3. juni 1864. Brev til Robert Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Paris. Collett har brukt brevarket annerledes enn hun pleier og har derfor markert tekstrekkefølgen med tegn og en note: «(see sidste Side)». Adressatens navn står midt på brevets ubeskrevne side; det er trolig blitt sendt sammen med et annet brev, sannsynligvis brevet til Alf Collett av samme dato.

Paris d 3^de3^de] ‘3’ rettet fra ‘‹2›’ ved overskriving Juni 1864.

Du maa ikke tro andet kjere Robert end at jeg længe inden Dit BrevDit Brev] Vi kjenner ikke til dette brevet. kom, har glædet mig over den Lykke Du har gjort, ved saa ung at have faaet Stipendium.Stipendium] Robert Collett fikk av universitetet i 1864 sitt første offentlige stipendium for å gjøre en zoologisk-botanisk undersøkelse i fjellene omkring Gudbrandsdalen og på Hvaler. Denne Anerkjendelse, der er vist Dig i et Fag der synes at være Dit Kjereste, og hvortil Du røber en saa bestemt Begavelse, maa berettige til Forventninger for Fremtiden. Det er Skade at det danner en saa stik Modsætning til Dit egentlige StudiumDit egentlige Studium] Robert Collett begynte å studere jus i 1862. at de udelukker hinanden aldeles, og Et af dem maa offres. Dog den Tid, den Sorg. Maaske vil der i dette Dit Yndlingsstudium aabne sig Veie for Dig. som kunde gjøre det til et selvstændigt, Dette vil Resultatet af Dine Vandringer og Forskninger bedst klare, og det ligger da, næst til Dig selv, til andre og competentere Raadgivere end Din stakkels Moder at afgjøre dette.

Men smile maatte jeg over Dit Brev – og de Udtryk hvori Du melder mig alle disse store Ting. «Mine zoologiske Kundskaber have stadig skaffet mig Smigrelse og jeg haaber mit Ry vil inden Aarets Udgang forøges mangefold».. «En anden Maade hvorved mit Ry skal stige paa en end mere eklatant Maade er at følgende. Jeg optræder som Forfatter». «For Indholdet borger hine Mænd (R. og E.)R. og E.] Halvor H. Rasch (1805–83) og Laurits M. Esmark (1806–84), professorer i zoologi For Formen og 2Sproget, som man har sagt mig er udmærket, borger jeg selv.» etc. Det er store Ord, min Søn, meget store Ord! Jeg er 50 Aar og har længe beskjeftiget mig med «Formen og Sproget» men er endnu, naar jeg skal sende en Korresspondence hjem, saa ræd som en Hare, og borger ingenlunde for at ikke Kritikken napper og plukker det sønder og sammen. Min gode Robert, jeg ved Du mener ikke Noget med disse – vel kjekke Udtryk, som den lille Selvtillids Rus Lykken har sat Dig i er Skyld i, Din Karakter og Dit hele Væsen borger mig derfor, men jeg vil dog sige Dig: tag Dig i Agt. Du kan ikke være noksom varlig ved at omtale Dig selv og Dit Held, enten til Kammerater eller til Ældre, og det er saalangt fra at dette forringes ved saadan Beskedenhed, at Verden kun paa Grund af dennedenne] ‘nn’ rettet fra ‘tt’ ved overskriving tilgiver En at man reussererreusserer] lykkes i Noget. Jeg kunde stille Dig hundrede advarende Exempler op hvis det var nødvendigt. Det var det som gjorde den ellers dygtige Professor ThaulowProfessor Thaulow] Moritz Christian Julius Thaulow (1812–50), professor i kjemi saa – forhadt og latterlig at han altid tog Munden fuld om sig selv og brautede. Tag Dig i Agt, vor By er en frygtelig By, faar den først noget at sige. paa Nogen, Selvtillid er god men den er farlig at vise. husk det. Det er saa sjelden at jeg taler til Dig i Kvalitet af Moder at Du 3maa finde Dig i at hun giver Dig et Raad. Naar Du skriver Din Bog da tænk paa dette, det er et helt Studium for en Referent at sætte sit eget Jeg saa lidt i Scene som muligt, ja endog undgaa dette lille farlige Pronomen hvis det er muligt. Den Genre hvori jeg ofte skriver gjør dette ofte umueligt for mig, men jeg bøder paa det med en vis laisser Allérlaisser Allér] laisser aller, fransk: la gå (egentlig ‘se laisser aller’, la det skure, gi blaffen) og Aabenhjertighed.

Og dermed vil jeg ønske Dig alt muligt Held og Nydelse paa Din Reise. Her forenes Alt til at gjøre Touren til en Nydelse. god Understøttelse, en herlig Vandring og et stort Øiemed. Jeg tænker at tage hjemover om en 14 Dage men ligge nogen Tid ved et Søbad i Danmark eller Sverrig. Du er haaber jeg allerede hjemme naar jeg kommer. Tusende Hilsener til Onkel og Tante HanneOnkel og Tante Hanne] Johanne Christine (1822–1914), født Collett, og Johan Christian (1817–95) Collett. De tok til seg Robert som pleiesønn i 1852. fra

Din Moder.

Gjennem Fru ColbanFru Colban] Marie Colban (1814–84), født Schmidt, enke etter Nathanael Colban (1793–1850) og oversetter har jeg intet Brev faaet fra Dig, men jeg tror næsten et Par af Eders Breve ere gaaet tabt.

__________
Adressetekst:
Robert.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.