2den2den] rettet fra ‘1ste’ ved overskriving October.
Kjere Alf, Hvad jeg ogsaa etsteds i sidste Bogsidste Bog] I de lange Nætter (1863) paapeger, at der gives Steder, Localiteter hvor man hverken er istand til at læse, skrive eller overhovedet til nogen Beskjeftigelse, uagtet en saadan størst mulig Løsrivelse fra Omgivelsen kunde synes en Lindring – gjør sig netop gjeldende i mine nærværende – Tænk Dig et lidet smalt Værelse til Gaarden hvor der ikke siden Verdens Skabelse har skinnet Sol, 2 stenhaarde Stole, 1 do Sopha, et lavt Bord, ligeoverfor mig detdet] ‘t’ rettet fra ‘n’ ved overskriving bekjendte kjøbenhavnske Klædestativ, med tilligemed et do, gult Skab, og døm saa om man kan blive synderlig animeret til at skrive Breve! Jeg skynder mig tvertimod strax jeg har faaet Klæderne paa, at løbe derfra. Hvorhen? Ja saa vandrer jeg, naar Veiret er godt, gjennem Gaderne og udenfor Byen i det Grønne, kommer saa hjem og hviler tager mig min ene Ret Mad, og hviler saa, hvilket er det man bedst kan gjøre i dette Værelse. Mit hele Ophold hernede maa jeg kalde en Hvile, og Gud skee Lov, at jeg kan sige, jeg begynder at spore nogen Virkning 2deraf. Mit Sind er roligere, min Nattesøvn meget bedre, den hyppige og næsten uafladelige Bevægelse i den herlige, friske Luft – vi have nu det deiligste Veir! – har ogsaa skjerpet min Appetit noget – men dermed er ogsaa alt sagt, noget rigtig oplivende og aandsf‹ri›skende har jeg endnu ikke oplevet, men man kan ikke vente alt paa engang. Her i Kjøbenhavn vilvil] ‘v’ rettet fra ‘‹s›’ (eller ‘‹h›’) ved overskriving jeg neppe finde noget for mig, noget der rigtig tilfredsstiller mig. Der skal mægtige, store, fremmede Indtryk skylle over min Sjel igjen skal den kunne reise sig igjen. Havde jeg blot Midler, vilde jeg selv søge dem, havde jeg blot denne usle Mynt – nu maa jeg vente al hvad Tilfældet tilslænger mig. Det Bedste jeg har oplevet her er mine Besøg hos Fru HalkjerFru Halkjer] Edvarda Sophie Halkjer (1816–82), født Munch, enke etter Hans Peter Andreas Halkjer (1808–60) grosserer i København paa det deilige Søvang, samt nogle Aftener hos Fru Heiberg.Fru Heiberg] Johanne Luise Heiberg (1812–90), født Pätges, dansk skuespiller og enke etter Johan Ludvig Heiberg (1791–1860) Theatret her lokker mig slet ikke mere som i gamle Dage. Hverken Fru Heiberg eller Fru SødringFru Sødring] Julie Weber Sødring (1823–94), født Rosenkilde, dansk skuespiller. Hun var gift med Christopher Hansen Sødring og svigerinnen til ekteparet Sødring nevnt senere i brevet. spille i denne Tid. Den første er syg og bruger en Kuur, dog gaar hun ud. Fru Halkjer har været ubeskrivelig snild og tækkelig dennegang. Idag have vi kjørt en Tour i Dyrehaven, derude besøgte jeg Mülerz’s en 3Familie jeg kjender gjennem Sødrings,Sødrings] Vilhelmine Josepha Caroline Augusta (1811–69), født Gierlew, og Hans Thomas (1810–74) Sødring, venner av Collett. Hun leste korrektur på annenutgaven av Amtmandens Døttre (1860). hvoraf den ene Datter, Marie LuiseMarie Luise] Antakelig Marie Louise Mülertz (1823–64), ugift. Hun var datter av Margrethe Dorette (1791–1876), født Heiberg, og Anders Faaborg Mülertz (1788–1844). er en sjelden begavet Pige, der er inde i al Literatur og Kunst, jeg kan ikke gjentage alt det Rosende alt det Smukke og hædrende hun sagde om min sidste Bog – hun sagde at den var overordentlig meget søgt, og læst hernede. Det samme har jeg hørt fra mange Kanter. Oplaget er udsolgt og der er reqvireret flere Exp. Ja Cappelen tjener godt paa den!Ja Cappelen tjener godt paa den] I de lange Nætter kom ut på J.W. Cappelens forlag i Christiania. Ogsaa Fru StenersenFru Stenersen] Johanne Abigal Stenersen (1798–1884), født Brede, enke etter Stener Johannes Stenersen (1789–1835) og Mina G.Mina G.] Oline Christiane Wilhelmine (Mina) Grundtvig (1828–93), datter av Johanne Abigal og Stener Johannes Stenersen hos den Første var jeg buden en Aften (men den blev lang) udtalte sig i høieste Grad anerkjendende og takkede mig for den Glæde den havde voldt dem. Fru Stenersen fortalte at gamle Fru Isaachsen,Fru Isaachsen] trolig Margrethe Susanne Isaachsen (1783–1871), født Applebye, enke etter Peder Isaachsen (1778–1831) der boer hernede, og som var en af Dine Besteforældres bedste Bekjendte i Christiansand havde yttret til hende at alt hvad der siges om FadersFaders] Nicolai Wergeland (1780–1848), prost og forfatter selskabelige Talenter og Elskværdighed i hin Tid, var endnu alt for lidet, man maatte have kjendt ham dengang for rigtig at dømme derom, ligesom hun ikke nok kunde rose ModersModers] Alette Dorothea Wergeland (1780–1843), født Thaulow Skjønhed. Hos HammerichsHammerichs] Anna Mathea (1820–1904), født Aagaard, og Martin (1811–81) Hammerich. Han var bestyrer av Borgerdydskolen i København. var jeg buden til Middag i Onsdag efter at jeg i Søndags havde gjort dem en Visit – Jeg kan ikke hjelpe det Gutten min, men jeg syntes der var temmelig mat og spidsborgerligt, Maaske var jeg ikke selv oplagt den Aften. Der var et temmeligt 4stort Selskab – PlougPloug] Carl Parmo Ploug (1813–94), dansk redaktør, politiker og forfatter – RichardtRichardt] Christian Richardt (1831–92), dansk prest og dikter – jeg talte dog ikke med disse Herrer, fordi der er altid nok af aandløse Damer ved slige Leiligheder, som tage Kraften fra En. G. A KroghG. A. Krohg] Georg Anton Krogh (1817–73), embetsmann, redaktør og skribent som gjorde det Indtryk paa mig at han havde en Skrue løs, skulde følge mig hjem om Aftenen, men han kom ind‹f› i Skandinavismen at han førte mig ganske vild, saa vi gik og vandrede omkring ude paa Christianshavn, endelig fandt jeg ud af det selv efter at vi forgjeves havde forsøgt Langebro – der var lukket, han gjorde endnu nogle Forsøg paa at gaa galt, som jeg fik forebygget. Men det var en deilig Maaneskinsaften,
Men nu maa jeg jo see at komme afsted herfra. Der er lidet vundet ved et Ophold her, det er bedre, naar det skal være at styrte sig i det ganske Fremmede end dvæle i noget der ved nogle Traade hænger fast ved Hjemmet, det skjerper kun Savnet og Længslen. Der er Dage hvor jeg er total modløs og melankolsk hvor jeg gruer for at reise, og tør ikke tænke paa Hjemmet, thi naar jeg tænker paa det, forekommer det Fremmede mig dog barmhjertigere. Mindre Beskyttelse, mindre Støtte, kan jeg ikke have ude end jeg har nydt det hjemme. Mere saaret, mere krænket mere forurettet kan man ikke blive.
Med HegelHegel] Frederik Hegel (1817–87), direktør for Den gyldendalske Boghandel, utga Amtmandens Døttre. Anden gjennemsete Udgave i 1860 talte jeg om «et undersøisk Parlament»«et undersøisk Parlament»] Et undersøisk Parlament utgitt i kommisjon av Steensballe i 1863 og jeg skal indhente nøiere Besked naar han har læst den og hørt Nogens Dom om den. Han mente dog at han godt kunde vove at tage i Forhandling 5hernede, en 500 Stykker. Før jeg reiser skal jeg skrive Dig nærmere derom. Det bliver vel bedst at bestemme Afreisen herfra til næste Torsdag. i det Haab at jeg kan faa Brev fra Dig med Excellencen.Excellencen] D/S Excellencen TollExcellencen] første ‘c’ rettet fra ‘‹x›’ ved overskriving Dit Brev med 45 Spd. har jeg modtaget, men sig BrynieBrynie] Ole Andreas Brynie (1804–82), byråsjef og Colletts verge (der nu vil have faaet mit Brev)mit Brev] Vi kjenner ikke til dette brevet. at det er for lidt at reise med hvad der bliver tilovers naar jeg har klaret min Hotelregning. Jeg tør absolut ikke reise dermed. Kommer der ikke Brev inden Torsdag Aften Kl 7 –7 –] tankestrek rettet fra komma ved overskriving da gaar Toget til Korsøer – maa jeg optage et Laan. Routen gaar saaledes til Berlin: Torsdag Aften Kl 11 overflyttes i Dampbaaden Kl 7 næste Morgen er man i Kiel, derfra lige til Hamburg med Toget, hvor man kommer Kl 11. Her vil jeg, strax jeg kommer, opsøge Senator Dr Lappenberg,Dr Lappenberg] Johann Martin Lappenberg (1794–1865), tysk historiker og arkivar en literair dannet Mand, hvem jeg besøgte med Dr. MundtDr. Mundt] Theodor Mundt (1808–61), tysk forfatter og kritiker. Collett møtte ham i 1837 under sitt opphold i Hamburg. for mange Aar siden. Han giver mig maaske nogle nyttige Anvisninger maaske Anbefalinger. I Hamburg bliver jeg kun 1 Dag.
Med Kronprindsessen sender jeg en Pakke hjem der maa hentes hos Pigen ombord den indeholder noget «Smaat» til mine Gutter, Men gaa selv ombord og hent den. Brev til OscarBrev til Oscar] sønnen Oscar Collett (1845–1911). Vi kjenner ikke til dette brevet. følger da med. Hils alle 1000 Gange. Af dette kan Du læse for Dine Brødre hvad Du anseer for tjenligt deraf. Men jeg maa endnu indskjerpe Dig Forsigtighed i at meddele noget til 6tiltil] gjentatt ved sideskift Andre, Lad ikke Familien læse noget. Jeg husker hvordan det gik Fru ColbanFru Colban] Marie Colban (1814–84), født Schmidt, enke etter Nathanael Colban (1793–1850) og oversetter med hendes Breve hjem, de læstes og commenteredes i den hele By. Huf etet] ‘t’ rettet fra ‘n’ ved overskriving saadant stor forslugent Rovdyr af et en By, der ikke har nok at leve af og snapper efter Myg!
Saa vil jeg sige Dig Godnat og Gud velsigne alle mine Gutter og bevare dem paa Legeme og Sjel, derom beder sent og tidlig Din Moder.
Den 3de October. Jeg vaagnede imorges med en Skræk for at blive her helt til Torsdag. Nei det bliver for længe. Jeg tog hurtig den Bestemmelse at reise herfra Mandag eller senest Tirsdag – heller vil jeg gjøre et Laan. Den snille venlige ZahrtmannZahrtmann] Peter Tetens Zahrtmann (1808–78), dansk embetsmann vil jeg bede forstrække mig med 30 Spd som Du da med første Dampskib som gaar efter Modtagelsen maa sende ham Adressen er: Geheimelegationsraad ZahrtmannZahrtmann] første ‘a’ rettet fra ‘‹t›’ ved overskriving Kongens Nytorv ved Siden af Theatret. 30 sk dansk som tabes paa Byttet skal jeg erlægge ham.
I Pakken som FrølichFrølich] muligens Fritz Heinrich Frølich (1807–77), banksjef har lovet at besørge findes 4 simple hvide Lommetørklæder til EmilEmil] sønnen Emil Collett (1848–1904), skoleelev da jeg ved det er smaat med den Vare og 4 er nok til at kaste bort, Han fik 6 nye i Fjor. Bet Hils ham hjerteligt og sig at jeg ikke skal glemme ham med Brev. 2 fine Lommetørklæder 1 Par hvide Handsker 1 lille Kikkert som Du maaske kan bruge naar Du lader Glassene skjerpe lidt, 1 lille Pakke The, alt dette til endvidere2 fine … endvidere] Det overstrøkne utgjør tre linjer, strykningen er foretatt ved skråstreker over alle linjene på en gang. Ordene «alt dette til» er dessuten strøket over i linjen.
7Til min Alf min egen kjere Gut sender jeg 1 Par hvide Handsker 2 fine Lommetørklæder, 1 Kikkert som Du maaske kan bruge ved at lade Glassene skjerpe samt endelig en lille Pakke The, at Du kan en Gang imellem faa Dig en lille god Kop.
Til Oscar sendes den lille Photographie tilligemed 1 Par gode Handsker.
Den runde Pakke indeholder en Kjøbenhavnsk Thekage, som er saa fortreffelig at jeg beder Fru Tante HanneTante Hanne] Johanne Christine (1822–1914), født Collett, gift med Johan Christian Collett ikke forsmaae den til sin Kaffe. Bring hende den strax.
Og nu Gud være med Eder Til CarolineCaroline] Caroline Sigfridia Adolphine Kaltenborn (1812–85), ugift. Vi kjenner ikke til versene som omtales i brevet. har jeg rablet ned nogle Vers, der hvis Du synes kunde følge med Sophaen, der afstaaes hende medens jeg er borte
Mit Portrait maa ikke under nogen Omstændighed komme ud i Bogladerne som Photographie. Skulde det hænde da har Du fuldt Lov til øieblikkelig at confiskere dem, og nægte Tilladelsen.
Her i Hotellet har jeg netop i Gjennemsnit brugt 4 [Ort] norsk daglig, hvilket er saare lidet – jeg har naturligvis da hele Dage været ude.
8Skriver Du til Berlin da adresser Brevet til Baronesse KlöestBaronesse Klöest] Baronesse von Kloest, tysk oversetter. Hennes hjem i Berlin var et møtested for nordmenn.
Jägerstraße No 6
Jeg skriver strax derfra
Sig intet til Nogen – om mine Pengeaffærer og mit Laan, Ikke til Dine Brødre Du er jo min Gut, min Fortrolige og Korrespondent og Du maa ved Discretion og Akkurattesse gjøre Dig værdig dertil.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Samlingen inneholder 33 brev skrevet av Camilla Collett i perioden september 1863 til september 1864 da hun var på sin første lengre reise etter at hun ble enke i 1851. I perioden bodde hun i København, Berlin og Paris.
Brevene gir et bilde av hennes hverdagslige gjøremål, hennes økonomiske bekymringer og hennes litterære ambisjoner under utenlandsoppholdet. Men reisen var også et vendepunkt i Colletts liv, korrespondanse og forfatterskap, og den ble på mange måter starten på hennes liv som omreisende forfatter.
Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
