Brev 1863–64

av Camilla Collett

17.–18. oktober [1863]. Brev til Alf Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Berlin. Brevet er avsluttet på langs i margen på s. 4, deretter tilsvarende på s. 2.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere blyantpåskrift trolig av Alf Collett: «63». Årstallet stemmer med hennes opphold i Berlin og møtet med søstrene Lie der.

Kjere Alf. Det synes jo nu at være paa Tide at lade høre lidt fra mig da jeg er kommen lidt til Ro. Grunden til at jeg ikke før har villet skrive uagtet en Angst mangengang drev mig dertil, var at jeg har gaaet disse første 8 Dage i Berlin i den alvorlige Frygt at jeg vilde blive farlig syg. Jeg gik oppe, men dog med en formelig Feber, Tørst og Smerter i Ryggen saa jeg ventede hver Dag at en Sygdom skulde bryde ud. Det deilige, milde, klare, næsten sommerlige Veir, og at jeg blev de første Dage rolig i Hotellet har dog nu bragt mig Bedring, skjøndt ganske frisk er jeg ikke. Reisens Besvær har vel nærmest fremkaldt denne Tilstand. Atter igjen en frygtelig Søreise! at det skal følge mig bestandig, Da vi gik fra Kjøbenhavn som jeg meldte Dig med «Orion», var Veiret deiligt. En Landsmand, Adjunckt OttesenAdjunckt Ottesen] Harald Wilhelm Ottesen (1830–99), adjunkt ved Kristiansand Katedralskole som jeg traf ombord lykønskede os til Veiret, men jeg udtalte min Tvivl om at det vilde holde da Uheldet fulgte mig, og see! vi vare ikke komne forbi Møen førend sorte Skyer og Blæsten var der. Tænk Dig nu et saadant lidet Filleskib som ligger og ruller og vipper som om det hvert Øieblik vilde gaa til Bunds jeg alene i et LukafLukaf] mindre rom, avlukke på skip, lugar saa har Du et etet] gjentatt ved linjeskift Begreb om denne Eftermiddags og Nats Lidelser! Kl 6 omt. vare vi i Svinemünde. Opseilingen ad ‹O›deren er meget smuk og høist carakteristisk; Landsbye ved Landsbye, med deres Kanaler Haver og legende Børn lige i Vandkanten og saa nær at vi kunde kaste derhen. Desto styggere er Veien fra Stettin, paa hvilken By jeg ikke vil spilde et Ord, til Berlin, Fra Stettin gik vi Kl 1 og vare 5 omt. i Berlin. Hele Reisen fra Kjøb til Berlin kostede med Fortæring og Alt 10 preusi‹s›che Thaler 6 Spd 3 [Ort] 8 sk norsk, en Thaler er akkurat 2/3 Spd norsk eller 3 [Ort] 8 sk. Men saa kommer Hotellet og saa gaa Dalerne desto fortere. Paa saadanne Reiser gaar det altid stødvis med Udgifterne. Nu kommer Sparetiden igjen. Ved BaronessensBaronessens] Baronesse von Kloest, tysk oversetter. Hennes hjem var et møtested for nordmenn i Berlin. Hjelp har jeg faaet et Værelse 2med Alt i Huset hos en HauptmandHauptmand] tysk Hauptmann: kaptein v. Pütter, hvor der før boer 2 norske Frøkener Li2 norske Frøkener Li] søstrene Ida (1838–1905) og Erika (1845–1903) Lie. De studerte klaver ved Theodor Kullaks institutt i Berlin. der ere her paa MusikkenMusikken] feil for ‘Musikkens’ Vegne. Her boer jeg rigtignok billigt men det er ogsaa derefter. Jeg har dog kun bundet migmig] ‘m’ rettet fra ‘L’ ved overskriving for ½ Maaned. Det ligger i Ritterstraße No 67 temmelig langt fra Byens Centrum d‹ie› Linden, hvor næsten Alt hvad der er at see Slotte, Museet, Maleriudstillinger findes. Hvis jeg skal dømme slutte efter dette Huses Indretning og slutte til tydske MenagersMenagers] husholdingers overhovedet faar man rigtignok en underlig Idee derom, og Frøknerne Li, mine Huusfæller siger at det næsten er saa overalt undtagen hos de Rige og Fornemme, DenneDenne] ‘D’ rettet fra ‘d’ ved overskriving Stand – En Hauptmand med en Kone der er af Adel, 2 Sønner Militaire – skulde dog i min det mindste svare til vor Embedsstand i deres Huuslige Indretning. Men ikke Spor af Hygge, Komfort eller Smag. De bo selv til Gaarden i bi‹t› 2 bitte smaa Værelser Frøknerne L. have et og jeg har deres Statsstue. Saa faar jeg heller ikke klage. Denne Stat Stue er aldeles i et og Alt som en Storstue paa Landet hjemme, saadan som en Klokker Forvalter eller velstaaende Møller kan have den. Gulmalede Døre med hvide Karme som Du ved er min Rædsel. En stor haard Mahognysopha 1 do Uhyre af en ChiffonièreChiffonière] høyt kommodelignende møbel med skuffer Skab er det – et gammel Klaver og nogle smaa Skilderier paa Væggene, hæklede Overtræk paa et Par falmede Tæpper, 2 lette Straastole foran Sophaen som jeg altid river omkuld med min Krinoline, paa et vakkendevakkende] muligens feil for ‘vaklende’ lille Bord under Speilet en Mængde støvede Nibserier, af den sletteste smagløsteste Art – det Hele gjør dette trøstesløse øde, kolde Indtryk – akkurat som en Storstue paa Landet en kold, blæsende Søndagseftermiddag. Jeg tog det med en stor Modbydelighed – ingen Sol – 4 Trapper op og saa langt fra Centrum af Byen – 3jeg tilstaar det, og jeg tænkte hvordan skal Du holde ud! Men allerede nu efter 2 Dages Forløb har jeg meget forsonet mig med min Bolig. Den har overveiende Fordele. Det er de godmodigste, skikkeligste Folk. Den lille blege, tynde Huusfrue Frue vimser om fra Morgen til Aften, i bare huuslige Anstrængelser opvarter os paa det Bedste, koger Mad, reder Senge, som hos os den simpleste Pige m og skiller sig i et og Alt fra en Saadan ikke i andet end at hun altid er venlig og artig. «Ists Ihnen gefällig jetz, liebe Frau C. ihren Kaffe zu trinken?Ists … trinken] tysk: Passer det for Dem nå, kjære frue, å drikke Deres kaffe? – saa kommer hun med den paa et Bret, og jeg bliver ganske undselig og gjør Undskyldninger. thi JegJeg] ‘J’ rettet fra ‘j’ ved overskriving nyder den Fordel at faa min Frokost ind til mig, og naar jeg ønsker ogsaa Aftensmad. Lies sige at de ere saa udmærket snilde naar man er syg. Det er ogsaa en stor Trøst og Hjelp at have disse, lige ved Siden af sig. Den Ældste af dem Ida er en ferm, klog Pige. Det er udmærket at have en saadan med hvem man kan tale om Hjemmet og som tillige er kjendt her. Om Aftenen spille de yndige Norske Melodier – i dette Øieblik syngersynger] ‘yn’ rettet fra ‘‹pi›’ ved overskriving den Yngste en af Kjerulfs.Kjerulfs] Halfdan Kjerulf (1815–68), komponist og pianist Men alt dette er jo Intet for Dig vil Du sige, man reiser jo ikke til Berlin for at bo i en Storstue paa Landet og høre norske Melodier om Aftenen og spise tydske «Klößel»Klößel] tysk Kloß, pl. Klöße: potetball eller lignende; Collett har muligens sammenblandet med ordet ‘Knödel’ med samme betydning. til Middag – nei vistnok ikke min Ven! men det er et Udgangspunkt, et Hvilested der er nogenlunde betryggende, og det er allerede noget at have et saadant Fodfæste. Endnu føler jeg ikke Lyst til noget udenfor, jeg trænger til bare Hvile og at blive fuldkommen rask. Saa vil jeg søge nogle Bekjendtskaber og komme i Theatret – Operaen engang. Jeg har slet ikke været der endnu. I Museet har jeg derimod været et Par Gange med den største Tilfredsstillelse, Overalt gaar man frit paa alle Malerisamlinger etc. her føler jeg at jeg kommer til at blive en hyppig Gjest – ja dette er dog noget andet end Thorvaldsens!Thorvaldsens] Thorvaldsens Museum i København Gud hvilke Skatte og hvilket Locale! Hjemme studerer jeg Katalogen og kan nu ganske godt orientere mig. I en af Rotunderne staar allene følgende, verdensberømte Værker: DenDen] ‘n’ rettet fra ‘r’ ved overskriving farnesiske TyrDen farnesiske Tyr] En antikk statuegruppe utformet på Rhodos i det 2. eller 1. århundret f.Kr. av Apollonios og Taurikos. Den bevarte kopi var en del av Farnesefamiliens kunstsamling. en colossal Gruppe bestaaende 4af 5–6 Personer foruden Tyren vilde række helt op under et almindeligt ‹Løfte›‹Løfte›] trolig feil for ‘Lofte’ – Laokoons Gruppen. Den herlige Venus af Milo Apollo af Belvedere, en aldeles deilig sovende Endymion, den florentinske Venus, samt en ligesaa deilig Diana, den smukkeste jeg har seet – see de staa i en af de mindste Rum tænk Dig hvilke Sale, med Marmorsøiler og de prægtigste Frescomalerier paa Væggene! I samme Bygning, saaledes at man gaar fra det ene til det andet findes ogsaa Malerie og Kobberstiksamling det etnographiske Museum, samt Kunstkammer. Museet er det mest storartede baade ud og indvendig jeg nogensinde har seet – ellers svare de andre Slotte og Kirker ikke til mine Forventninger, «Die Linden» Berlinernes Corso, er mere mærkelig ved det Liv der rører sig der end egentlig ved nogen imponerende Bygningsstil. Die Linden selv er nogle gamle bustede Træer synes jeg, der see ud som de aldrig havde isinde at blive grønne igjen, men have seet sig trætte og lede paa den hele lede blaserede, kunstig opdragne BerlinerweltBerlinerwelt] tysk: berlinerverden der rører sig under dem. Naar man siger at Berlin ingen Omegn har, saa er det bogstavelig at tage, idetmindste fra den Kant man vi kom, kjører man fra et fuldkommen bart Hedeartet Landskab ind i Byen. Paa den anden Side ud ad Potsdammer og Brandenburgerthor gjennem har man Dyrehaven.

Søndag den 18de. Idag havde jeg haabet at der havde lagt Brev til mig hos Baronessen. I det Hele, kjere Alf, har jeg faaet for lidt Svar paa alle de mange Breve jeg har skrevet. Min Hatæske som jeg selv var ombord med og anbefalede Kapt. Lund selv til Besørgelse har Du naturligvis rigtig faaet – og jeg haaber deri blandt Tøiet fundet Pakken med Breve og de indesluttede Smaating. Pengene til ZahrtmandZahrtmand] Peter Tetens Zahrtmann (1808–78), dansk embetsmann, jf. Colletts brev til Alf Collett 6. oktober [1863] ‹…›har Du vel besørget nedsendt. Gjør det endelig strax. De Penge jeg laante af ham, 30 Spd. vil netop forslaa til denne Maaneds Udgang, sig B-B-] Ole Andreas Brynie (1804–82), byråsjef og Colletts verge det. og bed ham lidt i Tide sende en Anvisning ned at jeg saa regelmæssig h‹æv› kan hæve mine bestemte Maanedspenge. Er jeg først kommen til Ro her i B. saa gaar der naturligvis mindre til end naar man reiser. Min Opgivelse af Baronessens Logi var vist galt, det er, Mohrenstraße No 6, men ikke Jägerstraße, hvis Du derfor addresseret noget Brev efter denne sidste Adresse saa kunde det let komme paa Vildstraa – dog stoler jeg paa Postbudenes forunderlige Evne til at finde Folk trods gale Adresser. Nu længes jeg saare efter Brev fra mine Gutter. Skriv mig hvordan det gaar EmilEmil] sønnen Emil Collett (1848–1904), skoleelev hos Stenstrups.Stenstrups] Sophie Augusta Steenstrup (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, og hennes barn og hils dem Alle hjerteligst. Indesluttede Brev til Fru MariboFru Maribo] Hedvig Theresia Francisca Maribo (1814–91), født Sonnleithner, østerriksk-norsk foreningskvinne, legatstifter og filantrop. Vi kjenner ikke til dette brevet. kan Du læse forsegle og bringe hende – Du vil deraf see hvordan det staar sig med mine literaire Udsigter, og at jeg er kommen i en slem Konflickt med Baronessen. Hun er forresten saare venlig og glad naar man kommer til hende. Om denne Sag ikke et Ord til nogen levende Sjel. Kjere Alf Du kan tro jeg tænker paa Dig og Hjemmet nu i disse Flytningsdage der forestaa. Jeg stoler her paa Din gode Villie og Din Samvittighedsfuldhed, Hovedsagen er at det er vel indpakket og forseglet førend det flyttes, husk paa at ethvert Stykke skal gjenkjøbes med rede Penge. Din Iver skal jeg vide at paaskjønne. Nu Gud velsigne og være med Eder Alle. (Arnesen?)Arnesen] Ole Seppingbøl Arnesen (1820–64), gift med Colletts kusine Laura Augusta, født Wergeland Næste Gang haaber jeg at kunne fortælle Eder noget Bedre.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brev 1863–64

Samlingen inneholder 33 brev skrevet av Camilla Collett i perioden september 1863 til september 1864 da hun var på sin første lengre reise etter at hun ble enke i 1851. I perioden bodde hun i København, Berlin og Paris.

Brevene gir et bilde av hennes hverdagslige gjøremål, hennes økonomiske bekymringer og hennes litterære ambisjoner under utenlandsoppholdet. Men reisen var også et vendepunkt i Colletts liv, korrespondanse og forfatterskap, og den ble på mange måter starten på hennes liv som omreisende forfatter.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.