Brev 1863–64

av Camilla Collett

6. oktober [1863]. Brev til Alf Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i København. Brevet er avsluttet på langs i margen på s. 1.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere blyantpåskrifter av Alf Collett: «Kbhvn» og «1863». Årstallet stemmer med ukedag og dato, og i tillegg med den omtalte reiseplanen videre mot Berlin.

Kjere Alf! Du kan tro jeg fik en lang Næse i Lørdags. Bedst vil Du kunne sætte Dig ind i det naar Du læser, som jeg har antydet, i Brevet i den store Konvolut først. Efter min om Morgenen fattede Beslutning at reise snarest muligt herfra, skyndte jeg mig ud og udrettede en hel Del Ærinder, blandt andet Indkjøb af de Smaating jeg vilde sende mine Gutter. Det sidste var i AngleterreAngleterre] hotell i København for at bede FrølichFrølich] antakelig Fritz Heinrich Frølich (1807–77), banksjef tage det med. Ham traf jeg ogsaa netop som han vilde gaa ud, og han lovede med den største Artighed og Beredvillighed at tage med «alt hvad jeg vilde.» Jeg tog ham strax paa Ordet og gav ham den Thekage til Tante Hanne,Tante Hanne] Johanne Christine (1822–1914), født Collett, gift med Johan Christian Collett som jeg bar, endnu varm i Haanden, Resten, Hovedpakken skulde jeg bringe ombord. Altsaa hjem og til at skrive og pakke ind. I den gode Tro at Skibet gik Kl 12 gav jeg mig Tid tittit] feil for ’til’ at skrive af Sangen til Caroline,Sangen til Caroline] Caroline Sigfridia Adolphine Kaltenborn (1812–85), ugift. Vi kjenner ikke denne sangen. etc. og troede at være meget præcis naar jeg gik herfra Kl 11 ½. Aandeløs naaede jeg ned til 2Toldboden netop som et Skib med sort Røgskye drog over Scenen tvers for Gaden, som paa et Theater. Hvor ligger Exellencen TollExellencen Toll] D/S Exellencen Toll spurgte jeg med en vis Uro, thi endnu kunde jeg ikke tro det muligt. Der gaar den! var Svaret. Der stod jeg med min Pakke som havde kostet mig næsten den hele vaagne Nat og en til det yderste anstrengt Formiddag – tænk paa de lange Veie her maa gaaes! Ja Du kan tro jeg var – bedrøvet er endnu alt for lidt – for en saadan Stemning mellem de Fremmede paa den vildfremmede Strand, har man intet Udtryk. Det var som om al Kommunication med Hjemmet var afbrudt jeg havde en Følelse som den flyvende Hollænder, der fortvivlet vilde sende Breve til Hjemmet men Ingen vil tage dem med. Den dumme Dampbaad som skulde gaa Kl ½ 12 er det et Klokkeslet?

Jeg har opgivet min Bestemmelse at tage over Hamburg, og reiser nu i Morgen Onsdag Middag Kl 2 med Dampskibet Orion til Stettin hvor jeg da gaar strax med Jernbane til Berlin. Denne Vei er betydelig kortere følgelig billigere. I Berlin er jeg da Torsdag, før Middag. Jeg gaar selv ombord i KronprindsenKronprindsen] D/S Krondprindsesse Louise i Morgen og vil bede Pigen tage sig af den 3Hatæske jeg sender hjem. Den indeholder næst Pakken til Dig kun noget Tøi som er bleven overflødig som jeg med andre Ord har ondt for at tage med, da jeg maa indskrænke det for Rummets Skyld saa meget som muligt. Der iblandt mit Kunstneralbum som jeg desværre ikke kan tage med. Du kan tage dettedette] ‘tt’ rettet fra ‘nn’ ved overskriving ud af Æsken og gjemme omhyggelig i Chiffoniéren.Chiffoniéren] høyt kommodelignende møbel med skuffer Tøiet kan blive i Æsken som omhyggelig forsegles igjen og sættes paa Klædekamret, eller ogsaa tømmes det i en laasfærdiglaasfærdig] som er til å låse; forsynt med lås Skuf.

Af ZahrtmannZahrtmann] Peter Tetens Zahrtmann (1808–78), dansk embetsmann, jf. forrige brev til Alf Collett har jeg laant 30 Spd som jeg sagde forhen. Sig BrynieBrynie] Ole Andreas Brynie (1804–82), byråsjef og Colletts verge at det er ikke fordi jeg er ganske Pengeløs, og jeg kunde nok klare mig til Berlin, men Ængstelse for ikke der at have nogen, thi det kunde vare længe inden der kom, thi alle Pengeforsendelser gaar det sent med. Men lad endelig Z. strax faa dem tilsendt igjen det er som en Æressag for mig at de strax tilbagebetales. Hans Adresse er Kongens Nytorv No 3.

Altsaa i Morgen skal jeg flyve ud jeg stakkels enlige Fugl. hu, tu, tu, det gaar i mig naar jeg tænker paa at det er til lutter lutterlutter] gjentatt ved linjeskift Vildfremmede, Gud sende mig venlige 4Mennesker imøde!imøde!] utropstegn rettet fra komma ved overskriving og skriv, skriv Alf til Din

Moder.

Glem ikke at sende HegelHegel] Frederik Hegel (1817–87), direktør for Den gyldendalske Boghandel, utga Amtmandens Døttre. Anden gjennemsete Udgave i 1860 500 Ex. af dem der endnu ikke ere indbundne.

Af de Coninkde Conink] Jean Edmund de Coninck (1817–74), handelsmann i Christiania maa Du forlange et ordentligt Opgjør det er umueligt andet end at han maa have faaet flere solgt mere end de faa Stykker PhotographiePhotographie] Antakelig litografiet av broren Henrik Wergeland, som hun fikk laget i København 1861. Jf. Colletts brev til Oscar Wergeland 13. september [1861]. jeg har faaet hos ham. Avertissementer tilhører Boghandler‹ne› at besørge, det er dog for galt at jeg ogsaa skal betale dem.

Saa Farvel da kjere Børn – værer brave Gutter og tænker paa den fjerne Moder.

Du skriver saa lidt om den navnkundige Størrelse, den uimodstaaelige Frøk. Ribbing.Frøk. Ribbing] Sofie Ribbing (1835–94), svensk maler Sig mig endelig om hun ikke har gjort stor Lykke blandt i Christiania Cliquen.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1863–64

Samlingen inneholder 33 brev skrevet av Camilla Collett i perioden september 1863 til september 1864 da hun var på sin første lengre reise etter at hun ble enke i 1851. I perioden bodde hun i København, Berlin og Paris.

Brevene gir et bilde av hennes hverdagslige gjøremål, hennes økonomiske bekymringer og hennes litterære ambisjoner under utenlandsoppholdet. Men reisen var også et vendepunkt i Colletts liv, korrespondanse og forfatterskap, og den ble på mange måter starten på hennes liv som omreisende forfatter.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.