Brev 1863–64

av Camilla Collett

16.–18. desember [1863]. Brev til Alf Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Berlin. Brevet er skrevet i tre omganger på forskjellig papir: Først et dobbeltblad av tynt papir (s. 1–4), hvor teksten avsluttes på langs i margen på s. 4, deretter tilsvarende s. 1. Dernest et mindre blad i kraftigere papir (s. 5–6), hvor teksten avsluttes på langs i margen på s. 6. Til slutt et mindre blad av tynt papir (s. 7–8), hvor teksten avsluttes s. 8 først på langs i margen og deretter øverst opp-ned i forhold til sidens øvrige tekst.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere blyantpåskrifter av Alf Collett: «Berlin» og «1863». Årstallet stemmer med de tekster Collett fikk trykt i Illustreret Nyhedsblad, og de videre reiseplaner over Düsseldorf til Paris.

Kjere Alf! Tak for Brevet,Brevet] Vi kjenner ikke til dette brevet. det kom i Mandags Morgen, altsaa efter 6 Dages Reise. At Du ikke har hørt noget fra Jonas Lie,Jonas Lie] Jonas Lie (1833–1908), sakfører og eier av Illustreret Nyhedsblad undrer mig da han i et Brev af 27de Nov.Brev af 27de Nov.] Vi kjenner ikke til dette brevet. siger mig, at han strax vilde skrive og sende Dig et Forskud af 30 Spd. Saamange Penge kan jeg nu vist ikke tjene op. jeg har endnu ikke truffet nogen Aftale med ham. Hans Brev var i yderste Maade smigrende, at han med Begjerlighed greb mit Tilbud, detdet] ‘t’ rettet fra ‘r’ ved overskriving vilde være en Ære for hans Bladhans Blad] Illustreret Nyhedsblad etc. Kun bad han mig strax telegraphere, hvis jeg tillod at sætte mit Mærke Forfatterinden af A.s D. paa, hvilket vilde sætte ham istand til at honorere bedre – meget bedre. Jeg gjorde det nødigt Alf, saare nødigt, men naar det gjelder at skaffe Dig en Skilling betænkte jeg mig ikke længe. Den første Artikkel, den om SildekonenDen første Artikkel … Sildekonen] «Skizzer og Reisebilleder. I.» (Illustreret Nyhedsblad 20. desember 1863). Teksten ble senere trykt i Sidste Blade. Erindringer og Bekjendelser (Kbh. 1868) med tittelen «Aldrig fornøiet – altid fornøiet». er vel nu kommen ind, haaber jeg, og Du kan begribe hvor spændt jeg er paa at høre noget om dens Skjebne. Saml nu rigtig alt hvad Du derom hører, fra de Forskjelligste: Welhavens,Welhavens] Josephine (1812–66), født Bidoulac, og Johan Sebastian (1807–73) Welhaven Thaulows,Thaulows] Nicoline (Nina) Louise (1820–94), født Munch, og Harald Conrad (1815–81) Thaulow Onkel Johans,Onkel Johans] Johanne Christine (1822–1914), født Collett, og Johan Christian (1817–95) Collett etc. etc. selv, det ikke Gode, og meld mig det strax. Det næste bliver i en ganske anden Genre. Der er fire a fem Nummer endnu, der næsten færdig nu skulle sendes hjem.Der er fire a fem Nummer … hjem] jf. kommentar i brevet til Jonas Lie 26. desember 1863 om hennes tekster i Illustreret Nyhedsblad Men jeg har ogsaa skrevet! saa nu er Julen 2for Døren og jeg skulde længesiden været i Paris efter min Bestemmelse. Et Par Dage maa jeg idetmindste have til at pynte lidt paa mine Klæder der have lidt ubarmhjertig i denne Maaneds SnausSnaus] skitt og Regn. tænk paa disse lange Veie! Til TellefsenTellefsen] Thomas Tellefsen (1823–74), komponist, pianist og musikkpedagog. Hans hjem i Paris var et møtested for nordmenn. skrev jeg og bad ham hjelpe mig med at finde et Logi, og fik et yderst artigt Brev,artigt Brev] Vi kjenner ikke til brev mellom Collett og Thomas Tellefsen. med Indbydelse til at tage til Takke et Dage Par Dage først hos ham, da det altid er uhyggeligt at begynde for en enlig Person paa et Hotel, saa kunde jeg sammen med dem søge. Du kan begribe, at jeg med Tak modtager. Min Plan er at gaa over Dysseldorf hvor jeg formodentlig kommer lille Juleaften, OscarsOscars] sønnen Oscar Collett (1845–1911), student Geburtsdag. Hygger jeg mig der, bliver jeg der et Par Dage Julen over, thi det bliver dog nu for sent at tænke paa at komme til Paris til Juul. Det er ingen Omvei at gaa over D. Længer holdt jeg det ikke under nogen Omstændighed ud her, uden at blive syg. Det er aldeles uforeneligt med at skrive at leve saa som jeg i dette Huus. Tænk Dig mit Værelse! en frygtelig Larm fra Gaarden og Trappen ligeudenfor. Spil i 6 Timer hver Dag paa 2 Instrumenter! – Slet Mad og en endnu slettere Seng. Den bestaar af 2 haarde, smaae NødehaarsmadrasserNødehaarsmadresser] madrasser av kuhår som jeg maa lægge saa at der bliver tomt Rum i Midten derover en tynd Dyne. Naar denne Lidelse er endt vil jeg ikke kunne fatte at jeg har holdt det ud.

De 60 Spd hævet i forrige Maaned, skulde efter 3min Beregning strukket til Midten af indeværende Maaned. Thi 40 Spd er det jeg oppebærer, ved min Afreise hjemmefra paa det bestemteste aftalt med Brynie.Brynie] Ole Andreas Brynie (1804–82), byråsjef og Colletts verge Men jeg forudser at jeg bestandig vil komme til at bede og tigge om dem: hvorfor vil Brynie sætte mig i denne bittre Forlegenhed? Jeg har med yderlig Sparsommelighed strakt dem hen saa de ville slaae til, til Juul men saa! Vente paa en Anvisning hidsendt, kan jeg ikke, saa maa jeg atter laane for at komme afsted. Og af hvem! Jeg faar henvende mig til Baronessen.Baronessen] Baronesse von Kloest, tysk oversetter. Hun oversatte blant annet Amtmandens Døttre til tysk (Die Amtmanns-Töchter. Deutsch von Baronin v. Kloest, Leipzig 1864). Hennes hjem i Berlin var et møtested for nordmenn. Men jeg beder Dig indstændig kjere Alf, send en Anvisning strax til Paris. Adresse Tellefsen rue des Batailles 31. Kan jeg ikke faae disse stakkels Penge ordentlig i rette Tid! Bedst var det at hæve for et Fjerdingaar fra Nytaar, dog maa jeg beregne mig 20 Spd til for dette denne sidste Halvdel af Dec.. OversættelsenOversættelsen] Collett hadde en tysk oversettelse av Amtmandens Døttre som hun prøvde å få utgitt i Berlin. faar jeg ikke afsat, «tout est perdu exepté l’honneur!»tout … l’honneur] fransk: alt er tapt, bortsett fra æren kan jeg sige og jeg brænder den nu, efter at jeg har spildt min Tid her, og havt megen, megen Ubehagelighed der‹v›ed Den er for slet. Nu faar Baronessen sin Villie frem og har frie Hænder. Den lille Sum jeg havde regnet paa her, røg altsaa i Lyset.røg altsaa i Lyset] ble til intet, gikk fløyten Tak for den svenske Artikkel, det var vakkert af Dig at Du gjorde mig den Glæde, thi det har virkelig glædet mig at læse den baade fordi den er svensk – og fordi den i sig selv er velskreven. Kan Du faa fat paa de andre i Posttidningen dagligt Allehanda, og give et Ud‹to›g og sende – saa godt!

4Undskyld dette korte, forretningsmæssige Brev, der skrives sent paa Nat efter at jeg den hele Dag har skrevet. Det Stof jeg har valgt i de næste Nummer ligger ikke rigtig heldig for mig, nemlig mit Udbytte her fra Berlin der er saa skindfattigt som det kan være. Det gjelder at brygge paa en Pølsepind. Har han (Lie) nu sendt Dig de omtalte Penge, saa beder jeg Dig betragte for det første de 15 som Din Eiendom indtil jeg faar truffet en bestemt Aftale med ham. Jeg indser ikke hvorfor man skal nedsætte sine Vare til det ¼ fordi det skal trykkes ind i en Avis istædetfor et Blad trykkes i en Bog; der er anvendt fra min Side fuldkommen saamegen Omhu – det vil Du see – som paa det Bedste i mine Bøger. Egentlig talt er det ikke til at sætte i et Blad. De arme LøkkesLøkkes] Inger Marie Birgitte (1830–1913), født Hald, og Jakob (1829–81) Løkke. Han var overlærer ved Christiania Katedralskole. som nu skulle reise paa denne frygtelige Aarstid den lange Søreise! Komme de nu, som Gud vil! lykkelig og vel frem, maaske allerede til Juleaften saa ville de strax tilsende Dig de smaa Julepresenter som Du da ser vil være saa god særskilt efter sine Navne at ordne og aflevere. Det havde været mig en saa kjær Tanke at tænke paa at I bestemt Juleaften havde faaet dem. Ja Juleaften bliver vel høist sandsynlig i Dysseldorf – altsaa mellem lutter fremmede. og dog vilde det bedre udholdes end de Dage der begynde med i Morgen.de Dage … i Morgen] Peter Jonas Collett døde 18. desember 1851. Ja at være ganske alene med de Erindringer! det er tungt at holde ud. Vore Tanker skulle mødes Alf! det vil trøste mig lidt, og det Haab det inderlige Haab, at Du mere og mere vil gaa ind i hans Plads, erstatte kan intet! Ak kunde Du bare lære at holde af som han! – Jeg kan næsten ikke see for Træthed. Hils alle StenstrupsStenstrups] Sophie Augusta Steenstrup (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, og hennes barn hjerteligt. Naar Du skriver da tag dette tynde Papir, saa kan Du skrive desmere. Hvorledes ser det ud i Danmark? Det er jo frygteligt i Grunden og overraskende at Sverrig har vægret sig med at hjelpe. Hvordan er Stemningen hjemme? Jeg læser undertiden Morgenbladet i skandinavisk Forening. LisLis] søstrene Ida (1838–1905) og Erika Lie (1845–1903). De studerte klaver ved Theodor Kullaks institutt i Berlin. have Nyhedsbladet, saa jeg har ikke været ganske uden Efterretninger. Skriv mig noget om Alle. Hvordan leve Welhavens, Sarzs,Sarzs] Maren (1811–98), født Welhaven, og Michael (1805–69) Sars. Hun hadde en salong i Christiania og han var ekstraordinær professor i zoologi. Munchs Familie,Munchs Familie] Andreas Munch (1811–84) var enkemann uten barn (hans to barn av første ekteskap døde i 1850 og 1859), men det kan gjelde hans mor, Else Petronelle Munch (1790–1879), født Hofgaard. etc etc.

5Den 16 Morgen.

Jeg vil ikke see igjennem hvad jeg rablede ned i Nat, det er vel neppe forstaaeligt. Tak for hvert kjerligt Ord i Dit Brev Alf for hvert kjerligt, sønligt Ord. Det skal styrke mig paa denne Dag, den skrækkeligste, den tungeste i mit Liv i Aaret. Solen skinner dog nu efter evig langt Regn, og skinner lidt Mod ind i det forsagende Menneskehjertet – og maner os om at holde kjekt ud til Enden. Gid blot disse Dage vare over og jeg sad vel i Dysseldorf i det Mindste. Skriv nu vidtløftig om Alt. Hvordan er det virkelig med Arnesen‹?›Arnesen] Ole Seppingbøl Arnesen (1820–64), gift med Colletts kusine Laura Augusta, født Wergeland kan han gaae? tale? kjende Nogen? Hvordan er det med EmilsEmils] sønnen Emil Collett (1848–1904), skoleelev Fødder? i Vinter? Altid har jeg glemt at spørge derom. Hans Præmie begynder med Dec. og skal præcis indløbe hver Maaned. Sæt et stort Segl paa 6denne for Januar, men lad ham ikke faa den før. Med Seglet paa kan Du gjerne vise ham de‹m›. Det faar da en ny Tillokkelse. Nu Farvel 1000 Farvel til Alle for denne Gang! Paa Onsdag, lille Juleaften gaar jeg med Trainet til Dysseldorf, Til Fru Colbanfru Colban] Marie Colban (1814–84), født Schmidt, enke etter Nathanael Colban (1793–1850) og oversetter. Hun bodde i Paris. skriver jeg. Hils Erik!Erik] Erik Colban (1841–1900), Marie Colbans sønn

Jeg var henne hos Løkkes med dette Brev der skulde fulgt med Photographierne men – de vare allerede reiste. Saa var jeg henne hos Baronessen og meldede hende hiin Seir, den fatale Fru MariboFru Maribo] Hedvig Theresia Francisca Maribo (1814–91), født Sonnleithner, østerriksk-norsk foreningskvinne, legatstifter og filantrop (jf. Colletts brev til Alf Collett 17.–18. oktober [1863] og 18. mars [1864]) ogsaa! som skulde gaa hen, na‹a›r hun ikke kan ‹og› skrive; thi der vrimler ogsaa af orthographiske Feil! Du maa gjerne fortælle Thaulows og hvem Du vil dette. Værst er det at jeg har spildt min Tid paa dette skrækkelig kjedelige Sted og lidt ondt som en Hund. Baronessen kunde ikke laane mig Penge. Nu faar jeg see i Morgen Gud ved hvad jeg skal gjøre! Jeg faar spørge Vexelle‹reren›

7Den 18de. Jeg kan ingen Penge faa laant, Baronessen har ikke, PüttersPütters] husverten, se brevet til Alf Collett 17.–18. oktober [1863] ikke, Li‹e›s ikke – i min uendelige Angst for at blive her Julen over gik jeg hen til Vexellereren Mendelsohn, paa hvem Vexelen sidst var udstedt, jeg tænkte han vilde betroet mig! men nei, blot en kold Afvisning fortvivlet gik jeg hjem. Du veed ikke hvad det vil sige at blive her i dette Huus Julen over! Jeg vil endnu gjøre en sidste Anstrængelse og spørge VogtVogt] kanskje Jens Theodor Paludan Vogt (1830–92), ingeniør og senere driftsbestyrer ved Christiania Sporveisselskab, stiftet 1874, gift med forfatteren Johanne Christiane Vogt (1833–1906), født Collett som er her. Under alle Omstændigheder besværger jeg Dig øieblikkelig,øieblikkelig] ordet understreket med dobbeltstrek som Du faar dette Brev at gjøre Anstalter til at sende en Anvisning hid, lydende paa 8Mendelsohn stor 40 Spd, (eller 60 Thaler) det er min Gage til Midte Januar. Kan jeg faa laant denne Sum af Vogt saa reiser jeg og jeg har bedet Frøken Ida Lie til hvem Du maa adressere Anvisningen og ikke til mig om at besørge Pengene til ham, kommer jeg ikke til at reise paa T‹irs›dag fordi jeg ikke kan faa dette Laan her, saa maa jeg blive her i 14 Dage mindst, til det kommer og det er skrækkeligt! Nu har jeg skrevet min ‹K›orresspondence, har intet at gjøre, gaar ikke ud, men maa sidde indmuret i dette uhyggelige Huus. Du kan lægge Brev til mig i Konvoluten, thi er jeg reist sendes det efter. Jeg har skrevet til Expeditionen om at sende Korrectur til Dig – og jeg haaber Du baade gjør det lille Opdrag baade godt og gjerne, Hvert Ord er veiet, derfor vær forsigtig og nøiagtig! Dog dette behøver jeg ikke at paalægge Dig. Gud velsigne Dig send strax Penge. Touren til Paris vil altid komme paa en 16–20 ‹Sp›d. Skriv strax straxstrax strax] det første ‘strax’ understreket med dobbeltstrek kjere Alf

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1863–64

Samlingen inneholder 33 brev skrevet av Camilla Collett i perioden september 1863 til september 1864 da hun var på sin første lengre reise etter at hun ble enke i 1851. I perioden bodde hun i København, Berlin og Paris.

Brevene gir et bilde av hennes hverdagslige gjøremål, hennes økonomiske bekymringer og hennes litterære ambisjoner under utenlandsoppholdet. Men reisen var også et vendepunkt i Colletts liv, korrespondanse og forfatterskap, og den ble på mange måter starten på hennes liv som omreisende forfatter.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på X
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.