En Mand sagde:
«De skyder ikke mer? Æsop har Los i Skogen, den jager en Hare.»
Jeg sagde:
«Gaa og skyd den for mig.»
Nogle Dage forløb, Hr. Mack søgte mig op, han saa huløjet ud, hans Ansigt var graat. Jeg tænkte: Er det saa, at jeg kan gennemskue Mennesker, eller er det ikke saa? Jeg ved det ikke selv.
Hr. Mack talte om Skredet, Katastrofen. Det var en Ulykke, en sørgelig Tilfældighed, jeg havde ingen Skyld i den.
Jeg sagde:
«Hvis der var nogen, som for enhver Pris vilde skille Eva og mig ad, saa har han oppnaaet det. Gud forbande ham!»
191Hr. Mack skuled mistænksomt til mig. Han mumled noget om den smukke Begravelse, der var intet sparet.
Jeg sad og beundred hans store Smidighed.
Han vilde ingen Erstatning have for Baaden, som mit Skred havde knust.
«Jo,» sagde jeg, «vil De virkelig ikke tage Dem betalt for Baaden og for Tjærepøsen, Kosten …?»
«Nej, bedste Hr. Løjtnant,» svared han, «hvor kan De tænke det!» Og han saa paa mig med hadefulde Øjne.
I tre Uger saa jeg ikke Edvarda. Jo, én Gang, jeg traf hende i Kramboden, hvor jeg var gaaet hen forat købe Brød, hun stod indenfor Disken og roded i forskellige Tøjer. Blot de to Betjente var tilstede, foruden hende.
Jeg hilste højt, og hun saa op, men svared ikke. Det faldt mig ind, at jeg ikke vilde bede om Brød i hendes Paahør, jeg vendte mig til Betjentene og forlangte Hagl og Krudt. Mens dette blev vejet af, holdt jeg Øje med hende.
En graa og altfor liden Kjole, hvis Knaphuller var slidte; det flade Bryst arbejded stærkt. Hvor hun havde vokset i Sommer! Hendes 192Pande tænkte, disse aparte buede Øjenbryn stod i hendes Ansigt som to Gaader, alle hendes Bevægelser var blevne mere modne. Jeg saa paa hendes Hænder, Udtrykket i de lange, fine Fingre virked voldsomt paa mig og lod mig sittre. Hun roded fremdeles i Tøjerne.
Jeg stod og ønsked, at Æsop vilde løbe indenfor Disken, hen til hende, og kende hende igen, saa vilde jeg øjeblikkelig kalde den til mig og bede om Undskyldning; hvad vilde hun svare da?
«Værsaagod!» siger Betjenten.
Jeg betalte, tog mine Pakker og hilste atter.
Hun saa op, men svared heller ikke nu. Det er godt! tænkte jeg; hun er kanske allerede Baronens Brud. Og jeg gik uden Brød.
Da jeg var kommet udenfor, kasted jeg et Blik op til Vinduet. Ingen saa efter mig.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Knut Hamsuns Pan ble utgitt første gang i 1894, siden er den kommet i utallige utgaver og oversettelser.
Romanen er et erindringsverk i to deler: «Af Løjtnant Thomas Glahns Papirer» og «Glahns død». Hovedhandlingen er inndelt i korte kapitler (I–XXXVIII). De korte kapitlene kan minne både om dagboknedtegnelser og prosalyriske stykker som er satt sammen til en større fortelling om Glahns tid som jeger og fisker i Nordland. I andre del er fortelleren en anonym jaktkamerat som jakter med Glahn i India.
Frode Lerum Boasson og Ståle Dingstad har skrevet en innledning som gjør rede for blant annet Pans tilblivelsesprosess og utgivelse, komposisjon, tematikk, mottagelse og forskningstradisjon. For å gjøre teksten lettere tilgjengelig for nye lesere er det også lagt til noen ordforklaringer og realkommentarer.
Knut Hamsun regnes som en av 1900-tallets mest innflytelsesrike litterære stilister, og står for mange som opphavet til den moderne roman. Han ble tildelt Nobelprisen i litteratur i 1920.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
