Der gik en Uge. Jeg lejed Smedens Baad og fisked til Mad. Edvarda og den fremmede Baron var altid sammen om Aftenen, naar han kom hjem fra Sjøen, jeg saa dem engang ved Møllen. En Aften kom de begge gaaende forbi min Hytte, jeg trak mig bort fra Vinduet og stængte sagte min Dør, for alle Tilfælders Skyld. Det gjorde aldeles intet Indtryk paa mig at se dem sammen; jeg trak paa Skulderen. En anden Aften traf jeg dem paa Vejen, og vi hilste til hinanden, jeg lod Baronen hilse først og tog selv med et Par Fingre op til Huen. Jeg gik sagte forbi og saa ligegyldigt paa dem.
En Dag forløb igen.
128Hvor mange, lange Dage var nu ikke forløbne! En nedtrykt Sindsstemning behersked mig, mit Hjærte grunded maalløst over Tingene, selv den venlige graa Sten ved min Hytte stod som med et Udtryk af Pine og Fortvivlelse, naar jeg gik forbi. Det stunded mod Regn, Varmen stod formelig og hived foran mig, hvor jeg vendte mig hen, der var Gigt i min venstre Fod, jeg havde set en af Hr. Macks Heste ryste sig i SkækerneSkækerne] stengene som holder hest og kjerre sammen om Morgenen; alt dette havde sin Betydning for mig. Det er bedst at forsyne Huset med Mad, mens det er Godvejr, tænkte jeg.
Jeg bandt Æsop, tog mine Fiskeredskaber og min Bøsse med og gik ned til Bryggen. Jeg var ganske usædvanlig beklemt.
«Hvornaar kommer Postskibet?» spurgte jeg en Fisker.
«Postskibet? Det kommer om en tre Uger,» svared han.
«Jeg venter min Uniform,» sagde jeg.
Derpaa traf jeg en af Hr. Macks Krambodbetjente. Jeg tog hans Haand og sagde:
«Sig mig for Kristi Skyld, spiller I aldrig mere Whist paa Sirilund?»
«Jo, ofte,» svarer han.
129Pause.
«Jeg har ikke kunnet komme med i det sidste,» sagde jeg.
Jeg roed ud til min Fiskegrund. Vejret var bleven trykkende, Myggene samled sig i Sværme, og jeg maatte røge Tobak hele Tiden forat bjærge mig. HyserneHyserne]hyse: fisk i torskefamilien bed, jeg trak tvehaget,tvehaget] fiskeredskap med to haker/kroker jeg gjorde en god Fangst. Paa Hjemvejen skød jeg to Alker.
Da jeg kom til Bryggen, stod Smeden der. Han stod i Arbejde. Der farer en Tanke gennem mig, jeg spørger ham:
«Faar jeg Følge hjem?»
«Nej,» svarer han, «Hr. Mack har givet mig Arbejde lige til Midnat.»
Jeg nikked og tænkte ved mig selv, at det var godt.
Jeg tog min Fangst med og gik, jeg lagde Vejen om Smedens Hus. Eva var alene hjemme.
«Jeg længted saa hjærteligt efter dig,» sagde jeg til hende. Og jeg blev bevæget ved Synet af hende, hun kunde knapt se paa mig for Forundring. «Jeg elsker din Ungdom og dine gode Øjne,» sagde jeg. «Straf mig nu idag, fordi jeg har tænkt mere paa en anden end 130paa dig. Hør, jeg kommer til dig blot forat se paa dig, du gør mig vel, jeg er kær i dig. Hørte du, at jeg raabte paa dig inat?»
«Nej,» svared hun forferdet.
«Jeg raabte paa Edvarda, Jomfru Edvarda, men jeg mente dig. Jeg vaagned af det. Jo, jeg mente dig, jeg var undskyldt, jeg forsnakked mig, da jeg sagde Edvarda. Men lad os ikke tale mere om hende. Gud, hvor du er min kæreste Pige, Eva! Du har saa rød Mund idag. Du har smukkere Fødder end Edvarda, se bare selv.» Jeg løfted op hendes Kjole og viste hende hendes egne Ben.
En Glæde, som jeg endnu aldrig havde set hos hende, fløj over hendes Ansigt; hun vil vende sig bort, men betænker sig og slaar den ene Arm om min Hals.
En Tid gaar. Vi taler sammen, sidder hele Tiden paa en lang Bænk og taler til hinanden om mange Ting. Jeg sagde:
«Vil du tro det, Jomfru Edvarda har ikke lært at tale endnu, hun taler som et Barn, hun siger ‘mere lykkeligere’, jeg har selv hørt det. Synes du, at hun har en vakker Pande? Det synes ikke jeg. Hun har en mørk Pande. Hun vasker heller ikke sine Hænder.»
131«Vi skulde jo ikke snakke mere om hende?»
«Rigtigt. Jeg glemte det blot.»
En Tid gaar igen. Jeg tænker paa noget, jeg tier.
«Hvorfor blir dine Øjne vaade?» spørger Eva.
«Hun har forresten en vakker Pande,» siger jeg, «og hendes Hænder er altid rene. Det var bare en Tilfældighed, at de var skidne engang. Jeg mente ikke at sige andet.» Men nu fortsætter jeg hidsigt og med sammenbidte Tænder: «Jeg sidder uafladelig og tænker paa dig, Eva; men det falder mig ind, at du kanske ikke har hørt, hvad jeg nu vil fortælle dig. Den første Gang, Edvarda saa Æsop, sagde hun: Æsop, det var jo en Vismand, han var Frygier.Frygier] person fra Frygia (et antikt navn på et landskap i innlandet i Lilleasia, vest for Ankara) Er det ikke naragtigt?naragtigt] latterlig Hun havde læst det i en Bog den samme Dag, det er jeg sikker paa.»
«Ja,» siger Eva; «men hvad saa?»
«Saavidt jeg mindes, talte hun ogsaa om, at Æsop havde XanthusXanthus] Xanthos, oldtidsby i Lykia i det sørvestlige Lilleasia, ved det nåværende Kinik i Tyrkia til Lærer. Ha-ha-ha.»
«Jasaa.»
«Hvad Satan er nu det at fortælle en Forsamling, at Æsop har havt Xanthus til Lærer? Jeg spørger blot. Ak, du er ikke oplagt idag, Eva, ellers vilde du le dig syg af det.»
132«Jo, jeg synes ogsaa, at det er morsomt,» siger Eva og begynder at le anstrængt og forundret. «Men jeg forstaar det ikke saa godt, som du.»
Jeg tier og tænker, tier og tænker.
«Vil du, at vi helst skal sidde stille og ikke sige noget?» spørger Eva sagte. Godheden lyste ud af hendes Øjne, hun tog mig over Haaret med sin Haand.
«Du gode, gode Sjæl!» udbryder jeg og trykker hende hæftigt ind til mig. «Jeg er sikker paa, at jeg forgaar af Kærlighed til dig, jeg elsker dig mere og mere, tilslut blir du med mig, naar jeg rejser. Du skal bare se. Kunde du følge med mig?»
«Ja,» svarer hun.
Jeg hører næsten ikke dette Ja, men jeg føler det af hendes Aande, jeg mærker det paa hende, vi holder vildt om hinanden, og hun giver sig saa sandsesløst bort.
En Times Tid efter kysser jeg Eva til Afsked og gaar. Jeg møder Hr. Mack i Døren.
Hr. Mack selv.
Han rykker til og stirrer ind i Stuen, blir staaende der paa Dørtærskelen og stirre. «Naa!» 133siger han og kan ikke faa sagt mere, han er som slaaet fortumlet.
«De havde ikke ventet at finde mig her?» siger jeg og hilser.
Eva rører sig ikke.
Hr. Mack fatter sig, en mærkværdig Sikkerhed lægger sig over ham, han svarer:
«De tager fejl, det er netop Dem, jeg søger. Jeg vil gøre Dem opmærksom paa, at fra første April til femtende August er det forbudt at løse Skud inden en ottendels Mil fra Æg- og Dunvær. De har idag skudt to Fugle ved Øen, der er Folk, som har set Dem.»
«Jeg skød to Alker,» sagde jeg slagen. Det gik op for mig paa Stedet, at Manden var i sin Ret.
«To Alker eller to Edderfugle, det er lige meget. De har været indenfor fredlyst Omraade.»
«Jeg erkender det,» sagde jeg. «Det har ikke faldt mig ind før nu.»
«Men det burde have faldt Dem ind før nu.»
«Jeg har ogsaa i Maj Maaned skudt af begge mine Løb omtrent paa samme Sted. Det 134var paa en Øtur. Det skete paa Deres egen Anmodning.»
«Det er en anden Sag,» sagde Hr. Mack kort.
«Men saa for Djævelen, saa ved De vel, hvad De har at gøre?»
«Saare vel,» svared han.
Eva holdt sig i Beredskab; da jeg gik ud, fulgte hun efter, hun havde taget et Tørklæde paa og gik bort fra Huset, jeg saa hende tage Vejen ned til Bryggerne. Hr. Mack vandred hjem.
Jeg tænkte over det. Hvilken Smidighed i at hitte paa en Udvej! hvor hans Øjne stak! Et Skud, to Skud, et Par Alker, en Mulkt, en Udbetaling. Og saa var alt, alt opgjort med Hr. Mack og hans Hus. Alt gik i Grunden saa overmaade smukt og hurtigt …
Det begyndte allerede at regne med store, bløde Draaber. Skærerne fløj langsad Jorden, og da jeg kom hjem og slap Æsop løs, aad den Græs. Vinden begyndte at suse.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Knut Hamsuns Pan ble utgitt første gang i 1894, siden er den kommet i utallige utgaver og oversettelser.
Romanen er et erindringsverk i to deler: «Af Løjtnant Thomas Glahns Papirer» og «Glahns død». Hovedhandlingen er inndelt i korte kapitler (I–XXXVIII). De korte kapitlene kan minne både om dagboknedtegnelser og prosalyriske stykker som er satt sammen til en større fortelling om Glahns tid som jeger og fisker i Nordland. I andre del er fortelleren en anonym jaktkamerat som jakter med Glahn i India.
Frode Lerum Boasson og Ståle Dingstad har skrevet en innledning som gjør rede for blant annet Pans tilblivelsesprosess og utgivelse, komposisjon, tematikk, mottagelse og forskningstradisjon. For å gjøre teksten lettere tilgjengelig for nye lesere er det også lagt til noen ordforklaringer og realkommentarer.
Knut Hamsun regnes som en av 1900-tallets mest innflytelsesrike litterære stilister, og står for mange som opphavet til den moderne roman. Han ble tildelt Nobelprisen i litteratur i 1920.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
