Postskibet kom, det bragte mig min Uniform, det skulde tage Baronen og alle hans Kasser med Skæl og Tangarter ombord. Nu lasted det Tønder med Sild og Tran ved Bryggen, henad Aften skulde det gaa.
Jeg tager min Bøsse og lægger en Mængde Krudt i begge dens Løb. Da jeg havde gjort det, nikked jeg ved mig selv. Jeg gaar tilfjælds og fylder ogsaa min Mine med Krudt; jeg nikker atter. Nu var alting forberedt. Jeg lagde mig til at vente.
Jeg vented i Timer. Jeg hørte hele Tiden, at Dampskibet hived op og ned med Kættingerne ved Bryggen. Det begyndte allerede at skumre. Endelig lyder en Piben, Lasten er indtaget, Skibet gaar. Nu har jeg nogle 184Minutter at vente. Maanen var ikke oppe, og jeg stirred som en Sindssyg gennem den skumrende Kvæld.
Da den første Spids af Bougen stak frem om Holmen, tændte jeg min Lunte og trak mig hurtig bort. Der gaar et Minut. Pludselig lyder et Knald, et Sprøjt af Stenfliser staar tilvejrs, Fjældet ryster og Klippen ruller drønende ned i Afgrunden. Det genlyder fra Fjældene omkring. Jeg griber min Bøsse og affyrer mit ene Løb; Ekkoet svarer mangemangedobbelt. Efter et Øjeblik skyder jeg ogsaa mit andet Løb af; Luften skalv af min Salut og Ekkoet kasted Larmen ud i den vide Verden; det var, som om alle Fjælde havde slaaet sig sammen om at raabe højt for det bortdragende Skib. Der forløber en kort Stund, Luften stilner, Ekkoet tier i alle Fjælde, og atter ligger Jorden tyst. Skibet forsvinder i Skumringen.
Jeg skælver endnu af en sælsom Spænding, jeg tager mine Bor og mit Gevær under Armen og begiver mig med slappe Knæ nedad Fjældet. Jeg tog den korteste Vej, holdende Øje med det rygende Spor, som mit Skred havde efterladt sig. Æsop gaar hele Tiden og ryster paa Hovedet og nyser af den svedne Lugt.
185Da jeg kom ned til Støen, mødte der mig et Syn, som hensatte mig i den voldsommeste Sindsbevægelse: en Baad laa knust af den nedstyrtede Klippeblok, og Eva, Eva laa ved Siden af, slaaet sønder og sammen, sprængt af et Stød, oprevet til Ukendelighed i Siden og nedad Maven. Eva var død paa Stedet.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Knut Hamsuns Pan ble utgitt første gang i 1894, siden er den kommet i utallige utgaver og oversettelser.
Romanen er et erindringsverk i to deler: «Af Løjtnant Thomas Glahns Papirer» og «Glahns død». Hovedhandlingen er inndelt i korte kapitler (I–XXXVIII). De korte kapitlene kan minne både om dagboknedtegnelser og prosalyriske stykker som er satt sammen til en større fortelling om Glahns tid som jeger og fisker i Nordland. I andre del er fortelleren en anonym jaktkamerat som jakter med Glahn i India.
Frode Lerum Boasson og Ståle Dingstad har skrevet en innledning som gjør rede for blant annet Pans tilblivelsesprosess og utgivelse, komposisjon, tematikk, mottagelse og forskningstradisjon. For å gjøre teksten lettere tilgjengelig for nye lesere er det også lagt til noen ordforklaringer og realkommentarer.
Knut Hamsun regnes som en av 1900-tallets mest innflytelsesrike litterære stilister, og står for mange som opphavet til den moderne roman. Han ble tildelt Nobelprisen i litteratur i 1920.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
