23. november 1863. Brev til Oscar Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Berlin. Mottakerens navn står på brevets siste side, på den ubeskrevne nedre halvdelen, opp-ned i forhold til sidens øvrige tekst. Over navnet er det senere skrevet med blyant (trolig av Alf Collett) «Berlinerbreve». Brevet fulgte med hennes brev til Alf Collett av samme dato.
Datering: Om datolinjen, se innledende kommentar til brevet til Alf Collett samme dato.
Skader: Brevets høyre kant, sett fra brevets første og tredje side, er skadet, med tap av bokstaver ved linjeslutt.

Oscar Collett,
fotografi av Olsen & Thomsen, 1863.
Nasjonalbiblioteket (blds_12964)

Den 23^de Nov. 1863.

Kjere Oscar! Jeg har rigtignok allerede i et langt Brev til AlfBrev til Alf] brevet til sønnen Alf Collett (1844–1919) av samme dato udtømt mit ringe Forraad af Stof; nogle Smuler har jeg ogsaa reserveret Emil,Emil] Emil Collett (1848–1904), Colletts sønn, skoleelev der for den Overraskelse han beredede mig ved sit glimrende N^oN^o] karakter, den plass en person oppnår som følge av sin dyktighet, på grunn av en prestasjon eller lignende. Jf. Colletts brev til Emil Collett 24. november 1863. fra forrige Maaned, nok fortjener en directe Skrivelse.en directe Skrivelse] brevet til Emil Collett 24. november 1863 Tag derfor tiltakke med Lidet, og hold Dig forresten til Alf, hvem jeg skal paalægge at han meddeler Dig alt hvad han tror kan interesseinteresse] feil for ‘interessere’ Dig og som ikke strengt angaar ham selv. Endelig har jeg da været i Theatret. hernede. Jeg har seet Hamlet i Schauspielhaus og tvendetvende] skrevet som ordenstall Operaer. Hamlet blev efter mine Tanker givet maadeligt. næsten parodisk. En skrigende, gesticulerende, pathetisk Hamlet! intet kan være mere misforstaaet end at opfatte ham saa. Dertil forstyrredes Illusionen hvert Øieblik ved de idelige Fremkaldelser. Midt under Stykket maa de vende tilbage, og staa og bukke og knixe for Publicum. Undertiden troede jeg det var hørte til Rollen. Operaen Don Juan og Jægerbruden,Don Juan og Jægerbruden] operaer av henholdsvis W.A. Mozart og Carl Maria von Weber opfyldte ikke heller mine Forventninger, hverken med Hensyn til Sceneriet eller Sangen. Men igaar saa jeg for første Gang en Balleten Ballet] Ellinor oder Träumen und Erwachen av Paul Taglioni med musikk av Peter Ludwig Hertel. hernede og den overgik alt hvad man kunde tænke sig i Pragt. Stoffet er skal jeg her kortelig meddele. En ung, fattig, ‹I› men genial Maler fortæres af Længsel efter at komme til Italien. – ‹1›)e‹1›)e] ‘‹1›)’ rettet fra ‘‹st›’ ved overskriving Scene: Atelieret, Mesteren gaar, og nu begynder den vildeste Leg og Dands mellem alle Eleverne, Modellerne, kun han sidder ved sit Staffeli og sturer. Da kommer Mesteren tilbage med en ung, rig deilig Lady (Taglioni) Taglioni] Marie Taglioni (1804–84), svensk-italiensk ballerina der vil besee Malerierne. Lutter levende Billeder. prægtigt! Endelig kommer hun til Malerens Staffeli: Gjensidig Studsen, og ^brat Forelskelse. Ladyen gaar med Mesteren; alle Eleverne forlader Scenen kun han bliver dobbelt fortabt tilbage. Da svæver en Genius, Phantasien ned til ham, længe omgjøgler ham ^den ham useet, endelig seer han op og henrykt studser han thi – hun bærer Ladyens Træk. Mere og mere føler han sig begeistret, hun rækker ham Penselen stiger op paa Staffeliet og han maler hende – Her ^{i denne S‹c›[ene]} udfoldede Taglion‹i› al sin Kunst og hun var mageløs! Sværmen kommer tilbage Geniussen forsvinder, og i ubegribelig kort Tid efter ^{husk paa hun er den samme Person der i det Øieblik maa vexle Kostume.} kommer Ladyen tilbage, med Mesteren, de have nu seet alt. Hun udtrykker sin Forbauselse og Glæde over Maleriet hvori hun gjenkjender sine egne Træk – og – afkjøber ham det for saameget Guld at nu kan han reise til Italien – sine Ønskers Maal. Nu see vi ham paa alle Stadier af denne Reise. Først i Havnen. Vrimmel af alle Folkeslag, alle mulige optænkelige Slags Danse. Morsomst var Chinesernes Dands. Alle Størrelser af Dansere og Danserinder ligened til nogle ganske smaa naragtig udstafferede Figurer, 2der nikkede og vrikkede med sine Pidskehoveder til den barokke Musik, nei det skulde Du have seet! det var til at lee sig fordærvet. Overalt hvor han kommer treffer han hende og m‹o›dtager Tegn paa at hun vaager over ham. men naar han henrykt vil holde hende fast, forsvinder hun, hun ved at hylde sig i de forunderligste Mystificationer. Næstegang spilles Scenen paa hendes prægtige Villa nær Neapel. Han kommer vandrende dødstræt og synker ned ved hendes Port. Han bliver styrket og pleiet, og under det paafølgende Bryllup – hendes Forpagter med en ung Bondepige – med dets endeløse Danse, mystificerer hun ham igjen under mange Skikkelser – endelig giver hun ham en Sovedrik – en Barke lægger bi, Gondolieren stiger ud, der paa hendes Vink griber den Slumrende, bærer ham ned i Barken og nu gaar det til – Neapel. Nu kommer det prægtigste. Tænk Dig vi see Barken vugge sig paa skvulpende Hav, vi følge selv med, og i den yndigste Aftenbelysning glide vi forbi alle disse navnkundige Steder: Capri Amalfi, Castellamare – Neapel, Vesuv, og lande endelig i en Klippegrotte, et Bagteppe gaar op og den blaa Grotte ligger for os i al sin Herlighed. Den Slumrende lægges ned paa Sandet og forlades. Drømmegestalter svæve ind flere og flere, de gjøgle omkring ham, en af dem bærer hendes Træk, hun bøier sig over ham, kysser ham, da farer han op. Alle flygte. Forbauset ser han sig om. Drømmene svæve ind igjen men tilslørede, de lokke og drille ham, han griber snart efter En snart efter en anden som han troer er hende, løfter Sløret men farer skuffet tilbage endelig, endelig er det hende – Omfavnelse! Dette er uendelig deiligt. Slutningsscenen paa Moloen i Neapel udfolder alt hvad man kan tænke sig af broget Pragt. Alle mulige Typer træde her op i den rigeste Mangfoldighed der er en Jubel en Vrimmel, en Glands uden Lige. Endog Hest og Vogn med sin maleriske Gruppering af Landfolk kjøre over Scenen. Tilsidst kommer en Prossession, Klokkerne ringe høitidelig, alt bliver tyst, hun træder op i festlig Brudedragt og møder ham for at føre ham til Alteret – hvad mener Du? det er næsten for voldsom en Lykke!Lykke!] utropstegn rettet fra spørsmålstegn ved overskriving Dands og Jubel udenfor. Parret kommer tilbage og Teppet falder medens Alt grupperer sig om det. Hvad synes Du om det? Altid bedre mener Du end at ^‹Fru› Abelsted^‹fru› Abelsted] Christine Wilhlemine Abelsted (1838–1911), skuespiller ved Kristiania norske Theater og Det norske Theater i Bergen og Hr BucherHr Bucher] Ole Johan Bucher (1828–95), skuespiller og regissør og Hr MonsenHr Monsen] Hans Olai Monsen (1833–1911), skuespiller og Hr – hvad hedder det Uhyre som jeg engang har seet spille Lieutnanten i Soldaterløier?Soldaterløier] Et skuespill fra 1850 av danske Jens Christian Hostrup som ofte ble spilt i Norge. forhutle et ordentlig Stykke paa Scenen hjemme. Den største den gediegneste Nydelse man har her er Museet. Om dette og de Skatte det gjemmer og Localets Skjønhed og Storartethed kan ikke siges formeget. Man maa see det for at kunne begribe at saa meget Herligt er samlet paa en Plet. Det koster ikke en Skilling. og man 3kan gaa hver Dag og aldrig blive træt. Her vanker alle Slags Mennesker ud og ind, alle Klasser have Adgang, saa Man skulde formene at et Folk som Berlinerne der have saa meget Herligt at skue og nyde, maatte dog kunne bringe et lidet Gran af denne Skjønhedsidee hjem i deres Huse og overføre den i deres indre Indretning – men nichts von dem!nichts von dem] tysk: intet av det noget Afskyeligere end deres huuslige Indretning, kan man ikke tænke sig – Rigdommen og Dannelsen gjør naturligvis en Undtage[lse] og indretter sig efter sit Behov comfortabelt, men det som ellers ^er hjemm[e] i de nordiske Lande pleier at være Alles Eiendom, en vis Orden og Hygge findes ikke Spor af her. Alles Beretninger stemme deri overens. Nei vor huuslige Indretning kan man være stolt af, den har noget at betyde. Det mærker jeg først her. – Da jeg stod foran den «farnesiske Stier»farnesiske Stier] Stier, tysk: tyr. En antikk statuegruppe utformet på Rhodos i det 2. eller 1. århundret f.Kr. av Apollonios og Taurikos. Den bevarte kopi var en del av Farnesefamiliens kunstsamling. dette berømte colossale Oldtidsværk, (slaa efter i Mythologien hvad det betyder) – stødte en gammel Mutte[r] til der paafaldende lignede den Kurvekone der sad paa Hjørnet af Maltheby.Maltheby] leiegård på hjørnet av Akersgaten og Teatergaten i Oslo. Camilla og Peter Jonas Collett bodde der en periode før de flyttet til Brynies gård bak Slottet i 1847. Hun spurgtespurgte] ‘g’ rettet fra ‘‹t›’ ved overskriving mig hvad Gruppen betydede. At forklare hende det var omtrentlig umueligt, og sandt at sige vidste jeg det ikke selv ^dengang bedre end Kjerringen. jeg hjalp mig da med den populair‹e›ste Udtydning: den to unge Mænd have fanget Tyren og som vilde stange Jomfruen der ligger, nu bliver den vist slagtet. Jeg antager dette var hende til stor Beroligelse.Beroligelse] den første ‘l’ rettet fra ‘‹g›’ ved overskriving Hvis jeg bare boede nærmere vilde jeg gaa der meget ofte, Malerisamlinge‹n› findes ogsaa her i Museet. Det er en sørgelig Omstændigh[ed] at min Bolig ligger saa langt borte fra Centrum, hvilket man regner «die Linden» at være. Omkring denne brede, mægtige Gade grupperer sig næsten alle de Bygninger der have Interesse for Fremmede: Museet, de kongelige Paladser, Domkirken, Operahuset, de fornemste Cafféer og Boutikker. samt flere private Malerisamlinger, foruden at denne Spadseretour i sig selv er den mest belived‹ede›belived‹ede›] feil for ‘belivede’ og interessanteste. Men tænk ½ Time tager det, naar man gaar raskt, som Du ved jeg altid gjør. altsaa næsten saa langt som til Skarpsno! fra Karl J.sgKarl J.sg] dvs. Karl Johans gade Og nu min Gut har jeg skrevet hvad ^jeg havde, er det ikke interessant, saa er det ikke min Skyld. Jeg synes selv alle Beskrivelse[r] af offentlige Herligheder og Kunstnydelser ere kjedelige, det er som at vilde sende En der er sulten,sulten] ‘s’ rettet fra ‘‹S›’ ved overskriving Spisesedlen med mange herlige Retter, istædetfor Maden selv. Der er intet Interessant uden Menneskelivet og det nyder jeg ikke noget af. Enhver 4Linie fra Dig min kjere Oscar, om Dig og de kjere Mennesker hjemme, vilde være mig meget mere værdt end ^Dig hvad jeg til Dig kan b‹…›ke op om Berlins kolde Herlighed. Fortæl mig alt hvad Du ved og oplever. Det overraskede mig meget at høre at Onkel Carl havde kjøbt Huus i Homansby.Onkel Carl … Homansby] Carl Emil Collett (1821–98), byråsjef, Peter Jonas Colletts bror. Han kjøpte Josefines gate 9 i 1863. Det kan jeg lide! Hils ham hjerteligst fra mig, han er vel allerede bosat der naar jeg kommer hjem? Overlærer Løkke med KoneOverlærer Løkke med Kone] Inger Marie Birgitte (1830–1913), født Hald, og Jakob (1829–81) Løkke. Han var overlærer ved Christiania Katedralskole. der have været her længe reise hjem den 6^te i næste Maaned med St Olaf.St Olaf] postdampskip mellom Christiania og Hamburg huf de arme Mennesker! at gaa i Dec i det vilde Hav, thi her er det uafladelig aaben Sø. Med dem skal jeg sende hjem adskillige Smaating til Juul. Ogsaa til Din Geburtsdag – men Ubetydeligheder bliver det. Gud ved hvor jeg feirer Din Fødselsdag min Gut! jeg haaber det vil blive i Paris og mellem nogle Landsmænd, saa jeg kan drikke Din Skaal i mit eget Maal. Og nu er jeg hjertelig træt. Lev vel og Gud velsigne Dig min Søn! derom beder sent og tidlig

Din Moder.

Hils Fru HeibergFru Heiberg] Emma Wilhelmine Heiberg (1818–88), født Munch, søster av Nicoline (Nina) Louise Thaulow, gift med Johan Fritzner Heiberg og Fru ThaulowFru Thaulow] Nicoline (Nina) Louise Thaulow (1820–94), født Munch, gift med Colletts fetter, Harald Conrad Thaulow fra mig. og Din Ven Carl Heiberg.Carl Heiberg] Carl Johan Heiberg (1844–1914), elev ved Nissen skole, sønn av Emma Wilhelmine Heiberg

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.