Glæde beruser. Jeg affyrer min Bøsse, og et uforglemmeligt Ekko svarer fra Bjærg til Bjærg, svæver udover Havet og lyder i en forvaagen RorgængersRorgængers] person som står til rors Øren. Hvad glæder jeg mig over? En Tanke, jeg faar, et Minde, en Klang i Skogen, et Menneske. Jeg tænker paa hende, jeg lukker mine Øjne og staar stille paa Vejen og tænker paa hende, jeg tæller Minutter.
Nu er jeg tørst, og jeg drikker i Bækken; nu tæller jeg Hundrede Skridt frem og Hundrede Skridt tilbage; nu er det blevet sent, tænker jeg.
Er noget kommet ivejen? En Maaned er gaaet, og en Maaned er ingen lang Tid; der er ingenting kommet ivejen! Gud skal vide, at denne Maaned har været kort. Men Nætterne de er mangen Gang lange, og jeg finder paa 63at dyppe min Hue i Bækken og lade den tørre igen, blot forat korte Tiden, mens jeg venter.
Jeg regned min Tid i Nætter. Stundom kom en Nat, og Edvarda udeblev, engang udeblev hun i to Nætter. I to Nætter. Der var ingenting ivejen, men jeg syntes da, at min Lykke kanske havde staaet paa sit højeste.
Og havde den ikke det?
«Hører du, Edvarda, hvor det er uroligt i Skogen inat? Det pusler ustandseligt i Tuerne, og de store Løvblade skælver. Noget er kanske igære; men det var ikke det, jeg vilde sige. Jeg hører en syngende Fugl oppe i Aasen, det er blot en Mejse; men den har siddet paa samme Sted i to Nætter og lokket. Hører du en ensartet, ensartet Lyd?»
«Ja, jeg hører den. Hvorfor spørger du mig om det?»
«For ingenting. Den har siddet der i to Nætter. Jeg vilde blot sige det … Tak, Tak fordi du kom iaften, Elskede! Jeg sad her og vented dig iaften eller imorgen Aften, jeg glæded mig til det, naar du kom.»
«Og jeg har ogsaa ventet. Jeg tænker paa dig, jeg har samlet og gæmt Skaarene af det 64Glas, du vælted engang; kan du huske det? Min Fader rejste inat, jeg var undskyldt for at komme, jeg havde saa meget at pakke og at minde ham paa. Jeg vidste, at du gik her og vented i Skogen, og jeg græd og pakked.»
Men der er gaaet to Nætter, tænkte jeg, hvad gjorde hun den første Nat? Og hvorfor er der ikke saa megen Glæde i hendes Øjne nu, som før?
En Time gik. Mejsen taug oppe i Aasen, Skogen laa død. Nej, nej, der var ingenting ivejen, alt var som før, hun gav mig sin Haand til Godnat og saa paa mig i Kærlighed.
«Imorgen?» sagde jeg.
«Nej, ikke imorgen,» svared hun.
Jeg spurgte ikke hvorfor.
«Imorgen skal vi jo have vor Fest,» sagde hun leende. «Jeg vilde blot overraske dig, men du fik en saa ulykkelig Mine, at jeg maatte sige det straks. Jeg vilde have indbudt dig skriftligt.»
Og mit Hjærte letned usigeligt.
Hun gik, nikkende til Afsked.
«Endnu ét,» sagde jeg, staaende paa samme Plet. «Hvorlænge er det, siden du samled de Glasskaar og gæmte dem?»
65«Hvorlænge det er siden?»
«Ja, kan det være en Uge siden, to Uger siden?»
«Ja, kanske det er to Uger siden. Men hvorfor spørger du om det? Nej, jeg skal sige dig Sandheden, jeg gjorde det igaar.»
Hun gjordegjorde] rettet fra: giorde (trykkfeil) det igaar, det var ikke længer siden end igaar, at hun tænkte paa mig! Nu, alt var godt.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Knut Hamsuns Pan ble utgitt første gang i 1894, siden er den kommet i utallige utgaver og oversettelser.
Romanen er et erindringsverk i to deler: «Af Løjtnant Thomas Glahns Papirer» og «Glahns død». Hovedhandlingen er inndelt i korte kapitler (I–XXXVIII). De korte kapitlene kan minne både om dagboknedtegnelser og prosalyriske stykker som er satt sammen til en større fortelling om Glahns tid som jeger og fisker i Nordland. I andre del er fortelleren en anonym jaktkamerat som jakter med Glahn i India.
Frode Lerum Boasson og Ståle Dingstad har skrevet en innledning som gjør rede for blant annet Pans tilblivelsesprosess og utgivelse, komposisjon, tematikk, mottagelse og forskningstradisjon. For å gjøre teksten lettere tilgjengelig for nye lesere er det også lagt til noen ordforklaringer og realkommentarer.
Knut Hamsun regnes som en av 1900-tallets mest innflytelsesrike litterære stilister, og står for mange som opphavet til den moderne roman. Han ble tildelt Nobelprisen i litteratur i 1920.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
