Norske mellomalderballadar
Den djerve helten og riddaren herr Tønne er ute på jakt, og i villmarka møter han dotter til dvergen. Dvergedottera spelar for han på den magiske gullharpa si og kastar trolldom over riddaren. Men mor hennar er eit kristent menneske som tidlegare er teken i berg, og ho les i heilage skrifter, slik at riddaren blir fri frå trolldomen. Ho seier at herr Tønne no må frelse systerdotter – eller syster – hennar, som er fange i eit anna land, og dette gjer riddaren.
Det finst eit titals variantar av denne balladen. I 1840-åra skreiv Olea Crøger opp ein variant etter Anne Olsdotter Golid frå Seljord. Vidare har vi ein lang og samansett tekst etter fleire songarar frå Mo i Telemark, ved Sophus Bugge. Bugge skreiv dessutan i 1857 opp balladen etter ein av desse songarane, Ingebjørg Trondsdotter Troddedalen (1821–1877). Ingebjørg Trondsdotter høyrde til ei kjend songarslekt frå Mo og kunne meir enn 20 balladar (Jonsson & Solberg 2011: 476–477). I 1865 skreiv Lindeman opp melodi til «Herr Tønne av Alsøy» etter husmannen Gulbrand Gulbrandsson Skattebumoen frå Øystre Slidre i Valdres (Ressem [utg.] 2011: 194). Skattebumoen hadde mange handskrivne visebøker. Av denne balladen hadde han ei oppskrift med heile 73 strofer, truleg etter flygeblad eller ei anna skriftleg kjelde (Gaukstad 1973, 144–45).
Visespråket er svært danskprega, og det må truleg liggje danske flygeblad til grunn for dei norske variantane. På dansk finst det to hovudformer frå renessansen av «Herr Tønne av Alsøy». Begge er lange og ber preg av å vere skrivebordsprodukt (DgF II: 13–30). Visa har elles vore relativt utbreidd i svensk tradisjon. Dei eldste variantane er frå byrjinga av 1700-talet (SMB 1: 391–413).
Opningsstrofa i fleire variantar kan mogeleg peike mot eit eldre og vestnordisk språksteg:
Her Thønne udaff Alsö
handt förrer sitt glauend i røste:
huadt heller handt er til hest eller foidt
daa er handt en helt saa trøste
(DgF II: 15)
Dei merkelege rimorda røste og trøste er forvanska former som går tilbake på norrønt hraustr = dugande, djerv og traustr = sterk, trygg.
DgF 34
SMB 28
TSB A 62: Herr Tønne av Alsøy
Oppskrift: 1840-åra av Olea Crøger etter Anne Olsdotter Golid, Seljord, Telemark.
Orig. ms.: NB Ms.fol. 1803 a (Cr. 4), 23b–25
Oppgjeven tittel: Dvergedotteri
*
1. Her Tønis rider af Valsøe
Vil bede den vilde Hare
Der saag en Uvil Dvergedotter
Mæ andre Jomfrugur i Skare.
– Raader I vel de Ronir –
2. Her Tønis rider af Valsøe
Vil bede den vilde Hind
Der saag han Uvil Dvergedotter
Ho sat opunder ei Lind
3. Aa høire Du Ubild Dvergedaatter
Vil du være min kjære
Alle de Dage mig Livet mindes
Æg skaa Dæg baat elske aa ære.
4. Aa høire Du rike Her Tønnis
Det kan naa inkje saa være
Æg hæve mæg ein Herre fæst
Saam raader ivi alle Berje
5. Æg hæve mæg ein Here fæst
Ein Herre vel saa fin
Inden ein Maane og Vikes ti
Saa vi en hente mæg heim.
6. Før Berje Kongjen skaa Dæg faae
Aa note den gode Lykke
Før skaa æg vaage mit onge Liv
Aa brote mit Glavin i Stykkje
7. Dæ va Uvil Begjedotter
Slog alt utover de Stregje
Den liden Fugel paa Kvisten sat
Forglemte sin Sang at sjunge
8. Dæ va Uvil Dvergedatter
Slog alt utover de Strænge
Den vilde Jase i Skogen sprang
Forglemte sin Sprang at springe
9. Dæ va Uvil Dvergedaatter
Gjik att onde Begje fram,
Ette gjek onge Her Tønis
Va Bonden i Ronaban fæm.
10. Dæ va Dvergens Frue
Ho ut gjennem Vindøie saag.
Der seer ho onge Her Tønes
Mæ Bergjedotteri gaae
11. «Vi site Du inkje i Bergje
aa syer de kvite Liin!
Vi gjænge Du Dæg i Rosenslun
aa rører Guldhaar paa Din»
12. Di sætte den Herre paa ein Stol
Aa der sat han i Dvale
Der sat han te Ottemaal
te Hanen for te gale
13. De va Dvergens Frue
laut hente de Ronabøken fæm
Aa løise rike Her Tønis
Henas Dotter ha bonde ham.
14. Æg hæve mæg ein Syster fiin
Fru Bodil æ hennars Navn
Henars Dotter bleiv henar staale ifraa
Saa vide gaaer deraf Sagn.
15. Ho maa kje ut af Gluggjen sjaa
Utasn henar vogter De Kvinder
Ho maa kje Taffel mæ Kongjen draga
Uttas Draaningje sjov æ mæ.
16. Ja Friser ? ogsaa Løver
Aa derte Bjønnan nie
Dei æ Dæg te Lykke lagt
At du skaa kaama Dit.
17. Æg skaa jeva Dæg Svær saa god
Som Dæg vel sømmer at bære
Dæ bite saavel de haarde Jern
Alt som Du høg i Klæde
18. Ho gav honom de Guldringe ni
De vare i Roser dreven
Aa kvaart de Ord Du talar
Skaa falle som dei va skreven.
Her standser Kvædersken da hun ikke husker meere. –
*
Reinskrift: NFS M.B. Landstad 16, 5
TSB A 62: Herr Tønne av Alsøy
Oppskrift: 1857 av Sophus Bugge etter Ingebjørg Trondsdotter Troddedalen, Mo, Telemark.
Orig. ms.: NFS S. Bugge k, 96–103 (kladd)
Utan oppgjeven tittel.
*
til mig vende
1. Hil side ned med de Møer smaa,
og så med liden Smådreng,
imens jeg spiler Guldharpen min
her blomstre skal Mark og Eng
2. Hun slog så hart på Guldharpen sin
så høit over alle Tinde
3. Der blomstrer Ris, der blomstrer Eng,
med Rúner kunde hun ham vinde,
Herr Tynding sin Heste med sporanne tvang,
han kunde ham ikke vende.
4. Det var Ridder Her Tynding,
han stiger ifra sin Hest
han ganger til Dvergens Datter
satte sig hende allernest
5. Hør dú Dvergens Datter
vilde dú være min Kjære,
alle de Dage jeg leva må
vil jeg dig både elske og ære.
6. Alle de Dage jeg leve må,
vil jeg dig elske og ære,
hver den Fing som på dig er
skal Ring af røde Guld bære.
7. Hør dú Dvergan Datter
en Rose blandt alle Liljer,
forvist er dú den deiligste Mø,
som nogen Svend kan gilje
8. Det var Dvergens Datter,
ho svara et Or for sig,
dú får vel venare Festarmøy,
men aldrig vinder dú mig.
9. Min Fader han sidder i Bjerget ind,
lader byde alle sine Mænd,
forinden denne Månesdag,
min Festarmand henter mig hjem.
10. Nu haver jeg dig af Runer løst,
de skal dig aldrigen binde,
det haver jeg gjort for min Æres Skyld,
min Datter skal dig ei vinde.
11. Jeg er kommen av Kristi Folk
og tagen i Bjerget ind,
jeg havde mig en Søster
hun heder Fru Ormelin.
12. I Island bær hun Kronen
og dertil Drónningsnavn
hendes Datter er hende stjålen ifra,
så vide går deraf Savn.
13. Hendes Datter er hende stjålen ifra
og sat i stor Vande
ho må alli ti Kyrkje fara,
å alli i Dansen gange
14. Hun må aldrig ud gjennem Vindøiet se
uden hende påvokter Kvinder
og aldrig Taffel med Kongen lege
uden Dronningen selv er inde.
15. Ind kom Dvergens Datter
hún undte den Ridder så vel,
Jeg skal give dig Hest å Sal,
et Glavin blankt dertil.
16. Ja jeg skal give dig Hest og Sal
og dertil Sporar ny,
du skal aldrig ride så vilden Sti
du jo skal komme til By.
17. Du skal aldrig ride den Vei
anna hell du skal Veien finde,
og aldrig skal du stride den Strid
du jo skal Seieren vinde.
18. Aldrig skal du seile den Sø,
du jo skal komme i Land,
og aldrig skal du blive overvunden
af nogen kristen Mand.
19, Det var Dvergens Frúe
skjenkte han den klare Vin
du skynde dig snart af Bjerget ud,
før hjem kommer Herren din
20. Det var Ridder Herr Tynding
han red siig fram ved Lide,
der møtte hanem Dvergen selv
han agtes til Bjerget at skride
21. Ja hør dú Ridder H[err] T[ynding]
din Hest er vel i Gang
hvor langt lyster I ride
eller gjøres dig Veien lang?
22. Ja rid vel Ridder H. T.
At gilje lyster jeg ride
og feste en Rosensplomme,
et Glavind lyster jeg bryde
alt både til Lykke og Fromme
23. Ja rid vel Ridder H[err] T[ynding]
for mig skal dú Freden nyde,
men der er en Ridder i Opsal
han lyster sit Glavind at bryde
24. Herr Tynding rider til Sverrig hen
og Lykken så vilde han friste
der trefte han svenske Riddere ní
vel væbnet under de Búske
25. Her side I svenske Riddere
vel væbnet ere I med Ære,
vil I stride for røde Guld
hell for eders Hjertenskjære?
26. Til svara Aleman Kongens Bror
han svara et Or for sig,
nok haver jeg Ære og røde Guld,
det vinder jeg ikke af dig.
27. Men der er en Jomfrú i Opsal
hún heder Frú Jermelin,
om hende så ville vi stride
enten hun bliver min eller din
28. De red tilsammen en Dyst eller to
så hårdelig monne de fikte,
han kløvede Alemand Kongens Bror,
så Odden i Sadelen møtte.
29. Siden red han til Kongens Gård
han var både vred og gram,
han løste den Jomfru af Fangebånd,
som så lengje ha seti i Tvang
*
Strofene er ikkje nummererte i manuskriptet.
Reinskrift: NFS S. Bugge 3, 102–109, jf. oppskrift C. I reinskrifta har Sophus Bugge sett saman oppskrifter frå Ingebjørg Troddedal og og fire andre kvedarar til 44 strofer. Byrjinga på Ingebjørg Troddedals variant er den siste halve verslina i fjerde strofa i Bugges reinskrift.
TSB A 62: Herr Tønne av Alsøy
Oppskrift: udatert av Sophus Bugge etter a. Ingebjørg Trondsdotter Troddedalen, Mo, Telemark, b. Liv Halvorsdotter Årmote, Mo, Telemark, c. Hæge Olsdotter Årmote, Mo, Telemark, d. Aslak Olsson Årtveit, Vinje, Telemark, e. Hermod Larsson Dalen,kalt «Hermo Sætersli» (eller Sæbersli) i oppskrifta Mo, Telemark.
Orig. ms.: NFS S. Bugge 3, 102–109
Oppgjeven tittel: Ridder Herr Tynde.
*
1. Herr Tynde rider af Alsø,Samlarkommentar: [abc: Tynding
han fører sit Glavin drust;
anten han æ’ te Lands eller Vands, Samlarkommentar: [mangler i e]
saa er han en Helt saa trøst.
– Raader I vel de Runer Samlarkommentar: [d: De raader. –
2. Herr Tynde rider i Rosenslund Samlarkommentar: [b.V.2 (mangler V.1)
at vede Samlarkommentar: fange (e) den vilde Hare, Samlarkommentar: [c. han veder.
der møder Samlarkommentar: fram kjeme (e) han Dvergens Datter
med andre Samlarkommentar: sine (e) Jomfruer i Skare.
3. Herr Tynde rider i Rosenslund Samlarkommentar: [b.V.1 b: af Ramsø.
at vede Samlarkommentar: fange (e) den vilde Hind.,Samlarkommentar: [c: han veder.
der ser han Samlarkommentar: fram kjeme (e) Dvergens Datter Samlarkommentar: [c: møder.
at hvile sig Samlarkommentar: hun hviler e) under en Lind.Samlarkommentar: [c. hun hvilte.
4. Hun hvilte sig under en Lind saa grøn,
Guldharpen havde hun i Hænde:
«Hist ser jeg Ridder Herr Tynde,
han skal sig hid til mig vende.»
5. «Hil sidde ned med de Møer smaa,
og saa med liden Smaadreng,
imens jeg spiller Guldharpen min!
her blomstre skal Mark og Eng.»
6. Hun slog saa hart et Runeslag Samlarkommentar: [a: paa Guldharpen sin. d: då hare de Róneslag.
alt over de høie Tinde Samlarkommentar: [a: saa høit over alle Tinde.
at hvert et Dyr Samlarkommentar: den Hare e (Hjort?) i Skoven var,
det glemte sit Sprang Samlarkommentar: sin Spring e at springe. Samlarkommentar: [c: alle de Fugle paa Kvisten sad, de glemte sin Sang at synge. Samlarkommentar: d: den høie Hjort, útí Skógjen va’ så han kunna inkje springe.)]
7. Hó slog då hare de Róneslag Samlarkommentar: Hun slog så hart et Runeslag e
alt over de grønne Lunde,
den glemte Samlarkommentar: hver den e minste Fugle Fugle, paa Kvisten sad
han gløymde Samlarkommentar: forglæmte e sin Sang at synge.Samlarkommentar: [V.7 efter d.c: Alle de Fugle, paa Kvisten sad, / de glemte sin Sang at synge, / og alle de Dyr i Skoven var, / de glemte sin Sprang at springe.]
8. Der blomstrer Ris, der blomstrer Eng;
med Runer kunde hun ham vinde;
herr Tynde sin Hest mæ Sporanne tvang,
han kunde ham ikke vende.
9. Det var Ridder Herr Tynde,
han stiger af sin Hest, Samlarkommentar: [a: ifra]
han ganger til Dværgens Datter;
satte sig hende allernæst.
10. «Hør du Dvergens Datter,
vil du være min Kjære,
alle de Dage, jeg leve maa, Samlarkommentar: [c: for hver den Dag
vil jeg dig elske og ære. Samlarkommentar: [b: skal.
11. Alle de Dage, jeg leve maa,
vil jeg dig elske og ære,
Hver den Fing, som paa dig er,
skal Ring af røde Guld bære.
12. Hør du Dvergens Datter,
en Rose blandt alle Liljer,
for vist er du den deiligste Mø,
som nogen Svend kan gilje.»
13. Det var Dvergens Datter,
hó svara et ór for sig:
«Du faar vel venare Festarmøy,
men aldrig vinder du mig.
14. Hør du Ridder Herr Tynde, Samlarkommentar: [v. 14 kun i d.]
lad fare det Elskovsverk!
eg heve meg ein Festarmann,
som æ’ Kungjen over alle Dvergjer
15. Min fader han sidder i Bjerget inde Samlarkommentar: [a: ind]
lader byde over alle sine Mænd, Samlarkommentar: [a ikke: over]
forinden denne Maanedsdag,
min Festarmann henter mig hjem!
16. «Før Bjergens Konge dig skal faa,Samlarkommentar: [b vidste ei ret om Bj. ell. DvergensSamlarkommentar: d. Dvergekungjen sko’ hennar.
han den Ære skal nyde,Samlarkommentar: [d: sko njóte den Lykke. c: hannem den Ære skal nydes.]
før vil jeg vaage mit unge Liv
og mit Glavind i Stykker bryde.»Samlarkommentar: [d: bryde mit Gl. i Stykkje
17. Det var Dvergens Frue,
hun ud igjenem Vinduet saa:
«hisset ser jeg Ridder herr Tynde Samlarkommentar: [b: der ser hun.
hos den grøne Linden at staa.» Samlarkommentar: [c: under.
18. Ud gik Dvergens Frue,
hun var baade vred og gram: Samlarkommentar: [b: vild.
«Hør du, Udvild, Datteren min,
saa ilde staar dig denne Gang Samlarkommentar: [c: din.
19. Det sømmer dig bedre i Bjerget at sidde
og spinde den hvide Lin, Samlarkommentar: [c: at. a: og sy.
end at du ganger i Rosenslund
og spiller Guldharpen din.»
20. Det var Dvergens Frue, Samlarkommentar: [b: Datter.
hun ind i Bjerget monne gaa,
efter gik Ridder Herr Tynde
med Runeslag oppaa Samlarkommentar: [c: Runeslager.
21. Det var Dvergens frue,
bredde Silke opover en Stol, Samlarkommentar: c: oppaa. d: hun lader brede med Silke.
derpaa sad Ridder Herr Tynde Samlarkommentar: [b: der. d: sæt dig ned [ikke i Dvale
i Dvale indtil Hanen gol. Samlarkommentar: [b: til]
22. Saa tog hun op de Bøger fem Samlarkommentar: [a: Det var Dvergens Frue
og læste i alle dem, Samlarkommentar: [a: hun l. i Bøger fem
hun løste den Ridder af Runeslag,
hendes Datter havde bundet ham. Samlarkommentar: [b: har. c: deri.
23. Det var Dvergens Frue,
hun skjænker den klare Vin:
«Du skynde dig snart af Bjerget ud,
før hjem kommer Herren min. Samlarkommentar: saa b.]
24. Nu haver jeg dig af runer løst,
de skal dig aldrigen vinde,
det haver jeg gjort for min Æres skyld,
min Datter skal dig ei vinde.
25. Jeg er kommen af kristi Folk
og tagen i Bjerget ind,
jeg havde mig en Søster, Samlarkommentar: [c: haver
hun heder fru Ormelin. Samlarkommentar: [b: Ermelin. c: Jerm- ell. Orm-.
26. I Island bær hun Kronen
og dertil Dronnings Navn;
hendes Datter er hende stjaalen fra, Samlarkommentar: [c: blev hende og tagen
deraf ganger vide Savn. Samlarkommentar: [a c: saa vide gaar deraf.
27. Hun er ført til Sverigs By, Samlarkommentar: [a som V.26 L.3.
der er hun i stor Vande, Samlarkommentar: [a: og sat i.
hun maa alli gjenom Vindauga se Samlarkommentar: [a: ti Kyrkje fara.
aa alli i Dansen gange.
28. Alli maa hun i Kirken træde. Samlarkommentar: [c: Dansen. a: Hun maa aldrig ud gjennem Vindøiet se.
uden hende paavokter tre Kvinder, Samlarkommentar: [c: de. a: ikke tre.
alli Guldtavel med Kongen spila, Samlarkommentar: [a. og aldrig Taffel – lege. c: hun maa alli Tafel.
uden Dronningen selv er inde. Samlarkommentar: [c. var.
29. Ind kom Dvergens Datter,
hun undte den Ridder saa vel:
«Jeg skal give dig Hest og Sal,
et Glavin blankt dertil.
30. Jeg skal give dig Hest og Sal Samlarkommentar: [d: Sadel og Hest.
og dertil Sporar ny, Samlarkommentar: [d: og forgylte Spore
du skal aldrig ride saa vild en Sti, Samlarkommentar: [b. den Sti saa gal.
du jo skal komme til By. Samlarkommentar: [d: at du finder jo Vei til.
31. Du skal aldrig ride saa vilden Sti, Samlarkommentar: [a: ride den Vei.
du jo skal Veien finde; Samlarkommentar: [a: anna hell du skal.
aldrig skal du stride den Strid,
du jo skal Seier vinde. Samlarkommentar: [a: Seieren.
32. Du Aldrig skal du seile den Sø,
du jo skal komme i Land, Samlarkommentar: [a: til L. d: du kommer jo vel til Lands.
og aldrig skal du blive overvunden Samlarkommentar: [d: du skal aldrigen saaret blive.
af nogen kristen Mand. Samlarkommentar: [d: Verdens.
33. Jeg skal give dig en Klædning ny, Samlarkommentar: [d: røde Guldband
den er med Roser dreven, Samlarkommentar: [d: de ere – drevne.
hvert det Ord, du taler af Mund Samlarkommentar: [c: hver; ikke: af Mund.
det skal falde sig, som det var skrevet Samlarkommentar: [c: skal stande, som.
34. – – – – [Jeg skal give dig en Klædning ny,]Samlarkommentar: (kun i c)
[den er med Roser dreven;]
for hvert det Ord, du taler,
skal falde som Runemaal.
34 Samlarkommentar: b. Som 23. Her i a. L.2: skjænkte hun.
35. Det var Ridder Herr Tynde,
han red sig fram ved Lide, Samlarkommentar: [c: han gik sig af Bjerget ud.
der mødte hannem Dvergens selv, Samlarkommentar: c: møder han Dvergens Konge
han agter til Bjerget at skride. Samlarkommentar: c: ihvorfra kommer du nu.
36: «Hør du Ridder Herr Tynde,
din Hest er vel i Gang,
hvorhen agter du at ride Samlarkommentar: a: hvor langt lyster I ride.
eller gjøres dig Veien lang?» Samlarkommentar: [c. uvis (dig gjøres vel Tiden lang? har du gjort Veien lang?]
37. «At gilje lyster jeg ride
og fæste en Rosensplomme,
et Glavind lyster jeg bryde
alt baade til Lykke og Fromme.»
38. «Vel rider du Ridder Herr Tynde! Samlarkommentar: [b: da svarede Bjergens Konge
for mig skal du Freden nyde;
men der er en Greve i Opsal, Samlarkommentar: [a b: Ridder.
som lyster sit Glavind bryde. Samlarkommentar: [a b: at bryde.
[Herefter kun a: og c:]
39. Herr Tynde rider til Sverrig hen
og Lykken saa vilde han friste;
der trefte han svenske Riddere ni,
vel væbnet under de Buske.
c: Det var Ridder Herr T.[ynde],
han kom seg riand i Går,
ute stod Alebrett Kongens Broder,
han var vel sveipt i Mår.
40. «Her side I svenske Riddere,
vel væbnet ere I med Ære,
vil I stride for røde Guld
hell for eders Hjertenskjære?»
c: Hør du Alebrett Kongens Broder,
vil du no stride for Ære,
hell vi’ du stride for røde Gull
hell for eders Hjertenskjære?»
41. Til svara Aleman Kongens Bror,
han svara et Ór for sig:
«Nok haver jeg Ære og Røde Guld,
det vinder jeg ikke af dig.
c: Til svarede Alebrett Kongens Broder,
han var vel stolt i Sinde:
«Guld og Rigdom haver jeg nok,
den tar jeg ikke vinde.
42. Men der er en Jomfru i Opsal,Samlarkommentar: [c: her bur en J.[omfru] uppå Sal.
hun heder fru Jermelin, Samlarkommentar: [c: en Rose blandt alle Kvinder
om hende saa ville vi stride,Samlarkommentar: [c: for h.[ende] s.[aa] vil jeg str.[ide] i dag
enten hun bliver min eller din.» Samlarkommentar: [c: skal blive
43. De red tilsammen en Dyst eller to,
saa haardelig monne de fikte,
han kløvede Alemand kongens Broder,
saa Odden i Sadelen mødte.
c: Det var Ridder herr T[ynde],
han let sitt Sværi braa,
han hoggji ti Alebrett, Kongens Broder,
han falt i Lytir tvo.
44. Siden red han til Kongens Gaard,
han var baade vred og gram,
han løste den Jomfru af Fangebaand,
som saa lengje ha’ seti i Tvang
(kun i a)
*
Strofene er nummererte av samlaren. Reinskrifta er sett saman av oppskrifter etter fleire kvedarar. I reinskrifta blir det vist til desse med bokstavane a—e. Sophus Bugge brukar ofte hakeparentes på det han viser til frå andre kvedarar, eller han skriv alternativ over lina eller til høgre. Vi har sett dette i noter, med unnatak av der det er heile strofer, som til dømes i strofe 39–43 etter kvedar c. Desse strofene har Bugge skrive inn ved sidan av dei andre, med ein vertikal strek mellom.
TSB A 62: Herr Tønne av Alsøy
Oppskrift: Udatert av G. O. Greve etter Karl Johan Hansson Brangstrup Bråten, Seljord, Telemark
Orig. ms.: NFS G.O. Greve 2, 27–28
Utan oppgjeven tittel.
*
1. Her Tønning rider av allen sø,Samlarkommentar: Maaske: ridder av Allensø
han fører sin glavin Røst
enten han er til lands eller vands,
en helt er han saa trøst.
– Raader i vældig róner. –
2. Her Tønning rider i rosens lund
at bede den vilde hare,
der møter han dvergens datter
med flere jomfruer i skare.
3. Her Tønning rider i rosens lund
at bede den vilde hind,
der møter han dvergens datter
hun hviler sig under en lind.
4. Hun hvilte unden en lind saa grøn,
guldharpe havde hun ihænde,
hisset ser hun Tønning ride,
han skal her hid til linde.
5. Saa slog hun ud det róneslag,
saa høit over alle de tinde;
den vilde hjórt i skógjen gaa
den glemte sit sprang at springe
6. Aa alle di fuglar i skógjen va
begynte at kvidre i dale,
alle di fiskar i floden va
de legte med deres hale.
7. Her sider du dvergjens datter,
en rose for alle de liljer,
og aldrig nogen verdens mand,
som eder ei lystet at gjilde.
8. Rid bort ridder her Tønning,
lader fare din elskovs verk,
eg haver mig en festarmann,
en konge for alle de dverg.
9. Aa dvergjens konge skulle i nu faa
Før han sku nyde den lykke
før vil jeg vaage mit unge liv
og bryde mit glavin istykker.
10. Aa ud kom dvergjens frue,
hun var baade vre og gramm;
høre du Udvill datter min,
saa lidet falder her den gang.
11. Dvergjens konge haver dig nu fest
med æren haver han dig vundet,
du tørde ikje her Tønning
med róneslag er bundet.
12. Dæ va dvergjens frue,
lader bræde med silkje en stol,
i dvale sad den herre der
alt indtil hanen gol.
13. Aa dæ va dvergjens frue,
lader hente ind bøger fem,
hun løste den herre av róneslag,
hendes datter havde bundet den.
14. Nu haver eg dig av rónen løst,
aa ingen kan dig mere bebinde,
det haver jeg gjort for æres skyld,
min datter skulde dig ei vinde.
15. Her Tønning rider af bjerget ud,
hans glavin skíner saa vide,
der møder han dvergjens konge,
til bjerget saa ville han ride.
16. Vel mødt du ridder her Tønning,
din hest kan vel med gang,
hvor saa vil dú ride,
eller haver dú veien lang.
17. Ad gjille vilde jeg ride
og fæste mig en rosens plómme,
et glavin tør jeg bryde
og friste baade skade og frómme.
18. Rid bort dú ridder her Tønning,
for mig dú freden skal nyde,
her bur en kjæmpe paa Uppesta,
han lyster det glavin at bryde.
*
Strofene er ikkje nummererte i manuskriptet.
Under oppskrifta står: Et par vers var der igjen, men meddeleren mintes dem ei. Meddelt af Karl (og Gunhild) Broten af Sellgjord. Han havde lært viserne af gamle Sverre Uddgaren for omtr. 30 aar siden. –
Reinskrift: NFS S. Bugge VIIIc, 454–58
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Naturmytiske balladar handlar om mennesket i møte med overnaturlege makter.
I folketrua fanst maktene alle stader, i sjø, vatn og elvar, i utmark, skog og fjell. Maktene var farlege, ikkje minst fordi dei kunne skape seg om og kverve synet på menneske. Då stod huldra, nøkken eller bergekongen framfor mennesket som den vakraste ungjenta eller den sprekaste ungguten.
Møtet med naturmaktene endar ikkje sjeldan tragisk, med fortaping av sjel og kropp; men det kan også ende på lukkeleg vis, slik at mennesket blir forløyst, ved eiga kraft eller ved andres.
Mange av desse balladane har tidlegare vore publisert enkeltvis, men er no samla i denne boka.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
