkronet Ark] firkantet stykke papir med avbildning av krone/kongelig symbol Postpapir forseglet med Oblat.Oblat] liten rund klebende skive, brukt til å forsegle brev Det fornøjed mig ogsaa at se to saa djævelsk grønne Fuglefjære. Og ellers 2har jeg ingen anden Plage end nu og da lidt GigtGigt] fellesbetegnelse for smerter og stivhet i skjelett- og muskelsystemet i min venstre Fod efter et gammelt Skudsaar, som nu for længe siden er lægt.

Jeg husker, at for to Aar siden gik Tiden meget hurtigt, uden Sammenligning hurtigere end nu, det var forbi med en Sommer inden jeg vidste af det. Det var for to Aar siden, i 1855, jeg vil skrive om det for min Fornøjelses Skyld, der hændte mig noget, eller jeg drømte det. Nu har jeg glemt mange Ting, som hører disse Oplevelser til, fordi jeg næsten ikke har tænkt paa dem siden; men jeg husker, at Nætterne var meget lyse. Mange Ting forekom mig ogsaa saa fordrejede, Aaret havde tolv Maaneder, men Nat blev Dag, og aldrig var der en Stjærne at se paa Himlen. Og de Folk, jeg mødte, var særegne og af en anden Natur end Folk, jeg kendte fra før; nu og da var en Nat nok til at faa dem til at springe ud i al deres Herlighed, modne og fuldt voksne. Der var ingen Trolddom heri, men jeg havde ikke oplevet det før. O, nej.

I et stort, hvidmalet Hjem nede ved Sjøen traf jeg et Menneske, som for en kort Tid sysselsatte mine Tanker. Jeg husker hende ikke mere til Stadighed, ikke nu, nej, jeg har ganske 3glemt hende; men jeg tænker derimod paa alt det andet, paa Sjøfuglenes Skrig, paa min Jagt i Skogene, mine Nætter, alle Sommerens varme Timer; det var forresten endog ved et rent Tilfælde, at jeg lærte at kende hende, og uden dette Tilfælde vilde hun ikke have været i mine Tanker en Dag.

Fra min Hytte kunde jeg se et Virvar af Øer og Holmer og Skær, lidt af Sjøen, nogle blaanende Fjældtinder, og bag Hytten laa Skogen, en uhyre Skog. Jeg blev fuld af Glæde og Tak ved Duften af Rødder og Løv, af den fede Os af Furruen, der minder om Lugten af Marv; først i Skogen kom alt indeni mig i Stilhed, min Sjæl blev egalegal] likevektig; rolig og fuld af Magt. Jeg gik Dag efter Dag i Aaserne, med Æsop ved min Side, og jeg ønsked intet heller end at faa vedblive at gaa der Dag efter Dag, skønt der endnu laa Sne og blød Sørpe over den halve Mark. Min eneste Kammerat var Æsop; nu har jeg Cora, men dengang havde jeg Æsop, min Hund, som jeg senere skød.

Ofte om Aftenen, naar jeg kom hjem igen til Hytten efter min Jagt, kunde min lune Hjemmefølelse gennemrisle mig fra øverst til nederst, ja, bringe mit Indre i kære Rystninger, 4og jeg gik og prated med Æsop om, hvor godt vi havde det. Saa, nu gør vi op Ild og steger os en Fugl her paa Gruen, sagde jeg, hvad mener du om det? Og naar alt det var gjort, og vi begge havde spist, krøb Æsop hen til sin Plads bag Gruen, mens jeg tændte Piben og lagde mig hen paa Briksen for en Stund og lytted til det døde Sus i Skogen. Der var en svag DrotDrot] drag i Luften, Vinden bar ned mod Hytten, og jeg kunde tydelig høre Aarfuglens HuttrenHuttren] skjelving av kulde langt bag i Aasen. Ellers var alt stille.

Og mangen Gang sovned jeg ind der jeg laa, i fulde Klæder, rund, som jeg stod og gik, og vaagned ikke igen før Sjøfuglene var begyndt at skrige. Naar jeg da saa ud af Vinduet, kunde jeg skimte Handelsstedets store, hvide Bygninger, Sirilunds Brygger, Kramboden, hvor jeg købte mit Brød, og jeg blev liggende en Stund forundret over, at jeg befandt mig her i en Hytte i Nordland, i Kanten af en Skog.

Saa rysted Æsop sin lange, smale Krop henne ved Gruen, det klirred i dens Halsbaand, den gabed og logred, og jeg sprang op efter disse tre, fire Timers Søvn, udhvilet og fuld af Glæde over alt, alt.

Saaledes gik mangen Nat.

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.