Hver Dag, hver Dag traf jeg hende. Jeg tilstaar Sandheden, jeg traf hende gærne, ja, mit Hjærte fløj bort. Det er iaar to Aar siden, nu tænker jeg paa det kun naar jeg vil, det hele Æventyr morer og adsprederadspreder] underholder mig. Og hvad de to grønne Fuglefjære angaar, da skal jeg forklare det om lidt.
Vi havde flere Steder at træffes paa, ved Møllen, paa Vejen, ja, endog i min Hytte; hun kom hvorhen jeg vilde. Goddag! raabte hun altid først, og jeg svared Goddag.
«Du er glad idag, du synger,» siger hun, og hendes Øjne funkler.
«Ja, jeg er glad,» svarer jeg. «Du har en Plet der paa Skulderen, det er Støv, maaske er det Søle fra Vejen; jeg vil kysse den Plet, jo, 53lad mig faa Lov til at kysse den. Alt, hvad der er ved dig virker ømt paa mig, jeg er saa forstyrret efter dig. Inat sov jeg ikke.»
Og det var sandt, i mere end en Nat laa jeg søvnløs.
Vi spadserer Side om Side henefter Vejen.
«Hvad synes du, bærer jeg mig ad saaledes, som du liker det?» siger hun. «Kanske snakker jeg formeget? Ikke? Ja, men du skal sige, hvad du synes. Stundom tænker jeg ved mig selv, at dette aldrig kan gaa vel …»
«Hvad er det, som ikke skal gaa vel?» spørger jeg.
«Dette med os. At det ikke kommer til at gaa vel. Enten du tror det eller ikke, saa gaar jeg her og fryser nu; det isner mig nedad Ryggen, bare jeg kommer lidt indtil dig. Det er af Lykke.»
«Ja, i lige Maade,» svarer jeg, «det isner ogsaa gennem mig, blot jeg ser dig. Jo, det skal nok gaa vel. Forresten skal jeg klappe dig lidt paa Ryggen forat varme dig.»
Hun lader mig modstræbende gøre det, jeg klapper lidt haardere, blot for Spøg, jeg ler og spørger, om det ikke hjælper.
54«Aa, nej, ikke vær saa snil at dunke mig mere i Ryggen,» siger hun.
Disse Par Ord! Det lød saa hjælpeløst for mig, at hun sagde: ikke vær saa snil.
Saa gik vi videre henad Vejen. Er hun misfornøjet med mig for min Spøg? spurgte jeg mig selv, og jeg tænkte: lad os se. Jeg sagde:
«Jeg kommer til at huske noget. Engang paa en KaneturKanetur] lysttur med hest og slede var der en ung Dame, som tog et hvidt Silketørklæde af sin egen Hals og bandt det om min. Om Aftenen sagde jeg til Damen: De skal faa Deres Tørklæde tilbage imorgen, jeg vil lade det vaske. Nej, svarer hun, lad mig faa det nu, jeg vil opbevare det som det er, ganske som De har brugt det. Og hun fik Tørklædet. Tre Aar efter traf jeg den unge Dame igen. Tørklædet? sagde jeg. Hun bragte Tørklædet. Det laa i sit Papir lige uvasket, jeg saa det selv.»
Edvarda skotted op paa mig.
«Ja? Hvordan gik det saa?»
«Nej, der var ikke mere,» sagde jeg. «Men jeg synes, det var et skønt Træk.»
Pause.
55«Hvor er den Dame nu?»
«I Udlandet.»
Vi talte ikke mere derom. Men da hun skulde gaa hjem, sagde hun:
«Godnat da. Nej, ikke gaa og tænk mere paa den Dame; vel? Jeg tænker ikke paa nogen anden end dig.»
Jeg troed hende, jeg saa, at hun mente, hvad hun sagde, og det var mig evig nok, naar hun blot tænkte paa mig. Jeg gik efter hende.
«Tak, Edvarda!» sagde jeg. Senere lagde jeg til af ganske Hjærte: «Du er altfor god for mig, men jeg er taknemmelig for, at du vil have mig; Gud vil lønne dig for det. Jeg er vel ikke saa herlig, som mange andre, du kunde faa; men jeg er saa ganske din, saa voldsomt din, ved min udødelige Sjæl. Hvad tænker du paa? Du fik Taarer i Øjnene.»
«Det var ikke noget», svared hun. «Det lød saa underligt, at Gud vilde lønne mig for det. Du siger sligt noget, som … Jeg elsker dig saa!»
Hun fløj mig med en Gang om Halsen lige midt paa Vejen og kyssed mig hæftigt.
56Da hun var gaaet, bøjed jeg af og stak ind i Skogen forat skjule mig og være alene med min Glæde. Og jeg sprang bevæget tilbage til Vejen igen og saa, om nogen skulde have lagt Mærke til, at jeg gik ind der. Men jeg saa ingen.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Knut Hamsuns Pan ble utgitt første gang i 1894, siden er den kommet i utallige utgaver og oversettelser.
Romanen er et erindringsverk i to deler: «Af Løjtnant Thomas Glahns Papirer» og «Glahns død». Hovedhandlingen er inndelt i korte kapitler (I–XXXVIII). De korte kapitlene kan minne både om dagboknedtegnelser og prosalyriske stykker som er satt sammen til en større fortelling om Glahns tid som jeger og fisker i Nordland. I andre del er fortelleren en anonym jaktkamerat som jakter med Glahn i India.
Frode Lerum Boasson og Ståle Dingstad har skrevet en innledning som gjør rede for blant annet Pans tilblivelsesprosess og utgivelse, komposisjon, tematikk, mottagelse og forskningstradisjon. For å gjøre teksten lettere tilgjengelig for nye lesere er det også lagt til noen ordforklaringer og realkommentarer.
Knut Hamsun regnes som en av 1900-tallets mest innflytelsesrike litterære stilister, og står for mange som opphavet til den moderne roman. Han ble tildelt Nobelprisen i litteratur i 1920.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
