Berlin d 23de Nov. 1863
Kjere Alf. At jeg ikke strax besvarede Dit Brev Dit Brev] Vi kjenner ikke til dette brevet. har sin Grund i at jeg i de sidste Par Uger har arbeidet flittig – skrevet – Dine Besværinger over at det er trangt for Dig at komme u[d] af det – noget jeg gjerne troer min stakkels Gut! kom mig ingenlunde uventet, det overraskede mig kun at det netop slog saaledes ind i min egen Tankegang. Det var netop for at skaffe Dig en lille Skilling i Lommen at jeg en Uges Tid før, strax efter Dit første Brev, havde begyndt paa en Række Feuilletoner, der skal sendes hjem og hvoraf Du skal have Honoraret, der, tror Frøken Li,Frøken Li] Ida Lie (1838–1905) studerte klaver ved Theodor Kullaks institutt og satte Collett i kontakt med Jonas Lie. ikke vil blive saa ganske ubetydeligt, da hendes Fætter og Svoger, Sagfører Jonas LiJonas Li] Jonas Lie (1833–1908). Hans kone Thomasine var Ida og Erikas søster. paa Kongsvinger eier Nyhedsbladet,Nyhedsbladet] Illustreret Nyhedsblad var eid av Jonas Lie i perioden 1861–64. og han er en rund Betaler siger hun, «der især vil vurdere mine Artikler høit». Jeg har alt sendt en Feuil. gjennem hende, directe til ham med Anmodning om, hvis han vil optage den som hun ikke nærer Tvivl om, da at sende Honoraret lige til Dig. Mere skal følge. Den første behandler et lille Stof hjemmefra Christiania. Den første … Christiania] «Skizzer og Reisebilleder. I.» (Illustreret Nyhedsblad 20. desember 1863). Teksten ble senere trykt i Sidste Blade. Erindringer og Bekjendelser (Kbh. 1868) med tittelen «Aldrig fornøiet – altid fornøiet». Jf. brevet til Alf Collett 16.–18. desember 1863. jeg haaber Du giver udførlig og usmyk usmyk‹k›[et] ‹…›t Melding om hvorledes den er bleven modtaget. De øvrige ville gaa ud til paa noget literair-historisk herfra, altsaa i en ganske anden Genre. Dertil knytter jeg de personlige Erfaringer jeg her har gjort, hvilke gaa ud paa – ingen Erfaringer at have gjort. Om jeg sad oppe i nordre OudalenOudalen] dvs. Odalen eller Hurdalen eller et andet saadant Bondeannex, kan jeg ikke leve mere stille, afsondret fra al VerkehrVerkehr] tysk: omgang med Mennesker end jeg lever her i Berlin. Jeg lever blot med nogle faa Landsmænd, ganske som Reisende, en Gang imellem gaa vi hen og see et og Andet, eller vi bede hverandre paa en Kop ærlig norsk The, som blandt Tydskere ikke er at opdrive, ja jeg kommer i deres Levemaade meget til at tænke paa Tante SophiesTante Sophies] Sophie Augusta Steenstrup (1811–72), Peter Jonas Colletts søster. Hun giftet seg med Peter Severin Paulsen Steenstrup (1807–63) i 1835; i 1840–41 oppholdt han seg i Sverige i forbindelse med skipsbygging (Illustreret Nyhedsblad 1863, 44). Beskrivelser af Levemaaden i Norkjöping, hvor man spiste Graabenssild og drak Øl. Jeg har ikke truffet et eneste tydsk Menneske endnu som har behaget mig.
Jeg har været hos Fru Mundt (Louise Mühlbach)Fru Mundt (Louise Mühlbach)] Clara Mundt (1814–73), født Müller, enke etter Theodor Mundt (1808–61), skrev historiske og biografiske romaner under pseudonymet Luise Mühlbach. i en Soirée. Der var mageløs flot og rigt, men med alt det havde jeg Indtrykket af 2noget simpelt. Hun selv ser ud som en velnæret Husholderske. Auerbach,Auerbach] Berthold Auerbach (1812–82), tysk forfatter den virkelige Auerbach, sad jeg ved Siden af, det var en frygtelig Schwazer,Schwazer] Schwätzer, tysk: skravlebøtte Munden stod ikke stille paa ham, og denne Mand som man sidder og fælder Taarer af Rørelse over hjemme, der kan sige saa meget, saa meget i faa Ord, syntes her at ville vise hvor usigelig Lidet der kan siges i Mange. Han er ogsaa tyk og velnæret, Fanny Lewald,Fanny Lewald] Fanny Lewald (1811–89), tysk forfatter der sad den berømte Forfatterinde der sad ligeoverfor, ligeledes, Værtinden paa min anden Side ligeledes, jeg sad midt i dette struttende Velvære som en tynd, bleg Persillerod midt i et Knippe runde, trivelige Næper. Forfatterskabet er nok anderledes lønnende hernede tænkte jeg. Det skulde dog være ganske behageligt at en Gang om Ugen at kunne bede sine Venner paa RebhuhnRebhuhn] tysk: rapphøne CardinalCardinal] en fransk rødvin og Champagne! Der blev ikke med et Ord antydet at jeg hørte med til Lauget. For mit Vedkommende var dette mig jo ganske ligegyldigt, thi at præsenteres som Norsk Forfatterinde fra Norge her i disse Kredse, vilde omtrent være det samme som at gjøre en Værdighed ved Dronning KammeamehasDronning Kammeamehas Hof] henspiller trolig på Ka’ahumanu (1768–1832), dronning og regent av Hawaii, en av Kamehamea 1.s koner Hof gjeldende; carakteristisk var det dog for de nævnte to Forfatterinder der vidste om det, at det ikke skeede. Auerbach talte om BjørnsenBjørnsen] Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910), forfatter og Asbjørnsen,Asbjørnsen] Peter Christen Asbjørnsen (1812–85), eventyrsamler, forfatter og naturforsker der begge, sagde han, havde skrevet «wundervolle Sachen»wundervolle Sachen] tysk: vidunderlige ting især denden] ‘n’ rettet fra ‘t’ ved overskriving Første. Dette glædede mig meget at høre. Fanny Lewald har hver Mandag Soirée, hvortil jeg engang for Alle har faaet en skriftlig Indbydelse. Men jeg gaar ikke. Jeg har den bestemte Følelse af at jeg ikke passer der og ikke vilde finde mig vel der. Mere derom i Feuilletonen. Jeg stunder efter at komme til Paris. Send mig strax kjere Alf, de to Adressen Tellefsen,Tellefsen] Thomas Tellefsen (1823–74), komponist, pianist og musikkpedagog det er nok. Sig mig nøiagtig hvem der af Landsmænd er reist did. Er Fru KjerulfFru Kjerulf] Elisabeth (Betzy) Marie Kjerulf (1781–1873), født Lasson, enke etter Peder Kjerulf (1781–1841) og Frøken AnkerFrøken Anker] trolig Karen Anker (1824–80), pensjonert hoff-frøken for dronning Louise. Hennes søster Agnes var gift med Theodor Kjerulf. reist med Theod. K?Theod. K] Theodor Kjerulf (1825–88), geolog, professor og forfatter Fanny Egeberg Fanny Egeberg] Fanny Josepha Egeberg (1841–99), ugift, musiker skulde jo være med? Stor Hygge har jeg her havt af Overlærer Løkke med Kone.Overlærer Løkke med Kone] Inger Marie Birgitte (1830–1913), født Hald, og Jakob (1829–81) Løkke. Han var overlærer ved Christiania Katedralskole. Hun er 3en Datter af Præsten HaldPræsten Hald] Nils Christian Hald (1808–96), sogneprest i Ringebu i Ringebo, en gammel Bekjendt af mig fra den Tid han med mine Brødre besøgte os i Ferierne. En fin, pen, stille lille Kone. Han har hjulpet mig paa bedste Maade med at søge at faa en Forlægger til Manuscriptet,Manuscriptet] en tysk oversettelse av Amtmandens Døttre som Collett forsøkte å få utgitt i Berlin. vi og ere dog endnu ikke komne længere. Jeg er bange for det dog vil strande paa Oversættelsens Mangelfuldhed. Den er ikke ganske slet, men den er aandløs og mangler hvad Tydskerne kalde «Fluß»Fluß] tysk: flyt – Schwung.Schwung] fart og flukt, liv Den trykker ned og bryder alle fine Pointer af, og det er jo fatalt – BaronessenBaronessen] Baronesse von Kloest, tysk oversetter. Hennes oversettelse av Amtmandens Døttre utkom i 1864 (Die Amtmanns-Töchter. Deutsch von Baronin v. Kloest. Leipzig, Wolfgang Gerhard). Hennes hjem i Berlin var et møtested for nordmenn. venter nu kun grisk paa at der intet bliver af med den, thi saalænge har hun lovet at lade sin bero. At tilbyde mig sin ⅓ Part omt. af Bogen, eller tilbyde at gjennemgaa min, det som synes at ligge enhver nobel Sjel saa nær, det falder hende ikke ind. Du kunkun] trolig feil for ‘kan’ tro at min huslige Stilling her skal ikke friste mig til at blive længer her i Berlin end nødvendigt. Deri har Du ganske Ret, naar Du har det pa‹a› en Følelse at jeg – ikke har det godt. Nei min Gut! tag al Din Indbildningskraft til Hjelp Du vil dog ikke kunne faa en Idee hvordan jeg bor her. Sig dog til ThaulowThaulow] Antakelig Harald Conrad Thaulow (1815–81), apoteker og Colletts fetter. Han var født i Slesvig og var blant annet æresdoktor i filosofi ved Universitetet i Kiel. at jeg er bleven ganske antitydsk og er gaaet tilbage til Skandinavismen, der thi man drikker alt formeget Øl her om Aftenen og faaer alt for tykke KlößelKlößel] tysk Kloß, pl. Klöße: potetball eller lignende; Collett har muligens sammenblandet med ordet ‘Knödel’ med samme betydning. til Middag. Min Vertinde har dertil den Vane lumskelig at tage bort detdet] ‘t’ rettet fra ‘n’ ved overskriving ene Stykke efter det andet fra mit Værelse, som jeg skulde have: «so wie Sie es hier sehen»so wie Sie es hier sehen] tysk: slik som De ser det her, dvs. slik rommet var fra da hun først fikk det. saa en Lænestol, saa et Teppe, saa 4 Stole paa engang – og saa til Slut – Værelset selv. Hun kom nemlig en Dag og forestillede mig sledsk, at det vilde være bedre for mig at tage et Værelse til Gaarden, Musikken Øvelserne vilde da mindre genere mig. Jeg tog alle de andre Parters Tilfredshed i Betragtning, og føiede mig deri, men nu mærkede jeg først den grove Egennytte, der bevægede hende til Forslaget. Hun tog min Sopha og alt hvad der paa nogen Maade kunde berøves mig af Beqvemmeligheder. Saa nu kan Du tænke Dig mit Værelse 3 Skridt i Bredden, et simpelt Pigekammerbord, 2 Stole hvoraf den ene ikke ligner en Dagstol,Dagstol] Ordet finnes ikke i ODS eller NAOB, men er brukt om stol til vanlig bruk om dagen, i motsetning til nattstol eller toalettstol. 1 gammel fæl Komode, og – en Spyttebakke, denne sidste staar der formodentlig for at bevise at der dog virkelig findes Luxus og Overflødighedsgjenstande i mit Værelse, saa jeg skal ikke klage. Og det gjør jeg ikke heller 4har hun først mærket at man er et godmodigt FjogFjog] person som oppfører seg på en dum eller tåpelig måte saa kjender slige Folks Dristighed ingen Grændser. Det vilde blot føre til en Scene som jeg vil forebygge. nu har jeg dog den Beroligelse at hun kan ikke tage mere fra mig. Lies siger, at der sidder en grov Mund paa hende naar hun engang begynder. Og hun er en Dame som kalder sig af Adel. Paa hvad Trin hendes Dannelse staar, kan Du begribe deraf om ikke det jeg har fortalt er tilstrækkeligt, at hun troede Grevinde DannerGrevinde Danner] Louise Christine, lensgrevinne av Danner (1815–74), født Rasmussen, «gift til venstre hånd» med kong Frederik 7. av Danmark og Lola MontezLola Montez] (1821–61), skotsk-spansk danser og skuespiller, berømt særlig for sin skjønnhet og for sine forhold til mektige og kjente menn, deriblant Ludvig I av Bayern vare en og samme Person. Dette er en Omgangsveninde af Baronessen. Datteren sværmer for KörnerKörner] Theodor Körner (1791–1813), tysk dikter og soldat og Körnersk Poesie, hun gjemmer tørrede Egeblade fra hans Grav. Lies ere begge hjelpsomme hyggelige og snilde. Ida er en livlig, klog og ret begavet Pige, med hende kan man l‹e› over det der forefalder. Den Yngste Erikka, en bleg, sygelig, stille from Pige paa 18 Aar, hun er den der spiller bedst, og vil med Tiden kunne blive udmærket. Havde jeg ikke dem, holdt jeg ikke en Time ud her i dette væmmelige Huus;, jeg kan næsten ikke undvære dem, da jeg ikke har sluttet mig til Nogen anden her – og at flytte er under alle Omstændigheder en vovelig Ting hernede. Løkkes have flyttet tre Gange, og have næsten overalt truffet grove, egennyttige Vertfolk. Ondt har jeg det nok, men Du skal ikke ængste Dig derfor kjere Alf. Jeg har ikke tabt Modet endnu, thi dette er dog ikke Maalet af min Reise, og saa ilde vil haaber jeg, ikke Forsynet mig det, at det Uheld der hidtil har fulgt mig skulde vare ved til Enden. Med et Sind der er freidigt og friskt til at modtage, kan meget udholdes, naar det blot er tilfældigt, forbigaaende. Naar Du saa mig sidde inde i dette lille smale Kot med en Studerlampe, vilde Du undre Dig, over at saa kunde Ingen med mine Levevaner holde ud at boe en Dag. Ikke engang Lies der ere yderlig tarvelig vante, og savne synes mig lidt Begrebet om det finere Zirligere Komfortable, kunne dog sætte sig ind i min Stilling. Forleden bad jeg Løkkes her op til The, naturligvis ved saadan Leilighed kan jeg benytte – «Storstuen» – som Du kjender af Beskrivelsen. Det blev en ganske god Aften kan Du tro. Vi havde gjort det saa nydeligt som muligt, Bordet var kommen midt paa Gulvet alle vore Studerlamper sammen gjorde ypperlig Effect. og Bordet bugnede af Kager og deilig Frugt, især Vindruer. Anordningen bragte mig dog levende til at tænke denat tænke den] her har hun uteglemt ordet ‘paa’ gamle Literats Gjæstebudstilberedelser i Keadan eller Klosterruinen af M.H.Keadan eller Klosterruinen af M. H.] En fortelling av Maurits Hansen (1794–1842) som første gang ble publisert i 1825. Programmet var heller ikke ilde. Først og fremst gave Lies flere prægtige Numre firehændig, hvortil jeg havde bestilt hvilke: Opfordring til Dands, Ouverturen til Jægerbruden,Opfordring … Jægerbruden] «Oppfordring til dans» (1819) og ouverturen til operaen Der Freischütz (1821) av den tyske komponisten Carl Maria von Weber (1786–1826) Marschen afaf] ‘a’ rettet fra ‘i’ ved overskriving Tannhäuser af Wagner,Marschen af Tannhäuser af Wagner] «Grand March» fra operaen Tannhäuser (1845) av den tyske komponisten Richard Wagner (1813–83) og Kjerulfs Karnevalsmarsch.Kjerulfs Karnevalsmarsch] Halfdan Kjerulf (1815–68), komponist og pianist. Stykket «Karnevalsmarsch» er trolig «Polonaise til Kunstnerforeningens karneval» (1863). Den var i utgangspunktet for orkester, men Kjerulf arrangerte den for firhendig klaver, og den fikk navnet «Polonaise». Vi besaa en Masse Photographier, og endelig læste jeg min lille Feuilletonmin lille Feuilleton] «Skizzer og Reisebilleder. I.» (Illustreret Nyhedsblad 20. desember 1863). Teksten ble senere trykt i Sidste Blade. Erindringer og Bekjendelser (Kbh. 1868) med tittelen «Aldrig fornøiet – altid fornøiet». fore. Jeg troer de morede sig alle godt. Ogsaa har jeg nu været nogle Gange i Theatret. Først 5saa jeg Hamlet i Skuespilhuset, siden 2 Operaer og 1 Ballet i Operahuset. Det er dog ikke saameget enda paa snart 2 Maaneders Ophold her. Derom i Oscars Brev. og i Emils.Oscars Brev. og i Emils] brev til Oscar Collett 23. november 1863 og til Emil Collett 24. november 1863 Ja min Gut jeg kan godt vide at det er knapt for Dig mangen Gang. men forstemme Dig maa det ikke. At Du dennegang ikke fik Stipendiet, kan synes mig ikke forundre Dig, jeg har aldrig tænkt paa at Du søgte eller kunde vente noget saadant endnu. Mange Hundrede af Dine Brødre, have mørkere Udsigt end Du og ingen at holde sig til. Din selskabelige Stilling – jeg mener ikke her at Du bedes meget ud – men dine Connextioner dine Udsigter ere ualmindelig god seet ‹…› og lovende for et ungt Menneske – den megen Selskabelighed kan være smigrende nok for Dig, men den behager mig ikke ganske. Denne Blanding af et flot Liv ude, med Nattesværmen, rige Maaltider, og Smalhans hjemme kan umuelig være sund for et ungt Menneske, og maa virke meget forstyrrende paa Din Flid. Men jeg føler det næsten Umu‹e›lige i at unddrage sig. At sige Nei til et Bal, er formeget forlangt af et 20-aarigt Menneske. En Ting kunde Du dog see at indskrænke det er disse hyppige Besøg af Kammerater, som Du siger selv virker forstyrrende. Du skal skrive paa Din Dør, kun til den og den Time er Du hjemme. – Det rørte mig meget at saa Mange kjerligt spørge efter mig, men skrive dem til kan jeg ikke, det vil Du føle af Indholdet af mit 6Brev at der skal noget andet til, at de gjøre Fordring paa Noget andet dog tillader jeg Dig at tage Brevet og gaa hen til Fru Thaulow,Fru Thaulow] Nicoline (Nina) Louise Thaulow (1820–94), født Munch, gift med Colletts fetter, Harald Conrad Thaulow den Eneste jeg har lovet Brev, og læse for hende hvad Du synes, gjerne det Hele undtagen det der angaar Dig og hvor jeg taler om Baronessen, og sige at jeg i det Hele er rask og ved godt Mod uagtet jeg finder Berlin afskyelig, at jeg ser meget Smukt hernede, og har af Tydskerne lært at vi Norske med alle vore Feil ere nogle prægtige Folk.
En Ting maa Du udrette for mig da den er mig af Vigtighed. I den Hatæske jeg sendte hjem laa blandt nogle Klæder et gammelt sort Silkeskjørt. I Lommen af dette Skjørt, troer jeg, der vil findes et Brev fra Theodor Mundt,Theodor Mundt] Theodor Mundt (1808–61), tysk forfatter Collett møtte i 1838 under sitt opphold i Hamburg. Vi kjenner ikke til dette brevet. der netop fordi jeg vilde vare det Bedste, nede i Kjøbenhavn tog det ud af en Pakke mindre vigtige Papirer, og bar det Dagen før min Afreise D‹ag› i Lommen af hin Kjole. I Reisestaaheiet har jeg glemt at lægge det i min Tegnebog som Hensigten var. Jeg vil haabe det findes der, hvis ikke er det tabt. Dette Brev, der indeholder en glimrende Bedømmelse af kjendte Mænd hernede, kunde maaske bedst hjelpe mig til en Forlægger. Skye ikke denne lille Møie min kjere Søn og send det strax. Nu troer jeg at have skrevet om Alt. Hvad synes Du om denne Brevladning.denne Brevladning] Sammen med brevet til Alf sender Collett brev til hans brødre Robert, Oscar og Emil (jf. brevene til dem 23. og 24. november 1863). Jeg haaber Emil og Oscar ville blive fornøiede. Men nu venter jeg ogsaa udførlige Breve igjen, jeg vansmægter rent. 2 Breve i 2 Maaneder2 Breve i 2 Maaneder] Vi kjenner ikke til disse brevene. det er for lidt for den der lever saa stille som jeg. Hvorfor siger Du intet om mit lille Digt til Caroline K.Caroline K.] Caroline Sigfridia Adolphine Kaltenborn] (1812–85), ugift. Vi kjenner ikke til diktet. (Jf. Colletts brev til Alf Collett 2.–3. oktober [1863]). har hun ikke faaet det? Det kan nok sendes uden Sangen. Hils hende 1000 Gange. Gaa endelig til Thaulows med mit Brev og læs det fore. Hils Fru SarzFru Sarz] Maren Cathrine Sars (1811–98), født Welhaven, gift med professor Michael Sars, vertinne for en av Christianias salonger. 1000 Gange, og Fru Kjerulf.Fru Kjerulf] Elisabeth (Betzy) Marie Kjerulf (1781–1873), født Lasson, enke etter Peder Kjerulf (1781–1841) Og Gud være med Dig. Din Moder.
Læg mine Breve for Dig naar Du svarer.
Anvisningen paa MendelsohnMendelsohn] en pengeveksler i Berlin. Se brevet til Alf Collett 16.–18. desember [1863]. rigtig modtaget! Hils Brynie!Brynie] Ole Andreas Brynie (1804–82), byråsjef og Colletts verge
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Samlingen inneholder 33 brev skrevet av Camilla Collett i perioden september 1863 til september 1864 da hun var på sin første lengre reise etter at hun ble enke i 1851. I perioden bodde hun i København, Berlin og Paris.
Brevene gir et bilde av hennes hverdagslige gjøremål, hennes økonomiske bekymringer og hennes litterære ambisjoner under utenlandsoppholdet. Men reisen var også et vendepunkt i Colletts liv, korrespondanse og forfatterskap, og den ble på mange måter starten på hennes liv som omreisende forfatter.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.