Jeg sidder tilfjælds og minerer. Der er en krystalklar Høstluft om mig, Slagene paa mit Bor klinger jævnt og taktfast, Æsop ser paa mig med forundrede Øjne. En Strøm af Tilfredshed trækker nu og da gennem mit Bryst; ingen ved, at jeg er her i det øde Fjæld.
Nu er Trækfuglene borte; lykkelig Rejse og velkommen tilbage! Mejser og HængetiterHængetiter] hengetite, lokalt navn på løvmeis og granmeis og en og anden Jærnspurv lever alene i Urer og Krat; pip pip! Alt er saa underlig forandret, DværgbirkenDværgbirken] dvergbjørken bløder rødt mod de graa Stene, en Blaaklokke hist og en GederamsGederams] geitrams, en flerårig plante i mjølkefamilien her rejser sig op af Lynget og vugger sig og suser sagte en Sang; hys! Men henover alt svæver en FiskejonFiskejon] fiskeørn med udstrakt Hals, sugende indover Fjældene.
177Og Aftenen kommer, jeg lægger mine Bor og min FejselFejsel] hammer med slagflate for begge ender av hodet til å slå på minebor eller meisel med ind under en Sten og holder Hvil. Alting slumrer, Maanen glider op i Nord, Bjærgene kaster gigantiske Skygger. Det er fuld Maane, den ser ud som en glødende Ø, den ser ud som en rund Gaade af Messing, som jeg gaar udenom og forundrer mig over. Æsop rejser sig og er urolig.
Hvad vil du, Æsop? Hvad mig angaar, jeg er træt af min Sorg, jeg vil glemme den, drukne den. Jeg befaler dig at ligge stille, Æsop, jeg vil ingen Uro have. Eva spørger: Tænker du nu og da paa mig? Jeg svarer: Altid paa dig. Eva spørger igen: Og volder det dig Glæde at tænke paa mig? Jeg svarer: Idel Glæde, aldrig andet end Glæde. Saa siger Eva: Dit Haar graaner. Og jeg svarer: Ja, det begynder at graane. Men Eva spørger: Det graaner af noget, du tænker paa? Og dertil svarer jeg: Maaske. Tilsidst siger Eva: Saa tænker du ikke bare paa mig … Æsop, lig stille, jeg vil heller fortælle dig noget andet …
Men Æsop staar og snuser spændt nedad mod Dalen, den pister og trækker mig i Klæderne. Da jeg endelig rejser mig og følger 178den, kan den ikke komme fort nok afsted. En Rødme viser sig paa Himlen over Skogen, jeg gaar hurtigere til, der viser sig for mine Øjne en Nying, et uhyre Baal. Jeg standser og stirrer, gaar nogle Skridt og stirrer, – min Hytte staar i Brand.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Knut Hamsuns Pan ble utgitt første gang i 1894, siden er den kommet i utallige utgaver og oversettelser.
Romanen er et erindringsverk i to deler: «Af Løjtnant Thomas Glahns Papirer» og «Glahns død». Hovedhandlingen er inndelt i korte kapitler (I–XXXVIII). De korte kapitlene kan minne både om dagboknedtegnelser og prosalyriske stykker som er satt sammen til en større fortelling om Glahns tid som jeger og fisker i Nordland. I andre del er fortelleren en anonym jaktkamerat som jakter med Glahn i India.
Frode Lerum Boasson og Ståle Dingstad har skrevet en innledning som gjør rede for blant annet Pans tilblivelsesprosess og utgivelse, komposisjon, tematikk, mottagelse og forskningstradisjon. For å gjøre teksten lettere tilgjengelig for nye lesere er det også lagt til noen ordforklaringer og realkommentarer.
Knut Hamsun regnes som en av 1900-tallets mest innflytelsesrike litterære stilister, og står for mange som opphavet til den moderne roman. Han ble tildelt Nobelprisen i litteratur i 1920.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
