Paris d 23de Juni
Jeg kan jo gjerne forsøge min Gut, om dette endnu kan treffe Dig, men det er nok imseimse] dvs. ymse, dialektalt: tvilsomt, vanskelig som Bonden siger, Dit BrevDit Brev] Vi kjenner ikke til dette brevet. modtog jeg i Søndags, tak for det; for hvert kjerligt lovende Ord deri. Det kom da jeg allerede maatte opgive Haabet om dengang at faa noget, thi mod min Opfordring til Dig havde Du addresseret det til Tellefsens,Tellefsens] Severine (1839–1915), født Bye, og Thomas (1823–74) Tellefsen. Han var pianist, komponist og musikkpedagog, og hun var sangerinne. Deres hjem i Paris var et møtested for nordmenn. istædet for til Fru Colban.Fru Colban] Marie Colban (1814–84), født Schmidt, enke etter Nathanael Colban (1793–1850) og oversetter og det var kun ved et sært Tilfælde – (BarnetBarnet] Jeanne Charlotte Wilhelmine Genviève Marceline Tellefsen (1859–?) fik Mæslinger) – at Tellefsens Reise blev udsat, ellers havde jeg slet ikke faaet det. Huset lukkes i deres Fraværelse, ingen havde kunnet give d‹e›‹…› Postbud som kom, Besked om hvor jeg boede. Dog nu var Lykken bedre end Forstanden, men for en anden Gang min Søn, læg nøie Mærke til mine Vink i saa Henseende. Nu skal Tellefsens reise 2i Eftermiddag, jeg staar just i Begreb med at gaa derop og sige disse Mennesker, der have været mig saa meget, saa uundværlige her i Paris, Farvel, derfor bliver dette kun kort. Jeg har skrevet et meget langt Brevet meget langt Brev] brevet fra Collett til Oscar Wergeland 23. juni 1864 til Broder OscarOscar] Oscar Wergeland (1815–95), offiser, kartograf og landskapsverner i Christ‹ian›sand, hvorhen T-s tage directe fra Hamburg. Altsaa den 1ste Juli, tager Du afsted, vær Du blot forsigtig og stol ikke formeget paa Dine ungdommelige Kræfter. Mangen En kjæk Turist har faaet sin Knæk i vore Fjelde. Jeg synes det var en voldsom lang Tour helt op i Romsdalen. DitDit] ‘t’ rettet fra ‘n’ ved overskriving Turistkostume gad jeg seet Dig i, det fortjente at photographeres, men jeg er bange for at det sluger allerede vel meget af de stakkels faa Dalere saa at Du faar for lidt til at leve af, thi af røde Strømper og Knæbuxer og Botaniserkasser forringer slet ikke den gode Appetit, eller formindsker en eneste HvidHvid] betegnelse for ørliten pengeverdi af Bøndernes Skydsleie, det skulde da før være at disse t ansee Jer for nogle Pokkers Matadorer, og lægge 3lidt paa af denne. Dog det faar Du nu styre som Du bedst kan, Hovedsagen er at Du morer Dig godt, at I faa godt Veir og at Du kommer sund og styrket hjem. Interessant maa Godt vil det være at afbryde Touren hvor Anledning gives med Besøg paa Præstegaarde, baade for den Hvile der tiltrænges og det interessante at treffe Mennesker, jeg er vis paa at I ville blive godt modtagne overalt.
Ganske bestemt kan jeg ikke sige endnu naar jeg kommer, men det maa være i Slutningen af Juli tænker jeg. Jeg kommer her til at rette mig efter Dig, da Din Nærværelse, endog før jeg kommer er nødvendig, Skriv mig derfor strax og sig mig, hvad Du ikke nævner i Dit Brev, omtrent naar I tænke paa at være hjemme, adresser dette Brev til Fru Sophie HalkjerFru Sophie Halkjer] Edvarda Sophie Halkjer (1816–82), født Munch, enke etter Hans Peter Andreas Halkjer (1808–60), grosserer i København Kjøbenhavn og skriv udenpaa om det maa ligge der til jeg kommer. thi her kan intet mere treffe mig, Du skal ikke opholdes eller fremskynde Din Hjemreise for min Skyld, thi jeg kan jo blive ude endnu nogen Tid. Ved Din Hjemkomst finder Du Brev fra mig, hvad Du skal 4gjøre. Der maa vel leies et Par Værelser, jeg tænker i Homannsby for det første.
Nu maa jeg slutte, Veien til Tellefsens er lang. Nu Gud være med Dig paa Din Tour. Din
Moder
Camilla.
Intet Ord endnu fra LiLi] Jonas Lie (1833–1908), sakfører og eier av Illustreret Nyhedsblad om han har modtaget Korresspondencen eller ei (Det er som om det var Statshemmeligheder), man faar aldrig noget at vide om deres Skjæbne. Det er at kaste sin Kunst i et Svælg.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Samlingen inneholder 33 brev skrevet av Camilla Collett i perioden september 1863 til september 1864 da hun var på sin første lengre reise etter at hun ble enke i 1851. I perioden bodde hun i København, Berlin og Paris.
Brevene gir et bilde av hennes hverdagslige gjøremål, hennes økonomiske bekymringer og hennes litterære ambisjoner under utenlandsoppholdet. Men reisen var også et vendepunkt i Colletts liv, korrespondanse og forfatterskap, og den ble på mange måter starten på hennes liv som omreisende forfatter.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.