VII.

Jeg tror, at jeg kan læse lidt i de Menneskers Sjæle, der omgiver mig; kanske er det ikke saa. O, naar jeg har mine gode Dage, da forekommer det mig, at jeg skimter langt ind i andres Sjæle, skønt jeg ikke er noget videre godt Hoved. Vi sidder i en Stue nogle Mænd, nogle Kvinder og jeg, og jeg synes at se, hvad der foregaar i disse Menneskers indre, og hvad de tænker om mig. Jeg lægger noget i hvert Vink, der iler gennem deres Øjne; stundom skyder Blodet op i deres Kinder og gør dem røde, til andre Tider lader de som om de ser til en anden Kant og holder dog lidt Øje med mig fra Siden. Der sidder jeg og ser paa alt dette, og ingen aner, at jeg gennemskuer hver Sjæl. I flere Aar har jeg ment at kunne læse i alle Menneskers Sjæle. Kanske er det ikke saa …

28Jeg blev hele Aftenen i Hr. Macks Stue. Jeg kunde have gaaet igen straks, det interessered mig ikke at blive siddende der; men var jeg ikke kommet netop fordi alle mine Tanker trak mig did? Og kunde jeg da gaa min Vej straks? Vi spilled WhistWhist] kortspill som spilles av fire personer, to mot to og drak ToddyToddy] drikk av varmt vann, sukker og brennevin, vin eller saft efter Maden, jeg satte mig med Ryggen vendt mod Stuen og dukked mit Hoved ned; bagenfor mig gik Edvarda ud og ind. Doktoren var hjemrejst.

Hr. Mack viste mig Indretningen af sine nye Lamper, de første Parafinlamper, som var komne nordover, Pragtstykker paa svære Blyfødder, og han tændte dem selv hver Aften forat forebygge al Ulykke. Han talte et Par Gange om sin Bedstefader Konsulen: min Bedstefader Konsul Mack modtog denne Spænde af Carl Johans egne Hænder, sagde han, og han pegte med Fingeren op til sin Diamantspænde. Hans Kone var død, han viste mig et Maleri af hende i et af Sideværelserne, en fornemt udseende Kone med Blondekappe og et artigt Smil. I samme Værelse stod ogsaa et Bogskab, hvori der endog var gamle franske Bøger, der saa ud til at være gaaede i Arv, Bindene var fine og forgyldte, 29og mange Ejermænd havde tegnet sine Navne i dem. Blandt Bøgerne vare flere Oplysningsskrifter; Hr. Mack var en tænkende Mand.

Hans to Krambodbetjente maatte kaldes ind til Whisten; de spilled langsomt og usikkert, talte nøjagtigt over og gjorde desuagtet Fejl. Den ene af dem fik Hjælp af Edvarda.

Jeg vælted mit Glas, jeg blev ulykkelig og rejste mig op.

«Nej – jeg vælted mit Glas!» sagde jeg.

Edvarda brast i Latter og svared:

«Ja, det ser vi nok.»

Alle forsikred mig leende om, at det gjorde ikke noget. Jeg fik et Haandklæde at tørre mig med, og vi fortsatte at spille. Klokken blev elleve.

Der skød en dunkel Følelse af Misstemning gennem mig ved Edvardas Latter, jeg saa paa hende og fandt, at hendes Ansigt var bleven intetsigende og lidet vakkert. Hr. Mack afbrød endelig Spillet under Paaskud af, at de to Betjente maatte i Seng, derpaa læned han sig bagover i Sofaen og begyndte at tale om at sætte Skilt op paa sin Bryggefaçade og spurgte mig tilraads derom. Hvilken Farve skulde han benytte? Jeg keded mig, jeg svared sort Farve, 30uden at tænke noget over det, og Hr. Mack sagde straks det samme:

«Sort Farve, akkurat hvad jeg selv har tænkt. OplagOplag] lager af Salt og Tomtønder, med svære, sorte Bogstaver, det er det nobleste … Edvarda, skal du ikke lægge dig nu?»

Edvarda rejste sig, gav os begge Haanden til Godnat og gik. Vi sad tilbage. Vi talte om Jærnbanen, som blev færdig ifjor,Jærnbanen, som blev færdig ifjor] Den første jernbanen i Norge gikk mellom Christiania og Eidsvold og ble åpnet i 1854. om den første Telegraflinje.Telegraflinje] Den første telegraflinjen i Norge ble åpnet mellom Christiania og Drammen i 1855. Gud ved, hvornaar Telegrafen kom her Nord! Pause.

«Ser De,» sagde Hr. Mack, «jeg er lidt efter lidt bleven seks og firti Aar og graa i Haar og Skæg. Jo, jeg føler, at jeg er bleven gammel. De ser mig om Dagen og tror mig ung; men naar Aftenen kommer og jeg blir alene, falder jeg meget sammen. Saa sidder jeg her i Stuen og lægger Kabaler. De gaar gærne op med et Par Fusk. Ha-ha.»

«Gaar Kabalerne op med et Par Fusk?» spurgte jeg.

«Ja.»

Det forekom mig, at jeg kunde læse i hans Øyne.

Han rejste sig, gjorde et Slag henimod Vinduet og saa ud; han stod meget sludrygget,sludrygget] lutrygget; krumrygget 31og hans Nakke og Hals var lodden. Jeg reiste mig ogsaa. Han vendte sig om og kom mig imøde paa sine lange, spidse Sko, han stak begge sine Tommelfingre i Vestelommerne og vifted lidt med Armene som Vinger; samtidig smilte han. Saa bød han mig endnu engang en Baad til min Raadighed og rakte mig Haanden.

«Forresten, lad mig følge Dem,» sagde han og blæste Lamperne ud. «Jo, jeg vil gaa mig en liden Tur, det er ikke sent endnu.»

Vi gik ud.

Han pegte opad Vejen mod Smedens Hus og sagde:

«Denne Vej! Den er kortest.»

«Nej,» svared jeg, «Vejen om Bryggerne er kortest.»

Vi veksled nogle Ord herom uden at blive enige. Jeg var overbevidst om, at jeg havde Ret, og jeg forstod ikke hans Paastaaelighed. Tilsidst foreslog han, at vi skulde gaa hver vor Vej; den, som kom først frem, skulde vente ved Hytten.

Vi begav os afsted. Han forsvandt snart i Skogen.

32Jeg gik med vanlig Fart og beregned at komme mindst fem Minutter foran. Men da jeg kom til Hytten, stod han allerede der. Han raabte mig imøde:

«Der ser De! Nej, jeg gaar altid denne Vej, den er virkelig den korteste.»

Jeg saa højst forbauset paa ham, han var ikke varm og lod ikke til at have løbet. Han hilste straks, takked for iaften og gik tilbage den samme Vej, som han var kommet.

Jeg stod tilbage og tænkte: Hvor dette er besynderligt! Jeg skulde have lidt Skøn paa Afstande, og jeg har gaaet begge disse Veje flere Gange. Kære Mand, du fusker igen! Var det hele et Paaskud?

Jeg saa hans Ryg forsvinde i Skogen igen.

I næste Øjeblik gik jeg efter ham, forsigtigt og ilende, jeg saa ham tørre sit Ansigt hele Vejen, og jeg vidste ikke længer, om han ikke havde løbet. Han gik nu yderst langsomt, og jeg holdt Øje med ham, han standsed ved Smedens Hus. Jeg stilled mig i Skjul og saa, at Døren blev aabnet og at Hr. Mack gik ind i Huset.

Klokken var et, jeg saa det paa Sjøen og paa Græsset.

Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.