Branden den var Hr. Macks Værk, jeg gennemskued det fra første Øjeblik. Jeg misted mine Dyreskind og mine Fuglevinger, jeg misted min udstoppede Ørn; alt brændte. Hvad nu?
Jeg laa i to Nætter under aaben Himmel uden at gaa til Sirilund og bede om Ly, tilsidst lejed jeg en forladt Fiskerhytte ved Bryggerne og tætted den med tørret Mose. Jeg sov paa et Læs rød Hestebærlyng fra Fjældet. Jeg var atter bjærget.
Edvarda sendte Bud og lod sige, at hun havde hørt om min Ulykke og tilbød mig nu paa Faderens Vegne et Værelse paa Sirilund. Edvarda rørt? Edvarda ædelmodig? Jeg sendte intet Svar. Gudskelov, jeg var ikke længer 180uden Ly, og det foraarsaged mig en stolt Glæde at tie til Edvardas Tilbud. Jeg mødte hende paa Vejen sammen med Baronen, de gik Arm i Arm, jeg saa dem begge ind i Ansigtet og hilste i Forbigaaende. Hun standsed og spurgte:
«De vil ikke bo hos os, Hr. Løjtnant?»
«Jeg har allerede min nye Bolig færdig,» svared jeg og standsed ogsaa.
Hun saa paa mig, hendes Bryst gik stærkt.
«De skulde jo ikke have lidt nogen Overlast hos os heller,» sagde hun.
Der rørte sig en Tak i mit Hjærte; men jeg var ikke istand til at sige noget.
Baronen gik sagte afsted.
«De vil kanske aldrig se mig mere nu?» spørger hun.
«Jeg takker Dem, Jomfru Edvarda, fordi De tilbød mig Husly, da min Hytte brændte,» sagde jeg. «Det var saa meget ædlere, som det næppe skete med Deres Faders Vilje.» Og jeg takked hende med blottet Hoved for hendes Tilbud.
«I Guds Navn, vil De aldrig se mig mere, Glahn?» sagde hun med ét.
Baronen raabte.
181«Baronen raaber,» sagde jeg og tog atter Huen dybt af.
Og jeg vandred tilfjælds til min Mine.Mine] hulrom for sprengladning Intet, intet skulde bringe mig ud af Fatning mere. Jeg mødte Eva. Der kan du se! raabte jeg, Hr. Mack kan ikke fordrive mig. Han har brændt min Hytte af, og jeg har allerede en anden Hytte … Hun bar en Kost og en Tjærepøs.Tjærepøs] bøtte med tjære Hvad nu, Eva?
Hr. Mack havde hvælvet en Baad i Støen under Fjældet og beordret hende at tjære den. Han bevogted alle hendes Skridt, hun maatte lystre.
Men hvorfor netop i Støen? Hvorfor ikke ved Bryggen?
Hr. Mack havde befalet det saa …
Eva, Eva, Elskede, du er gjort til Slave, og du klager ikke. Se, nu smiler du igen, og Livet bruser gennem dit Smil, skønt du er Slave!
Da jeg kom til min Mine, mødte der mig en Overraskelse. Jeg saa, at der havde været Folk ved Stedet, jeg undersøgte Sporene i Gruset og genkendte Aftrykkene af Hr. Macks 182lange, spidse Sko. Hvad gaar han her og snuser efter? tænkte jeg og saa mig omkring. Ingen var synlig. Nogen Mistanke vaktes ikke hos mig.
Og jeg satte mig til at banke paa mit Bor uden at ane, hvad galt jeg gjorde.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Knut Hamsuns Pan ble utgitt første gang i 1894, siden er den kommet i utallige utgaver og oversettelser.
Romanen er et erindringsverk i to deler: «Af Løjtnant Thomas Glahns Papirer» og «Glahns død». Hovedhandlingen er inndelt i korte kapitler (I–XXXVIII). De korte kapitlene kan minne både om dagboknedtegnelser og prosalyriske stykker som er satt sammen til en større fortelling om Glahns tid som jeger og fisker i Nordland. I andre del er fortelleren en anonym jaktkamerat som jakter med Glahn i India.
Frode Lerum Boasson og Ståle Dingstad har skrevet en innledning som gjør rede for blant annet Pans tilblivelsesprosess og utgivelse, komposisjon, tematikk, mottagelse og forskningstradisjon. For å gjøre teksten lettere tilgjengelig for nye lesere er det også lagt til noen ordforklaringer og realkommentarer.
Knut Hamsun regnes som en av 1900-tallets mest innflytelsesrike litterære stilister, og står for mange som opphavet til den moderne roman. Han ble tildelt Nobelprisen i litteratur i 1920.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
