Naturmytiske balladar

Norske mellomalderballadar

TSB A 65 Elvarhøy


Innleiing

«Med Rette er denne Vise bleven regnet mellem vor Folkdigtnings skjønneste Blomster og har opnaaet stor Berømmelse baade inden- og udenlands, og dog er den danske Opskrift af den, som man hidtil har kjendt, i Grunden kun et Brudstykke», skreiv Svend Grundtvig om denne visa i Danmarks gamle Folkeviser.

Ein riddar legg seg til å sove på alvehaugen. Då kjem alvane og dansar for han. Ei alvejente syng så vakkert at alle fuglane syng med, og dei små fiskane i straumen leikar med halen. Om han er viljug til å bli hos alvane, vil dei lære han runer og trolldom. Han skal få lære å binde bjørnen og jage bort drakane som ligg på gullskattane nede i jorda, men om han ikkje vil bli, skal både sverd og kvasse knivar leggje hans hjarta i dvale. Men når hanen gjel og slår med vengjene, er trolldomen broten, og han slepp unna. Visa sluttar med ei åtvaring mot å leggje seg og sove på alvehaugen.

Når Svend Grundtvig skriv at dette berre er «et Brudstykke», er det fordi den eldste danske oppskrifta fortel at riddarens eiga syster kjem ut av berget med eit sølvkar til han. Ho spiller drikken for sin fot og ber han late som om han drikk. Slik bryt han den trolldomen alvane har kasta på han, og han kan sleppe unna. No tilbyr han å føre søster si så langt av lei, men ho svarar, at om han så fører henne til verdas ende, må ho tilbake i berget før sola står opp.

Sven Grundtvig støttar seg også på eit fragment som Anne Ånundsdotter Lillegård frå Eidsborg song for Landstad (s. 849f.). Dei sju strofene har lite til felles med denne visa, men Anne Lillegård forklarte at det hadde handla om at ungersveinen kjente att kjærasten sin i den jenta som kom til han i skogen. Men no måtte ho vere i berget, ho var gift der.

I 1860 skreiv L.M. Lindeman opp ein melodi og 11 strofer etter Lars Haraldsson Lofthus/Kåsa frå Tuddal. 30 år seinare skreiv Moltke Moe opp ein fyldig tekst etter Lars Larsson Veslestøyl frå Seljord, og i 1910 skreiv Rikard Berge opp ein tekst etter Olav Bjørnsson Homsås/Kastet. Alle variantane skreiv seg frå Kjempeviseboka.

I Nyerup og Rahbeks Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen, som kom ut i 1814, er det fire melodiar til Elvarhøy. Ein av desse er norsk, innsendt av Cornelius Thomas Rønnau, men kva melodi som er norsk, veit vi ikkje. I tillegg har også Catharinus Elling skrive opp ein melodi etter ein ukjend songar frå Grungedal.

DgF 46
SMB 31




Oppskrift A

TSB A 65: Elvarhøy

Oppskrift: 1860 av Ludvig Mathias Lindeman etter Lars Haraldsson Lofthus/Kåsa, Tuddal, Telemark.

Orig. ms.: NB Mus.ms. 2456/1860:203, nr. 57. Lindemans manuskriptsamling.

Utan oppgjeven tittel.

*

1. Jeg lagde mit Hoved ved Elvarhøi
mine Øine finge en Dvale
saa kom der to Jomfrugu gangandes fram
dei vilde saa gjerne med mig tale,
– Siden jeg hende første saag –

2. Den eine klappa meg ved hviden Kind
den andre hviskra meg ind i Øira
aa statt up du fagre Ungersvend
aa lyster du Dandsen at røre,

3. Stat up fagre Ungersvend
lyster du Dandsen at røre
mine Jomfrugur skal for dig en Vise kvæde
den fagreste du lyster at høre,

4. Den eine begyndte en Vise kvæde
saa fagert over alle de Kvinder
den rennandes Strøm han stildes derved
som før var vandt til at rinde.

5. Den rendandes Strøm han stildes derved
som før var vann til at renne
og alle Smaafisker i Floden var
dem leika med deres Finder Hale

6. Alle Smaafisker i Floden var
dem leika med deres Hale
og alle Smaafuglar i Skogen var
begyndte at kvittre i Dale.

7. Hør du fagre Ungersvend
vil du kje med os blive
jeg skal lære dig Bok og Runor
og dertil læse og skrive.

8. Eg skal lære dig Bassin at binde
og Bjørnen up under Li
og Draken som lig under røde Guld
skal rømme af landet for dig.

9. Aa høir du fagre Ungersvend
vil du kje med os tale
da skal Svær og hvasse Knive
lægge dit Hjerte i Dvale.

10. Havde ikke Gud givet min Lykke saa god
at Hanen havde slaget sine Vinger
vist havde jeg blevet i den Elvafærd
alt med den Elvakvinde.

11. Jeg raade vil hver Dannesvend
som ride vil te Hove
de ride sig ikke til Elvarhøi
og læg sig der til at sove.

*

Strofene er delvis nummererte i manuskriptet.

Trykt i Gaukstad 1997, s. 517–518. Her er teksten til 1. strofe etter Torstein Reiarsson Gvåle i Tuddal. Det finst også ein melodi nedteikna etter han, jf. Ressem [utg.] 2011, s. 204.




Oppskrift B

TSB A 65: Elvarhøy

Oppskrift: 1891 av Moltke Moe etter Lars Larsson Veslestøyl, Seljord, Telemark.

Orig. ms.: NFS M. Moe 25, 256–257

Oppgjeven tittel: Elverhøi

*

1. Jeg lagde mit hoved til Elvarhøi
mit hoved dei fingæne dvalte
dér kom ei jomfru å rørte ved
«Våg upp, våg upp du fager ongersvend å lad mig ved dig tale.»
– Jeg siden aller hænar tilforn så –

2. «Vil du hos kònn blive
så skå vi læra deg både lesa å skrive
bassen at binde, drákjen skå røma av lande fe dig
som ligg’e på dæ røde gull.»

3. Den eine begyjynna te en vise at kvæde
å alle dei småfuglar i skogjenAlternativ lesemåte: skouen var
dei kvitra i kvor den dale’
å alle dei små fiskar i floden gjekk dei leika mæ sine hale’

4. Å dei Å den andre begjynna [te en vise at kvæde]
å alle dei småfiskar í floden gik
di leika mæ sine småfinnar
å strømmen begynna te stille å stå, som føre var vant til å rinde.

5.De dansa inde, de [dansa] ùt
ja den ‹…›Uleseleg ord elvarehær
men alletier sto ungersvend
han sto å stødde seg på sitt svær.

6. «Ja vil du kje hos konn vére
så skå øksar å gvasse knivar
lægge ditt hjerte i dvæle

[6b]. «Ja vil du [kje hos konn] blive
så skå [øksar å gvasse knivar]
lægge ditt hjerte til hvile.

I margen ved strofe 6 og 6b: Sunget som to vers.

7. Men havde ikkje Gud han været meg så god,
at hanen den havde galet
forvisst ha’ eg blivé i elvarhøi
i alle mine livens dagar.

8. Å ha’ ikkje [Gud han været] meg så gó
han ha gjévé meg att’e mitt minné,
forvist ha’ eg blive [i elvarhøi]
iblandt dei elvarkvinnur.

9. Eg l råder ingjen reiser til elvarhøi
å legger seg der til å sové.

*

Strofene er nummererte av samlaren.




Oppskrift C

TSB A 65: Elvarhøy

Oppskrift: 1910 av Rikard Berge etter Olav Bjørnsson Homsås/Kastet, Seljord, Telemark.

Orig. ms.: TGM R. Berge LXXXII, 8–9

Oppgjeven tittel: Elvarøy

*

1. Jeg lagde mitt hoved i Elvarøy,
jeg [lagde] mig der til at sove,
der kom til mig tvo elvekvinder
dei vilde med mig tale.
– Men lykken vender sig òfte om –

2. Den eine ho klappa meg ved hviden kjinn,
den andre ho gviskra i mitt øre,
Vaagne dig op vaar ungane svenn
om du ville dansen høre.

3. Vaagne [dig op vaar ungane svenn]
om du [ville dansen] træde,
mine jaamfruer skulde for dig kvæde,
det fòuerste du lyster at høre.

4. Den eine begyndte en vise aa kvæde,
sò fagert aaver alle kvinder,
den striden strøm han stildes derved
som før var vand at rinde.

5. (Den striden [strøm han stildes derved]
som – før [var vand at rinde]
aa alle smaa fisker i floden var
de lekte med hver sin hale.

6. Aa alle [smaa fisker i floden var]
[de lekte med hver sin hale]
[aa alle] smaa fuglar i skogen var,
begynda tì kvitre i dale.

7. Aa ha ‘kje mi lykke vòre meg sò go,
at hanen ha’ skakje sine vengir;
sò ha’ eg kaame i bergje inn
aa blive der tiden sò lengje.

8. Aa [ha ‘kje mi lykke vòre meg sò go]
at h[anen] ha’ begyndt til gale
[sò ha’ eg kaame i] bergje inn
[aa blive der] alle mine dage.

9. Sò raader jeg hver ungan svenn
som rider ne vil tilhobe,
at ikkje reiser àt Elvarøy
aa legg’e seg der tì sòva

*

Under oppskrifta står det: (Av «Kjempebokji»)

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Naturmytiske balladar

Naturmytiske balladar handlar om mennesket i møte med overnaturlege makter.

I folketrua fanst maktene alle stader, i sjø, vatn og elvar, i utmark, skog og fjell. Maktene var farlege, ikkje minst fordi dei kunne skape seg om og kverve synet på menneske. Då stod huldra, nøkken eller bergekongen framfor mennesket som den vakraste ungjenta eller den sprekaste ungguten.

Møtet med naturmaktene endar ikkje sjeldan tragisk, med fortaping av sjel og kropp; men det kan også ende på lukkeleg vis, slik at mennesket blir forløyst, ved eiga kraft eller ved andres.

Mange av desse balladane har tidlegare vore publisert enkeltvis, men er no samla i denne boka.

Sjå prinsipp for innskriving og utval

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.