Naturmytiske balladar

Norske mellomalderballadar

TSB A 41 Rikeball og Gudbjørg

[Veneros og Ølberg]


Innleiing

Rikeball tener i kongens gard, der han blir kjend med kongsdottera, Gudbjørg. I hemmelege samtaler freistar han å overtale henne til å røme med seg til eit lukkeland langt av lei. Gudbjørg vil ikkje dette, for ikkje berre er det mange som passar på henne, men ho er dessutan trulova. Til slutt gjev ho likevel etter, for Rikeball seier at dei skal fare så varleg at ingen vil merke det: «Aa me skal sá löynleg af garðe fara / með folkið ligg i svemnen og hunden i dvala» (Landstad 1968: 314). Planen lukkast. Når dei har ride ei stund, møter dei ein gamal mann. Trass i at Gudbjørg dekkjer andletet til, kjenner han henne att som kongsdotter. Han trugar med å fortelje kongen kva han har sett, men Rikeball let han likevel gå. Han vil ikkje drepe ein så gammal mann, seier han.

På denne måten får kongen vite at Rikeball og Gudbjørg har rømt. Han set etter dei to rømlingane med ein stor hærstyrke. Dei bestemmer seg for å ta opp kampen, og Rikeball bed Gudbjørg halde hesten. Men ho må for all del ikkje nemne han med namn om ho ser nokon falle, seier han. Rikeball forsvarar seg godt. Han feller dei sju brørne til Gudbjørg, far hennar og festarmannen. Då ropar Gudbjørg: «Rikeball, Rikeball, du stillar din kniv / min yngste bró’r honom geve du lív!» (Landstad 1968: 316). Dermed er Rikeballs styrke borte, og han får banesår av den yngste broren. Dødssjuk løfter Rikeball Gudbjørg på hesten, og dei rir heim. Rikeball døyr, og Gudbjørg og mor hans døyr av sorga.

«Rikeball og Gudbjørg» var ein svært populær ballade på 1800-talet. Det finst bortimot hundre variantar, dei aller fleste frå Telemark, men også nokre frå Agder-fylka, Hedmark og Rogaland. Landstad trykte to former i Norske Folkeviser: «Rikeball og stolt Guðbjörg» og «Veneros og stolt Ölleber», den siste med lukkeleg slutt (Landstad 1968: 313–322). Vidare finst balladen på dansk, svensk og islandsk. Dei eldste danske formene går tilbake til renessansen, og visa vart trykt i Peder Syvs kjempevisebok (1695). Den eldste svenske teksten vart skriven opp i 1670-åra. Det finst uvanleg mange melodiar til «Rikeball og Gudbjørg», frå Olea Crøgers tid og til eit godt stykke inn på 1900-talet (Ressem [utg.] 2011: 79–97).

Handlinga i «Rikeball og Gudbjørg» foregår i riddarmiljø, men namnemagien gjer ho til ei naturmytisk vise. Den makta som ligg i namnet blir broten når Gudbjørg avslører kven Rikeball er. Vi må altså tenkje oss at motstandarane ikkje veit det. Både i norrøn litteratur og i folkediktinga finn vi døme på namnemagi, som i Volsunga saga, der Sigurd Fåvnesbane, til skade for seg sjølv og etterkomarane sine, fortel draken Fåvne kva han heiter, og i folkesegna om den ukjende kyrkjebyggmeisteren. Nokon ropar namnet på byggmeisteren når han står øvst i tårnet han har reist, og dermed fell han ned og slår seg i hel. Dette motivet har Ibsen gjort bruk av i Bygmester Solness (1892).

Vi skal elles merke oss at den gamle mannen som Rikeball og Gudbjørg møter, etter alt å døme er sjølvaste Odin i forkledning. Odin kunne forkle seg med hjelp av eit høveleg stort og tildekkjande hovudplagg, og Sidhatt var derfor eitt av tilnamna hans. I A-versjonen av «Earl Brand» (Child 7) – den engelske parallellen til «Rikeball og Gudbjørg» – møter vi den forkledde Odin:

They have ridden oer moss and moor,
And they met neither rich nor poor.

Until they met with Old Carl Hood;
He comes for ill, but never for good
(Child 7)

«Rikeball og Gudbjørg» har interessert mange balladeforskarar. Sophus Bugge hevda at eddadikta om Helge Hundingsbane låg til grunn for balladen (Bugge 1896: 283–295). Axel Olrik argumenterte mellom anna for at «Rikeball og Gudbjørg» opphavleg var ei dansk vise som hadde spreidd seg i nordisk tradisjon (Vésteinn Ólason 1982: 183–191), mens Sverker Ek med bakgrunn i språklege omstende «anser […] att man har full rätt att räkna visan som norsk» (Ek 1921: 94–95).

Namnet Rikeball er lånt frå Didrikssoga, som vart skriven i Bergen kring 1250 etter fråsegn av tyske menn. Her blir det mellom anna fortalt om helten Reginbaldr. Han får ein son som blir kalla Hildibrandr, jf. namnelikskapen med den engelske visetittelen «Earl Brand». Bengt Jonsson, som også skriv om «Rikeball og Gudbjørg», legg vekt på at ei rekkje balladar vart dikta på fritt grunnlag av skrivne soger, gjerne soger som vart lesne høgt for eit større publikum. Balladediktarane gjorde bruk av motiv og detaljar etter behov. At «Rikeball og Gudbjørg» er ein norsk ballade opphavleg, «behöver hur som helst ej betvivlas» skriv Jonsson (Jonsson 1989: 76–79).

Utsyn 125
DgF 82
IKkv 16
SMB 15




Oppskrift A

TSB A 41: Rikeball og Gudbjørg

Oppskrift: 1801 av Ole Johnsen Næsset etter ukjend songar, Laudal, Vest-Agder.

Orig. ms.: EFA T. Hannaas 72, 40–45

Utan oppgjeven tittel.

*

1. Wenerus Han Tinner I Kongens Gaar,
Han Slider silke og han drager Maard,
— det var den det var den Ieg Har Tinget i min Ungdom —

2. Han slider Silke og han drager Maar
han loket Kongens Daatter det Venne Maal

3. Og høre du Solebør hvad ieg siger Dig,
vil Du af Landet bort Følge med mig,

4. Hvor skulde ieg kunde af gaarden bort gaa,
Her Er saa mange som Mig vogter paa,

5. Mig Vogter min Fader mig vogter min Moder,
mig vogter min syster, mig vogter min Broder

6. Mig vogter Hertug Niels min fæstermand
Ieg giorde ret Ilde om ieg svæg han,

7. Der vogter dig hvem der vogte dig maa,
vi Rider Udaf gaarden menns dagen staar paa,

8. Venerus har Folen baade liden og spag
saa satte hand Sølebør med sit bag

9. Wenrus Hand Rider af gaarden Saa Frisk,
at fuglenne Daanet paa blade fulde Kvist

10. Da som han Kom opaa den Hede,
der møtte Han den Falske Pal greve,

11. Hør du Wennerus Hvad Ieg Siger dig,
Hvor har du staalet Det høybaarne viv,

12. Hun er Ike staalen hon er ej Solt
det er min Søster Daatter fra Kloster ieg har ført

13. Sølebør Du tør ej skyge Under skov
jeg Kiender saa vel dine Øyne Tvoe,

14. Ieg giver Dig min gangar graa,
der som du vil Ey Sige tidender her fra

15. og Hav du selv din gangar graa,
og ikke skal Ieg sige tiden der fra,

16. Venerus Rider i Rosens Lund,
Der lyste de Toe Unge At Hvile sig en Stund

17. De Plukede Roser de Plukede Blade
Der giorde de to Unge sig en hvilesæng Udaf

18. falske Paal greve han Red og han Rende,
sin gode Folle Der Over han sprengde

19. Falske Paal greve Han axler sit skind,
saa gaar Han I Sahlen for Kongen ind

20. Her sider Danner Konge Drike Miød og Vin,
Wenerus rider bort med Datteren din,

21. gaa bort falske Paal Ieg vil Dig Ikke Troe,
her er saa Mange i Kongens gaard du Har livet paa

22. De Lete Ude og de lete Inde,
De kunde ej Jomfru Søllebor finde

23. Dronningen lod blaase i sin forgylne Lur
saa Helle Jorden Den Maatte grue.

24. Kongen raabte over al sin gaar,
Stat op 18 Tusen Homend Kled Eder i staal

25. I spende Eders bronger for uden Falsk
I tenker paa Venerus Den haarde Hals

26. De Homend de Rider af Gaarden med Hast
saa Jorden hun Under den Ruste Fast.

27. Da klapede hun Wennerus Ved Hviden Kind,
Du vaager Nu Op, aler Kierasten Min,

28. Ieg Hører slig bulder og Megen Skral,
Ieg Syntes at skoven den stander til Fald.

29. Ieg Hører min Moders Forgylden Lue,
Han har ey veret blaasen i siden Hun Var brud

30. Ieg hører min faders Folle maal,
vel femten aar siden hand solen Saag

31. Wenerus Drager i en Kledning af staal,
og Der ud over Den en bryngie blaa

32. Tak have Sølebør hun Var Han Ey falsk
Hun spende selv brungien om hans hals.

33. saa loft han Sølebør i Egetopen op,
At inge Mand Kunde se Der op

34. Saa Tog han Hatten i Vinstre Hende,
og bad at De Vilde Vreden Vende.

35. Da svared Kongen i Skarlagen blaa,
Her maa du Weneus din vise død faa.

36. Da Tog han Sverdet i høyre hende,
saa Bad Han dem Aleh Mande lig at staande.

37. Han Hugde i den forste skare,
6 Tusen Rider og Jomfruens fader

38. For Østen Red han Ind for Vesten Red han af,
der falt 6 Tusen I Den forste Grad,

39. Han hugde i den anden Flok,
Da Miste Hertug Niels sin gule Lok

40. For Østen Red han ind for vesten Red Han ad
der falt 6 Tusen I den anden Grad

41. For Østen Red Han ind for Vesten Red han ad
Der falt 6 Tusen i Den 3de grad.

42. Da Veyed Han Jomfruens broder saa Prud
som førde Draaniningens gylde Lur

43. Wenerus saa Seg atter over bag,
Hvor falske Paal greve Under Egen sad.

44. Han Hanem med Sverdet Hytte
Falske Paal greve Falt i 15 stykke,

45. saa lofted Han Søllebør af Egen Ned,
og satte hende kierlig paa sit Kne.

46. Hun Klaped venerus ved Hviden kind
nu har Du Ridet Dysten aller Kieresten Min

47. Wenerus Havde Folen Liden og spag
saa satte Han Søllebør alt med sit Bag

48. Wenerus han Rider i Sin Egen gaard,
og hans kiere Moder Ud for ham staar

49. Velkomen hr Venerus kier Sonen Min,
Hvor haver Du faat det Høybaarene Viv

50. Den haver ieg Taget af Kongens gaard,
Med Hvasene spyd og Haardan staal

51. Tak Have Venerus han holt sin ord
og strax lod han sit Bryllup boe

*

Strofene er nummererte i oppskrifta.

Oppskrifta står i ei handskriven visebok, kalla «Nes-boki» av Torleiv Hannaas. Etter balladeoppskrifta er det skrive fleire namn og årstal. Den første oppføringa, med same hand som i oppskrifta, lyder såleis: Næsset d 9 April Ole Johns sen Næsset 1801. Ole kan identifiserast som son til skulemeister John Olsen Næsset (1746–1827) i Laudal. Etter folketeljinga 1801 var Ole kring 16 år gamal det året. Oppskrifta kan difor vera meint som skrivetrening etter førelegg. Det ustøe skiftet mellom store og små bokstavar initialt og elles ei ofte vilkårleg skifting mellom gotiske og latinske bokstavar, kan tyde på dette.




Oppskrift B

TSB A 41: Rikeball og Gudbjørg

Oppskrift: 1847 av Jacob Dalen etter Bendik Ånundsson Sveigdalen/Felland, Skafså, Telemark.

Orig. ms.: NFS J. Moe 9, 53–63

Oppgjeven tittel: Rikebals Viise

*

1. Rikebal reiser aa veie
— fyri vaai —
Lange Vegin aa breie
— fyri LandoI andre strofe står det: Laando ville dei Raa —

2. Rikebal lutar ivi breie Bord
han tala ti Guldborg Løndomsord

3. Høyr du Guldborg hot eg spyre deg
lyster du fyje af Laando mæ meg

4. Eg ska føre deg paa de Land
du maa gange paa Guld som du her gjeng paa Sand

5. Inkje eg maa aa inkje eg vi
her æ so mange som vegtar paa meg

6. Her vegtar Fader aa Moder
Syster aa øngste Broder

7. Lad vegta dei vegta dei vegta maa
du ska fyje æ du siov so Hugraa

8. Gulbor ho samlar sit guld i Skaal
Rikebal salar sin gangar graa

9. Gulbor ho samlar sit guld i Skrin
Rikebal stidder han Gangaren sin

10. So gjorest han i Haando sterk
han sætte Gulbor opaa sin Hest

11. Daa dei kom seg paa Vejen fram
der Møder dei so gamal ein Mand

12. Høir du Rikebal hot eg spyre deg
hor hev du fænje Vivi du flyte mæ deg

13. Dæ kje ana viv eg flyte mæ meg
dæ me øngste Systere de

14. Du tar kje Gulbor skjyje onde Skout
eg kjænner for væl dine Ougur tvou

15. Du tar æ kje Gulborg dylje saa
eg tente din Fader i 15 aar

16. Eg ska gjev deg mit rødeguldband
vi du kje bære Bud paa min Fairs Land

17. Eg skal gjeva deg mi Kaape so blaa
vi du kje bær Bud til min Faers Gaard

18. Hav du skjov dit Rødeguldband
men eg ska bær Bud paa din Faers Land

19. Hav du siov di Kaape so blaa
men eg ska bær Bud ti din Faers Gaard

20. Høyr du Rikebal hot eg sei deg maa
du høgge den Mannen i Stykje smaa

21. Det ska kje spyrjest i dit Faders Land
at eg høg iheel so gamal Mand

22. Her sitte du Kongen drikke Miød aa Viin
Rikebal reiser mæ datte di

23. Kongen han blei so ille mæ Ord
den brone Miøen han spilte paa Bord

24. Konge ropa ivi al sin Gaard
de klæder dikkon adde i Brønjablaa

25. de klæer dikkon truge aa inkje falsk
Rikebal heve ein stive Hals

26. aa Gulbor ho glaaper seg at ivi Hær
so ser ho adde sin faers hær

27. Kvore ska me at Skojen rie
hel me ska mandlege bie

28. Me vi kje at Skogen rie
men me vi mandlege bie

29. Kjære me Gulbor halt Heste for meg
Mæ eg vaagar Livi for deg

30. Om du seer meg bløa
Du maa meg kje nevne ti døen

31. om du seer meg fadde
du meg kje Rikebal kadde

32. Rikebal hoggi ti fyste Flok
Skjou hænes Broar mæ gule lok

33. Rikebal hoggi ti are Skar
Toke hænes Brøar aa so hænnas Far

34. Rikebal Rikebal stilt dit Sværd
ana so va men Fairen vær

35. Rikebal Rikebal stilt din Kniv
min øngste Broer so gjeve du Liv

36. Daa Rikebal høirde de Qvindemaal
daa fek han sit Banasaar

37. Daa Rikebal høirde de Qvinde ord
daa fek han si Banasot

38. Rikebal riste paa boutte Sværd
Va du kje Guldbor de va du vær

39. Rikebal riste paa bloutte Kniv
va du kje Gulbor de galt dit Liv

40. Endaa gjorest han i Hændene stærk
han sætte Gulbor opaa sin Hest

41. det rei gjenom so tyk ein Skog
Rikebal tala kje eit einaste ord

42. høyr du Rikebal Kjærasten min
kvi æ du so stiv aa bleik om Kind

43. Gud bære meg Guldbor so lite du kan
kan du kje skjøna paa ein halvdød mand

44. Veit du hor eg svier
15 Saar i mi Sie

45. Daa dei kom seg riande i Gaar
has Moder ude for dei staar

46. Velkomen Rikebal Sonen min
aasu de Vivi du flyte mæ deg

47. Høir du Rikebal hot eg spyre deg
kvi ren der sligt Blod oto Ermo di

48. Sonde va mi Brønje aa utskiæmte va mit Sværd
so vaaga eg meg i Kjæmpefærd

49. Kjære min Fader du binder min Hest
Kjære min Broder du hæntar mig Prest

50. Kjære mi Syster du reier op Sæng
Kjære mi Gulbor lei meg i den

51. Hori sille eg naa gjera af meg
om du silla bortdøi ifraa meg

52. Du sil ikje aresta gjera af deg
men øngste Broren so gjev eg deg

53. De æ inkje Saan paa dette Land
tvo Brøar ska egte eit Lilievand

54. Eg hev enkje mei mæ Gulbor vist
bære eg hev hæna paa Monnen kyst

55. Eg hev enkje mei mæ Gulbor havt
bare kvite Armen om Halsen lagt

56. Daa den Præste kom seg for Land
daa gav Rikebal op si Aand

57. Der blei mei Sorg hel der va gama
der fygdes 3 Lik ti Molle mæ sama

58. Den eine va Rikebal den are has Møi
Den tree has Moder af Sorg lout døi

*

Strofene er ikkje nummererte i oppskrifta.




Oppskrift C

TSB A 41: Rikeball og Gudbjørg

Oppskrift: 1912 av Rikard Berge etter Knut Johannesson Dale, Dal, Telemark.

Orig. ms.: TGM R. Berge CCXXXIX, 3–7.

Oppgjeven tittel: Ribolt.

*

1. Ribòlt va’ ein greives søn
— om det æ eders vilje, —
han gjilgjar ‘o Gullbor aa dæ i løn
Om Der hugen leika fòr dem. —

2. Han gjilgjer hende fra hun var et barn,
og siden til hun vóksen var.

3. Gullb. du gjiver mig eders tro,
uta eg skò føre deg paa de land
der aller skò kaama deg sòrg i haand.

4. Du fører meg aller paa dæ land
det engang kann kaama meg sòrg i haandi.

5. Eg skò føre [deg paa] den øy,
du skò liva aa aller døy.

6. Du fører meg [paa den] øy
eg er vel engang Gud verdig tì døy.

7. Sò slengjer eg ivi deg kappa blaa
sò lyfter eg deg G[ullbor] paa gangaren graa.

8. AaRetta frå: P mig vògter fader, mig [vògter] moder,
mig [vògter] syster, [mig vògter] broder.

9. Om deg vòkter di heile ætt
sò fær du vel hòlde de du haver gjetAlternativ lesemåte: gjit

10. Som vidi kom en stund derfra
daa va’ ho G[ullbor] òu sò gla.

11. Som di kaam paa vilden hei,
daa møtte dei den viljens greive.

12. Aa høyre du Ribòlt, kjære stallbroder min
Hòr hev du naa fengje den stallb smaadreng fin.

13. Det er min hjertens øngste broder,
eg tok hoaanom fraa sin moder.

14. Aa R[ibolt], R[ibolt], du tar kje dylja fe meg,
fe G[ullbor], G[ullbor], fulla kjenner eg deg

15. Eg kjenner deg kje hverken paa klæder ‘ell sko,
men eg kjenner deg paa ditt fagre haar.

16. Eg kjenner [deg paa ditt fagre] haar,
siden eg tent’ i din faders gaar.

17. Eg kjenner — haar
Aa G[ullbor] ho tok ein gullring av sin arm
aa sette den paa greivens arm.

18. Aa hòre du kjem i kvelde
Du maa ikkje om meg melde.

19. Eg skò ‘kje før din fader sjaa,
hòrRetta frå: hør han skò den bòi faa.

20. Her sit du aa drikk mjø aa vin,
mæ R[ibolt] reiser mæ datteren din.

21. Aa kongen lod raabe over al sin by,
aa klæ nu eder i brynjo ny.

22. Aa klæ no eder fe-utta falsk,
fe R[ibolt] æ saa haard ein hals.

23. Aa som di kaam daa paa vilden hei,
dei saag inkje himmel fe glavind hell svær.

24. Aa hòke skò me no helle rie,
hell me skò mandeligRetta frå: mandeleg bie?

25. Her set eg deg G[ullbor], onde linderot,
no vi’ eg rie dine frender imot

26. Han rei igjenom den fysste flòkk
der va’ begge hendes brødre mæ den gule lòkk

27. Han rei igjenom den anden skare,
der va’ henars kjære fader

28. Han rei imot den tredi lue
aa der va’ deAlternativ lesemåte: daa hennars kjære broder.

29. Aa R[ibolt], R[ibolt] still ditt sverd,
aa no æ min øngste broderen verd.

30. Aa R[ibolt] hann stakk sitt sverd ved side:
Aa kaam no G[ullbor], no vilja me rie.

31. Han rei igjenom den rosenlonn,
der kaam kje eit or av haanoms munn.

32. Aa hør du R[ibolt], kjære fostermann min,
kvi æ du no kje sò gla som før.

33. Dæ eine æ dæ min hug æ mo
dæ andre æ dæ meg rind’ av blo.

34. Aa G[ullbor] ho tok sine snørebaand
aa snørde fe bloe dæ beste ho kann.

35. Aa bære deg G[ullbor], haa lite du kann,
sò lite di duga dine snørebaand.

36. Aa som de kaam da tì bòrgarle,
der stod hanoms moder, hun ‘vælte sig ve’.

37. Aa velkomen æ kjære sønnen min,
vælkaamen æ du mæ unge bruden din

38. No hev eg kje sétt sò bleik ei brur,
de’ reiser sò langt feutta gullskru(v).

39. Det er vel kje ondeleg ho æ bleik,
ho hev ‘e visst sétt sò haard ein leik.

40. Min kjære broder stod mig saa nær,
no gjev eg deg G[ullbor] som eg hev sò kjær.

41. Kjære min moder, du hentar meg prest
— — — —

42. Aa R[ibolt] han dødde før hanen gol,
G[ullbor] hun døde før upp rann sol.

*

Strofene er nummererte av samlaren.

Under oppskrifta står det: (Tone). [Eg har nettupp berre lært vers aa vers. Men eg va’ saa ustòppeleg minnug førr, at dæ va’ reint rart dæ.]

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Naturmytiske balladar

Naturmytiske balladar handlar om mennesket i møte med overnaturlege makter.

I folketrua fanst maktene alle stader, i sjø, vatn og elvar, i utmark, skog og fjell. Maktene var farlege, ikkje minst fordi dei kunne skape seg om og kverve synet på menneske. Då stod huldra, nøkken eller bergekongen framfor mennesket som den vakraste ungjenta eller den sprekaste ungguten.

Møtet med naturmaktene endar ikkje sjeldan tragisk, med fortaping av sjel og kropp; men det kan også ende på lukkeleg vis, slik at mennesket blir forløyst, ved eiga kraft eller ved andres.

Mange av desse balladane har tidlegare vore publisert enkeltvis, men er no samla i denne boka.

Sjå prinsipp for innskriving og utval

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.