En Mand spurgte mig, om jeg ikke skød mere; han havde ikke hørt et Skud fra mig i Aaserne, skønt han havde ligget paa VaagenVaagen] smalt sjøstykke som skjærer inn i landet; bukt; vik og fisket i to Dage. Nej, jeg havde intet skudt, jeg holdt mig hjemme i Hytten, indtil jeg ingen Mad havde mere.
Den tredje Dag gik jeg paa Jagt. Skogen var lidt grøn, det lugted af Jorden og af Træerne, Græsløgen stak allerede grøn op af den issvedne Mose. Jeg var fuld af Tanker og satte mig flere Steder. I tre Dage havde jeg ikke set mere end ét Menneske, denne Fisker, som jeg traf igaar; jeg tænkte: kanske støder jeg paa nogen iaften, naar jeg gaar hjem, i Kanten av Skogen, hvor jeg traf Doktoren og Jomfru Edvarda sidst. Det kunde være, at de 24spadsered der igen, kanske og kanske ikke. Men hvorfor tænkte jeg netop paa disse to? Jeg skød et Par Ryper og tilberedte straks den ene; derpaa kobled jeg Æsop.
Mens jeg spiste, laa jeg paa den tørre Mark. Det var stille udover Jorden, kun et mildt Sus af Vejret og en og anden Fuglelyd. Jeg laa og saa paa Grenene, som vajed sagte i Lufttrækket, den lille Vind arbejded med sit og bar Blomsterstøv fra Kvist til Kvist og fyldte hvert uskyldigt Ar; hele Skogen stod i Henrykkelse. En grøn Bladorm, en Maalerlarve, vandrer efter Enderne langsadlangsad] langsetter en Gren, vandrer ustandseligt, som om den ikke kan hvile. Den ser næsten ingenting, skønt den har Øjne, ofte staar den ret opad og føler i Luften efter noget at støde mod; den ser ud som en Stump grøn Traad, der syr en Søm med langsomme Sting henefter Grenen. Til Aften er den kanske kommet did, hvor den skal hen.
Altid stille. Jeg rejser mig og gaar, sætter mig og rejser mig igen; Klokken er omkring fire; naar Klokken blir seks, gaar jeg hjemad og ser, om jeg træffer nogen. Jeg har to Timer igen, og jeg er allerede lidt urolig og børster Lyng og Mose af mine Klæder. Jeg 25kender de Steder, jeg passerer, Træer og Stene staar der som før i Ensomheden, Løvet rasler under mine Fødder. Det monotone Sus og de kendte Træer og Stene er meget for mig, jeg blir fuld af en sælsomsælsom] uforklarlig; forunderlig; gåtefull Taknemmelighed, alt indlader sig med mig, blander sig med mig, jeg elsker alt. Jeg tager op en Tørkvist og holder den i Haanden og ser paa den, mens jeg sidder der og tænker paa mine Ting, Kvisten er næsten raadden, dens fattige Bark gør Indtryk paa mig, en Medynk vandrer gennem mit Hjærte. Og naar jeg rejser mig og gaar, kaster jeg ikke Kvisten langt bort, men lægger den ned og staar og synes om den; tilslut ser jeg paa den en sidste Gang med vaade Øjne, før jeg efterlader den der.
Og Klokken blir fem. Solen viser falsk Tid for mig, jeg har gaaet vestover den hele Dag, og jeg er kanske kommet en halv Time foran mine Solmærker ved Hytten. Alt dette er jeg opmærksom paa; men alligevel har jeg en Time til Klokken seks, derfor rejser jeg mig atter og gaar et Stykke. Og Løvet rasler under mine Fødder. Saaledes forløber en Times Tid.
26Jeg ser nedenunder mig den lille Elv og den lille Mølle, som har ligget nediset i Vinter, og jeg standser; Kværnen gaar, dens Sus vækker mig, jeg standser lige paa Stedet og med ét. Jeg er forsent ude! siger jeg højt. En Lidelse rykker gennem mig, jeg vender øjeblikkelig om og begynder at gaa hjemad, men imens ved jeg, at jeg er forsent ude. Jeg begynder at gaa hurtigere, at løbe; Æsop forstaar, at noget gælder, den trækker i Remmen, slider mig med, pisterpister] piper og har det travlt. Det tørre Løv sprutter omkring os. Men da vi kom ned i Kanten af Skogen, var der ingen der, nej, alt var stille, der var ingen der.
Der er ingen her! siger jeg. Og det var dog ikke værre end jeg vented det.
Jeg blev ikke længe staaende, men gik, trukket af alle mine Tanker, gik min Hytte forbi, ned til Sirilund, med Æsop og Væsken og Bøssen, med hele mit Tilbehør med.
Hr. Mack modtog mig med den største Venlighed og indbød mig til Aften.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Knut Hamsuns Pan ble utgitt første gang i 1894, siden er den kommet i utallige utgaver og oversettelser.
Romanen er et erindringsverk i to deler: «Af Løjtnant Thomas Glahns Papirer» og «Glahns død». Hovedhandlingen er inndelt i korte kapitler (I–XXXVIII). De korte kapitlene kan minne både om dagboknedtegnelser og prosalyriske stykker som er satt sammen til en større fortelling om Glahns tid som jeger og fisker i Nordland. I andre del er fortelleren en anonym jaktkamerat som jakter med Glahn i India.
Frode Lerum Boasson og Ståle Dingstad har skrevet en innledning som gjør rede for blant annet Pans tilblivelsesprosess og utgivelse, komposisjon, tematikk, mottagelse og forskningstradisjon. For å gjøre teksten lettere tilgjengelig for nye lesere er det også lagt til noen ordforklaringer og realkommentarer.
Knut Hamsun regnes som en av 1900-tallets mest innflytelsesrike litterære stilister, og står for mange som opphavet til den moderne roman. Han ble tildelt Nobelprisen i litteratur i 1920.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.