23. juni 1864. Brev til Oscar Wergeland

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Paris.

Oscar Wergeland,
fotografi av Wilh. Cappelen, 1864-68.
Nasjonalbiblioteket (blds_02683)

Paris den 23^de Juni 1864

Med Tellefsens,Tellefsens] Severine (1839–1915), født Bye, og Thomas (1823–74) Tellefsen. Han var pianist og komponist, og hun sangerinne. Deres hjem i Paris var et møtested for nordmenn. der gaar directe til Christiansand, skriver jeg disse Linier, dels for at bringe mig selv i Erindring, thi sandelig, Afstanden og Aarene har næsten ganske afbrudt alt Samkvem mellem os – og tillige for at anbefale dem til tiltil] ordet er gjentatt Dig, forsaavidt som der skulde blive nogen Anledning til at vise disse Folk nogen Forekommenhed, og for dem til at modtage den, da de a‹g›te sig kun at blive Søndagen over i Christiansand. Dog dette er vel ikke saa afgjort, og jeg haaber, at I Christiansanddensere bedaare dem saa med Eders Elskværdighed, at de glemme at reise. Under alle Omstændigheder ville de dog treffe, haaber jeg, Dig og Din Familie, saa at jeg, naar jeg senere sandsynligvis i August Maaned seer Tellefsens i Christiania, kan faa høre lidt ^{at høre} fra Dig. Skriver Du et Par Ord som Svar paa dette, vil jeg være hjemme fra nævnte Tidspunkt; addresser det til Amtmand Collett,Amtmand Collett] Johan Christian Collett (1817–95), amtmann, Peter Jonas Colletts bror Oprigtig vil jeg ønske at det maa gaa disse Folk godt paa deres Kunstnertour gjennem Landet. De agte at give Koncert i alle 2store Byer og jeg siger ikke formeget at det vil være en sand Fest for dem som høre dem. og navnlig høre Fru Tellefsen synge de KjerulfskeKjerulfske] av Halfdan Kjerulf (1815–68), komponist og pianist Romancer. De have vel fortjent at blive godt modtagne, baade i den ene og den anden Henseende, hjemme. Saaledes som han viser sig mod Landsmænd, der komme hid til Paris – har man nok ikke mange Exempler paa. Jeg taler ikke engang om den Gjestfrihed han i Almindelighed viser mod Reisende, men den Hjelpsomhed, de utrættelige Offere for saadanne Landsmænd der komme trængende til Paris, er vistnok noget meget sjeldent, da Manden jo ikke er rig, men ved utrætteligt Arbeide, maa ^{kun kan} føre det Hus han fører. Dette Hus er complet behageligt og vidner baade om Kunstneren og en praktisk Mand der forstaar at indrette sig. En udsøgt liden Middag, Koncert efter, det gentileste Selskab, mere kan man ikke fordre af en Aften. Hun er en vakker, godmodig, lidt simpel og saare ubetydelig Kone, der ikke passer synderlig til ham, ^{dog er det Snak man har hørt om hans ikke gode Forhold mod hende, bare Snak; de passe ikke sammen, hun passer ikke for Paris, det er det Hele!} mest paa Grund af den Plads han indtager ⁱblandt det høieste Pariseraristokratie, hvor han er søgt mere baade som Kunstner og som behagelig underholdende Mand.

Det er Alt hvad jeg i en Hast kan sige om dette Par, der anbefaler sig selv. Selv har 3jeg været her i Paris i snart 5 Maaneder. Et Udbytte af Touren i den almindelige Forstand, et stort glimrende Udbytte, kan jeg vel ikke siges at have havt, dertil ere Midlerne for smaa, og er man alene, for meget bunden om men jeg har dog vundet noget, og jeg angrer ikke paa Reisen. ‹J›‹J›] bokstaven er forsøkt radert bort Hjemme bliver der mig dog i Længden for tungt, for tørt at leve – alene – og en Forandring, selv om den i sig selv ^ikke er fyldestgjørende, er dog en Velgjerning. Har jeg derfor ikke kunnet deltage i disse Nydelser, som her koste Penge ‹…› i TheatreneneTheatrenene] feil for ‘Theatrene’ har jeg næsten ikke været – saa har jeg dog levet, blot ved at see, man behøver blot at gaa ud for at see, og derved lære. Noget mere glimrende, broget og mere underholdende end dette Liv i Gaderne i Haverne, kan man ikke tænke sig. Allerede den 1ste April var Træerne i Tuillerihaven udsprungne, og der mylrede hver Dag af denne friske, velnærede, fornøiede Pariserverden. Hvilken Jubel blandt disse Børn, disse nydelige Dukkebørn, der her lege fra Morgen til Aften! Man behøver ikke at spørge hvorfra Pariserinder‹ne› faa deres Gratie, deres Coquetteri – naar man ser hvorledes de opdrages. Omkring hver Gruppe af disse Smaapiger, der lege slaa paa Ringen eller hoppe i Taug, danner der sig Mure af Tilskuere. – VersaillesTilskuere. – Versailles] tankestrek rettet fra ‘I’ ved overskriving opholdt jeg mig fire Dage, det var en sand Nydelse. Igaar gav Tellefsen Fru 4ColbanFru Colban] Marie Colban (1814–84), født Schmidt, enke etter Nathanael Colban (1793–1850) og oversetter og mig en liden Frokost i St. Germain, det deiligste Sted man kan tænke sig – hele Seinedalen ligger som en Krogkleven nedenfor Terrassen. Vi spiste i Henri IVHenri IV] Henrik av Navarra (1553–1610), kong Henrik IV av Frankrike 1589–1610 Pavillon, hvor han har havt sine Møder med Gabrielle DEstré‹es›Gabrielle DEstré‹es›] Gabrielle d’Estrées (1573–99), favorittelskerinnen til kong Henrik IV da laa den midt i Skoven. Ludvig den 14Ludvig den 14] Ludvig XIV av Frankrike (1638–1715), konge 1643–1715 er født i denne Pavillon. Altsaa Paris er Paris, ogsaa for den Fattige og Nøisomme. og man er her ikke ustraffet, man kommer altid til at længes derhen. Naar man sidder hjemme, glemmer man saa let Lidelserne ved et saadant Ophold og mindes kun Herlighederne man troer ialfald næste Gang at kunne beseire hvad der ikke er godt. Ogsaa Børnene have godt af en Adskillelse en Gang imellem. man sætter sig i en anden, en inderligere Rapport til dem, de lære gjennem Savnet hvad de have, og forstaa En bedre. Ialfald maa jeg slutte det af Alfs deres Breve, især Alfs,Alfs] sønnen Alf Collett (1844–1919), student med hvem jeg hovedsagelig har corressponderet. De ere meget kjerlige. Jeg hører ikke andet end godt om dem fra Alle. OscarOscar] sønnen Oscar Collett (1845–1911), student blev med Et greben af en Enthousiasme for den danske Krig og presenterede sig pludselig en Dag i sin Uniform for at gaa ind i det nye Reservecorps; han har 5altid havt nogle smaa militairiske Tendentser, han tager nu Officersexamen, paa samme Tid som han er oppe og staar sig udmærket til 2^den Examen (Jura). Bliver der Krig – gaar Gutten for ramme Alvor med, men vi haabe der bliver intet deraf. RobertRobert] sønnen Robert Collett (1842–1913), student har gjort stor Lykke, saa ung han er, foretrukket ældre Asspiranter til et Stipendium, for i visse D‹is›strikte‹r› Tragter af Landet at undersøge den hjemlige Flora og Fauna; i ham stikker der ganske sikkert en Videnskabsmand i Faget, hvis man ^har Ret til at dømme efter alle Mærker:Mærker:] kolon rettet fra komma ved overskriving ligefra ^{efter den} den denden den] gjentatt ved linjeskift mærkværdige Kjerlighed til Naturen han røbede ‹…› allerede som en Pog der neppe kunde gaa, allerede da han laa hen oppe i Oranienborgskoven og gramsede og søgte og kom ofte hjem med de afkyeligste afkyeligste] feil for ‘afskyeligste’ Insecter i sin Maddose(!) af Blik, senere som Dreng paa Lillehammer var han Fuglenes Skræk, da der neppe var et Rede der var sikkert for ham – naturligvis paa Skolen doven, Han har skudt flere Fugle der ikke ere kjendte, som nu staa paa Universitetet, under hans Navn. Foruden den Afhandling over Resultatet af sin Stipendiereise han kommer til at give ud, har han allerede en anden 6en BroschureBroschure] Robert Collett: Oversigt af Christiania Omegns Ornithologiske Fauna, Christiania, Johan Dahl 1864 færdig til Trykken, om hvilken han taler med megen Forhaabning og Stolthed. i sit sidste Brev. Et Exemplar af dette skal jeg, hvis Du vil, sende Dig. EmilEmil] sønnen Emil Collett (1848–1904), skoleelev gaar til Konfirmation hos Vexels.Vexels] Wilhelm Andreas Wexels (1797–1866), residerende kapellan ved Vor Frelsers Kirke Det er en prægtig og lovende Gut. fuld af kjæk Handleevne og Lyst, maatte han blot opnaa at komme ind paa Academiet næste Aar, Han har holdt sig i dette sidste Aar paa No 4 i Klassen, han er en af de Yngste, og hvergang han staar paa det, faar han 2 Photographier, sendende fra mig.

Dette var nu om mine, hvordan Du og Dine leve ^derom har jeg næsten i det sidste Aar ikke faaet uden de nogetnoget] ‘t’ rettet fra ‘n’ ved overskriving rigtig at vide, uden brudstykkevis, Jeg veed at AletteAlette] første ‘e’ rettet fra ‘t’ ved overskriving Alette] Alette Wilhelmine (1845–1910), datter av Oscar Wergeland, gift 1863 med Halvor Christian Sejersted allerede er gift, men hvor hun boer og hvorledes hun lever har jeg ikke Ide om, jeg har ogsaa hørt at Din unge KoneDin unge Kone] Caroline Cecilie Adelaide Wergeland (1841–74), født Hagemann har efter bedste Evne søgt at erstatte hendes Plads i Huset ved at skjænke Dig en Datter,en Datter] Sigrid Wergeland (1863–1939) men selv dette er saalænge siden, at der maaske existerer senere Nyheder som ikke er naaet til mig. Det er underligt at Livet skal have denne 7skillende Magt. Vi corressponderte dog engang meget flittig,flittig] første ‘t’ rettet fra ‘g’ ved overskriving vore Breve vilde kanske afgive en ganske mærkelig Samling,en ganske mærkelig Samling] Det finnes en mengde brev 1833–44 fra Collett til Oscar Wergeland, men bare to (1831, 1836) fra ham til henne (se Brevs. 3). dengang i vor ungdommelige Naivitet forstod vi det ikke selv. Jeg veed Dine Breve fra Stokholm og Paris vare mig til stor Glæde og et Par af dem blev der buden Gjester paa, at disse ^{de –}, der indeholdt Skildringer fra Paris, blandt andet af et Bal i Tuillerierne – endog vakte den kræsne Emilie D-sEmilie D-s] Emilie Diriks (1810–43), ugift denne vor norske Sevignés,Sevignés] Marie de Rabutin-Chantal Sévigné (1626–96), fransk forfatter, kjent for sine brev Beundring. Ja den Evne at skrive, den have vi taget i fuld Arv efter vor Fader.Fader] Nicolai Wergeland (1780–1848), prost og forfatter Jeg troer ikke mine Børn have den i nogen Grad, thi Naturen pleier kun i et Led at producere et arveligt Talent.

Og dermed Farvel for denne Gang, jeg ved intet mere der kunde interessere Dig. Mine Feuilletoner i Nyhedsbladet fra Berlin og herfraMine Feuilletoner … herfra] «Pensioner i Paris» (Illustreret Nyhedsblad 12. juni 1864) og «En Maiaften i Paris» (Illustreret Nyhedsblad 17. juli 1864). Tekstene ble senere trykt i Sidste Blade. Erindringer og Bekjendelser (Kbh. 1868) med titlene «Pensioner i Paris» og «Afskedsstemning». have slugt alt mit Korresspondencestof, Du har formodentlig læst disse, aldrig havde jeg tænkt at skulle nedlade mig til at skrive Bladartikler, men det er kun skeet for at skaffe Alf nogle Lommeskillinger. 8For Honoraret af de tvendetvende] skrevet som ordenstall sidste «Pensioner i Paris» gjør han nu en Sommertour med nogle Venner op i Romsdalen. Skriv mig til hvad Du synes om disse mine Arbeider?

Og dermed Farvel, det er bleven et langt Brev, ganske mod Forventning, Til Din kjere Kone og Dine Børn min hjerteligste Hilsen. Hils Rogstad,Rogstad] Nils Rogstad (1814–80), amtmann i Aust–Agder lev vel!

Din hengivne

Camilla Collett

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.