24. november 1863. Brev til Emil Collett

Ms.fol. 3111

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Berlin. Mottakerens navn står på brevets siste side, på den ubeskrevne nedre halvdelen. Brevet fulgte med hennes brev til Alf Collett 23. november 1863.
Datering: Om datolinjen, se innledende kommentar til brevet til Alf Collett 23. november 1863.

Emil Collett,
fotografi av J. Lindegaard, 1870.
Nasjonalbiblioteket (blds_12963)

Berlin den 24^de Nov. 1863.

Tak for Dit BrevDit Brev] Vi kjenner ikke til dette brevet. kjere Emil! Det var kort og noget «Emilsk» skrevet, men Indholdet var godt, og det er Hovedsagen. At Du trives og finder Dig vel hos de kjere Stenstrups,Stenstrups] Sophie Augusta Steenstrup (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, og hennes barn vidste jeg før, men det glæder altid at høre. Det er Hjertelaget det kommer an paa min Gut. Det vil Du mere og mere forstaa, forstaa hvad det vil sige, at vide sig hos Mennesker, hvem Dit Vee og Vel i Sandhed ligger paa Hjerte, hvis Daddel selv, udspringer af Godhed for Dig. Tænk paa ‹S›-s!‹S›-s] dvs. Steenstrups Vidste jeg ikke det, at Du og alle mine Gutter vare omgivne af kjerlige Slægtninge‹r›, saa kunde jeg ikke have et roligt Øieblik, eller rettere, jeg kunde da ikke være her. Jeg haaber ogsaa at Tilfredsheden er gjensidig, thi den pleier at være det. At blive godt og kjerligt behandlet vækker Ønsket, Bestræbelsen ^efter at fortjene det. Hvor glad jeg blev ved at høre hvor godt det gaar Dig paa Skolen, kan jeg ikke sige – N^o 4! det er jo et glimrende Sprang! Kan Du holde Dig paa den Plads, saa faa vi Respect for Dig, og det bliver nok en anden Emil, end den vi undertiden i mørke Øieblikke, har tænkt os. Jeg beder Dig ogsaa modtage den indliggende Photographie som et ringe Anerkjendelsestegn, et Udtryk for den Respect Du og Firetallet vækker. Men derved skal det ikke bero; jeg har nogle smaa Betingelser at foreslaa Dig. Kan Du holde Dig paa den Plads saa faar Du ved hver Maaneds Slutning 2 Photographier, der forseglede skal overrækkes Dig gjennem Alf.Alf] sønnen Alf Collett (1844–1919), student Med Løkke (Overlærer)Løkke (Overlærer)] Jakob Løkke (1829–81), overlærer ved Christiania Katedralskole der reiser hjem næste Maaned, sendes for det første for 3 Maaneder Altsaa, staar Du paa Firetallet, eller naar Du endog over det, saa faar Du Dine to Photographier, skulde Du naa 1 Tallet, ^{No 1 i Klassen.} da skal Du have en stor Photographie af den 4 dobbelte Værdi. Vil Du gaa ind paa dette? Bliver Du N^o 5 eller 6, ja, da faar Du intet uagtet det er ganske honorabelt. Kun fra 4 Tallet af. falder der Præmier. Skriv mig til derom, og fortæl mig nøie hvordan Alle have det. Er ChristianeChristiane] trolig Anna Christiane Collett (1847–1933), datter av Johanne Christine og Johan Christian Collett, gift 1874 med Karsten Tank Lorange (1838–1909) fuldkommen rask igjen? Kommer HornsHorns] Johanne Christiane (1838–1926), født Steenstrup, og Johannes Henrik Aas (1831–83) Horn hjem til Julen? Stakkels Tante Sophie, om 3 Dage, den 27^deden 27^de] Peter Severin Steenstrup (1807–63), som døde 27. februar samme år, hadde fødselsdag 29. november. kommer jeg til at tænke paa hende. Slige Mærkedage ere tunge at døie. 2Skriv mig nu engang ret udførligt! Hvordan er det gaaet med Dit Skib, bliver der noget af det? Du ved min Villie med Hensyn til Ernst W.Ernst W.] Johan Ernst Welhaven (1848–1924), sønn av Josephine og Johan Sebastian Welhaven jeg kan ikke forebygge at Du ude omgaaes ham skjøndt jeg synes I passe lidet sammen, men Besøg der i Huset vil jeg ikke, og i denne Henseende stoler jeg paa at Du ikke paa ^bag Din Moders Ryg gjøre noget som Du veed er hende imod. Dertil er Du for retskaffen en Karakter. ‹…›‹…›] fem ord strøket over Forleden saa jeg «Der Freischüz» eller som den i vort Sprog hedder Jægerbruden, denne herligste af Vebers Operaer, Texten,Jægerbruden … Texten] Librettoen til Carl Maria von Webers opera Der Freischütz er skrevet av Johann Friedrich Kind. Stoffet er ogsaa udmærket smukt og poetisk, og ‹ligner› Jeg tænkte mangen Gang den Aften dette skulde Emil see! Det var noget for ham, sær Scenen i Ulvesvælget. Max den gode, fromme Jæger, er fortvivlet da Lykken er veget fra hans Skud, ForFor] ‘F’ rettet fra ‘f’ ved overskriving ikke at tabe sin Elskede, han er forlovet med OverførsterensOverførsterens] overførster: overordnet forstmann Datter, lytter han i sin Fortvivlelse til den Caspars, den onde Jægers fristende Ord. Caspar staar i Pagt med Skovdjævelen Samiel, en djævelsk ‹Ant› Notabilitet som vi ikke kjender, men som formodentlig hører hjemme i den gammeltydske Sagnverden. Ved dennes Hjelp skal Max og Caspar kunne støbe Kugler der altid treffer, hvordan man skyder. og denne stygge Daad ^Bedrift maa skee om Natten Kl 12 paa et Sted som hedder Ulvesvælget, der for sin Vildhed og slette Rygte skyes af alle Mennesker. Forgjeves søger Maxes deilige og fromme Brud, opfyldt af onde Anelser, at holde ham tilbage. Nu Scenen i Ulvesvælget. Caspar og Max støbe, den første under alle haande stygge Besværgelser, 1ste Kugle! Det gnistrer og pruster rundt om, Katugler og Flaggermus med gloende Øine flagre op. 2^den Kugle. Meer Spøgeri. ‹Fle› Fæle Dyreskikkelser, kravle frem af Krogene, Vildsvin fare over Scenen og dette Spøgeriet tager til under Musikkens vildere og vildere Toner indtil den 9de Kugle! Da er det som om Helvede slap løs! Skovdjævelen i glorød Dragt med HirschfængerHirschfænger] lang jaktkniv og Hanefjer paa Hatten aabenbarer sig, og oppe i Luften drager hele den vilde Jagt forbi. Du veed jo nok at dette er den tydske Asgaardsreie. Bürger har behandlet dette i et smukt Digt.Bürger … Digt] Gottfried August Bürgers (1747–94) dikt «Der wilde Jäger» Her er det en af disse Rov- og Borggrever, der var saadan 3en Wüthrich»Wüthrich] Wüterich, tysk: råtass som Tydskerne kalde det, at han fræk haanede alle menneskelige Love, og især rasede han paa sine ugudelige Jagter, trampede med sit Følge ned al Bondens Sæd, red Mennesker og Dyr overende, kort drev et frygteligt Spektakel. Engang han ^foer saaledes frem, og ^{det var} ligesom den hele Skabning kastede sig i Veien for ham ‹…› og bønfaldt ham om Skaansel, fra den lille Gjætergut, hvis Lam han sprægtesprægte] trolig feil for ‘sprængte’ ud fra hverandre, indtil den gamle, ærværdige Eremit, der i Guds Navn traadte ham imøde og advarede ham, men ^{Alt lige} forgjeves, tabte Himlen Taalmodigheden. pludselig blev han hævet fra Jorden med sit ugudelige Følge, Ansigtet dreiet om i Nakken paa ham, og saaledes maa han fare til evige Tider, til Skræk og Advarsel. Men nu tilbage til Jægerbruden. Det bliver for vidtløftig at fortælle Alt, Max maatte endnu gjennemgaa meget for at udsone sin Brøde, inden han faar Bruden, Caspar falder selv for en af de forhexede Kugler, og alt ender vel. Det er rigtig hvad man kalder et romantisk Stykke, med frisk Skovluft, Jagtliv, Eremitter, Fyrster, Skovdjævle, Spøgeri og gammeltydsk Fromhed, og Musikken er henrivende. Du skulde ogsaa gaa en Gang med mig ned gjennem Byen, det var noget for Dig ‹a›[t] see. i næsten hvert Huus Udstilling, især af Kunstsager og Photographier. Hvad der vilde forundre Dig, var at see hvorledes man har lært Hunde til at trække Vogne. De stakkels Dyr! Næsten alle Landmænd, der ikke have Raad til en Hest, benytter Hunde en eller 2 i Spandet, med ordentlig Seletøi Nogle af dem ere meget vrede og arrige over denne Fornedrelse, thi selv Lænkehunden har det jo bedre, og forholder sig ligesom Fangen til de trællende Slaver. Men det vil netop Føreren, jo bidskere og vrederevredere] den siste ‘r’ rettet fra ‘d’ ved overskriving de er, jo bedre gaar det. Jeg mødte en stor Kerre, tæt bepakket, et stort grovt Bondefruentimmer trak selv, ved Siden af hende en lille Hund der drog alt hvad den kunde med Tungen langt ud af Halsen. Jeg havde saa ondt af det arme Dyr, og sagde det beklagende til hende, og spurgte ‹hende› om saadan en Hund faar tilstrækkeligt at æde ovenpaa en saadan Behandling. Hun viste blot Tænder, og jeg syntes næsten Dyret var her det nobleste. Dog siger man, at hvor disse Hunde blive vel behandlet og nærede, der ere de meget villige, ja de stille sig af sig selv foran Vognen, for at blive opsad fæstet i Spandet. Hvorledes Heste plages, kan man her see, hvor man ikke synes at have Begreb om Skaansel med Dyrene. Disse Omnibusser ere ikke Vogne, men hele Arker, Huse.Huse] ‘H’ rettet fra ‘‹h›’ ved overskriving 24 Personer læsses saaledes paa 2 Heste, der maa trave hele Dagen fra den ene Ende af Byen til den anden. Vognleien er meget billig, 2 ¾ sk Norsk, 4koster en Tour der mangengang holder en god Fjerding og derover – lukket Vogn ligeledes 13 sk Norsk.

Altsaa! – har Du i næste Maaned Dec. et N^o der staar paa 4 eller under, saa har Du strax at kræve Din Præmie, der meddeles Dig, uden Hensyn til Julepresenten, der ogsaa skal komme. Altsaa fra næste Maaned! Og dermed min kjere Milemand – rask Beslutning blot at ville og – Du vil naa det! At PeterPeter] Peter Steenstrup (1845–91), nevø av Collett saa vakkert hjelper Dig har rørt mig meget, det ligner ham! Tak ham hjertelig fra mig, og dermed Farvel for denne Gang! Til AlleAlle] ‘A’ rettet fra ‘a’ ved overskriving – Tante, først og fremst, Polly, Tina, Hilda, Peter Hjalmar Sossen,Polly … Sossen] Navnene gjelder Sophie og Peter S. Steenstrups hjemmeboende barn (Peter, se ovenfor): Pauline Bernhardine (Polly) (1835–1901), Martine Jeannette (Tina) (1840–1928), Hilda (1842–1927), Hjalmar (1847–1915), Sofie Augusta (Sossen) (1850–1936). og atter Tante, TanteTante, Tante] Sophie Steenstrup (1811–72), Peter Jonas Colletts søster alt hvad hjerteligt der kan ligge i en Hilsen fra Din

Moder.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.