27. april [1864]. Brev til Oscar Collett

Brevs. 5

Opplysninger om brevet:
Skrevet i Paris. Brevet er avsluttet på langs i margen på s. 4, deretter tilsvarende s. 2 og s. 3. På første side på langs i margen står det skrevet «Oscar» med litt større bokstaver enn resten av brevet. Det kan muligvis være tegn på at brevet er blitt sendt med et annet brev, som nå er tapt. Jf. brevene til brødrene som ble sendt med Alf Colletts 23. november 1863.
Datering: Brevet er datert uten angivelse av år, men har senere påskrift med blekk: «1864.» Det stemmer med innholdet i brevet. Oscar Collett utdannet seg til reserveoffiser sommeren 1864.

Paris den 27^de April

Kjere Oscar!

Da Du i Dit forrige BrevDit forrige Brev] Vi kjenner ikke til dette brevet. omtaleromtaler] ‘er’ rettet fra ‘te’ ved overskriving Din Ide at ville gaa ind i Reservemilitairskolen,Reservemilitairskolen] Sommeren 1864 utdannet Oscar Collett seg til reserveoffiser og ble ansatt som sekondløytnant uten fast lønn i 2. akershusiske infanteribrigade. tog jeg det for, hvad Du selv kalder det, en Spøg, en attenaarig Grille. Nu da Spøgen er bleven Alvor, kan jeg ikke mere smile ad den; ‹…› Sagen har sin frygtelige Alvorside og Spørgsmaalet er om Du virkelig har overveiet dette. Vi leve i ^slige Tider, at vi ikke vide hvad Øieblik det Forfærdelige kan skee, og ogsaa ramme os, der vi altfor sikre have vænnet os til en Tilskuers Rolle i Tidens Begivenheder. Ogsaa nu trøster de Sindige og Forstandige sig med at vi ikke skulle drages ind i Striden, at vi ikke skulle gaa med, men om vi dog bleve dragne ind i den? om det pludselig hedte: auf, und marschier ab!auf, und marschier ab] tysk: opp, og marsjer av sted – – Oscar, Oscar! kan Du forsvare det, da at udsætte alle Dine for denne frygtelige Uro, maaske Sorg – bryde denne lille Kjede der nu efter saamegen af Gud paalagt Sorg holder 2sammen – det Eneste, ja det Eneste der holder mine Dage oppe, thi rammer Ulykken mig i en af Eder, da er det forbi. Hvad siger Onkel CarlOnkel Carl] Carl Emil Collett (1821–98), byråsjef, Peter Jonas Colletts bror. Oscar var hans pleiesønn fra 1855. dertil? han kan umulig være rolig derved. hvad har Du ogsaa overveiet dette, hvad han, Din Ven, og faderlige Beskytter vil miste hvis – jeg kan ikke tænkertænker] feil for ‘tænke’ derpaa! Jeg siger blot sikkre kunne vi aldeles ikke være paa, hvilken Gang Begivenhederne tage. Var jeg Dansk, vilde jeg visselig ikke tale saa. Men norske Mødre kunne ikke – det vilde være unaturligt – have den Enthousiasme for Sagen, at de villig og rolig sende sine Sønner ned for at lade sig ^{see dem,} maaskee i bedste Tilfælde igjen s‹om› helseløse eller som Krøblinger. Jeg anerkjender ikke denne Sag for vor; at den skulde angaa os saaledes, at Landet skal ofre Millioner og Blomsten af sin Befolkning for den. Nei, tusende Gange nei, denne Sag angaar os ikke, uden gjennem den menneskelige Deltagelse man altid maa yde Ulykken, og jeg synes i de vakre Summer vort fattige ^Land har sendt ned, ligger denne fuldeligt udtrykt. En Stat kan ikke lade sig lede af Medlidenhed, men kun af Retfærdighed, og havde de andre Magter blot vist denne og i Tide taget sig af det ulykkelige Land, vilde det været 3hjulpet. Men at styrte vort Land ind i en Krig mod Overmagten, nu da vi netop have begyndt at komme os efter – dansk Udsugelse – paadrage os en stor, rovlysten Fjendes Hevngjerrighed, thi da først vilde vi med Rette kunne frygte, men ikke nu som man med de besynderligste Sophiesterier vil søge at bevise, deri er der ingen sund Fornuft. Det vilde være at see sine egne Børn drukne, men forsøge paa at redde sin Fætter. Ret har derfor og fuldelig Ret den svenske Regjering, og Storthinget, der har været klemt saadan ynkelig mellem Skjalde af etet] ‘t’ rettet fra ‘n’ ved overskriving uforstandig ja uforsvarlig uklogt Skrig, og ^den store sunde Opinion paa den anden Side har, synes mig, vist en mageløs Holdning. Den bliver naturligvis godt trakteret i de danske Blade. Den danske Nation har været for lykkelig for sikker, alt imedens den har udsaaet Tvedragtens Sæd. Overmodig m‹o›d Fjender og Venner – skrækkelig er Straffen og de bære den nobelt.

Dette er min Mening om Sagen og den forandres vist ikke ved at min Søn min egen Oscar, pludselig bliver smittet af 4afaf] gjentatt ved sideskift den blinde Enthousiasme og faar Lyst til at offre sit unge Liv derfor, hvis det gjælder. Jeg beder til Gud at det ikke maa komme dertil, men af Hjertet være Dig den Smule Forfriskning og Afvexling undt, som disse Militairøvelser ville give Anledning til. Du vil have særdeles godt deraf, det tvivler jeg ikke paa. Jeg kan godt forstaae at Livet for Dig hjemme kan have noget ensformigt og stillestaaende. Du er endnu ikke kommet ret meget med, har ingen særdeles Kjepheste af Interesser, saa en ungdommelig Trang til Afvexling nok kan antage en phantastisk Retning, en Lyst til Eventyr. Var Onkel blot gift og førte et Huus, vilde det strax være bedre, baade for ham og Dig. Gid det kunde skee, det er endnu ikke for sent – jeg mener da naturligvis ikke at han ubetinget skulde gaa hen og tage en Kone, men jeg mener en ^{at han kunde finde en} virkelig elskværdig, som passede for ham. –

Din Anmodning i sidste Brev at jeg vilde kjøbe for Dig Photographier af K‹…› Keiserdømmets Generaler, Revolutionsmænd etc. Skulde jeg gjerne opfylde naar jeg troede Du kunde være tjent med at faa dem. Du maa ikke glemme at det er ^{der gives} ikke Originaler ^{Billeder af ‹…› disse}, men ^{men kun} Kopier efter ofte høist mislige Malerier. næsten de fleste ere Karikaturer og vilde neppe yde nogen glædelig Samling i Dit Album. Derimod findes Nutiden‹s› Mænd og Kvinder i en sjelden Fuldkommenhed – men ogsaa til Priser der ere 4–6 dobbelte saa høie som i Berlin. Der kostede VisitphotograpierVisitphotograpier] feil for ‘Visitphotographier’ fra 2 ½–7 Skilling norsk – her koste de 20 sk eller en Frank. Jeg skal endnu nærmere undersøge om ikke de Du ønsker, skulle være at finde i en anden smukkere Udgave. Af AlfAlf] sønnen Alf Collett (1844–1919), student kan Du faae lidt nærmere at vide hvordan jeg har det – der er ikke meget derom at sige. For at være i Paris maa man have Penge, og ikke være alene. Min Plan er for Øieblikket at holde mig her til Slutning af Mai – og saa gaar Nordpaa,gaar Nordpaa] her har hun uteglemt ordet ‘jeg’ for om muligt at tage Søebade paa en eller anden Kyst, maaske den svenske, ^{min Helbred trænger alvorlig dertil.} og derpaa hjem til mine Gutter – maatte vi alle samles glade! Din Moder.

Tusende Hilsener til Stenstrups!Stenstrups] Sophie Augusta Steenstrup (1811–72), Peter Jonas Colletts søster, og hennes barn

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.