Ud paa Eftermiddagen skulde Postskibet gaa.
Jeg begav mig ned til Bryggen, mit Tøj var allerede ombord. Hr. Mack trykked min Haand og opmuntred mig med, at jeg fik godt Vejr, et behageligt Vejr, han skulde ikke selv have noget imod at rejse en Tur i sligt Vejr. Doktoren kom gaaende, Edvarda fulgte ham; jeg følte, at mine Knæ begyndte at skælve.
«Vi vilde se Dem vel ombord,» sagde Doktoren.
Og jeg takked.
Edvarda saa mig lige ind i Ansigtet og sagde:
«Jeg maa takke Eder for Eders Hund.» Hun kneb sin Mund sammen, Læberne var hvide. Atter havde hun kaldt mig Eder.
202«Hvornaar gaar Skipet?» spurgte Doktoren en Mand.
«Om en halv Time.»
Jeg sagde intet.
Edvarda vendte sig ophidset hid og did.
«Doktor, skal vi ikke gaa hjem igen?» spurgte hun. «Jeg har gjort det, som var mit Ærinde.»
«De har besørget Deres Ærinde,» sagde Doktoren.
Hun lo ydmyget over hans evige Rettelser og svared:
«Ja, var det ikke omtrent det, jeg sagde?»
«Nej,» svared han kort og godt.
Jeg saa paa ham. Den lille Mand stod kold og fast; han havde lagt en Plan og fulgte den til det sidste. Og om han alligevel tabte? Saa vilde han dog ikke vise det, hans Ansigt fortrak sig aldrig.
Det skumred.
«Ja, Farvel,» sagde jeg, «og Tak for hver Dag.»
Edvarda saa stumt paa mig. Saa drejed hun sit Hoved og blev staaende at se ud mod Skibet.
203Jeg gik i Baaden. Endnu stod Edvarda paa Kajen. Da jeg var kommet ombord, raabte Doktoren Farvel. Jeg saa iland, Edvarda vendte sig i det samme og gik bort fra Kajen, hjemad, hastigt og med Doktoren langt bag sig. Dette var det sidste, jeg saa af hende.
En Bølge af Vemod gled gennem mit Hjærte …
Dampskipet begyndte at gaa; jeg saa endnu Hr. Macks Skilt: Oplag af Salt og Tomtønder; men snart viskedes det ud. Maanen og Stjærnerne kom frem, Fjældene rejste sig rundt omkring, og jeg saa de endeløse Skoge. Dèr staar Møllen, dèr, dèr laa min Hytte, som brændte; den høje, graa Sten staar ensom tilbage paa Brandtomten. Iselin, Eva …
Nordlysnatten breder sig over Fjæld og Dal.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Knut Hamsuns Pan ble utgitt første gang i 1894, siden er den kommet i utallige utgaver og oversettelser.
Romanen er et erindringsverk i to deler: «Af Løjtnant Thomas Glahns Papirer» og «Glahns død». Hovedhandlingen er inndelt i korte kapitler (I–XXXVIII). De korte kapitlene kan minne både om dagboknedtegnelser og prosalyriske stykker som er satt sammen til en større fortelling om Glahns tid som jeger og fisker i Nordland. I andre del er fortelleren en anonym jaktkamerat som jakter med Glahn i India.
Frode Lerum Boasson og Ståle Dingstad har skrevet en innledning som gjør rede for blant annet Pans tilblivelsesprosess og utgivelse, komposisjon, tematikk, mottagelse og forskningstradisjon. For å gjøre teksten lettere tilgjengelig for nye lesere er det også lagt til noen ordforklaringer og realkommentarer.
Knut Hamsun regnes som en av 1900-tallets mest innflytelsesrike litterære stilister, og står for mange som opphavet til den moderne roman. Han ble tildelt Nobelprisen i litteratur i 1920.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
