3. juni 1864. Brev til Alf Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Paris. Brevet er avsluttet på langs i margen på s. 8, deretter s. 6 i begge marger og tilsvarende s. 4, og til slutt s. 1. Rekkefølgen på de siste tilføyelsene er usikker.
Datering: Foran datoangivelsen står et overstrøket 14-tall. Den synes å være Colletts egenhendige, men kan være påført senere. Det er usikkert hva tallet viser til.

14 3^de Juni 1864. Paris.

Kjere Alf! Den 30^te Mai modtog jeg Dit Brev – Svaret paa mit Maanedgamle.Dit Brev … mit Maanedgamle] Alf Colletts brev til moren er ikke kjent, og hennes siste bevarte brev til Alf er brevet 18. mars [1864]. Det er datert den 18^de Mai og synes enda at have ligget 8 Dage inden det gik af, thi RobertsRoberts] sønnen Robert Collett (1842–1913), student er dateret den 24^de.Roberts … den 24^de] Vi kjenner ikke til dette brevet. Min Bøn, mit Haab – at have hurtig Svar paa dette mit Sidste, nu da Posten gaar i 4 Dage, blev altsaa ikke hørt, Inden 14 at regne fra Afsendelsen af mit, kunde jeg ventet ^{havt Brev}. De sidste 14 har jeg ventet som en Martyr. Naar Du kjendte min Omgivelse, min Stilling her i Paris vilde Du forstaae dette. Jeg er flyttet fra en god, men noget for dyr Pension, til en anden billigere der ligger i en Udkant. Det eneste ^der her er glimrende, er Udsigten over Paris. forresten er Huset slet, Opvartningen slet, Selskabet – alting – af den Kaliber at det bedst lader sig fortælle mundtlig. Dertil kommer at man river ned Nabohusene, thi der skal gaa en Boulevard over Tomten, Støvet deraf og Støien af disse 100 Heste og Vogne er derfor sand infernalsk, jeg kan derfor ikke holde det længer ud heroppe, men tænker paa at tage ned til Centrum af Byen igjen, for med lidt mere Gevindst at kunne nyde dette denne sidste Termin af mit Ophold her; den vil sandsynligvis kun vare høist 214 Dage. Et Svar paa dette kan endnu mageligen naae mig, men dette maa Du ikke addressere til Tellefsens,Tellefsens] Severine (1839–1915), født Bye, og Thomas (1823–74) Tellefsen. Han var komponist og pianist, hun sangerinne og ekteparets hjem var et møtested for nordmenn i Paris. der ogsaa skulle reise, jeg tror den 15^de, men til Fru Colban:Fru Colban] Marie Colban (1814–84), født Schmidt, enke etter Nathanael Colban (1793–1850) og oversetter Rue Marbeuf 11. Da maa Du rigtignok skrive strax. Paa Søndag tænker jeg i Selskab med ArboArbo] Peter Nicolai Arbo (1831–92), maler. Se Colletts brev til ham 3. juni [1864]. at tage ud til Versailles, og maaskee blive der til Mandag Aften, det er umuligt paa en Dag at see, om end kun flygtig, alle de Herligheder. Arbo seer jeg ofte, han er en af dem jeg helst treffer her, Du ved hvor godt jeg lider ham. Hans Billede paa ExpositionenHans Billede paa Expositionen] Arbo stilte ut maleriet Valkyrien fra 1860 på Salongen i Paris 1864. har vunnet hædrende Omtale i et kunstnerisk Blad, og dette vil ikke sige lidet her, hvor neppe en 1000 Part af de udstillede Billeder naa op til at nævnes. Forresten er Sujettet en Ubegribelighed for alle Franskmænd, de‹r› kjende saare lidet til ^neppe vor Nations Existence, end sige dens Mythologie. Her er saa uhyre meget at see, men jeg har naturligvis ikke ^seet en Tusindepart deraf. Til at nyde Paris, maa man have Penge, mange Penge for at ^kunne byde over de mange Hindringer, saasom de lange, trættende Veie, Støv – Smuds og Sol der ødelægger Tøiet, Mangel paa al Opvartning, Mangel paa Følge, som især en stakkels ^Dame er afhængig af – eller man maa være en af de Bestøvlede, 3der kan marschere og gaa uhindret overalt. Saa har det hændt at jeg især siden min Flytning her op har levet Uger saa stille paa mit ensomme Tagkammer at jeg ligesaagodt kunde sat oppe i G‹…› Aggerssogn paa en Gaard der. Tellefsens skulle ligesom bo i Nærheden, det er samme Gade, men denne Nærhed er at ligne med en Gang fra Universitetet ned til Fæstningen og Gaden er brolagt værre end paa Grønland. Hos Tellefsens har jeg havt sande nydelsesrige Aftener. De begynde med en Middag (Kl 6) saa prægtig, saa delikat! derpaa den herligste Musik. Det er ganske stolt at høre lutter Landsmænd producere sig. Tellefsen spiller, Fru Tellefsen, Frøken Holmsen,Frøken Holmsen] Karen Holmsen (1832–1912), Norges første profesjonelt utdannede operasangerinne MejerMejer] Henrik Meyer (1835–1924), sanger synger, Frøken ThygesonFrøken Thygeson] Charlotte Thygeson (1811–72), pianist spiller, dog ogsaa andre Kunstnere lade sig høre. Tellefsens og Meier reise nu til Norge for at give Koncerter i alle Landets Byer, de begynde med Christiansand og ende med Christiania hvor Du kan faa den Fornøielse at høre dem. De vil‹le› sandsynligvis være i Christiania i August. Du siger min kjere Alf, at j‹e› Du kjender «ikke det bittrestebittreste] feil for ‘bitterste’, dvs. aller minste (NAOB) til hvorledes jeg har det i Paris, hvorledes det seer ud» ^etc. jeg har dog virkelig skrevet adskilligt derom. Paris er ikke Stedet til at gjøre Bekjendtskaber, Gjestfrihed existerer ikke, og den aand‹e›løse Travlhed hvori næsten alle ere fangne gjør det ‹…› enhver fortroligere Omgang næsten umuelig. I Rom, i mindre Byer og i Norden kan man gjøre Bekjendtskaber. 4min Skyhed og liden Evne til at abordere,abordere] nærme seg og trænge ^igjennem vilde i sig selv være en Hindring derfor, og jeg har ^desuden ikke havt den ringeste Lyst til at slutte Bekjendtskaber her. Jeg har havt nok af Mennesker og truffet nok af dem, til at jeg skulde ønske at komme dem nærmere – Udbyttet er ikke stort min Søn! det Lønner sig sjelden Umagen. For mig – og dette trænger vel neppe for Dig til nogen Forklaring – er Chancen her vanskeligere end for de Fleste Andre. Det er et Fund for mig at treffe Samstemmende. Fru Colbans GrevindeFru Colbans Grevinde] Grevinne Hamilton. Under sitt opphold i Paris i 1855, leide Marie Colban et værelse hos den britiske gesandten Grev Hamilton og ble tatt opp i deres hus. Jf. blant annet brevet til Alf Collett 18. mars [1864] har vist mig nogen Forekommenhed; jeg har været med hende i Boulogneskoven og i Operaen. Det er en lærd, meget begavet Dame, men hun er dog ikke af mine Folk. Min Hu har derfor staaet til Hjemmet og Hjemmets Liv og Folk. Ak kunde jeg blot nogenlunde sorgfrit bo der, og udfinde en Maade hvorved disse huslige Plager kunde holdes borte – fra mig. Jeg er ikke bedre stedt end Maurits Hansen,Maurits Hansen] (1794–1842), forfatter der midt i sin Digterflugt, blev kaldt ind for at lægge i Ovnen eller male Kaffe. Vilde mine Børn holde rigtig af mig og sammen med mig! ikke sandt min Alf! Du vil holde sammen med Din Mama og være hende paa bedste Maade Forsvar og Støtte? Du vil have begrebet det, under dette Fravær, 5at Du nu maa være meget for mig, ligesom jeg endnu kan og vil det for Dig. Lad os holde trofast sammen! indtil Gud en Dag skiller os ad. vi have jo dog bestandig‹en› været sammen.

Din tantalsketantalsk] som piner noen ved stadig å skape forventning om noe som ikke innfris Stilling ligeover for den paatænkte Sommertour og de Oplysninger Du giver i den Anledning vilde gjort mig saare ondt. Nu gottede jeg mig lidt i Bevidstheden om at jeg havde Midler til at forbedre den. Netop samme Nat havde jeg lagt sidste Haand paa et Par Korresspondencer til Nyhedsbladet,Nyhedsbladet] Illustreret Nyhedsblad udtrykkelig skrevne for at skaffe min Alf en liden Skilling til sin Reise. De afgik allerede i Forgaars til Lie,til Lie] se Colletts brev til Jonas Lie [1. juni 1864] med Anmodning om strax at sende Honoraret til Dig. Men da bør Du synes mig reise gjøre denne Tour muligst snart, i Midten af Maaneden for Ex Mod Juli Maaneds Udgang er jeg vist allerede hjemme, og det bliver en uundgaaelig Nødvendighed at Du da er tilstæde, ja at Du har paataget Dig endel af Forberedelserne til en saadan Modtagelse. Min Plan er at gaa herfra over Dysseldorf igjen op til et Søebad, enten paa den svenske Kyst, eller ogsaa ved Helsingør. Dette sidste Sted har sin store Deilighed i Sø ‹og› Skov fremfor den nøgne svenske Skjærgaard, og 6jeg sukker efter Skygge og Naturskjønhed. Noget dyrere vil det sagtens være at ligge her men det faar ikke komme i Betragtning, aldenstund jeg saa haardt trænger til ^det. Jeg er nervøs, og træt af Støi og Anstrengelse. Saadanne sjelelige Savn, saadan Ensomhed, som min, kan kun holdes ud under en Adspredelse, under jevn Paavirkning af Indtryk, til hvem man kan komme let og uden Anstrengelse. Jeg angrer dog ikke min Reise. Du ser, jeg har endog forstaaet ^at brygge noget ud af de bittre Erfaringer. De næste Korresspondencer ville end mere bevise dette. Endelig fik jeg da Svar fra Sibbern.Svar fra Sibbern] Georg Christian Sibbern (1816–1901), diplomat og politiker. Vi kjenner ikke til dette brevet. Et temmelig intetsigende.intetsigende] første ‘i’ rettet fra ‘I’ ved overskriving Den gamle Novel:Novel] eldre variant av ‘Novelle’, dvs. historie at naar man ikke har nok Penge at reise for, skal man blive hjemme, er hyllet i nogle venlige, glatte Talemaader. G‹…› Let for den at sige, der har Penge nok, og ikke trænger til at reise. Stakkels Sibbern! han er udsuget, slappet ved det Skrækkeligste i Verden: en tærende Kvinde.en tærende Kvinde] Sibberns ektefelle, Maria Sibbern (1815–85), født Soane Hans rige Hjertelag, hans Forstaaelse af, hans Enthousiasme for Begavelse og Poesie, har lidt Skade i den Forbindelse. Han forstaar mig ikke, vil ikke forstaa mig. «Hjemme og hjemme og Barnemoder»! det er Løsenet bestandig i vort endnu hildede Land. uagtet ‹…› i alle andre Europas Lande, Skranken er brudt, der skiller Aand fra Aand enten nu denne hyller sig i en Mands eller en Kvindes Skabning. Hvilken Uretfærdighed! Her er en Eneste i det hele Land at være uretfærdig imod og da man er det i Alt. Fordringer, Fordringer bestandig, til Producter der str‹u›d‹t›e af Friskhed og Liv – og dette skal man undfange i den dumpe 7Tilværelse hvori man indespærrer vore Kvinder. Kun de ubetydelige Kvinder, naar de have Mænd, kunne leve, hos os. De Betydelige der ikke have det, maa forgaae. Jeg har levet som jeg kan ude, med tusende Smerter og Nød og dog bedre! end en evig Indesidden. Ingen har lettet mig det. Men paa mine Arbeide‹r› vil Præget staa. Aldrig blive de glade, aldrig ville de faa Præget af Lykke. Hvad S. forresten sagde om Eder glædede mig, han behøver blot ikke at gjøre det. Jeg tæller denne min Skat bestandig – det er nu hans Savn igjen, Stakkel! og det 8er visselig en Sorg for ham! At denne Kone, saa dyrekjøbt for ham, ikke engang kan skjænke ham Børn. Nu maa jeg slutte for denne Gang. Gaa op i Redactionen til Nyhedsbladet naar Du kan antage mit Manuscriptmit Manuscript] «Pensioner i Paris» (Gunnerusbiblioteket ved NTNU, Oct. 800). Trykt i Illustreret Nyhedsblad 12. juni 1864, og senere i Sidste Blade. Erindringer og Bekjendelser (Kbh. 1868) med samme tittel. er der, og søg i Korresspondence II etsteds hvor der er Tale om at spille Kort i Pensionen. Der er glemt et Ord der staa in blanco, sæt paa dette Sted: Halvtolv. Det mangler endnu engang: søg Stedet. Saaledes lyder Sætningen: «De Unge valgte da gjerne et underholdende Selskabsspil for Ex. Gnav», …. jeg der hverken kunde spille …. eller Gnav eller Piano» – sæt Halvtolv paa disse Steder. [O]‹m› min sidste K. herfra, Charlottenburgerskizzen, kunde Du gjerne sagt mig lidt mer‹e› Besked, glem det ikke, hvad synes Du ‹om› den og OnkelsOnkels] Johanne Christine (1822–1914), født Collett, og Johan Christian (1817–95) Collett og Stenstrups?Stenstrups] Sophie Augusta Steenstrup (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, og hennes barn Hils alle

Gud velsigne Dig min Gut, mor Dig godt paa Touren! og Vorherre give Eder godt Veir. Skriv mig strax til om hvorhen og naar? Næste Brev skal jeg melde Dig om min Afreise herfra og bestemt hvorhen. Din Moder.

Er ikke EmilEmil] sønnen Emil Collett (1848–1904). Han skulle gå til konfirmasjon hos presten Wilhelm Andreas Wexels i Vor Frelsers Kirke, jf. brevet til Alf Collett 18. mars [1864]. begyndt at gaa til Præsten? Hils ham.

Tak OscarOscar] sønnen Oscar Collett (1845–1911), student. Brev fra ham til Collett er ikke kjent. for Billedet, det kunde været bedre. Hils Onkel Carl.Onkel Carl] Carl Emil Collett (1821–98), byråsjef, Peter Jonas Colletts bror. Oscar var hans pleiesønn fra 1855.

See at faa vide om der skal ligge nogen Bekjendte ved Helsingør. Hils CarolineCaroline] trolig Caroline Sigfridia Adolphine Kaltenborn (1812–85), ugift

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.