Marienlyst pr Helsingør den 27de Juli
Saa langt er jeg da kommen kjere Alf! Her sidder jeg ved dette Bad jeg hvor jeg havde haabet at vinde lidt Kræfter ved Ro og Badning, førend jeg tog paa Aaget hjemme. Det synes ikke at kunne realiseres. Tiden, den flygtige, overlister mig inden jeg saa godt som er indstalleret her. Dit BrevDit Brev] Vi kjenner ikke til dette brevet. – inderlig Tak for det! – melder mig at Du allerede som i Gaar, den 26de skulde være hjemme fra Din Tour. Saa har jeg ingen Ro paa mig mere. jeg har nok mærket at det har været en kunstig, tiltvungen Ro siden jeg kom her til Landet. Det er halv hjemme og dog intet af det mit Hjerte forlanger. Det forbyder sig desuden af sig selv, at blive længer ude. BrynieBrynie] Ole Andreas Brynie (1804–82), byråsjef og Colletts verge har med sædvanlig Betænksomhed sørget derfor, og at Bekymring og Uro mødte mig og har fulgt mig siden jeg kom hid til Danmark, omtr. for 3 Uger siden. Længe før min Afreise fra Paris skrev jeg ham et venligt, godt Brevet venligt, godt Brev] Vi kjenner ikke til dette brevet. og bad ham deri 2indstændigt sende mig Penge til Kjøbh. adresseret til Fru Halkjer,Fru Halkjer] Edvarda Sophie Halkjer (1816–82), født Munch, enke etter Hans Peter Andreas Halkjer (1808–60), grosserer i København da han nok kunde begribe, at jeg ikke havde en Skilling naar jeg kom fra Reisen. Men intetintet] ‘i’ rettet fra ‘I’ ved overskriving hverken var kommen eller kom; jeg skrev atter, og fik endelig gjennem OttoOtto] Ole Andreas Brynies sønn Otto Magnus Brynie (1836–1915) – 25 Spd. han havde havt Ordre, skrev han til at aabne de Breve der kunde komme fra mig. (og dog havde han ikke taget ringeste Notits af mit Pariserbrev!)Pariserbrev] siste ‘r’ rettet fra ‘‹l›’ ved overskriving med disse 2525] etter tallet er det to prikker som ligner et skjevt kolon; det er muligvis et gjentakelsestegn bad han mig hjelpe mig indtil Faderen kom. men Brynie maa efter hans Forklaring være hjemme, men for længesiden, men jeg har intet senere faaet. Saa maatte jeg bekvemme mig til det som er mig saa bittert, at laane af de hovne Herrer Halkjer.Herrer Halkjer] trolig de to eldste av Edvarda Sophie Halkjers sønner, Jakob Gotfred (1837–1917) og Herman Barclay (1839–1915) Men selv denne Sum (25 Rigsdaler) til, ‹…› vil aldeles ikke forslaa til at at løse mig herfra og betale min Reise hjem. Om et Par Dage, naar min Uge løber ud, har jeg en Regning her som jeg ikke kan betale. Det gjelder da at bede om Udsættelse til min Reisedag, næste Uge. Men inden Tid den Tid maa der sendes mig Penge ned, saasandt disse Linier komme Dig rigtig i Hænde. Gaa da strax op til Brynie og bed ham sende hvad han kan, 3hjemme bliver det altid en Raad. Læg dem i Dit Brev og addresser dem til: «Fru Professorinde Collett, Marienlyst pr. Helsingør. Magtpaaliggende Komme de med Dampskibet paa Søndag, saa tager jeg op paa Onsdag og kommer Torsdag den 4de Aug. til Christiania, hvis Vorherre vil. Kommer der igjen Intet, som staar til at befrygte, da jeg har alle disse Chanzer at kjæmpe mod som Fraværelse, Forsinkelse etc. (thi man sikkrer mig jo ikke mod noget, men disse fattige Penge sendes mig altid paa det Uvisse,) nu ja, saa maa jeg blive her, endnu en Uge, paa dette dyre Sted; det er en daarlig Oekonomie. Hvor jeg skal tage hen? spørger Du. Ja jeg veed det ikke min Gut. Skulde der være et Par Værelser at faa oppe omkring Homannsbye, saa tag dem, lei dem paa min Regning paa en Maaned, hvis ikke tager jeg ind paa et Hotel, en Plet findes vel ‹vel› altid, hvor jeg kan see og hilse paa mine Børn. Maaske var det sidste det Bedste, at jeg saa tog op paa Landet og laa der en Stund. Jeg er træt, træt. Her ude er deiligt som i Paradis men dygtig kjedeligt. Mere ensom kan ingeningen] ‘i’ rettet fra ‘I’ ved overskriving leve end jeg. og de Norske som ere her skulle 4just ikke oplive Nogen. Gamle Professor Holst med Frue og Datter,Professor Holst med Frue og Datter] Frederik Holst (1791–1871); Dorothea Christierne Holst (1805–66), født Steffens, og Valborg Holst (1828–?) item Kammerherre H. Holst med Søster.Kammerherre H. Holst med Søster] trolig Harald Holst (1817–82), jurist, seremonimester ved det kongelige hoff, ugift. Ikke funnet opplysninger om hans søster. De sidste have endnu ikke gjengjeldt min Visit. Veiret er meget uroligt, to Dages Regn og Storm gjør ikke et Opholdet synderlig indtagende, der er beregnet paa Naturens stille Glæder, naar man skyer Menneskene. Ak Alf! lad os have det godt, godt sammen naar vi mødes igjen. Hvor jeg trænger til Kjerlighed og Pleie! Den sidste kan jeg ikke vente at faa, men en Smule, en Smule Ømhed, vil jeg betle hos mine Børn.
Lad os da mødes trøstig og i Glæde, det denne Skilsmisse vil ikke have været uden Frugt. ikke sandt min Alf,Alf,] komma rettet fra spørsmålstegn ved overstrykning av deler av tegnet vi forstaae hinanden bedre? Vi kunne tale bedre, aabnere med hinanden, Du vil have følt til hvilken Slægt Du hører. Fattige ere vi, men Noget eie vi dog, som ikke kannekanne] ‘a’ rettet fra ‘u’ ved overskriving og ved overstrykning av diakritisk tegn tages fra os. Vi høre sammen i Aanden og Følelsen for det Store og Usynlige. I maa ikke vente Presenter mine Gutter! Glæden skal være over at Moder kommer hjem, og med det bedste Hjerte til at gjøre Eder vel! Hvad jeg kan gjøre for at ordne Dine Sager min Alf, faa Dit Tøi paa en ordentlig Fod det skal med den bedste Villie skee. Og nu Lev vel Gud være med Eder Alle! Din Moder
Camilla.
Hvorledes blev min sidste Artikkel Maiaften i ParisMaiaften i Paris] «En Maiaften i Paris» (Illustreret Nyhedsblad 17. juli 1864). Teksten ble senere trykt i Sidste Blade. Erindringer og Bekjendelser (Kbh. 1868) med tittelen «Afskedsstemning». optagen? Jeg har endnu ikke seet en Linie trykk‹e›t deraf. her i Danmark holdes ikke Bladet
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Samlingen inneholder 33 brev skrevet av Camilla Collett i perioden september 1863 til september 1864 da hun var på sin første lengre reise etter at hun ble enke i 1851. I perioden bodde hun i København, Berlin og Paris.
Brevene gir et bilde av hennes hverdagslige gjøremål, hennes økonomiske bekymringer og hennes litterære ambisjoner under utenlandsoppholdet. Men reisen var også et vendepunkt i Colletts liv, korrespondanse og forfatterskap, og den ble på mange måter starten på hennes liv som omreisende forfatter.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.