Jeg maa tilbage i dette. Fortiden er blevet saa levende for mig igjen. Disse faa aarene – det var jo ikke mer end fire-fem i alt – et kort spand af tid for den, der nu har naaet støvets aar – de stiger op i min erindring. De breder sig med sit sterke, koncentrerede indhold over alt det andet, alle de mange, lange arbeidsaar, som fulgte bagefter. Saaledes som essentsen fra den ene, sterkt udprægede, duftende blomst, der opbevares i et gjemme, kan gjennemtrænge alle sine omgivelser, og vedblive dermed i lange tidsrum.
12Jeg vil nu kalde disse minder tilbage. Ja, jeg vil aabne mit hjerte, hvor den duftende skat er gjemt. Min lidelses skat. Lidelse? Nei – hvad siger jeg! Jeg gjemmer jo der essentsen af noget af det rigeste og stolteste, et menneskeliv kan eie: Et andet menneskes tro, tillid og hengivenhed. En hellig menneskesjæls lønligste suk, som en perle, betroet til mig, den udvalgte!
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Danserinden (1918) var Hanna Butenschøns femte og siste roman, i likhet med hennes øvrige romaner og tre dramaer utgitt under psevdonymet Helene Dickmar.
Romanen handler om en bunn ulykkelig kvinne, som lever i et nesten bokstavelig talt drepende ekteskap. Den unge prestefruen er nærmest ektemannens slave, må underkaste seg hans vilje i ett og alt, og undertrykke sin sterke kunstneriske trang.
Som undertittelen «af dr. Gerhard B.s efterladte optegnelser» antyder, er romanen skrevet som en jeg-fortelling, nærmest i form av noen kommenterte erindringer med en liten rammefortelling.
For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
